|
Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs 4 Kortlægning4.1 MetodeDer er taget kontakt til producenter og leverandører af gummigranulater og kunstgræsbaner for at afklare markedet for 3.-generations-kunstgræsbaner og forventningerne til antallet af nye baner i de kommende år. Indsamlingen af viden har omfattet oplysninger om kunststofbanernes anlægsmæssige konstruktion og de materialer, der anvendes til fremstilling af banerne. På foranledning af Miljøstyrelsen, er der søgt oplysninger om evt. forbrug af kemikalier i forbindelse med saltning om vinteren og om et evt. brug af ukrudtsbekæmpelsesmidler som led i banernes pleje. Kortlægningen af forhold, der knytter sig til Danmark, har været baseret på interviews, der er gennemført på baggrund af et spørgeskema (se Bilag 1). Kortlægningen har endvidere omfattet en gennemgang og opsummering af offentligt tilgængelige rapporter eller foredrag omhandlende miljømæssige undersøgelser. Opsummeringen af resultaterne fra dette litteraturstudie er gennemgået i kapitel 3. Kortlægningen i relation til danske forhold er endvidere baseret på henvendelser til og interviews af Dansk Boldspil-Union (DBU), fodboldklubber og kommuner for at få et overblik over antallet af allerede anlagte kunstgræsbaner og forventningen til nyanlæggelser de kommende år. 4.2 InterviewDer er som ovenfor nævnt blevet anvendt et spørgeskema (Bilag 1). Spørgeskemaet er blevet fremsendt til et par større aktører inden for produktion, levering og etablering af kunstgræsbaner i Danmark i juni måned 2007. Efterfølgende har skemaet været brugt som grundlag ved interviews pr. telefon, blandt andet til registrering af oplysninger opnået ved de stillede spørgsmål med hensyn til lokale forhold for kunstgræsbaner mht. til pleje, saltning m.m. I alt er 14 kommuner, boldklubber og idrætsforeninger blevet spurgt, ligesom der har været rettet henvendelse til leverandører af kunstgræsbaner godkendt af DBU og leverandører af elastiske infill-materialer. Den information, der er opnået i forbindelse med kortlægningen, herunder litteraturstudiet vedrørende udenlandske erfaringer, danner baggrund for de konklusioner, der nedenfor er truffet med hensyn til:
4.2.1 Kunstgræsbaner i Danmark4.2.1.1 Antal kunstgræsbaner og prognose for nye banerIfølge oplysninger på seminar afholdt på KVL, Skov & Landskab den 28. marts 2007 er der i øjeblikket etableret 45 fuldskala 3.-generations-kunstgræsbaner i Danmark. Det stemmer overens med oplysninger indhentet hos leverandører af kunstgræsbaner godkendt af DBU på baggrund af FIFA-certifikat. Det stemmer også overens med DBU´s hjemmeside (besøgt den 15. august 2007), der anfører 45 3.-generations-baner. Den i indledningen omtalte indendørs bane i Ikast er dog ikke med på DBU´s liste. Det kan skyldes, at den ikke er en 3.-generations-kunstgræsbane efter DBU´s definition, idet infill er polyethylen-coated (PE) sand. PE er ikke et egentligt elastisk materiale, men er fleksibelt selv ved minusgrader på grund af materialets meget lave glasovergangstemperatur (÷ 120 °C). Det er oplyst, at der i indeværende år (2007) er 25 nye kunstgræsbaner i licitation, så kommunesammenlægningerne har tilsyneladende ikke medført en midlertidig udsættelse af investeringslysten på området som følge af omstrukturering af opgaver i en overgangsperiode, hvilket man ellers havde forventninger om i leverandørkredse. Hertil kommer, at der allerede nu er flere under anlæg, formentlig i størrelsesordenen 10 styk, ifølge oplysninger fra flere af leverandørerne af kunstgræsbaner. 4.2.1.2 Erfaringer med vedligehold af banerne (saltning etc.)Med hensyn til vedligehold af kunstgræsbaner er erfaringerne begrænset, da de fleste 3.-generations-baner er etableret inden for de seneste år (2002 og fremefter). De forespurgte boldklubber og kommuner på nær en enkelt respondent oplyser, at man salter om vinteren efter behov. For de fleste baners vedkommende er den anvendte saltmængde ukendt. Der, hvor mængden er oplyst, ligger den på 1-16 ton pr. sæson. De 16 t er oplyst fra en kommune i hovedstadsområdet, hvor det er svært at komme til at fjerne sneen maskinelt. Tallet stammer fra vinteren 2005-2006, hvor der var en periode med meget sne. Med hensyn til typen af saltning anvendes der både tørsaltning og saltopløsninger. En enkelt besvarelse angiver 150 kg salt pr. gang ved tørsaltning. En anden angiver 200-400 kg salt pr. gang ved let frost og lidt sne. Der anvendes både natriumchlorid og kaliumchlorid ved saltningen. En af respondenterne anfører, at man ved hård frost og meget sne anvender magnesiumchlorid. Ingen af de forespurgte har anført, at der bruges urea til optøning, men en enkelt kunstgræsleverandør anbefaler urea. En kommune gav detaljerede oplysninger om saltning. I sæsonen 2004–2005 blev der i alt brugt 136 tons vejsalt til 2 baner (2.-generations-baner), i sæsonen 2005–2006 blev der anvendt 150 tons salt på banerne, medens der i 2007 med meget lidt snefald og mild vinter kun blev brugt 16 tons vejsalt. Det reducerede forbrug hænger bl.a. sammen med, at man gik over til at opgradere banerne til 3.-generations-baner med gummi-infill. Gummiet bevarer sin elasticitet selv ved frostgrader, så behovet for saltning forventes at være stærkt reduceret af denne årsag. Ved sne forventes det, at der stadig skal saltes. Kommunen kalkulerer med 6 snevejrsdage om året. Da man forventer at salte hver bane med 2 tons salt pr. gang, bliver det et estimeret forbrug på 6 tons for tre baner, dvs. i alt 36 tons i en sæson. En af de større leverandører af kunstgræsbaner oplyser dog, at man på flere baner ikke salter, men kun rydder for sne maskinelt. Med hensyn til evt. brug af ukrudtsmidler eller biocider oplyser kun en af de forespurgte klubber, at man en enkelt gang har anvendt Round Up. Alle øvrige forespurgte svarede benægtende på spørgsmålet om brug af ukrudtsmidler. Banerne er endnu så nye, at de for de flestes vedkommende ikke er blevet fyldt op med nyt infill-materiale. En respondent (idrætshøjskole) svarer, at der forventes nyt infill på 8 tons i løbet af fem år. 4.2.1.3 DBU´s vejledninger om anlæg og vedligehold af kunstgræsbanerDansk Boldspil-Union (DBU) har på sin hjemmeside en vejledning og beskrivelse af anlæg af kunstgræsbaner til fodbold (DBU, 2005) samt en pjece med gode råd om vedligeholdelse af 3.-generations-kunstgræsfodboldbaner (DBU, 2004). Der skelnes mellem DBU, kategori 1-certifikatbaner og DBU, kategori 2-certifikatbaner. Kategori 2-banerne er alene fyldt med kvartssand, mens kategori 1 omfatter FIFA STAR**- og FIFA STAR*-baner med fyld af gummigranulat og kvartssand. Omfattet af DBU, kategori 1 er også baner med UEFA-certifikat anlagt før 31. december 2005. Som underlag i DBU, kategori 1 skal der anvendes underlag i form af udlagt gummi-pad eller et polyurethanbundet ET-bærelag. I forbindelse med gummi-pad kan der yderligere anvendes et bitumenbundet 1- lags udstøbt drænasfaltbærelag. For kunstgræstæpper med strå >/= 60 mm kan underlag fravælges. Dog skal der for FIFA STAR** til stadionbaner forventes et krav om en underliggende pad. Til FIFA STAR** skal der anvendes kunstgræs med rette strå 50-70 mm, til FIFA STAR* kræves strå >/= 40 mm. Der må til begge typer anvendes mono- eller splitfibre. Ved valg af belægningssystem indgår følgende overvejelser:
Der er muligheder for alternative belægninger (materialevalg og -tykkelser), men det er bygherren, der i sidste instans tager stilling hertil. Anvendes der polyurethanstøbning, skal entreprenøren dokumentere, at lovgivningsmæssige krav i forbindelse med håndtering af polyurethan vil blive overholdt, og at de fornødne tilladelser er givet. Vedligeholdelsesvejledningen giver en række praktiske råd i forbindelse med pleje af banerne. Et vigtigt punkt er overholdelse af den vejledning, der er udarbejdet af leverandøren. Rådene omfatter periodisk vedligehold i form af rengøring, opmærkning, dybderensning, overfladeløsning, efterfyldning og vanding. Vanding kan være relevant i sommermånederne af hensyn til nedkøling og reduceret friktion. Der er også vejledning om vintervedligehold, herunder saltning. Saltning skal godkendes af såvel tæppeleverandør, som leverandør af gummigranulat. Det anføres, at anvendelse af saltopløsning (eksempelvis i blandingsforhold 1:6) synes mere effektivt end udspredning af tørt salt. Forsaltning bør kun finde sted, når der ventes frost og ved skift mellem frost og tø. Der anbefales brug af natriumchlorid til saltningen, men calciumchlorid kan ifølge vejledningen også bruges. Der er en bemærkning om, at støre saltmængder på langt sigt kan virke hæmmende på vandgennemtrængeligheden i grusunderlaget. DBU[3] anslår følgende forbrug af materialer årligt i forbindelse med vedligehold:
Der bør ifølge DBU være en garantiperiode på minimum 5 år, og baneafskrivningen anslås til 10 år. Dette gælder alene for banebelægningen, kunstgræstæppet og fjernelsen af gammelt kunstgræstæppe. Baneleverandøren skal dokumentere såvel de materialemæssige kvalitetskrav som opfyldelse af lokale miljø- og brandmæssige bestemmelser. 3.-generations-kunstgræsbanerne adskiller sig fra 2.-generations-banerne, ved at stråene er væsentligt længere (ca. 50-70 mm mod tidligere 30 mm), at banefyldet består af et lag kvartssand nederst i græstæppet og et lag gummigranulat øverst (eller en blanding af gummigranulat og sand), samt at ca. 20 mm af kunstgræsset ikke fyldes. Det anføres, at de nye baner i udlandet lægges direkte på afrettet grusunderlag (frostfrit) uden bundet bærelag. Enkelte steder dog med en stødabsorberende måtte mellem grus og kunstgræstæppe. Alle 2.-generations-baner i Danmark har hidtil været lagt på bundet bærelag. DBU har udarbejdet et overslag over anlægsudgifterne for 2.- og 3.-generations-kunstgræsbaner. Anlægssummerne er anslået henholdsvis 4,9 mio. kr. og 5,5-6 mio. kr. 4.2.1.4 Øvrige kommentarer vedrørende kunstgræsbanerneEnkelte respondenter anfører, at der kan være lugtproblemer i varmt vejr (gummilugt). Lugten af gummi stammer bl.a. fra en række flygtige svovlforbindelser, lavere organiske syrer (smørsyre og valerianesyre) og terpener. Generelt giver de adspurgte kommuner og fodboldklubber udtryk for, at der er stor tilfredshed hos brugerne med spilleegenskaberne af kunstgræsbanerne. En enkelt respondent anfører dog, at de professionelle fodboldspillere foretrækker naturlige græsbaner. På spillerforeningens hjemmeside www.spillerforeningen.dk er der en løbende debat om kunstgræsbaner. Foreningen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om emnet. Spillerne er mest glade for at spille på naturligt græs, men kan se fordelen ved at kunne træne også om vinteren på kunstgræsbaner. Det debatteres, hvorvidt turneringskampe kan spilles på såvel kunstgræs som naturligt græs. Det fremgår af undersøgelsen, at mange følger med i debatten omkring miljø i forbindelse med kunstgræs. 4.2.2 MoniteringsparametreMed udgangspunkt i den indsamlede viden (se kapitel 3) om de materialer, der finder anvendelse i en kunstgræsbane i form af kunstgræsmåtten, elastisk infill og evt. elastisk underlag i form af pad, kan følgende stoffer ud fra tilgængelig materialeviden om de kemiske stoffer, der indgår i recepterne eller findes som omdannelsesprodukter, være relevante at monitere:
Eksempelvis TVOC (total flygtig organisk kulstof), DOC (opløst bundet kulstof), EOX (ekstraherbare organisk bundne halogener), total kvælstof, lugt, indvirkning på organismer (daphnier, alger, etc.) Hvilke parametre, det er relevant at monitere, afhænger af, hvilke infill der benyttes til banerne (gummitype, TPE, evt. PU-coat, indfarvning, naturfibre), hvilke stoffer der indgår i selve måtten i form af strå, væv, lim og samlinger, samt om der anvendes en pad (opskummet PE, gummigranulat med PUR-lim). For TPE og naturfibre er der en række af de ovenfor nævnte stoffer, som ikke er relevante at monitere, da der jo ikke sker en vulkanisering af disse infill-typer. Til gengæld kan der muligvis med tiden ske en nedbrydning af naturfibermaterialet som følge af mikrobiel aktivitet. Parametrene, der skal moniteres, afhænger af, om det er de sundhedsmæssige påvirkninger, der skal vurderes, eller om det er påvirkningen af miljøet ved nedsivning som følge af regn og saltning. Derfor er scenarierne delt op i to hovedgrupper. De sundhedsmæssige scenarier omfatter optagelse af kemiske stoffer, der indåndes, optages via hud eller ved oralt indtag. Ved indånding er det flygtige stoffer, der skal moniteres, mens optagelse via hud og indtag også omfatter tungtflygtige stoffer eller stoffer, der ikke er flygtige. Med hensyn til monitering i forhold til miljøpåvirkning er det i høj grad udvaskning af tungtflygtige stoffer eller af tungmetaller, det er relevant at måle for i scenarierne. Da der i perioder med sne og frost sker saltning på mange udendørs baner, er det en vigtig parameter at have for øje i udvaskningsforsøgene. Indflydelsen af denne saltning på udvaskning af uønskede stoffer til jord og vand kan i denne sammenhæng have særlig interesse ikke alene her i landet, men også i lande med tilsvarende klimatiske forhold som Danmark. Der er diskussion om relevansen af udvaskningsforsøg med kuldioxidmættet vand, som indgår i nogle af de udvaskningstests, der foreskrives i den tyske foreløbige standard DIN V 18035-7, idet det hævdes at være urealistisk med surt pH, da regnvand ikke har nævneværdig bufferkapacitet. Det kan derfor være interessant at se på udvaskning fra materialerne, der indgår i kunstgræsbaner ved tilstedeværelse af calciumchlorid, der nævnes som et af de stoffer, man iflg. DBU kan anvende ved saltning. Calciumchlorid giver sur reaktion i opløsning til forskel fra natriumchlorid og kaliumchlorid og kan derved øge udvaskningen af tungmetaller, først og fremmest zink. 4.2.3 Diverse standarderI Tyskland er der udarbejdet en præliminær standard DIN V 18 035-7 ”Sportzplätze Teil 7: Kunststoffrasenflächen”. I denne standard er der blandt andet fastlagt grænseværdier for migration af tungmetaller og opløst organisk stof ved specificerede analysemetoder i laboratorieskala i relation til at begrænse muligheden for jord- og grundvandsforurening. Det er anerkendt at anvende analyseresultater fra test udført efter denne foreløbige standard som dokumentation af miljøegenskaber af infill-materialer til 3.-generations-kunstgræs. I Schweiz er man kritisk over for relevansen af nogle af den tyske standards tests, idet man mener, den ikke afspejler virkeligheden i relation til etablerede fuldskala anlagte kunstgræsbaner. Et kritikpunkt har været sur udvaskning af tungmetaller, som menes urealistisk (H.J. Kolitzus, 2006). Toksicitetstesten kritiseres også i denne reference. I Schweiz (H.J. Kolitzus, 2006; E.Müller, 2007) har man derfor iværksat egne feltmålinger for udvaskning fra kunststofgræs. Dette projekt er som tidligere nævnt afsluttet i 2007, men rapport er endnu ikke udgivet. Der foreligger også udkast til tyske standarder til bedømmelse af støvegenskaber, som kan anvendes til vurdering af infill til kunstgræsbaner. Det drejer sig om DIM 33897-1, ”Arbeitsplatzatmosphäre - Routineverfarhren zur bestimmung des Staubungsverhaltens von Schüttgütern - Teil 1: Grundlagen og Teil 3: Verstaubung in ruhender Luft”. I prEN 15330-1, ”Surfaces for sports areas – Synthetic turf and needle-punched surfaces primarily designed for synthetic turf”, er der opstillet en række spillemæssige funktionskrav til kunstgræsbaner, bl.a. fodboldbaner. Der er også krav til ældningsbestandighed og vandpermeabilitet i standarden og krav om, at leverandøren skal anvise krav til vedligehold. Kravene til aldersbestandighed og vandpermeabilitet kan begge have betydning for udvaskningshastighed og -profil. Ældningen af kunstgræsset kan have betydning for tilgængeligheden af stoffer, der kan udvaskes, og vandpermeabiliteten for kontakttiden mellem kunstgræsbanens materialer og regnvandet. Til måling af emission fra kunstgræsbaner anvender flere undersøgelser standarden DS/EN ISO 16000 – 10 (2006): ”Indendørsluft – del 10. Bestemmelse af emissionen af flygtige organiske stoffer fra byggematerialer og møbler - Emissionsprøvningsmetoden”. I nærværende undersøgelse har der været anvendt en mere enkel måling af headspace-sammensætningen, svarende til den screeningsmetode, man har brugt i Norge. 4.2.4 Beskrivelse af sundhedsmæssige eksponeringsscenarierPå baggrund af de kemiske stoffer, der indgår i kunstgræsbanernes konstruktion, og de offentliggjorte resultater fra de efterhånden mange udenlandske forsøg er det tilstræbt, at eksponeringsscenarierne tager hensyn til den allerede eksisterende viden og særlige danske klimatiske forhold. Endvidere indgår der i scenarierne en vurdering af den forskel, der er i eksponering via luftveje ved udendørs brug, idet de norske undersøgelser er relateret til indendørs brug af kunstgræsbanerne, da de er hyppigt forekommende på grund af det koldere klima. Principperne for vurderingerne er baseret på EU´s Technological Guidance Document (TGD) for risikovurderinger. De eksponerede forbrugere vil kunne være både børn og voksne. Der er ved den sundhedsmæssige vurdering i nærværende undersøgelse og udredning taget udgangspunkt i de norske eksponeringsscenarier efter worst case-princippet, men relateret til udendørs spil. Scenarierne for indånding, hudkontakt og oralt indtag er summarisk gennemgået nedenfor. Det skal anføres, at der ifølge den franske undersøgelse, som også med hensyn til eksponering ved inhalation er baseret på indendørs eksponering, ikke findes modeller for eksponering udendørs inden for den afstand, der er relevant (modellerne opererer med afstande på 100 m til 1 km i radius fra det areal, afgivelsen af VOC sker). Det betyder, at det må bero på et rent skøn, hvor meget mindre eksponeringen er udendørs. Ifølge DBU skulle der ikke være større forskel i antal trænings- og kamptimer i Danmark og Norge. Derfor kan man som nævnt ovenfor tage udgangspunkt i de norske scenarier, som er: 4.2.4.1 Indånding
Hertil kommer 6 timers kamp pr. uge i 6 måneder. Det resulterer i et ugentligt eksponeringsrumfang på 156 m³/uge i seks måneder eller 0,32 m³/kg kropsvægt pr. dag.
Hertil kommer 2 kampe af 2 timers varighed pr. måned i 3 måneder. Det resulterer i et ugentligt eksponeringsvolumen på 75 m³/uge i 16 uger eller 0,16 m³/kg kropsvægt pr. dag.
Hertil kommer 2 timers kamp pr. uge i 6 måneder. Det resulterer i et ugentligt eksponeringsvolumen på 43,2 m³/uge i 6 måneder eller 0,12 m³/kg kropsvægt pr. dag.
Hertil kommer 2 timers kamp pr. uge i 6 måneder. Det resulterer i et ugentligt eksponeringsvolumen på 21,6 m³/uge i 6 måneder eller 0,10 m³/kg kropsvægt pr. dag. Sundhedsmæssige vurderinger udføres for den højeste eksponering og for den mest følsomme brugergruppe (scenarie 1 og 4). 4.2.4.2 Hudkontakt
Hertil kommer 6 timers kamp pr. uge i 6 måneder. Det antages, at disse finder sted i samme periode som træningen. Det resulterer i en ugentlig hudeksponering på 42.600 mg gummigranulat pr. uge eller 87 mg gummigranulat/kg kropsvægt pr. dag.
Hertil kommer 2 kampe på 2 timer i 3 måneder. Det antages, at disse finder sted i samme periode som træningen. Det resulterer i en ugentlig hudeksponering på 49.500 mg gummigranulat pr. uge eller 109 mg gummigranulat/kg kropsvægt pr. dag.
Hertil kommer 2 timers kamp pr. uge i 6 måneder. Det antages, at de finder sted i samme periode som træningen. Det resulterer i en ugentlig hudeksponering på 25.500 mg gummigranulat pr. uge eller 73 mg gummigranulat/kg kropsvægt pr. dag.
Hertil kommer 2 timers kamp pr. uge i 6 måneder. Det antages, at de finder sted i samme periode som træningen. Det resulterer i en ugentlig hudeksponering på 15.000 mg gummigranulat pr. uge eller 71 mg gummigranulat/kg kropsvægt pr. dag. Sundhedsmæssige vurderinger udføres for den højeste eksponering (scenarie 6), hvis projektets resultater viser en sundhedsrisiko, suppleres med nogle af de øvrige scenarier. 4.2.4.3 Oralt indtagDer er ingen konkret viden om, i hvilket omfang børn, der spiller fodbold på en kunstgræsbane, kommer til at sluge noget af granulatet. I den norske undersøgelse er absolut worst case sat til et sted mellem 23,7 mg/kg kropsvægt pr. dag og 93,4 mg gummigranulat/kg kropsvægt pr. dag med en varighed på 6 måneder. Scenarierne, der lægges til grund for det estimerede indtag, tager udgangspunkt i oralt indtag på 1,0 g gummistøv pr. kamp. Det forekommer urealistisk højt på grund af den ubehagelige smag af gummi, men det er valgt alligevel som worst case. 4.2.5 Forslag til eksponeringsscenarier for migration til jord/vandDet er ikke i nærværende projekt muligt at gennemføre omfattende forsøg med opsamling af dræn fra lysimetre, hverken ud fra en økonomisk eller en tidsmæssig vurdering. De udenlandske forsøg er typisk gennemført over en periode på et år og med monitering af op til 42 analyseparametre. Der er derfor i nærværende projekt anvendt relativt enkle udvaskningsforsøg, svarende til dem, man har foretaget i Norge (efter prEN 12457-4 ved L/S=10) eller som foreskrevet i den tyske DIN 18035-7. Om muligt udføres et sammenlignende forsøg efter forskrift for udvaskning af tungmetaller og salte fra jord og slagger i Bekendtgørelse nr. 1635, 2006 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. I forskriften for test af jord (prEN 12457-3) benyttes et lavere væskeindhold (L/S=2), som muligvis kan være vanskeligt at håndtere ved test af gummipartikler (prEN 12547-3). Men metoden vurderes i øvrigt velegnet til gummi, hvis der tages højde herfor. Udvaskningsforsøgene omfatter udvaskning til demineraliseret vand, en natriumchloridopløsning og en calciumchloridopløsning (basisk pH). Der tages udgangspunkt i de vejledende mængder af salt, der ifølge DBU estimeres forbrugt pr. år (2 ton), og de oplysninger, der er indhentet via interviews med boldklubber, kommuner og kunstgræsleverandører. Der tages udgangspunkt i udvanding med opløsning af salt i vand i forholdet 1:6. De prøver (først og fremmest infill), der udvælges til migrationstests, vil være de prøver, hvor der forventes størst risiko for høj migration af zink, ftalater og octyl/nonylphenoler eller andre sundhedsskadelige stoffer. Ud fra udvaskningsforsøgene foretages en simpel vurdering af betydning af stoffer i drænvand for drikkevandskvalitet ved at sammenligne koncentration af stoffer i kontaktmediet med drikkevandskrav. Endvidere vurderes betydning af eventuel udvaskning af drænvand fra boldbaner til nærliggende vandløb, fx ved kraftige regnskyl, og der foretages overvejelser vedrørende betydning af udvaskede stoffer i forhold til spildevandsafledning Der benyttes sammenlignende worst case-betragtninger eller forsimplede modelbetragtninger, idet der ikke inden for projektets økonomiske rammer er mulighed for en omfattende modellering, der tager hensyn til de aktuelle jordbundsforhold vedrørende vandindvinding ved de undersøgte boldbaner. [3] Ud fra de detaljerede oplysninger fra en kommune må det forventes, at DBU´s tal i vedligeholdelsesvejledningen er usikre i forhold til det reelle saltforbrug på nogle af banerne.
|