| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forbedret mulighed for reduktion af fungicidforbruget i kartofler

4 Diskussion

Der har i de seneste år været et øget forbrug af fungicider i kartofler. I gennemsnit sprøjter kartoffelavleren sin afgrøde 7-9 gange (2005-2006) mod 4-5 gange i 1992. Årsagerne til det stigende forbrug af fungicider i Danmark er ikke dokumenteret, men tre væsentlige forhold kan nævnes som medvirkende årsager. Vi har haft meget skimmelfavorable år, som har forårsaget alvorlige angreb selv hos avlere, som behandlede forebyggende med fungicider. Der har desuden været klare indikationer på tidlige angreb betinget af jordsmitte (oosporer) enkelte år siden 1997 – senest i 2005 (Hansen et al., 2006). Tidligere kunne man vente med start af fungicidbehandling eller starte med nedsat dosis i de mere resistente stivelsessorter. Nu registreres der også meget tidlige angreb i disse sorter. Sammenhængen mellem tidlige angreb baseret på oosporer er undersøgt i både Sverige (Anderson et al., 2007; Widmark et al., 2007 og i Finland (Lehtinen & Hannukkala, 2004). I Finland har man dokumenteret at dette alene har betydet et øget fungicidforbrug (Hannukkala et al., 2007). Det må antages, at tilsvarende er gældende i Danmark. Introduktionen af kønnet formering har betydet, at der nu er en stor variation i fænotypiske og genotypiske egenskaber af populationer af P. infestans i Norden (Lehthinen et al., 2007; Lehthinen, 2008). En væsentlig motivation for at starte nærværende projekt var derfor at undersøge vejrets betydning for de basale biologiske processer i form af produktion af sporangier, spredning og infektion under markforhold. Derudover at undersøge om eksisterende modeller for skimmelvejr stadig er gældende, eller om der var behov for forbedringer eller udvikling af nye.

4.1 Sporangiedannelse (sporulering)

Sporangiedannelsen blev målt dagligt gennem sæsonen i både 2005 og 2006. I begyndelsen af epidemien i 2005 blev der udtaget blade fra både top og bund af afgrøden for at undersøge, om forskelle i mikroklimaet betingede en eventuel forskel i produktion og overlevelse af sporangier. Denne forskel viste sig ikke at være statistisk sikker (figur 18). I 2005 blev infektionsdygtigheden af sporangier i læsioner målt over døgnet. Resultaterne viste, at infektionsevnen og det faktiske antal infektionsdygtige sporangier var lavest mellem ca. kl. 12-20. Da tallene er relative, er det uvist om sporangierne mistede deres infektionsevne midlertidigt under udtørring i løbet af dagen, eller om de faktisk mistede den, og at stigningen om natten var betinget af, at der blev dannet nye sporangier (figur 20).

I begge år blev der kunstigt smittet med skimmel fra sidst i juni. I 2005 udviklede der sig et kraftigt angreb allerede fra begyndelsen af juli (figur 13), mens der i 2006 først kom gang i angrebet fra slutningen af juli efter en meget tør juli måned (figur 14). I 2006 kunne der selv i den tørre juli måned konstateres infektionsdygtige sporangier, men i lavt tal og kun på de planter, som var kunstigt smittet (figur 16). Selvom der blev udsat fangplanter i hele juli måned, var der ikke én dag med læsioner på disse planter. Først da regnen kom, blev læsionerne aktiveret, og fangplanter blev inficeret (figur 27).

Starten af den epidemiske udvikling var i 2006 sammenfaldende med målinger af relativt høje antal sporangier/cm² (figur 17a) og samtidig en relativ stor andel infektionsdygtige sporangier i sidste uge af juli (figur 17b). Nedbør den 21. juli var medvirkende til at sætte liv i svagt aktive læsioner, og indtræden af fugtigt og varmt vejr fra den 28. juli startede epidemien for alvor (figur 30-32).

Det er tidligere vist, at sporangiedannelsen hos kartoffelskimmel sker efter ca. 10 sammenhængende timer med høj luftfugtighed. Hastigheden af sporangiedannelsen er afhængig af temperaturen i den fugtige periode (Harrison, 1995), og det antages, at sporangiedannelsen er meget langsom ved temperaturer under 10°C, hvilket er bekræftet i nye undersøgelser (Andrada-Piedro et al., 2005; Hansen et al., 2006). I juli måned, 2006, var minimumstemperaturen i alle dage over 10°C, og den begrænsende faktor for sporangiedannelse var fraværet af længere perioder om natten med høj luftfugtighed.

Betydningen af høj luftfugtighed for sporedannelsen fremgår også af projektets analyse af sammenhæng mellem forskellige vejrforhold og sporedannelse, som beskrevet i afsnit 3.9. Analysen tyder på, at sporulering og dermed antal sporer, der potentielt kan spredes, er højere jo højere luft- eller bladfugtigheden har været i en 3 timers forudgående tidsperiode. Samme analyse viser også, at den forudgående dags solindstråling påvirker dannelsen af sporer i den efterfølgende tidsperiode.

4.1.1 Sporangiefrigørelse og spredning

Resultaterne fra mange undersøgelser viser, at sporangierne typisk frigøres i morgentimerne, når der sker et markant fald i luftfugtigheden (Hirst, 1958; Schlenzig et al., 1998; Aylor et al., 2001; Hansen, 2002). Teorien er, at sporangierne frigøres ved de hygroskopiske vridninger af sporangiebærerne, som sker ved kraftige ændringer i luftfugtigheden (Hirst, 1953). Sporangiedannelsen sker om natten, fordi processen begrænses af lyset (Cohen et al., 1975). Dette fænomen kendes også fra f.eks. skimmel i salat (Nordskog et al., 2007). Spredning af sporangier i morgentimerne er helt tydeligt eftervist med projektets resultater (se f.eks. figur 24 og 32). Den statistiske analyse for sammenhænge mellem vejrvariable og fangster af sporangier i en Burkard fælde (afsnit 3.9) viste, at antal timer med bladfugt og relativ luftfugtighed havde den højeste forklaringsværdi for antallet af sporangier, som blev fanget. Ifølge resultaterne af korrelationerne blev der spredt flere sporangier jo fugtigere vejrbetingelserne i de forudgående timer havde været, og jo stærkere fugtigheden bagefter var faldet. De opnåede korrelationer var signifikante, men korrelationskoefficienterne var relativet lave (0,3 – 0,4). Det betyder, at der faktisk er en sammenhæng, mellem de undersøgte variable og sporangiedannelsen, men at det kun er en mindre del (30-40 %) af forklaringen. Samlet må man antage, at antal sporangier, der spredes i marken, er styret af komplicerede sammenhænge mellem vejrbetingelser og aktivt sporangieproducerende bladvæv.

De biologiske mekanismer, som foregår med hensyn til frigørelse af sporangier og infektion, er også komplicerede. Resultaterne fra Flakkebjerg viser eksempelvis, at sporangierne kan blive siddende i læsionerne i overskyet vejr, og først frigøres, næste gang forholdene er gunstige for frigivelse (brat fald i luftfugtigheden), jf. afsnit 3.3-3.4. Denne mekanisme er også rapporteret af Bashi et al. (1982). Det betyder, at det er vanskeligt at lave en dag til dag analyse af sammenhængen mellem beregninger af skimmelvejr og fangst af sporangier. I ovennævnte eksempel vil der fanges ingen eller få sporangier på den dag, hvor der beregnes en meget høj risiko for sporangiedannelse. Til gengæld kan sporangier spredes på en solrig dag, hvor der ikke havde været risiko for sporangiedannelse selv samme nat, men hvor sporangier er opbygget over flere dage. Dette fænomen er også diskuteret og omtalt som ”forsinket sporangiefrigørelse” af Hansen (2002).

Tidligere beregnede vi skimmelvejr på dagligt niveau (HSPO i afsnit 2.8). Som en konsekvens af påvisningen af ”forsinket sporangiefrigørelse” har vi introduceret begrebet infektionstryk, som er en sum af HSPO over 5 dage, som inkluderer dags dato samt 2 dage bagud og 2 dage fremad i tid. Denne metode samler op på sporangier som kan være produceret for 1-2 dage siden samt sporangieproduktionen i dag og de kommende 48 timer.

Det beregnede infektionstryk baseret på summen af sporuleringsbetingelser (HSPO) over flere dage blev anvendt som grundlag for anvisning af bekæmpelse i beslutningsstøttesystemet Blight Management, som beskrevet i afsnit 2.14.

Da sporespredningen oftest foregår i morgen- og formiddagstimerne, vil det alt andet lige være muligt at forbedre virkningen af sprøjtningen ved at starte så tidligt på dagen som muligt ved udsigt til ”skimmelvejr”.

4.1.2 Overlevelse af sporangier

I litteraturen er der nogen uenighed om betingelserne for overlevelse af sporangier (Minogue & Fry, 1981; Harrison, 1992; Harrison, 1995; Fry & Mizubuti, 1998). Sporangier udtørrer og mister deres levedygtighed (infektionsevne) i løbet af få timer ved høje temperaturer (> ca. 20°C) og lav luftfugtighed (< ca. 90%). Sporangierne dræbes også af ultraviolet stråling (Harrison, 1992). Mizubuti et al. (2000) fandt, at UV stråling var den mest betydende faktor for reduktionen i overlevelsesevnen af sporangier sammenlignet med temperatur og luftfugtighed. I en anden undersøgelse blev overlevelsesevnen af sporangier, som var dannet naturligt i marken målt. Under eksponering for direkte stråling på en solrig dag faldt overlevelsesevnen af sporangierne fra ca. 70% til 0,3% indenfor en time. Under overskyet vejr var overlevelsesevnen af sporangierne konstant i mindst 3 timer efter eksponering for naturlig stråling fra solen (Fry & Mizibutu, 1998). Under konstant høj luftfugtighed (>90%) og lav solstråling kan sporangierne sandsynligvis overleve mere end 1 dag (Harrison, 1992; Harrison, 1995).

I tidligere undersøgelser ved Flakkebjerg blev der fanget sporangier næsten hver dag gennem hele sæsonen og også på dage, hvor der ikke var beregnet en risiko for sporangiedannelse (Bay et al., 2003). Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om de lave sporangiefangster, der blev fanget ind imellem højrisikoperioder for sporangiedannelse, var ”baggrundsstøj” af døde sporangier, og det blev diskuteret, hvornår der reelt set er de mest gunstige betingelser for infektion. Ved at kombinere anvendelsen af fangplanter og ved at inddrage en model for overlevelse af sporangier baseret på stråling fra solen (afsnit 3.7) bekræfter nærværende undersøgelse, at sandsynligheden for overlevelse af sporangier på en solrig dag er meget lille. Dette blev antaget, men ikke bevist af Rucksthul (1999) og Schlenzig et al. (1998).

Selvom fangplanter blev udsat ved Flakkebjerg i feltet hver eneste dag i hele juli 2006, og der var levende sporangier i læsioner på planter i feltet (figur 16), var det først i sidste uge af juli, at de første fangplanter blev inficeret (figur 27). Modellen, som kombinerer beregning af infektionstryk og overlevelsesrate, viste ingen til meget lav risiko for levende sporangier i hele juli lige indtil sidste uge af juli (figur 37), hvor der skete et vejromskifte, sygdomsudviklingen i Bintje startede (figur 26), og de første infektioner på fangplanterne blev registreret i Bintje (figur 27).

Fry & Mizibuti (1998) undrede sig over, hvorfor sporangier spredes op i luften under vejrforhold, hvor de kun har en meget ringe chance for at overleve og inficere. Hansen (2002) diskuterede dette og foreslog, at infektioner jævnligt sker om morgenen ved overlap mellem enkelte tilbageværende dugdråber og start af sporangiefrigørelsen. Denne hypotese bekræftes af data i denne undersøgelse f.eks. 29. juli til 1. august i Bintje og 3. august, 6. august og 17. august i Oleva (afsnit 3.6, f.eks. figur 30-34).

På basis af data for global stråling er der på baggrund af projektets data beregnet den daglige overlevelsesrate fra den 14. juni til den 12. september, jf. metodeafsnit 2.9. I juli måned var overlevelsesraten generelt meget lav (figur 29). Der er fire perioder med relativt høj overlevelsesrate, den 24. juli, 28.-29. juli, 2. august og 11.-15. august.

I forbindelse med perioder for høj overlevelsesrate - den 24. juli, 28.-29. juli, 2. august og 11.-15. august - blev der registreret en relativ stor infektionsevne af sporangier i læsionerne og samtidig en øget mængde sporangier i læsionerne over de efterfølgende 2-3 dage. Dermed har overlevelsesraten en god prædiktiv værdi med hensyn til bekæmpelse, som beskrevet i afsnit 3.5.

Hvis man multiplicerer de daglige sporangiefangster med overlevelsesraten, giver dette et groft mål for antal levedygtige sporangier, som måske kan overleve mere end nogle få timer (afsnit 3.7). Overlevelsesrate * sporangier ser ud til at være en god indikator for risikoen for infektioner. Overlevelsesraten kan beregnes alene med data for globalstråling (inklusive vejrprognose for globalstråling), men data for sporangiefangster er ikke tilgængelige for operationel beslutningsstøtte. Baseret på resultaterne i denne rapport synes HSPO at være en rimelig robust parameter for skimmelrisiko, og specielt hvis risikoen for skimmel aktivitet præsenteres som et 5 dages summeret infektionstryk.

Betydningen af sporangiernes overlevelse blev først klarlagt i 2006 med anvendelsen af fangplanterne. Resultaterne indgår derfor ikke i den testede version af Blight Management. Det justerede infektionstryk (HSPO * overlevelsesrate) bør implementeres i Blight Management og testes i nye forsøg.

Beregningen af infektionstryk vil primært være gældende for spredningen af sporangier mellem marker og mellem regioner (sporangier kan spredes 20-30 km og stadig være infektionsdygtige). For den lokale spredning i en inficeret mark gælder yderligere spredning med regnplask og plante til plante spredning, som det bl.a. blev vist i markforsøgene i 2005 (figur 47). Vanding eller regn kan forårsage afvaskning af fungiciderne (Bødker & Nielsen, 2003), men også en lokal spredning af kartoffelskimmel i marken, som vist i projektet.

4.1.3 Anvendelse af vejrdata

I projektet er der anvendt vejrdata målt i 2 m højde (makroklima) enten ved DMI stationer eller ved lokale vejrstationer af typen METOS. Der blev anvendt data fra 2 m højde af tre årsager: 1: Fordi data fra mikroklimaet (målinger inde i afgrøden) ikke måles som standard i Danmark. En model skal anvendes i praksis med den samme type data, som den er udviklet med. 2: Fordi mikroklimaet varierer betydeligt inden for den enkelte mark. Det kan være vanskeligt at vurdere hvor, der skal måles og hvor mange steder for at dække variationen i marken. 3: Schrödter (1983) påpegede, at anvendelsen af standard meteorologiske data til sygdomsmodeller i mange tilfælde var acceptabel. Et af argumenterne var, at de fleste svampesygdomme favoriseres af de vejrforhold, hvor forskellen mellem mikro- og makroklima antages at være minimal f.eks. i fugtige perioder om natten og i perioder med nedbør. Dette er også gældende for kartoffelskimmel (Hansen, 1992). Samlet set er der langt større fordele ved at bruge makroklimadata i stedet for mikroklimadata. I løbet af en vækstsæson kan der fra enkelte vejrstationer forekomme ”manglende data” på grund af f.eks. lynnedslag. Dette er en betydelig fejlkilde ved beregning af risiko for kartoffelskimmel, da risikoen vil beregnes til nul i disse perioder. I de fleste vejrbaserede modeller i PlanteInfo anvendes derfor arealinterpolerede GRID data. Disse data er interpolerede data fra 5-7 omgivende vejrstationer. Hvis data mangler fra en eller få stationer, vil der alligevel forekomme data i serien baseret på målinger fra omgivende stationer. Dette vurderes at være bedre end manglende data.

I nærværende projekt blev de biologiske data fra Flakkebjerg sammenlignet med modelberegninger foretaget med anvendelse af henholdsvis GRID data for Flakkebjerg, Data fra DMI stationen ved Flakkebjerg og fra Metos vejrstationen ved Flakkebjerg. Generelt set var GRID data for relativ luftfugtighed 1-3 % lavere om natten end for lokale målinger. Det skyldes sandsynligvis, at (byge)regn og dugdannelse ofte er lokal om sommeren, således at nogle stationer, som indgår i interpoleringen ofte vil være lavere end andre stationer, og dermed trækker den arealbaserede værdi nedad. For sæsonen 2006 ved Flakkebjerg beregnede alle metoder risikoen for skimmeludvikling korrekt, når risikoen var henholdsvis meget stor (f.eks. 23.-24. juli og 28.-30. juli, 2006) og meget lille (det meste af juli 2006). Forskellen optrådte, når antallet af risikotimer med hensyn til RH var tæt på de ti timer, som er kravet for beregning af sporangiedannelse.

For at vurdere hvilken metode, der var mest korrekt, blev LB2004 simuleringsmodellen inddraget (afsnit 2.15 samt 3.8). I perioden den 2.-5. august blev der fanget mange sporangier, og fangplanterne blev inficeret i forsøget. Der blev ikke beregnet risiko for sporulering efter HSPO modellen med GRID data, men med Metos inklusive inddragelse af bladfugt måling. I dette tilfælde var det ikke bladfugt men RH, der var afgørende for forskellen. Da simuleringsmodellen ligeledes simulerede risiko for sporangiedannelse i denne periode, blev det konkluderet, at beregninger med lokale data fra METOS netop for denne periode gav en bedre sammenhæng til de biologiske data end med anvendelse af GRID data (Appendiks D).

Projektets undersøgelser har vist, at beregningen af skimmelvejr kan forbedres ved at inddrage både RH, bladfugt og nedbør til at definere en fugtig time (mod tidligere kun RH). Under antagelse af at bladfugtmålingerne er pålidelige, begrænser dette risikoen for unøjagtige målinger af RH. I 2006 ved Flakkebjerg blev der registreret enkelte dage, hvor inddragelse af bladfugt gav beregning af sporangiedannelse, men ingen risiko, hvis der kun blev anvendt RH. På basis af resultaterne fra dette projekt anbefales det at lave en nærmere analyse, om tærsklen for RH med anvendelse af GRID data skal sænkes 1-2% point. Inddragelse af bladfugt og nedbør til fastlæggelse af fugtighed i en given time vil forbedre sikkerheden i beregning af skimmelvejr. Disse data er desværre ikke tilgængelige for GRID data. Derfor er der et potentiale i at overveje brugen af lokale vejrstationer i vigtige områder for kartoffelproduktion i Danmark.

I foråret 2005 blev der indkøbt og opstillet tre Metos vejrstationer i umiddelbar nærhed af forsøgsarealerne, Flakkebjerg, Grove (Ytteborg), og Try (LandboNord) (se afsnit 2.16). Det viste sig desværre i løbet af sommeren 2005, at stationerne var forsynet med utilstrækkeligt nøjagtige RH-sensorer, hvilket har medført, at målingerne i 2005 ikke har kunnet anvendes. RH-sensorerne blev udskiftet til en betydelig bedre kvalitet i foråret 2006, og målingerne i 2006 har været af en tilfredsstillende kvalitet. Ligeledes viste en kvalitetskontrol af DMI stationsdata fra Flakkebjerg, 2005, at RH var ”drevet” ca. 2% point nedad siden sidste kalibrering. Metos data har ikke kunnet anvendes til analyse af de biologiske data ved Flakkebjerg i 2005. DMI stationsdata ved Flakkebjerg blev opjusteret med 2 % point inden analyse af data. I test af Blight Management (afsnit 3.13) er resultaterne i 2005, hvor Metos indgår, usikre (2 ud af 4 forsøgsled). Usikkerheden med vejrdata i 2005 kombineret med, at der ikke blev indsamlet data med fangplanter i 2005 (men blev det i 2006), er årsagen til, at diskussion og konklusioner for det meste refererer til resultater fra 2006.

4.2 Forbedrede prognoser for relativ luftfugtighed

Produktion af nyt smitstof i form af sporangier er betinget af varmt og samtidig fugtigt vejr. Det er derfor en vigtig forudsætning for et effektivt beslutningsstøttesystem, at ændringer i temperaturen og den relative luftfugtighed kan forudsiges og dermed behovet for forebyggende behandling.

Tidligere undersøgelser viste, at temperaturen blev forudsagt med en acceptabel nøjagtighed, men at den relative luftfugtighed blev forudsagt 5-10% for lavt (Detlevsen, 2003).

På baggrund af projektets undersøgelser udviklede DMI i 2005 en forbedret model for prognose af relativ luftfugtighed (RH) i 2 m højde (afsnit 3.11). Modellen blev operationel den 1. juni 2005 efter omfattende tests, som dokumenterede mere nøjagtige forudsigelser af relativ luftfugtighed. Medio november 2005 blev en ny version af DMI-HIRLAM sat i operationel drift. Denne version indeholder bl.a. en mindre justering i beregning af skyer og nedbør. Med den nye justering forudsiges RH betydeligt bedre, men dog nu en anelse for højt i nat og morgentimerne.

Prognosen for relativ luftfugtighed er sammenlignet med det faktisk forekommende vejr målt med tre Metos vejrstationer ved forsøgsarealerne. De faktisk forekommende dage med skimmelvejr er forudsagt korrekt af prognosen i 80-90% af tilfældene. Dage, hvor der ikke har været skimmelvejr, er forudsagt korrekt i 40–70% af tilfældene (tabel 5-10). Dermed forudsiges der for mange dage med risiko, hvor det ikke blev det. I praksis er forbedringen betydelig. 1: Dels fordi prognosen er blevet mere nøjagtig. 2: For at undgå angreb er det bedre, at prognosen giver for mange skimmeldage end det modsatte. 3: Skimmelvejr bliver i Blight Management beregnet som infektionstryk – en glidende 5-dages sum af HSPO (dags dato, 2 dage tilbage og 2 dage frem). Dermed indgår groft set 3-3½ dage, som er målt og kun 1½-2 dage, som er baseret på prognose data. Dette minimerer i nogen grad betydning af en unøjagtig prognose for skimmelvejr.

DMI arbejder med at forbedre prognosen for temperatur yderligere inden vækstsæsonen 2008. Det må antages, at dette lykkes, og da RH beregnes med basis i bl.a. måling af luftens indhold af vanddamp og temperatur, forventes det, at prognosen for RH bliver mere nøjagtig. Yderligere forbedringer af prognosen for relativ luftfugtighed vil forudsætte adgang til betydelig flere observationer af vandindholdet i det øverste jordlag, end der er mulighed for i dag. På det fælleseuropæiske vejrcenter(ECMWF) i England arbejdes der på at udnytte satellitmålinger til at kortlægge vandindholdet i det øverste jordlag (personlig kontakt). Den opnåede erfaring derfra vil kunne indgå i DMIs bestræbelser på at forbedre prognosen for RH yderligere. Direkte og diffus solindstråling har også indflydelse på skimmelvejr. Der arbejdes på at gøre prognoser for disse parametre tilgængelige i DMIs prognosemodel.

De forudsigelser af RH, som DMI kan lave, er en middelværdi for et større areal (f.eks. 15 x 15 km), mens RH-målinger repræsenterer helt lokale forhold. Derfor kan det ikke undgås, at der selv for en ”perfekt” prognosemodel normalt vil være forskel på den forudsagte RH for det større areal og den målte RH på en bestemt lokalitet.

4.3 Nedskalering af vejrprognoser til markniveau

Vejrprognoserne er generelt gældende for større gridområder på 15x15 km. I projektet blev det undersøgt, om man med fordel kunne justere vejrprognosen for RH til lokale forhold med brug af en lokal vejrstation (nedskalering) (afsnit 3.12). Da man ikke kunne forvente, at en given nedskaleringsmetode var gældende på alle tider af året, blev der udviklet en metode, som løbende gennem sæsonen automatisk beregnede en statistisk sammenhæng mellem målte data og prognosedata for de seneste 14 dage. Den givne sammenhæng blev anvendt til at justere de aktuelle vejrprognosedata. Metoden viste sig at have en gavnlig indflydelse på nøjagtigheden af forudsigelsen af temperatur, men ikke for relativ luftfugtighed. En forbedret nøjagtighed af prognoserne for lufttemperatur kan have interesse for andre anvendelser af vejrdata. Når prognosen for RH ikke blev forbedret ved nedskalering, er det sandsynligvis, fordi prognosen for RH generelt set er god. Dette resultat ændrer ikke ved, at brugen af lokale vejrstationer til brug for beregning af skimmelvejr kan være bedre end at bruge arealinterpolerede data eller data fra den nærmeste ordinære klimastation, jf. afsnit om brug af vejrdata ovenfor.

4.4 Udvikling af Blight Management

Det beslutningsstøttesystem, som før projektets start var tilgængeligt tidligere i PlanteInfo, hed Skimmelstyring. Her blev beregnet både dosis og anbefalet interval mellem behandlingerne. Dette system blev stort set ikke brugt af flere årsager. Den dynamiske anbefaling af både interval og dosis var svær at forene med strukturudviklingen, hvor færre avlere i dag har store arealer fordelt på mange marker. Skimmelstyring viste sig også usikker i praktisk anvendelse, fordi prognosen for skimmelvejr var unøjagtig på grund af unøjagtige prognosedata for RH (Hansen et al., 2003). Derudover viste nye forsøg fra Flakkebjerg, at man kunne registrere skimmelsporangier også på dage, hvor der ifølge Skimmelstyring ikke skulle være risiko for dannelse af sporangier (Bay et al., 2003). Samlet set betød disse usikkerheder, at systemet var for langt fra at kunne tilgodese avlernes krav om et helt sikkert system. Som en konsekvens af erfaringerne med Skimmelstyring blev Blight Management udviklet i starten af projektet.

Blight Management blev implementeret som en test- og udviklingsversion, der ikke blev gjort tilgængelig for avlere og konsulenter. Blight Management omhandler alene den algoritme, som beregner dosis af Shirlan ud fra sortsresistens, om der er fundet skimmel i regionen eller i marken og det aktuelle infektionstryk (afsnit 2.14). Tidspunktet for første behandling i forsøgene blev vurderet ud fra fund af skimmel i registreringsnettet fra PlanteInfo og infektionstrykket beregnet af Blight Management.

4.5 Test af Blight Management i forsøg

Blight Management blev i 2005-2006 afprøvet i seks forsøg i to forskellige sorter og under forskellige smittetryk præget af enten meget lave eller meget høje smittetryk (afsnit 3.13). Ved Grove, 2005 kunne Blight Management (BM) identificere, at behandlingsbehovet var ekstremt lavt. I sorten Saturna blev der ifølge BM med brug af GRID vejrdata behandlet 2.5 i behandlingsindeks mod 6.0 efter rutine, og der var ingen forskel mellem behandlingerne i skimmelangreb eller udbytte. Ved de øvrige to stationer i 2005 og ved alle stationer i 2006 har det samlet set over sæsonen været middel til meget skimmelfavorabelt. Fungicidforbruget var det samme eller lidt lavere efter BM, men der var ingen signifikant forskel i skimmelangreb sidst på sæsonen, i udbytte eller i graden af knoldskimmel.

I 2005 var der problemer med RH målinger på DMI stationen på Flakkebjerg, og sensoren for RH målinger på METOS stationerne målte meget forkert. Disse problemer var rettet op til 2006. Til gengæld viste det aktive stof fluazinam i fungicidet Shirlan – sammenlignet med tidligere – en vigende effekt i flere forsøg ved Flakkebjerg og andre stationer i Danmark. Antallet af forsøg er derfor ikke tilstrækkeligt til at foretage en egentlig validering af beslutningsstøttemodellen men skal i højere grad ses som en måde at afprøve, om modellerne er operationelle i marken. For at kunne validere værdien af et beslutningsstøttesystem, er det nødvendigt med et større antal forsøg samt en afprøvning hos et større antal kartoffelavlere for at kunne vurdere fordele og ulemper i forhold til en rutinestrategi. Det er således ikke muligt at give en klar konklusion om Blight Management i forsøg.

Et af de vigtige grundlag i Blight Management er anvendelsen af lavere doser af fungicid i perioder, hvor der ikke er risiko for angreb af kartoffelskimmel. Mulighederne for at anvende reducerede doser i mere resistente sorter er vist i tidligere danske forsøg (Nielsen og Bødker, 2001; Nielsen, 2004) og afprøvet med succes i Holland (Spits et al., 2007) bl.a. baseret på erfaringer fra Danmark. Resultaterne fra Holland med anvendelse af fungicidet Shirlan konkluderer også, at mulighederne for anvendelsen af reducerede doser er bedst i den første halvdel af sæsonen, fordi Shirlan skal anvendes i normal dosis i de fleste, men ikke alle sorter (Spits et al., 2007). En generel hævning af dosis niveauet gennem sæsonen er allerede en del af metoden i Blight Management – jf. figur 11 og Appendiks F. Når dosis beregnes på baggrund af bl.a. sortens resistens, er det vigtigt, at information om sorternes resistens er pålidelig og opdateret.

4.6 Blight Management som beslutningsstøtte

Trods problemer med afprøvningen af systemerne under markforhold, viser forsøgene, at brugen af BM kan være med til at reducere behandlingshyppigheden og være med til at reducere brugen af svampemidler. Det fremgår dog klart fra undersøgelserne, at usikkerheden ved brug af BM stadig er for stor til, at de kan anvendes af den almindelige kartoffelavler som en ren beslutningsmodel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Et system som BM skal derfor anses som et værktøj til beslutningsstøtte, der i en kombination med anden rådgivning udgør et værdifuldt grundlag for i højere grad at variere brugen af svampemidler gennem vækstsæsonen.

Projektets overordnede mål var at etablere et forbedret grundlag for reduceret fungicidforbrug i kartofler. Langt de fleste konsulenter, der arbejder med rådgivning vedrørende skimmelbekæmpelse, anvender i dag i større eller mindre grad de forskellige beslutningskomponenter sammen med den almindelige vejrprognose til at fastsætte brugen af valg af svampemiddel og dosis (eksempel er angivet i Appendiks H). Systemet anvendes derfor indirekte af et større antal avlere via rådgivningssystemet. Det er ikke muligt at kvantificere effekten af beslutningsstøttesystemet på behandlingshyppigheden i kartofler. Fungicidforbruget har været stigende de seneste år som følge af en udvikling i skimlens biologi og klima i retning af mere skimmelfavorabelt vejr. Systemet har dog utvivlsomt medført, at der nu er stærk fokus på det behovsbestemte middelvalg og dosering og har derfor medført, at forbruget ikke har udviklet sig til et endnu højere niveau, som det f.eks. er set i Holland og Belgien.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.