|
Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og imprægneringsmidler 4 Forekomst i forbrugerprodukter
Oplysningerne fra Produktregistret er blevet suppleret med oplysninger fra forskellige firmater som f.eks. producenter, importører, leverandører og varehuse. Producenter af fluorstoffer er blevet identificeret på Internettet, og resultaterne blev præsenteret i Kapitel 2. I den anden ende af varekæden er udvalgte butikker og firmaer, der markedsfører og sælger forbrugerprodukter med et indhold af fluorstoffer, blevet kontaktet. Disse er blevet identificeret ved at udarbejde en liste over de forskellige produkter, der indeholder fluorstoffer, og derefter identificere de brancher, hvor produkterne bliver solgt eller produceret. På baggrund af branchekoder er der foretaget en søgning i det Internet-baserede program Dun & Bradstreet, som indeholder alle opførte firmaer i Danmark under forskellige branchekoder.Resultatet var en liste over firmaer i de forskellige brancher. På baggrund af denne liste er udvalgte butikker og firmaer blevet kontaktet. Disse har ofte henvist til deres leverandører og/eller importører som herefter er blevet kontaktet. Forbrugerprodukterne og brancherne, som er opført i Tabel 4.1 nedenfor, er blevet identificeret som værende relevante. Ved søgning efter firmaer i de identificerede brancher var resultatet selvfølgelig mange tusinde forskellige firmaer, og det har ikke været muligt inden for budgettet i dette projekt at kontakte dem alle, men nogle få firmaer inden for de mest relevante brancher er blevet kontaktet. Leverandører og importører af fluorstoffer og –produkter blev hovedsageligt identificeret inddirekte dvs. forskellige kontaktede forretninger og firmaer gav oplysninger om deres leverandører. Det blev besluttet at bruge den direkte tilgang, dvs. telefonopkald, når de forskellige kilder blev kontaktet, da det ikke var ventet, at det kunne betale sig med den tid, der var til rådighed, kun at sende spørgeskemaer ud til de forskellige firmaer I alt blev 59 forskellige firmaer kontaktet. Da denne tilgang kun gav sparsomme oplysninger (enten kendte de ikke det kemiske indhold i deres produkter, eller også ville de ikke give nogen som helst oplysning om brugen af fluorstoffer), blev oplysningerne, som blev fundet på Internettet om indholdet af fluorstoffer i forskellige produkter, kombineret med statistikker over salget af forskellige produkter i Danmark for at anslå brugen af fluorstoffer i Danmark i forskellige produktkategorier. Statistikker fra Danmarks Statistik er blevet brugt for at samle oplysninger om de anvendte mængder af relevante forbrugerprodukter. Både import/eksport-statistikker er blevet brugt til relevante forbrugerprodukter for at udregne forsyningen af produkter i Danmark ved hjælp af ligningen: Forsyning = Import ÷ eksport + dansk produktion Tabel 4.1: Liste over forbrugerprodukter og matchende sektorer med mulige anvendelser af fluorforbindelser
* Ikke undersøgt i dette projekt I den følgende tekst er oplysninger om produkter, der indeholder fluorstoffer, opført. Følgende overskrifter bliver brugt:
I dette Kapitel 4 er listet information fra forskellige områder og der er udført beregninger med henblik på at estimere det totale forbrug af fluorforbindelser. Kapitel 5 er en sammenfatning af oplysningerne beskrevet i kapitel 4. 4.1 Forekomst i imprægneringsmidlerHovedmærkerne på markedet for imprægneringsmidler er:
Imprægneringsmidler bruges på mange forskellige produkter som f.eks. sko, tekstiler, tæpper, møbler, telte etc. I de følgende afsnit gennemgås imprægneringsmidler til fodtøj, tæpper, møbler og tekstiler i detaljer. Imprægneringsmidler, som er identificerede til almindelig imprægneringsformål (dvs. læder, tekstiler, møbler, telte etc.), er opført nedenfor. Om imprægneringsmidlerne indeholder fluorerede forbindelser er dog uvist for nogle produkter (hvis produkterne indeholder fluorstoffer, er det nævnt i parenteserne).
Fluorerede niveauer i produkter I et projekt udført for Miljøstyrelsen i 2001 blev der fundet perfluordecansulfonat i en koncentration af 212 mg/ml i et imprægneringsmiddel til telte, soveposer etc. (Vejrup et al., 2002). I et andet projekt udført for Miljøstyrelsen i 2004 blev der fundet PFOA i et imprægneringsprodukter, som blev brugt af professionelle støvsugere. Imprægneringsproduktet til tekstiler blev analyseret på kunstigt sved, og dette resulterede i niveauer på 0,2 µg perfluorheptansyre/dm² tekstil og 0,44 µg perfluoroctansyre/dm² tekstiler (Glensvig et al., 2004). I et tredje projekt udført for Miljøstyrelsen i 2004 blev perfluorheptansyre og perfluoroctansyre fundet i imprægneringsmidler til sko i niveauer af henholdsvis 1,1 mg/kg og 0,36 mg/kg. Det anføres, at dette måske skyldes urenheder i fluorcarbonpolymeren, som tilføres imprægnerede produkter, dvs. de identificerede PFOS-forbindelser er monomerer af den fluorpolymer/telomer, som bruges i imprægneringsmidlet (Engelund og Sørensen, 2005). Niveauer af PFCA-forstadier (dvs. fluortelomere) op til 3,8% er blevet målt i tæppeimprægneringsmidler. (Oplysninger fra de canadiske myndigheder, 2006; citeret fra den svenske kemikalieinspektion, 2006). Den svenske naturbeskyttelsesforening har offentliggjort en undersøgelse af 13 kommercielle imprægneringsprodukter. der blev analyseret for en række perfluoralkylsulfonater, PFCAer, perfluoroctansulfonamider (FOSA og FOSE), og FTOH’er (i alt 27 forskellige fluorerede kemikalier). Nogle af disse imprægneringsprodukter forekommer også på det danske marked. To af produkterne indeholdt ingen af de fluorstoffer, som der blev analyseret for. Seks af produkterne indeholdt PFOS-relaterede kemikalier. Tre af produkterne havde meget højt indhold af FTOH, mellem 1 og 9 g/L. Fem produkter havde høje koncentrationer af FTOH, mellem 0,2-0,9 g og indeholdt også PFCA i koncentrationer mellem 0,2-8,4 mg/L. Syv af de undersøgte produkter indeholdt PFOA, varierende mellem 45 og 692 µg/L. Yderligere blev andre PFCAer påvist i op til 1000 gange højere mængder af 8:2 FTOH (Naturskyddsföreningen, 2007). Resultaterne er sammenfattet i Tabel 4.2 nedenfor. Tabel 4.2: Mængder af fluorstoffer analyseret i 13 svenske kommercielle imprægneringsprodukter til all-weather tøj og sko (Naturskyddsföreningen, 2007).
I vort projekt havde vi adgang til fortrolige oplysninger fra et firma, der producerer imprægneringsmidler primært til det skandinaviske marked. To af deres imprægneringsmidler til tekstiler blev analyseret for PFCAer, og de indeholdt henholdsvis 2,2 mg/kg total PFCAer og 5,3 mg/kg total PFCAer, hvor det dominerende PFCA er PFOA. PFOA-indholdet var 0,73 mg PFOA/kg og 4 mg PFOA/kg produkt i de respektive produkter. Ifølge søgningen i Produktregistret bruges fluorstoffer i imprægneringsmidler i koncentrationer mellem 0,003% og 6%. Det aktuelle spænd mellem de laveste og højeste koncentrationer er ikke nødvendigvis så stort, men disse intervaller er opgivet i Produktregistret, da de nøjagtige koncentrationer er fortrolige. Kontaktede firmaer Ingen af de kontaktede firmaer var villige til at give oplysninger. Danmarks Statistik En samlet estimering for imprægningsmidler til tekstiler og læder kan udregnes ved at bruge statistikker for en større produktgruppe “Præparater til behandling af tekstiler, læder og skin” (se Tabel 4.3). Disse produktgrupper formodes at dække alle slags imprægneringsmidler, men nok ikke hvad der bruges til møbler. Desuden forventes denne produktgruppe at dække meget mere end kun imprægneringsmidler, hvorfor det formodes, at maksimalt 10% af produkterne fra denne produktgruppe er imprægneringsmidler til tekstiler og læder, baseret på fluorerede forbindelser. Tabel 4.3: Forsyning af præparater til behandling af tekstiler, læder og skin (tons) i Danmark ifølge Danmarks Statistik. Produktgruppen dækker højst sandsynlig andre produkter end kun imprægneringsmidler.
Det antages at maksimalt 10% af de anvendte imprægneringsmidler til tekstiler og læder er baseret på fluorforbindelser, men med en ukendt koncentration. Da ingen oplysninger om den samlede mængde af fluorstoffer, der er brugt i imprægneringsmidler kunne fremskaffes fra producenter af imprægneringsmidler, var det nødvendigt at kende koncentrationen (procentvis eller i g/kg) af fluorstoffer for at være i stand til at udregne den samlede mængde af fluorstoffer, der er brugt i imprægneringsmidler i Danmark. Ifølge Produktregistret er koncentrationen af fluorforbindelser i imprægneringsmidler til sko mellem 0,003 og 6%. Dette ville betyde et indhold af fluorforbindelser mellem 0,03 g/kg og 60 g/kg. Dette er en bevidst stor spredning, da de aktuelle koncentrationer er fortrolige. Ifølge analysen af de 13 imprægneringsmidler, der blev fundet på det svenske marked og vist i Tabel 4.2, er indholdet af fluorstoffer mellem 0,00008 g/L og 9,4 g/L med et gennemsnit på 1.6 g/L. Hvis der antages en vægtfylde på 1 (vand) for imprægneringsmidlerne, ser det ud til, at indholdet på 6% fluorstoffer, som anført af Produktregistret, er for højt. Den svenske kortlægning over imprægneringsmidler viste også en stor spredning i koncentrationerne af fluorstoffer, og det dækker mange produkter på markedet. Derfor bruges det gennemsnitlige fluorindhold på 1,6 g/kg i de 11 imprægneringsmidler fra den svenske undersøgelse i beregningerne. Den danske tilførsel af imprægneringsmidler til tekstiler, læder og huder var 2089,5 tons, og hvis det forudsættes, at 10% af denne mængde indeholder fluorstoffer i en koncentration på 1.6 g/kg, er det totale forbrug af fluorforbindelser i imprægneringsmidler i Danmark for 2006 ca. 338 kg. Da 170 kg fluorstoffer er oplyst til anvendelse i imprægneringsmidler i Danmark ifølge Produktregistret, betragtes denne mængde som minimumanvendelse i Danmark, og de 338 kg som maksimumanvendelse. Disse beregninger dækker hele området af imprægneringsmidler, da Danmarks Statistik kun kan oplyse på dette detaljeringsniveau. Nedenfor præsenteres mere detaljerede oplysninger om de specifikke typer af imprægneringsmidler.
4.1.1 Imprægneringsmidler til fodtøjIfølge rapporten fra Miljøstyrelsen “Kortlægning og sundhedsvurdering af kemiske stoffer i skoplejeprodukter” (Engelund og Sørensen, 2005) var salget af imprægneringsprodukter til sko i Danmark I 2003 ca. 29,5 tons. Som tidligere nævnt blev der fundet små koncentrationer af PFOS-forbindelser i imprægneringsmidler til sko på det danske marked. Ved søgning på Internettet eller besøg i skobutikker var det nemt at finde et antal af imprægneringsmidler til sko og støvler med et indhold af fluorerede forbindelser. Etiketten på mange produkter angiver direkte, at dette produkt indeholder et fluorholdigt middel. De følgende imprægneringsprodukter specielt til fodtøj er blevet identificeret og kan findes i mange almindelige skotøjsbutikker eller i Internethandlen. Alle de nævnte imprægningsmidler har et fluoreret indhold, enten i henhold til produkterne eller oplysningerne fundet på Internettet:
Kontaktede firmaerShoecare, som er den danske distributør af WOLY-produkterne, blev kontaktet. De henviste til deres tyske leverandør Melvo. Shoecare oplyste, at de havde modtaget en deklaration fra deres leverandør, at produkterne ikke indeholdt PFOS eller PFOS-relaterede forbindelser, og at sprayprodukterne indeholdt fluortelomeralkoholer (FTOH) og spor af PFOA. Melvo blev kontaktet for at lære mere om indholdet og koncentrationen af fluorforbindelser i deres produkter. Dette tyske firma ville dog ikke deltage i projektet med oplysninger om indholdet af fluorerede forbindelser. De refererede til produkternes MSDS, som ikke afslørede andet om de fluorforbindelser, end at produkterne kan nedbrydes til HF (hydrogenfluorid), som betyder, at de indeholder fluor. Leverandøren af de fluorforbindelserne var DuPont, og derfor vil produktet måske være baseret på deres ”X Platform-”, ”Zonyl-” eller ”Foraperle” produkter. Danmarks Statistik Det var ikke muligt at finde oplysninger om brugen af imprægneringsmidler til sko via Danmarks Statistik. Statistikkerne er ikke tilgængelige i et tilstrækkeligt detaljeret niveau. En produktkode kan findes for ”Skocreme og lignende produkter til fodtøj og læder” og for ”Præparater til behandling af tekstiler, læder og skind”. Salget af imprægneringsprodukter til sko på 29,5 tons i 2003 fra Miljøstyrelsens undersøgelse kan dog bruges til beregningerne, hvor det forudsættes, at det årlige forbrug ikke er ændret. Hvis man bruger gennemsnitsindholdet på 1,6 g fluorstoffer pr. kg imprægneringsmiddel, som fundet i imprægneringsmidlerne på det svenske marked (se Tabel 4.2), beløber det årlige forbrug af fluorstoffer sig til mellem 12 og 24 kg fluorstoffer til brug i imprægneringsmidler kun til sko, hvis det forudsættes, at ca. 25-50% af imprægneringsmidlerne til sko er baseret på fluorforbindelser (andre kan være baseret på silikone). 4.1.2 Imprægneringsmidler til tæpper og måtterVed søgning på Internettet eller besøg i tæppebutikker var det nemt at finde et antal imprægneringsmidler til tæpper. Om imprægneringsmidlerne indeholder fluorerede forbindelser er dog uvist for de fleste produkter. Følgende imprægneringsprodukter til tæpper blev identificeret:
Besøg i tæppebutikker viste, at imprægneringsmidler til tæpper er nemme for forbrugerne at få fat i, men der er ikke modtaget nogen oplysninger, om de er baseret på fluorerede forbindelser eller om de solgte mængder. Det antages dog, at dette marked er lille, da ikke alle forbrugere har tæpper i deres hjem, og da de fleste tæpper i dag allerede er imprægnerede fra fabrikken, når nye tæpper købes (se 4.2.5 Tæpper og måtter. Forbruget i industrien (imprægnering) og service (rengøring af måtter) kan være større. Ifølge de kontaktede tæppeproducenter og tæppebutikker er tæpper af kunststoffer ofte imprægneret fra fabrikkens side. Uldtæpper bliver stort set aldrig imprægneret. Det er formentlig samme type tæpper som forbrugere vil imprægnere med tæppeimprægneringsspray. Det er ikke muligt at finde oplysninger om brugen af imprægneringsmidler til tæpper gennem Danmarks Statistik. Disse statistikker er ikke tilgængelige på et tilstrækkeligt detaljeret niveau. 4.1.3 Imprægneringsmidler til tekstiler, læder og møblerVed søgning på Internettet er et antal imprægneringsmidler til møbelbetræk og tekstiler blevet identificeret. Det er dog uvist for de fleste produkter, om imprægneringsmidlerne indeholder fluorerede forbindelser. Følgende imprægneringsprodukter til møbler og tekstiler er blevet identificeret:
Kontaktede firmaer Point2you og Guardian Protection Products blev uden held kontaktet. Desuden blev firmaet, der bruger imprægneringsmidlet Cetox KWI indeholdende en fluoralkylpolymer (brugt før 2003 til at imprægnere tekstiler i renserier), kontaktet, men det var ikke muligt at få oplysninger om et forsat brug af imprægneringsmidler med fluorstoffer. Ecolab har udviklet et produkt kaldet Saprit protect plus til at beskytte tøj mod vand, snavs og olie[14]. Det er et professionelt imprægneringsprodukt, der bruges til færdigbehandling i tekstilindustrien. Det bruges som sidste trin i en industriel vaskeproces af tekstiler, dvs. vask af arbejdstøj[15]. Det indeholder fluorkulstof-kemikalier ifølge deres hjemmeside[16]. Ecolab blev kontaktet og oplyste, at der ikke er noget indhold af PFOS, og at fluorkulstofindholdet er under 2 ppm. Danmarks Statistik Det er ikke muligt at finde oplysninger om brugen af imprægneringsmidler til møbler og tekstiler via Danmarks Statistik. Statistikkerne er ikke tilgængelige på et tilstrækkeligt detaljeret niveau. 4.1.4 Imprægneringsmidler til bilinteriør (tekstiler)Miljøstyrelsen har udført et projekt med titlen “Kortlægning og sundhedsvurdering af produkter til indendørs bilpleje” (2007). I dette projekt er forskellige produkter til indendørs bilpleje blevet undersøgt, bl.a. imprægneringsmidler til indtræk. To af produkterne ser ud til at have et indhold af fluorstoffer i en koncentration på 0,01 mg/kg (ppm). Koncentrationen er dog usikker, da den blev målt ved brug af en screeningsteknik (headspace-analyse), og identifikationen af det fluorerede stof var også uvis. Ikke desto mindre indeholder et af produkterne “SONAX Textil Imprægnering” en fluorharpiks ifølge MSDSen. “SONAX Textil Imprægnering” bruges primært til indendørs bilbetræk, men kan også bruges til telte, rygsække og andre tekstiler med klimamembran. Den tyske producent af SONAX, Salzenbrodt GmbH, er blevet kontaktet, og de har bekræftet, at deres tekstilimprægneringsmidler indeholder fluorstoffer. SONAX selv har ikke oplysninger om de konkrete fluorforbindelser anvendt i deres produkt. Leverandøren til Salzenbrodt GmbH oplyste dog, at produktet “SONAX Textil Imprægnering” indeholder ” DuPont product Foraperle 225”, som indeholder forbindelsen 2-Propensyre, 2-methyl-, hexadecylester, polymer with 2-hydroxyethylmethacrylat, g-w-perfluor-C10-C16-alkylacrylat og stearylmethacrylat (CAS 203743-03-7). Ved at gange mængden af SONAX Textil Imprægnering, der er solgt til Danmark sidste år, med indholdet af fluorforbindelsen (25%) vurderer Salzenbrodt GmbH, at en total på 1,8 kg af denne fluorerede polymer blev anvendt i Danmark i 2006. Yderligere spørgsmål blev stillet om deres indholds- og salgsmængde på det danske marked, men der blev ikke modtaget nogen oplysninger. 4.2 Forekomst i imprægnerede produkterKapitel 4.1 fokuserede på imprægneringsmidler, dvs. kemiske produkter. Dette kapitel fokuserer på produkter/artikler, som bliver imprægnerede af producenten, før de bliver solgt på markedet. Det er noget lettere at finde oplysninger om indholdet af fluorstoffer i kemiske produkter, da der f.eks. eksisterer sikkerhedsdatablade. Oplysninger om indholdet af kemikalier i forbrugerartikler/forbrugerprodukter er ikke let tilgængelige. 4.2.1 TøjTre firmaer, der forhandler hverdagstøj, er blevet kontaktet. Ingen af de kontaktede firmaer bruger fluorerede forbindelser i deres produkter, efter hvad de har kendskab til. Ingen af produkterne sælges med vand- eller pletafvisende egenskaber. 4.2.2 Vandtæt tøj og all-weather tøjFluor niveauer i produkter En svensk og norsk kortlægning fra 2006 angiver, at den årlige globale fluortelomerproduktion er ca. 10,000 tons, og at omkring 50% af denne produktion går til imprægnering af tekstilforbrugerprodukter, dvs. i all-weather tøj, tæpper og møbelbetræk (Schulze og Norin, 2006; Berger og Herzke, 2006). I samme undersøgelse blev seks all-weather jakker til børn af fem forskellige mærker (Gore-Tex Paclite, HellyTech, FineTex/DuPont Teflon, TCS Water og Dermizax), købt i de nordiske lande, undersøgt for indholdet af fluorstoffer. Undersøgelsen af jakkerne viste et ubundent indhold af fluortelomeralkoholer (FTOH) på mellem 25 og 1000 µg/m² tekstil, et ubundent indhold af PFCA på mellem <5 og 400 µg/m² tekstil og et ubundent indhold af PFOS-relaterede forbindelser på mellem <5 og 100 µg/m² tekstil. Kontaktede firmaer Tre forskellige sportstøjsfirmaer blev kontaktet angående dette. Et firma fastslog, at deres produkter, der blev produceret i Kina, ikke indeholdt fluorforbindelser. De to andre firmaer oplyste, at mange af deres produkter er Gore-Tex produkter, dvs. de er baseret på fluorkemi. Helly Hansen, Norge, bekræftede brugen af fluorstoffer i deres produkter, som f.eks. åndbare jakker. Ingen oplysninger er modtaget med hensyn til totale mængder, brugt i deres produkter i dag. Helly Hansen oplyste, at de har fulgt diskussionerne omkring PFOS- og PFOA-brug i tekstiler og har besluttet, at fra ultimo 2008 eller senest sommeren 2009 vil alle HH-produkter være fri for fluorstoffer eller fluortelomere. En leverandør af fluorholdige imprægneringsprodukter til det danske tekstilmarked blev kontaktet. De rapporterede et årligt salg på ca. 650-700 kg af deres produkter. Disse produkter indeholder fluorpolymere med et gennemsnitligt indhold på 17%. Dette resulterer i et årligt salg af 111-119 kg fluorpolymere til Danmark. Leverandøren vurderer deres markedsandel til at være ca. 30%. Dette resulterer i en estimering på ca. 400 kg fluorstoffer, der bliver brugt til imprægnering af tekstiler i Danmark (eksklusiv tæpper). Danmarks Statistik I de danske statistikker er det muligt at finde nogle produktgrupper, som specifikt nævner imprægneret tøj. Det er dog ikke muligt at adskille imprægneringstypen, dvs. det kan være andre typer af imprægnering end med fluorerede forbindelser – fx silicone. Disse produktgrupper er:
Importen og eksporten er opgivet i både valuta og kg, hvorimod produktionen er opgivet i valuta og i styk, som gør det vanskeligt at anslå den totale anvendelse af imprægneret tøj i Danmark. Da produktionen er tæt på 15-20% af den importerede mængde, estimeres produktionsmængden ved brug af forholdet tons pr. DKK for den importerede mængde for de forskellige år. Disse estimeringer giver følgende værdier (se Tabel 4.4): Tabel 4.4: Forsyning af imprægneret tøj (tons) i Danmark ifølge Danmarks Statistik
Det har ikke været muligt at identificere anvendelseskoncentrationerne for forskellige fluorholdige imprægneringsmidler til tøj. Nogle af Zonyl-produkterne kan dog bruges til både tekstiler og tæpper. Det er derfor antaget i kalkulationerne, at anvendelseskoncentrationen er ca. den samme. De ubundne målte tal for totalt indhold af fluorstoffer i den norske og svenske undersøgelse kan ikke bruges, da der ikke er målt for det totale indhold, men for de ubundne kemikalier, som måske kun er omkring mindre end 1‰ af det totale indhold. Hvis det antages, at mellem 5 og 50% af det imprægnerede tøj er imprægneret med fluorstoffer, og at den total anvendelse af fluorstoffer er mellem 0,27 og 2,7 g/kg tekstil som brugt for tæpper (ifølge brugsanvisningen for Zonyl-produkter), så ville indholdet af fluorforbindelser i tøj i Danmark være mellem 35 kg og 3,5 tons (densitet antaget at være 0.5 kg/m²)[18]. Minimumsværdien er sat til 400 kg baseret på oplysningerne fra en leverandør (som beskrevet foroven). Den brugte maksimumsværdi er 3,5 tons, da estimatet, som er baseret på markedsandelen for det ene firma, der gav oplysninger, er for usikker. Til sammenligning estimerer den ovenfor nævnte svenske og norske undersøgelse, at det totale globale forbrug af fluortelomere til imprægnerede produkter (tekstiler, tæpper etc.) er ca. 5.000 tons globalt. Totalt kan minimum- og maksimumforbruget af fluorforbindelser til imprægneret beklædning estimeres til henholdsvis 400 kg og 3,5 tons. 4.2.3 FodtøjFodtøjskategorien dækker en række af forskellige slags fodtøj, som f.eks. slippers, støvler, sko, fodtøj til sport osv. Det er antaget, at kun støvler bliver påført fluorprodukter som f.eks. teflon. Besøg i skobutikker i Danmark viser, at især støvler til børn er behandlet med Teflon. Kontaktede firmaer To producenter af fodtøj blev kontaktet. Et firma oplyste, at de bruger et imprægneringsmiddel (MI 1113) med et indhold af en fluorforbindelse til klargøring af deres produkt. Produktionen finder dog sted uden for landet, og det er kun til en speciel type produkt til en speciel kunde uden for landet, dvs. ingen fluorforbindelser bruges til at imprægnere produkterne til det danske marked. Den danske leverandør af dette MI 1113 imprægneringsmiddel blev kontaktet, og de kunne oplyse, at imprægneringsmidlet ikke sælges til nogen andre firmaer i Danmark. Den anden skoproducent ønskede ikke at deltage med oplysninger. Det er antaget, at der bruges fluorforbindelser. Danske statistikker De danske statistikker over fodtøj er inddelt i forskellige kategorier afhængig af typen af fodtøj, dvs. vandtæt (gummi), øverste del af tekstil, læder etc. Disse fodtøjskategorier dækker en række forskellige slags fodtøj, som f.eks. slippers, støvler, sko, fodtøj til sport etc. Det er dog umuligt at lave en kalkulation for indhold af fluorstoffer i fodtøj, da:
4.2.4 MøblerKontaktede firmaer Fem firmaer, der sælger møbler, blev kontaktet. Tre af firmaerne var ikke interesseret i at deltage i projektet. De to andre firmaer oplyste, at de ikke brugte fluorforbindelser til at imprægnere deres møbler. IKEA svarede, at de havde brugt Scotchgard i nogle af deres møbelstoffer før 2000, men havde besluttet at udfase brugen, før firmaet 3M trak deres produkter tilbage fra markedet. I stedet bruger IKEA nu konceptet med betræk, der kan tages af og vaskes, til deres møbler. De eneste Teflon-behandlede produkter, der kan findes i IKEA, er slip-let køkkenudstyr. 4.2.5 Tæpper og måtterTo tæppebutikker blev besøgt for at høre om salget af fluorimprægnerede tæpper i Danmark. De modtagne oplysninger varierede. I en butik fik vi oplyst, at næsten alle tæpper, der sælges i dag, er imprægnerede (99%). . I den anden butik fik vi dog oplyst, at brugen af fluorimprægnerede tæpper er på vej ud, da behandlingen er dyr. I begge butikker var der tæpper til salg imprægneret med Scotchgard. Brug af fluorstoffer i tæpper (se også afsnit 6.2.4.) I en undersøgelse af støvsugerstøv fra forskellige japanske husholdninger og kontorer var der i alle tilfælde indhold af PFOS og PFOA. De fundne niveauer varierede mellem 11-2500 ng/g støv for PFOS og 69-3700 ng/g støv for PFOA. Disse kunne være en indikering af brug af fluorerede forbindelser i tæpper, men andre produkter i hjemmene er selvfølgelig også mulige kilder (Moriwaki et al., 2003). Dinglasan-Panlilio og Mabury (2006) undersøgte syv forskellige polymere og overfladeaktive stoffer, som er tilgængelige kommercielt og anvendes i industrien, dvs. de kemiske produkter, som påføres imprægnerede forbrugerprodukter. To undersøgte kemiske produkter var tæppebeskyttelsesmidler. De identificerede tilstedeværelsen af en rest af ubundne fluortelomeralkoholer af forskellige kædelængder på mellem 0,04 og 3,8 %. Kontaktede firmaer En af de store danske tæppeproducenter blev kontaktet. Ifølge deres miljørapport 2005/2006 producerer de ca. 6 million m² tæpper. De bruger fluorforbindelser til imprægnering, men ikke PFOS eller PFOS-relaterede forbindelser. De bruger et DuPont produkt til deres tæpper. De imprægnerer 100% af de tæpper, som de producerer. Det var ikke muligt at få flere detaljerede oplysninger. Firmaet refererede til fagforbundet Dansk Tekstil og Beklædning, men de kunne ikke give yderligere oplysninger om brugen af fluorerede forbindelser i tæpper. En anden stor producent af tæpper blev også kontaktet. Denne producerer ca. 7,5 million m² tæpper om året. Kun omkring 20% af deres tæpper bliver imprægneret med et Zonyl-produkt fra DuPont. Ca. 50% af tæpperne blev eksporteret; resten var til det danske marked. Det er kun specielle fibre, der bliver imprægneret. Nylonfibre bliver altid imprægneret, hvorimod tæpper, der er baseret på uldfibre, aldrig bliver imprægneret. Primært tæpper til industribrug (kontorer etc.) bliver imprægneret. For disse to tæppeproducenter bliver i gennemsnit omkring 56% af tæpperne, der produceres til Danmark, imprægneret med fluorforbindelser. Danmarks Statistik Data om den danske forsyning af tæpper fra Danmarks Statistik kan ses i Tabel 4.5 nedenfor. Forsyningen er udregnet for hele produktgruppen nr. 57 kaldet tæpper og andre tekstilgulvtæpper, som er gulvtæpper lavet af både naturlige fibre som f.eks. uld og kokosnød samt syntetiske fibre. Tabel 4.5: Forsyning af tæpper (m²) i Danmark ifølge Danmarks Statistik
En beregning af den danske forsyning af tæpper, som ikke er baseret på naturlige fibre som f.eks. uld og kokosnød (som for det meste ikke er imprægnerede), viser, at 90% (2006) af den totale danske forsyning er baseret på syntetiske fibre. De to største tæppeproducenter i Danmark (der producerer i alt 13,5 million m² tæpper) imprægnerer i gennemsnit 56% af tæpperne. Denne værdi bruges som den nedre værdi af fraktionen af tæpper, der imprægneres. 90% bruges som øvre værdi (er lig med procentdelen af tæpper baseret på syntetiske fibre). Ifølge MSDS for Scotchgard Carpet Protectors er indholdet af fluorkemikalier i de koncentrerede produkter 1-5% eller 2-10% for forskellige eksempler af tæppebeskyttere. Typerne af de fluorerede kemikalier er en handelshemmelighed. Der blev dog ikke fundet nogen oplysninger om, hvordan produktet skulle anvendes (i hvilken koncentration og hvor meget pr. kvadratmeter). Ifølge MSDS af DuPont’s Teflon-produkter til tæpper (uld) er koncentrationen af fluorkemikalier i de koncentrerede produkter 3-4%. Dette eksempel på et produkt bør bruges i en 1:8 fortynding og påføres tæpper i forholdet 1,0 gallon fortynding for hver 100 fod² areal tæppe. Da en gallon er 3,785 liter, og en fod² er 0,0929 m², vil hver m² imprægneret tæppe indeholde mellem 1,5 og 2,0 g fluorerede forbindelser[19]. Når man bruger en anden af DuPont’s imprægneringsmidler til tæpper, f.eks. Zonyl 5180 Carpet Protector, vil indholdet af fluorforbindelser være mellem 0,1 g og 1,4 g.[20] MSDS’en og tekniske datablade for dette produkt anfører, at indholdet af fluorerede forbindelser er mellem 1 og 10%, og at en 1:15 fortynding bør anvendes. En fortyndet liter vil behandle 200 fod² tæppe. Det er uvist, om dette produkt bruges til før- eller efterbehandling af tæpper. Hvis det antages, at mellem 56 og 90% af tæpperne i Danmark er imprægneret med fluorforbindelser, og indholdet af fluorforbindelser er mellem 0,1 og 2 g pr. m² tæppe, vil dette beløbe sig til et årligt forbrug af fluorforbindelser mellem 745 kg og 18,0 tons. 4.2.6 Markiser/presenninger, telte, paraplyer og parasollerMarkiser/presenninger, telte, paraplyer og parasoller er alle produkter, som kan være imprægneret med fluorerede forbindelser. Som tidligere nævnt angives nogle imprægneringsmidler, f.eks. SONAX Tekstil Imprægnering spray også til brug til telte, rygsække og andre tekstiler med klimamembran. Kontaktede firmaer Et dansk firma, der sælger presenninger, blev kontaktet. Det viste sig, at de fik stoffet til presenningerne fra et firma i Sverige – dette blev også kontaktet. Det svenske firma leverer imprægnerede presenninger til 10 forskellige firmaer i Danmark. Stoffer til presenningerne er imprægneret med Oleophobol SL-A01, som indeholder en dispersion af fluorpolymere. Der er ingen oplysninger om det procentvise indhold af fluorpolymerer. Ifølge det svenske firma leverer de 30000 m² imprægneret stof til presenninger til danske firmaer. Det har ikke været muligt hverken at estimere det totale brug af fluorstoffer til imprægnering af presenninger solgt i Danmark eller til at afdække, hvor udbredt brugen af fluorstoffer til imprægnering af presenninger er i Danmark. Et andet firma gav oplysninger om, at uden for det danske marked bruges ”Teflonvoks” (polytetrafluorethan, CAS 65530-85-0) i produkter, som påføres markiser for at gøre dem vandafvisende. 4.3 Forekomst i andre relevante produkter4.3.1 MalingerFluorerede niveauer i produkter Ifølge DuPont tilsættes overfladeaktive stoffer, der er baseret på fluortelomere, til malinger for at forbedre flydeevnen, befugtning og nivellering og for at reducere overfladedefekter og fordybninger. De fluortelomer-baserede produkter tilføres en mængde mellem 300 og 500 mg af produkt/kg malinger (Washburn et al., 2005). Dinglasan-Panlilio og Mabury (2006) har undersøgt syv forskellige kommercielt tilgængelige og industrielt påførte polymeriske og overfladeaktive stoffer, dvs. de kemiske produkter, som påføres imprægnerede forbrugerprodukter. To undersøgte kemiske produkter var overfladeaktive stoffer baseret på fluor til maling, polering og andre belægninger. De identificerede tilstedeværelsen af mellem 0,04 og 3,8 % rest af ubundne fluortelomeralkoholer i varierende kædelængder. Kontaktede firmaer Fire malings- og lakproducerende firmaer i Danmark er blevet kontaktet, samt Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri. De blev spurgt om deres brug af fluorerede forbindelser i malinger og lak. Vi fik oplyst, at nogle malingsproducenter bruger en såkaldt Teflon-voks (polytetrafluorethan, CAS 65530-85-0). Det typiske indhold vil være ca. 11-18% tørstof i vand. De kontaktede malingsproducenter bruger ikke Teflon-voks i produkter til det danske marked, men det bruges i malinger, som er solgt i Danmark. Teflon-voks tilføres for at give malingen en vandafvisende film, når malingen tørrer. Et alternativ til dette er brug af en polyethylen-voks, som ikke giver en vandafvisende film, men en overflade, som er modstandsdygtig over for ridser. Ifølge de kontaktede malingsproducerende firmaer bruges Teflon-voks ikke til produkter, der sælges i Danmark, men en af malingsproducenterne bruger Teflon-voks i produkter, der sælges uden for Danmark. Det generelle indtryk af disse interviews med de fire firmaer svarer ikke til oplysningerne fra søgningen i Produktregistret, hvor mere end 10 stoffer, i alt ca. 3,5 tons, er registreret som anvendt i den danske farve- og lakindustri. Firmaerne og brancheforeningen blev konfronteret med dette, og brancheforeningen lavede en forespørgsel til sine medlemmer og fik følgende svar:
Ifølge brancheforeningen svarede ca. totredjedel af deres medlemmer på henvendelsen. Det er ikke muligt at sige, hvad der forårsager forskellen i mængderne mellem oplysningerne fra brancheforeningen og Produktregistret, men der kan, ifølge brancheforeningen, være en af følgende forklaringer:
Det er derfor konkluderet, at brugen af fluorstoffer inden for området malinger er minimum 100 kg og maksimum 3,5 tons (som registreret i Produktregistret). Indhold af fluorstoffer i malingsprodukter, der ikke er klassificeret som farlige, tæller ikke med i de 3,5 tons, som er registreret i Produktregisteret. Det samlede forbrug kan således være noget højere. Men i og med, at en forespørgsel fra brancheforeningen kun resulterede i et forbrug på 100 kg er der valgt at bruge de 3,5 tons fra Produktregisteret som øvre grænse. 4.3.2 PrinterblækKontaktede firmaer Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri blev kontaktet. Foreningen lavede en forespørgsel til dens medlemmer og fik svaret, at en fluorvoks (PFTE-voks; CAS 9002-84-0) bruges i printerblæk. Voksen bruges til at beskytte overfladen og gøre overfladen mere smidig. Der blev ikke modtaget nogen oplysninger om mængder. Ifølge søgningen i Produktregistret er brugen af fluorstoffer i printerblæk lille (15 kg i alt). 4.3.3 Bilpolérmidler og voksFluorerede niveauer i produkter I et projekt for Miljøstyrelsen blev bilpolér- og voksprodukter undersøgt. I en lakforsegler blev der baseret på oplysninger i sikkerhedsdatabladet MSDS, brugt en polyfluorforbindelse, som ikke er på OECD listen (CAS no. 65530-65-6: 2-Propensyre, 2-methyl-, dodecylester, polymer med a-fluor-?-[2-[(2-methyl-1-oxo-2-propenyl)oxy]ethyl]poly(difluormethylen) og N-(hydroxymethyl)-2-propenamid) i en koncentration på 0,085 til 0,45%. Ingen produkter blev analyseret specielt for indholdet af fluorstoffer. Derfor kunne andre af de undersøgte produkter også indeholde fluorstoffer (Ferdinand et al., 2004). Kontakt til firmaer Kontakt til en tysk producent af bilplejeprodukter har givet oplysninger om, at de bilpolérmidler og voks, som de producerer, ikke har et indhold af fluorstoffer. Markedsandelen af disse produkter på det danske marked er dog ikke kendt. Danmarks Statistik Data om den danske forsyning af voks og polermidler fra Danmarks Statistik findes I Tabel 4.6. I statistikkerne har bilpolérmidler og voks sin egen produktgruppe. Tilførslen er beregnet for hele produktgruppen nr. 3405 30 kaldet “Polermidler o. l. præparater til karrosserier/automobilpolermidler”. Tabel 4.6: Tilførsel af Bilpolérmidler og voks (tons) i Danmark ifølge Danmarks Statistik
Det ser ud, som om markedet for bilpolérmidler og voks er stigende, specielt da de tilsvarende tal for 2000-2002 var henholdsvis 297, 414 og 373 tons (Ferdinand et al., 2004). I et tidligere produkt fra Miljøstyrelsen blev markedet for forbrugerne bedømt til at være en tredjedel af det totale marked. Det er uvist, om denne fordeling stadig er gældende for 2006, hvor brugen af bilpolérmidler og voks næsten er tredoblet. Hvis man antager, at mellem 33 og 50% af den anvendte mængde af bilpolérmidler og voks bruges af forbruger, og at bilpolérmidler indeholder mellem 0,0025 og 0,1% overfladeaktive stoffer baseret på fluor (Zonyl FSO bruges som et eksempel[22]), så vil indholdet af fluorforbindelser i bilpolermidler og voks, der er brugt i Danmark i 2006, være mellem 8 kg og 477 kg. Fluorstoffer bruges ikke nødvendigvis i ethvert polermiddel eller voksprodukt. Da der er fundet begrænsede oplysninger om forekomsten af fluorstoffer i polermidler og voks, er det formodet, at en minimumsværdi på 1% og maksimumsværdi på 75% af produkterne på markedet indeholder fluorstoffer. Dette resulterer i et indhold af fluorstoffer i bilpolermidler og voks, der er brugt i Danmark i 2006 på forbrugermarkedet, på mellem 79 g og 358 kg. 4.3.4 GulvpolermidlerKoncentration af fluorstoffer i produkter I en undersøgelse af støvsugerstøv fraforskellige japanske husholdninger og kontorer var der i alle tilfælde indhold af PFOS og PFOA. En af prøverne blev taget fra et hus uden tæpper. Trægulvet i dette hjem var blevet behandlet 6 måneder før prøvetagningen med en gulvvoksbehandling. I dette hus var niveauet af PFOA og PFOS i støven fra støvsugeren henholdsvis 250 ng/g støv og 94 ng/g støv. Det konkluderes i undersøgelsen, at voksbehandling kan være en af kilderne til de fundne PFOA og PFOS niveauer, men ingen konkrete analyser var foretaget (Moriwaki et al., 2003). Dinglasan-Panlilio og Mabury (2006) har undersøgt syv forskellige kommercielt tilgængelige og industrielt påførte polymeriske ogoverfladeaktive stoffer, dvs. de kemiske produkter, som påføres imprægnerede forbrugerprodukter. To undersøgte kemiske produkter var overfladeaktive stoffer baseret på fluor til maling, polermidler og andre coatings. De identificerede tilstedeværelsen af mellem 0,04 og 3,8% rester af ubundne fluortelomeralkoholer i forskellige kædelængder. Danmarks Statistik Forsyningen er beregnet for hele produktgruppen nr. 3405 9090 kaldet “Pudse- og polermidler, undtagen til sko, læder, træværk, biler og metalvarer samt skurepræparater”. Tilførslen af politurprodukter er opført i Tabel 4.7. Tabel 4.7: Forsyning af polérmidler til andre polérprodukter (gulvpolérmidler etc.) (tons) i Danmark ifølge Danmarks Statistik
Ifølge DuPonts hjemmeside[23] “indeholder næsten alle formler til acryl/vokspolérmidler til gulve på markedet et overfladeaktivt stof baseret på fluor (100-500 ppm)”. Dette svarer til, at 0,01 til 0,05% af produktet er et overfladeaktivt stof baseret på fluor. Disse oplysninger baseret på vådvægt er forventeligt betydeligt lavere end data ovenfor baseret på tørvægt. Indholdet af fluorerede forbindelser i andre polermidler, som er anvendt i Danmark i 2006, er mellem 24 kg og 120 kg. Da denne gruppe af ”andre polermidler” i Danmarks Statistik kan dække over andre produkter end polermidler til gulve, og da fluorstoffer ikke nødvendigvis bruges til ethvert polermiddel, antages det, at en minimumværdi på 1% og en maksimumværdi på 50% af produkterne på markedet indeholder fluorstoffer. Dette resulterer i et indhold af fluorstoffer i gulvpolermidler, der blev anvendt i Danmark i 2006, på mellem 0,24 kg og 60 kg. 4.3.5 SkivoksMarkedet for skivoks blev undersøgt ved kontakt til en enkelt norsk producent af skivoks. Kun en speciel type af skivoks indeholder en perfluoreret alkan (CAS Nr. 355-49-7, perfluorhexadecan, C16F34). Skivoksen er meget dyr (ca. 1.000 NOK for 30 g voks) og bruges derfor kun af top-professionelle skiløbere. Den norske produktion er lige under 1 ton af denne voks, som indeholder 80-100% af perfluorforbindelse. Halvdelen af produktionen eksporteres. Det antages, at brugen af dette produkt i Danmark er ubetydelig. 4.3.6 Rengøringsmidler til glasVed søgning på Internettet er et antal rengøringsmidler til glas blevet identificeret. Det er dog uvist for de fleste produkter, om rengøringsmidlerne indeholder fluorerede forbindelser. Følgende rengøringsmidler er blevet identificeret:
Kontaktede firmaer Adskillige af firmaerne blev kontaktet, men kun få var interesserede i at give oplysninger. JohnsonDiversey sælger kun rengøringsprodukter til vinduer på det professionelle marked, og de bruger ingen fluorforbindelser i deres produkter. Unilever har i øjeblikket ikke nogen rengøringsprodukter til glas på det danske marked. For ca. to år siden solgte de et produkt (Cif Windows Spray), som ikke indeholdt nogen fluorstoffer. Det ser ud til, at de ”almindelige” rengøringsprodukter til glas, som blev fundet i supermarkeder, ikke indeholder fluorforbindelser. Det er dog sandsynligt, at rengøringsprodukterne til glas, som er baseret på nanoteknologi, indeholder fluorforbindelser. Fodnoter[13] Ifølge projektet for Miljøstyrelsen ”Kortlægning af Kemiske stoffer i renset tekstil fra Rynex og kulbrinte-renserier”, Kortlægning nr. 21, 2003. [14] http://www.ecolab.dk/html_sider/produkter/Tekster/Arbejdsbeklaedning.pdf [15] http://www.ecolab.dk/drift/servlet/se.ibs. [16] http://www.ecolab.at/website/hygiene/home/ [17] i.a.n = not mentioned elsewhere [18] http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp? [19] Oplysning fundet på http://www.dupont.com/teflon/carpetprotector/tech_info.html. [20] Oplysning fundet på http://www.dupont.com/teflon/carpetprotector/tech_info.html. [21] http://www2.dupont.com/Zonyl_Foraperle/en_US/assets/downloads/Zonyl_FSN.pdf [22] Ifølge oplysninger om Zonyl FSO på DuPont website indeholder Zonyl FSO 50% fluorsurfaktanter og bør bruges i en blanding på mellem 0,005-0,2%. [23] http://www2.dupont.com/Zonyl_Foraperle/en_US/uses_apps/industrial.html
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||