| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og imprægneringsmidler

3 Identificerede fluorstoffer

• 3.1 Kontakt til firmaer
• 3.2 Internetsøgning
• 3.3 Oplysninger indhentet fra Produktregistret
  • 3.3.1 Søgningen i Produktregistret
  • 3.3.2 Fluorstoffer identificeret i Produktregistret
  • 3.3.3 De identificerede stoffer og deres anvendelser
  • 3.3.4 De identificerede stoffer og deres OECD-gruppering
  • 3.3.5 Sammenligning med den tidligere søgning i 2001

Dette kapitel indeholder lister over de specifikke fluorstoffer, som er blevet identificeret (via CAS-nummer) i denne kortlægning. Kontakten til firmaer gav kun meget få oplysninger om brug af specifikke fluorstoffer. Hovedkilderne til oplysninger om de identificerede fluorstoffer er Internettet og søgning i Produktregistret.

Stofferne på listen over fluorstoffer fra søgningen i Produktregistret, og fra kontakt til firmaer (kun et stof) er de eneste stoffer, som med sikkerhed er brugt i kemikalier eller i produkter i Danmark. Stoffer, som er fundet ved søgning på Internettet, bruges globalt og kan defor også være brugt i kemiske produkter og forbrugerprodukter i Danmark, men det er ikke sikkert, det er tilfældet.

3.1 Kontakt til firmaer

Stofferne i Tabel 3.1 er blevet identificeret efter kontakt til forskellige firmaer i Danmark vedrørende brugen af fluorstoffer. Mærkeligt nok blev der ved interview’erne af firmaerne modtaget flere oplysninger om stoffer, der ikke blev brugt i Danmark, end stoffer der blev brugt i Danmark. Men når et firma oplyser om, at de kender til brug af fluorstoffer i produkter, som ikke sælges i Danmark, udelukker det ikke, at andre firmaer måske bruger de samme stoffer i produkter i Danmark.

Tabel 3.1: Identificerede fluorstoffer ved søgning på Internettet eller ved kontakt til firmaer

3.2 Internetsøgning

Hjemmesiderne tilhørende producenterne af fluorstoffer er blevet gennemgået nøje for at lære mere om de specifikke fluorstoffer, der bruges. Det var kun muligt at finde specifikke oplysninger om DuPonts fluorholdige produkter.

Ved søgning på DuPonts hjemmeside er det muligt at find MSDS’er på deres Zonyl, Foraperle og Forafac produkter, hvor nogle af de fluorerede forbindelser er opført. Det er dog kun muligt at finde oplysninger om de specifikke stoffer, hvis søgningen udføres på tyske MSDSer.

I alt findes MSDSer på tysk for 93 Zonyl produkter, 14 Foraperle og 10 Forafac (September 2007). Nedenfor i Tabel 3.2 er en sammenfatning over produkterne fra DuPont og de fluorstoffer produkterne indeholder(CAS-numre opføres kun en gang, selv om de bruges i flere produkter).

Tabel 3.2: Liste over identificerede fluorstoffer I DuPonts fluorholdige kemiske produkter. Oplysningerne er fundet på DuPonts hjemmeside^[11]. Både det kemiske navn opført på MSDSen og oplyst af OECD er opført.

Klik her for at se tabellen.

3.3 Oplysninger indhentet fra Produktregistret

En søgning i Produktregistret er gennemført i løbet af sommeren 2007 for at kortlægge brugen af fluorerede forbindelser i produkter i Danmark. Søgningen indeholder opdaterede tal fra 2007 – tallene repræsenterer derfor mængderne fra 2006.

Kun stoffer og kemiske produkter anvendt erhvervsmæssigt, og som indeholder farlige stoffer i en koncentration på 0,1-1% , skal registreres i Produktregistret. Da ingen af disse fluorforbindelser er klassificerede som farlige i sig selv, vil registreringen kun forekomme, hvis de er indholdsstoffer i produkter, som er mærket og klassificeret som farlige af andre grunde. Med andre ord, så registrerer Produktregistret ikke alle produkter indeholdende fluorforbindelser på det danske marked, og de registrerede mængder giver ikke noget komplet billede af det totale salg i Danmark. Slutteligt bliver ikke alle importerede produkter/artikler som f.eks. tæpper indeholdende fluorerede forbindelser registreret i Produktregistret. Dog kan søgningen bruges som udgangspunkt for den følgende markedsundersøgelse.

For at være i stand til at sammenligne med den tidligere 2001-søgning i Produktregistret efter PFOS og PFOS-relaterede forbindelser, blev der først lavet en søgning ved brug af de samme ca. 200 stoffer, som allerede blev brugt i søgningen i 2001. Denne søgning blev suppleret med en søgning, der brugte OECD’s foreløbige liste over PFOS, PFAS, PFOA og relaterede forbindelser og kemikalier, som kan nedbrydes til PFCA (OECD, 2006) med ca. 1.000 stoffer (CAS-numre fra den første søgning blev fjernet).

De fleste stoffer på den danske 2001-liste er også på OECD-listen, men nogle få stoffer kan kun findes på den liste, der blev brugt til 2001-kortlægningen. Ved at lave en søgning ved brug af begge lister er det muligt at sammenligne den nye med den tidligere søgning i Produktregistret.

Siden søgningen i Produktregistret blev gennemført til dette projekt, har OECD opdateret deres liste og kalder den nu: “Lister over PFOS, PFAS, PFOA, PFCA, relaterede forbindelser og kemikalier, som kan nedbrydes til PFCA” (OECD, 2007). Sammenligningen af disse to OECD-lister har ikke været en opgave i dette projekt.

3.3.1 Søgningen i Produktregistret

Søgningen i Produktregistret resulterede i en total på 92 forskellige fluorstoffer. Kun 72 af stofferne blev identificeret ved søgningen af de samme ca. 200 CAS-numre i 2001-kortlægningen. De 20 andre fluorstoffer blev identificeret ved brug af den store OECD-liste over stoffer, hvor overlap mellem den første og den anden liste var fjernet i forvejen.

For 48 af de 72 stoffer blev der registreret et årligt forbrug på 0,00 tons. Det betyder, at firmaerne har rapporteret et forbrug af stofferne, men har undladt at rapportere nogen mængde. Resultatet af denne søgning er illustreret i Figur 3.1.

Figur 3.1: Resultatet af søgningen i Produktregistret

3.3.2 Fluorstoffer identificeret i Produktregistret

De fluorstoffer, som blev identificeret ved søgningen i Produktregistret, er opført nedenfor i Tabel 3.3. Stofferne med det største forbrug er opført øverst i tabellen. Af fortrolige årsager er der ikke opgivet nogen nøjagtige mængder, men mængderne er i stedet opført som forbrug over 5 tons i alt, under 1 ton, under 0,1 ton og som 0,00/0,000, som indikerer, at der ikke er blevet rapporteret nogen mængde til Produktregistret. I alt udgør de 44 fluorstoffer, som er registreret med en mængde, en import på 16,5 tons i 2007.

Disse data fra Produktregistret inkluderer alle rapporterede forbrug af fluorstoffer, inklusiv industrielt forbrug, som måske ikke er forbrugerrelevant. Det er dog ikke muligt med de modtagne data at fortage en nøjagtig beregning af hvor stor en del af mængden, der er beregnet til kun at blive brugt i forbrugerprodukter. Da produkterne er klassificerede som farlige, er det mest sandsynligt, at de fleste er til industrielt forbrug. Dog kan produkterne til industrielt forbrug ende op som komponenter i forbrugerprodukter.

Tabel 3.3: Fluorstoffer identificeret ved søgningen i Produktregistret

Klik her for at se tabellen.

3.3.3 De identificerede stoffer og deres anvendelser

De vigtigste anvendelsesområder (ifølge de rapporterede totaler) er slipmidler, malinger og lak, klæbemidler, overfladeaktive stoffer og galvanisk-tekniske produkter, som står for omkring 15 af de i alt 16,5 tons.

Anvendelsesområderne polér- og plejeprodukter, imprægneringsmidler, rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer (ikke-metal, f.eks. til papir og pap) står for ca. 0,5 ton (af de sidste 1,5 tons). De anvendte mængder for disse områder er sikkert meget højere, da kun kemiske produkter, der er mærket som farlige, skal registreres i Produktregistret.

Med andre ord registrerer Produktregistret ikke alle produkter, der indeholder fluorforbindelser, på det danske marked, og de registrerede mængder giver ikke et dækkende billede af det totale salg i Danmark. Slutteligt bliver importerede færdiggjorte produkter som f.eks. regnfrakker, der indeholder fluorforbindelser, ikke registreret i Produktregistret.

Alle de identificerede stoffer i Produktregisteret er tilknyttet et specifikt anvendelsesområde. Figur 3.2 nedenfor illustrerer de totale anvendelser og totale mængder af alle registrerede fluorforbindelser indenfor de forskellige anvendelsesområder. Da de totale importerede mængder kun er blevet registreret for omkring halvdelen af stofferne, er fordelingen mellem de forskellige områder nødvendigvis ikke helt rigtig, da mange numre mangler. Dog skal der være tilknyttet et anvendelsesområde til hver importregistrering, som anmeldes til Produktregistret. Anvendelsesområderne repræsenterer derfor de forskellige anvendelser af de registrerede fluorforbindelser. Det er svært at sige hvilke anvendelser, der kun er forbrugerrelaterede, og hvilke der ikke er. Det antages dog, at hydrauliske væsker og smøremidler er de eneste anvendelser, som ikke er forbrugerrelaterede, og disse anvendelser udgør en meget lille del af den totale anvendelse, der er registreret. Det kan diskuteres, om slipmidler er en del af forbrugerprodukter. Slipmidler er forbindelser, der anvendes f.eks. i støbeforme for at få det støbte plastikprodukt til for eksempel at slippe let ud af støbeformen. Slipmidler kan dog også bruges på f.eks. stegepander for at sikre en slip-let overflade.

Figur 3.2: Brug af fluorstoffer inden for forskellige anvendelsesområder

Klik her for at se figuren.

3.3.4 De identificerede stoffer og deres OECD-gruppering

Vi har tildelt alle de fluorstoffer en gruppering svarende til den gruppering, der anvendes af OECD, præsenteret i begyndelsen af dette kapitel. Nogle få stoffer har en gruppering ”ingen”, hvilket betyder, at disse stoffer ikke er på OECD-listen, men er på den danske liste fra 2001. For disse stoffer er den anvendte gruppering i dette projekt blevet tilføjet. Grupperingen af stofferne kan findes i tabellen ovenfor, men præsenteres også i Figur 3.3 nedenfor.

Figur 3.3: De fluorstoffer fundet i Produktregistret, grupperet i de forskellige OECD-kategorier

Klik her for at se figuren.

Figur 3.3 viser, at 10 ud af 92  stoffer (11%) er PFOS-relaterede, 3 stoffer (3%) er PFOS/PFAS^[12]-relaterede, 29 stoffer (32%) er PFAS-stoffer, 1 stof (1%) er PFOA, og en stor del (42 stoffer eller 46%) er stoffer, der muligvis kan nedbrydes til perfluorcarboxylsyrer, PFCA. Resten af stofferne (8 eller 9%) er stoffer, som ikke er opført på OECD’s foreløbige liste over PFOS, PFAS, PFOA og relaterede forbindelser og kemikalier, som måske kan nedbrydes til PFCA.

Den totale anvendelse i 2006 af disse 44 identificerede fluorstoffer var 16,5 tons. Den totale mængde af fluorstoffer kunne være meget højere, hvis der havde været data om forbruget af de andre 48 stoffer uden registrerede mængder. For de 16,5 tons, som er blevet rapporteret, er mængderne fordelt mellem forskellige OECD-kategorier som illustreret i Figur 3.4 nedenfor.

Figur 3.4: Brug af fluorstoffer fordelt mellem forskellige OECD-fluorkategorier.

Klik her for at se figuren.

Figuren viser, at ca. 2 tons af de registrerede fluorstoffer er PFOS-stoffer. Kategorien ”Ingen OECD-kategori” dækker næsten halvdelen af den totale registrerede mængde på 16,5 tons.

3.3.4.1 Kædelængde på de identificerede stoffer

Vi har kigget på kædelængden på de identificerede stoffer, da kædelængden er vigtig med hensyn til stoffernes sundheds- og miljøpåvirkninger.

Variationen af kædelængden for de 92 forskellige identificerede fluorstoffer er illustreret i figuren nedenfor. Nogle af CAS-numrene (21) specificerer ikke en specifik kædelængde, men et område i stedet – for eksempel en kædelængde på 4-8 eller 6-18. For disse stoffer er det gennemsnitlige lige nummer brugt som kædelængde. Nogle stoffer er polymere. For disse stoffer er kædelængden på en monomer blevet anvendt til beregningerne. Nogle CAS-numre (13) er yderligere opført med en kædelængde på ”n”, der indikerer, at kædelængden kunne være næsten et hvilken som helst højt nummer. Disse stoffer er udeladt fra beregningerne. Tabellen kan derfor kun bruges som indikation på en kædelængde for de registrerede stoffer.

Figur 3.5: Illustration af fordelingen af kædelængde for de forskellige fluorstoffer

Som illustreret i Figur 3.5 ovenfor har de fleste af de identificerede fluorstoffer en kædelængde mellem 4 og 10, og gennemsnittet er lige under 8.

Når brugen af de identificerede fluorstoffer fordeles på kædelængde, kan det ses, at hovedparten af de identificerede fluorstoffer har en kædelængde på otte eller lavere (se Figur 3.6).

Figur 3.6: Illustration over fordelingen af anvendelsen af fluorstoffer for forskellige kædelængder

3.3.5 Sammenligning med den tidligere søgning i 2001

Det er ikke muligt direkte at sammenligne 2001-søgningen i Produktregistret (Havelund, 2002) med søgningen, der er lavet i dette projekt. 2001-søgningen var kun udført for 175 identificerede PFOS og PFOS-relaterede forbindelser på OECD-listen på det tidspunkt. Søgningen i dette projekt er blevet meget bredere (ca. 1.000 PFAS, PFOS, PFOA og stoffer, som kan nedbrydes til PFCA’er).

Kigges der udelukkende på søgelisten af stoffer I 2001, er der til sammenligning fundet 72 fluorstoffer I denne 2007-søgning. Yderligere 20 fluorerede forbindelser er blevet identificeret ved at bruge OECD-listen fra 2006 i denne 2007-søgning.

Til sammenligning ser det ud til, at mængderne af fluorerede forbindelser, der bruges i Danmark, er faldet fra 2001 til 2007. En mængde på 16 tons var resultatet af både 2001-søgningen og 2007-søgningen. Men hvis anvendelsen, som er registreret for de 20 ”nye” stoffer, trækkes fra, er den registrerede mængde i 2007-søgningen 9 tons for den samme søgegruppe af stoffer som i 2001-søgningen. Dette passer med, at anvendelsen af PFOS-relaterede stoffer er reduceret siden 2001. Det er dog vigtigt at bemærke, at anvendelsen i Produktregistret højst sandsynligt kun redegør for en mindre del af det samlede forbrug i Danmark. Det vides ikke, om brugen af fluorerede forbindelser i produkter, som ikke er klassificeret som farlige, og derfor ikke er registreret i Produktregistret, er steget.

Når man sammenligner stofferne, der er fundet i 2001-søgningen med denne søgning fra 2007, i Produktregistret, kan det ses, at 48 kemikalier af henholdsvis de 75 (2001) og 72 (2007) er nøjagtig de samme stoffer. Med andre ord anvendes 27 fluorstoffer, der blev identificeret i 2001-søgningen, ikke længere. Grupper af fluorerede forbindelser (OECD-grupperingen fra 2001), hvor de fleste stoffer ikke længere bruges, er:

• Perfluoralkylsulfonylderivater
• Perfluoralkylsulfonamidderivater

Når man sammenligner stofferne, der er fundet i 2001-søgningen med denne søgning, er det slående, at mange (14) af gengangerne – stoffer, der er registreret både i 2001 og i 2007, bruges i galvanisk-tekniske produkter.

Det er ikke muligt at sige, om faldet i brugen fra 2001 indtil i dag er beviset på et samlet fald i brugen af fluorstoffer eller kun et skift fra PFOS og PFOS-relaterede stoffer til fluortelomerer. Det kan dog være en logisk forklaring, da produktionen af disse kemikalier er ophørt, og brugen er forbudt fra sommeren 2008.

Fodnoter

[11] http://msds.dupont.com/NASApp/msds/Mediator

[12] I OECD-rapporten er PFAS defineret som perfluoralkylsulfonater, dvs. svovlsyrer med en anden kædelængde end 8 for PFOS (OECD, 2006).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.