5 Konklusion

Forbedret mulighed for reduktion af fungicidforbruget i kartofler

Projektets formål er at forbedre grundlaget for at reducere fungicidforbruget i kartofler, og der er i 2005 og 2006 udført eksperimentelle forsøg med spredning, overlevelse og infektion af kartoffelskimmel under markforhold samt udviklet nye metoder, som kan forbedre kvaliteten af vejrprognosedata til beregning af risiko for udvikling og spredning af kartoffelskimmel. På baggrund af disse undersøgelser er der blevet udviklet modeller for beslutningsstøtte for bekæmpelse af kartoffelskimmel, og modellerne er afprøvet i markforsøg. Projektet er udført i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Dansk Landbrugsrådgivning og Danmarks Meteorologiske Institut.

Resultaterne fra markforsøg med opsætning af sporefælder viser, at smitstof i form af sporangier (kartoffelskimmelens sporer) dannes om natten og frigøres om morgenen, når der sker et kraftigt fald i den relative luftfugtighed. Ved at udsætte fangplanter i de samme forsøgsfelter viser resultaterne, at infektionen kan ske om morgenen, hvis der er et overlap mellem tilbageværende dugdråber og frigørelsen af sporangier. Dannede sporangier kunne ikke inficere, hvis de ikke indenfor ganske få timer kom i kontakt med frit vand enten fra dug eller fra nedbør. Hvis læsionerne først var etableret i forsøgsfeltet, kunne der findes infektionsdygtige sporangier næsten hver dag. Kun 1-5 % af sporangier i læsionerne var dog infektionsdygtige.

Tidligere mente man, at sporangiedannelsen var den begrænsende proces for skimmeludviklingen, fordi der kræves 10 sammenhængende timer med høj luftfugtighed og temperaturer over 10°C for sporulering sammenlignet med kun 4 timer med frit vand fra dug eller regn for infektion. Projektet viser, at dette ikke altid er gældende bl.a., fordi nydannede sporangierne kan fastholdes i læsionerne og spredes over mindst 2-3 dage. I den tørre juli 2006 blev der registreret infektionsdygtige sporangier på planter, som var kunstigt smittet, men der kunne ikke registreres infektioner på fangplanter overhovedet i denne periode. Dermed er overlevelse og infektion af stor betydning for en forståelse af sygdomsudviklingen.

I projektet er der udviklet et indeks for infektionstryk, som baserer sig på en vejrmæssig beregning af sporangiedannelse. Ved at koble sporangiedannelsen sammen med en model for overlevelse baseret på global stråling, blev der opnået en bedre sammenhæng mellem infektion på fangplanter, end hvis der kun blev anvendt infektionstryk. Inddragelse af modellen for overlevelse vil forbedre mulighederne for at udpege perioder, hvor der er meget lille risiko for nye infektioner, og dermed en mulighed for at reducere fungicidforbruget.

DMI har i projektet forbedret prognosen for relativ fugtighed (RH) i vækstsæsonen. Tidligere var prognosen for RH 5-10% for lav. Med justeringen af RH er beregningen af dagligt niveau af sporangiedannelse i prognosen en anelse for høj, men da infektionstrykket beregnes med vejrdata for en periode med to dage bagud og to dage frem, begrænses denne fejl betydeligt. Det blev undersøgt, om man kan bruge en lokal vejrstation til at justere prognosen for temperatur og RH og dermed opnå en bedre prognose på markniveau. Prognosen for temperatur blev forbedret, men prognosen for RH blev hverken bedre eller dårligere.

Resultater og erfaringer fra projektet er anvendt til videreudvikling af beslutningsstøttesystemet Blight Management (BM). I BM vurderes risiko for angreb af kartoffelskimmel og bekæmpelsestidspunkt samt dosering af fungicid afpasses efter infektionsrisiko og sortsresistens i den enkelte mark. Forskellige testversioner af BM blev afprøvet i seks markforsøg 2005-2006. I disse versioner indgår dog ikke model for overlevelse, som først blev udviklet på basis af forsøgsresultater fra 2006.

Resultaterne viste, at beslutningsstøttesystemet BM kun i få forsøg og specielt ved lave smittetryk kunne reducere behandlingshyppigheden. Antallet af forsøg er dog langt fra tilstrækkeligt til at foretage en egentlig validering af beslutningsstøttemodellen og kan kun anvendes til at afprøve, om modellerne er operationelle i marken. Dele af systemet blev implementeret i 2007 i det eksisterende beslutningsstøttesystem i ww.planteInfo.dk.

Projektets undersøgelser viser, at den klimabaserede beslutningsstøttemodel (BM) endnu ikke er sikker nok eller designet til at kunne anvendes som en ren beslutningsmodel, der udpeger en bestemt dato for udbringning af svampemidler. BM i sin nuværende form kan kun anses som et værktøj for avler eller rådgiver, der i en kombination med anden information, og erfaring kan støtte i beslutningsprocessen vedrørende valg af dosering og svampemiddel afhængig af risikoen for spredning og infektion af skimmelsvampen.