Forbedret mulighed for reduktion af fungicidforbruget i kartofler

6 Perspektivering

Erfaringerne fra rådgivning vedrørende skimmelbekæmpelse i både ind- og udland viser, at der er stor efterspørgsel efter et sikkert prognoseværkstøj til bestemmelse af "skimmelvejr" for at kunne nedsætte behandlingshyppigheden og forbedre det økonomiske resultat af kartoffelavlen. Der er derfor store perspektiver for udbredelse og anvendelse af et sikkert beslutningsstøttesystem både for at kunne reducere det stadig stigende forbrug af pesticider, men også som hjælpemiddel til at kunne fastsætte tidspunktet for anvendelse af svampemidler med forskellig virkemekanisme.

Perspektiverne skal især ses i lyset af, at kartoffelskimmelen udvikler sig hurtigere og kraftigere som følge af en række ændringer i svampens biologi og på grund af de seneste års ændrede vejrforhold. Udviklingen går helt klart i retning af en øget sprøjtning i kartoflerne.

På baggrund af projektets resultater og konklusioner kan der peges på en række forskningsmæssige initiativer, som kan føre til en videreudvikling af plantebeskyttelsesmetoder og omkostningseffektive strategier, som kan fremme en reduceret anvendelse af fungicider i kartofler.

  • Klimaændring. De senere års klimaændring har betinget tidligere og mere alvorlige angreb af kartoffelskimmel. Tørre perioder efterfulgt af perioder med intensiv regn stiller nye krav til bekæmpelsespraksis. Det bør undersøges, hvordan forskellige klimascenarier påvirker udvikling af kartoffelskimmel. I denne sammenhæng bør det også belyses, hvordan de forskellige klimascenarier påvirker forekomsten af en række andre bladsvampe og det samlede bekæmpelsesbehov i kartofler. I disse scenarier bør indgå eventuelle ændringer i skimmelsvampens aggressivitet og forsøg med f.eks. klimasimulering under kontrollerede forhold.
  • Nye komponenter i beslutningsstøttesystemerne. Med det forventede øgede bekæmpelsesbehov i kartofler kan vi i Danmark komme til at stå i en situation, hvor der sprøjtes mere intensivt, som det f.eks. ses i Holland og Belgien, hvor der i visse områder sprøjtes 15-25 gange. En sådan ændring vil stille skærpede krav til anvendeligheden af beslutningsstøttesystemer i kartofler. Der skal måske ses på helt nye komponenter. Det ville være oplagt at belyse, hvordan f.eks. sorternes resistens kunne kvantificeres og udnyttes bedre i en integreret bekæmpelsespraksis. Der bør satses på bedre udnyttelse af sortsresistens, dels den aldersbetingede resistens, som ændrer sig gennem kartoffelplantens udvikling dels den generelle resistens. Andre forebyggende foranstaltninger vil også komme i fokus, som f.eks. elimination af primære smittekilder. Projektets resultater og konklusioner har desuden peget på, at selve bladets overfladefugtighed (bladfugt) er en vigtig parameter for infektion af kartoffelskimmel. Ud over bladfugt har projektets resultater også peget på betydningen af UV-stråling som en betydende faktor for skimmelsporernes levedygtighed. Der er behov for mere kontrollerede undersøgelser, der kan forbedre prognosemulighederne for bladfugt og undersøgelser, som kan belyse hvordan den globale indstråling påvirker overlevelsen af sporer.
  • Bedre udnyttelse af nye fungicider. Da nærværende projekt startede, var der stort set kun to kontaktfungicider på markedet. I dag er der kommet flere og mere specifikke fungicider frem, og der er behov for at videreudvikle beslutningsstøttesystemet, så det i højere grad udnytter forskellige midlers egenskaber (mobilitet i planten, præventive og kurative egenskaber, regnfasthed) og bliver i stand til at foreslå en mere fungicidspecifik behandling f.eks. i perioder med meget højt smittetryk og risiko for knoldinfektioner. Særligt bør det undersøges, om der kan opstilles en additiv model for resistenskarakter, fungiciddosis, sprøjteinterval og vejrforhold.
  • Yderligere forbedring af prognosen for RH. Projektets undersøgelser har allerede ført til en forbedring af prognosen for den relative luftfugtighed, men der er behov for at undersøge, hvor meget en yderligere forbedring af prognosen for relativ luftfugtighed kan forbedre forudsigelsen af svampeangreb.  Forbedring af prognosen for relativ luftfugtighed har ikke kun betydning for en fugtighedselskende organisme som kartoffelskimmel men vil kunne forbedre ethvert andet prognoseværktøj for andre fugtighedselskende svampe. Forskningsmæssigt kunne det belyses, om prognosen for relativ luftfugtighed kunne forbedres yderligere ved at forbedre analysemetoden for jordvand f.eks. ved at foretage en korrektion af vandmængden i det øverste jordlag på grundlag af en beregning af temperatur og fugtighed ved overfladen i f.eks. den forudgående uge. Markante forbedringer kræver dog adgang til flere observationer af vandindholdet i det øverste jordlag, end der er mulighed for at få i dag.
  • Barrierer. Der er behov for en cost/benefitanalyse vedrørende brugen af beslutningsstøttesystemer og at undersøge de barrierer, der har indflydelse på landmændenes valg af plantebeskyttelsesstrategier i kartofler, herunder anvendelsen af eksempelvis beslutningsstøttesystemer. Hvor sikre skal de være, og hvad skal der til for, at de virker effektivt og brugervenligt i relation til praktisk anvendelse. Konsulenterne i Danmark anvender i vid udstrækning værktøjerne, der ligger til grund for Blight Management som f.eks. infektionsrisiko i deres daglige rådgivningsarbejde. Derimod er det tilsyneladende kun få landmænd, som direkte gør brug af de nye systemer. Der er behov for at undersøge, om målgruppen for beslutningsstøtte i første omgang er konsulenterne, og hvordan man IT-mæssigt kan støtte en integration mellem beslutningsstøtte fra PlanteInfo om skimmelbekæmpelse og rådgivning fra konsulenterne.

Ud over de forskningsmæssige initiativer er der behov for et udviklings- og implementeringsarbejde, så de forskningsbaserede resultater kan udnyttes i operationelle planteværnsmodeller.

  • Projektets undersøgelser viser, at der kan opnås en bedre sammenhæng mellem modelberegninger og biologiske data, hvis bladfugt og nedbør på timeniveau inddrages sammen med RH, end hvis der som nu kun anvendes RH som fugtighedsparameter. Hverken DMI stationsdata eller arealbaserede griddata giver mulighed for at inddrage timenedbør og timebladfugt i beregningerne. Dette er til gengæld muligt med METOS og tilsvarende vejrstationer til anvendelse af den enkelte landmand. Der kunne derfor opnås et bedre grundlag for beregning af skimmelvejr ved at starte med at investere i udstyr, som kan måle bladfugt på DMI vejrstationer i vigtige kartoffelområder. Desuden bør der gives mulighed for at anvende data fra private klimastationer i PlanteInfo.
  • Udviklingen i dansk kartoffelerhverv er gået i retning af større bedrifter med fast sprøjtepraksis. Det er vanskeligt at stille om til aktuel ændring i skimmelrisiko og ændring af sprøjtepraksis. Der bør derfor være særlig fokus på virkemidler, der er egnede til at fremme innovative metoder og strategier til reduktion af pesticidanvendelsen på større kartoffelbedrifter. Der kunne f.eks. være udvikling af beslutningsstøttesystemer, som kan implementeres på store bedrifter med simple modeller.
  • Der findes flere udenlandske beslutningsmodeller, som mere direkte giver en behandlingsvejledning på markniveau. Disse systemer, som f.eks. det hollandske PlantPlus og ProPhy (se afsnit 1.4), kræver anvendelse af en lokal vejrstation og en del observationer fra marken som input. Der er behov for at undersøge, hvordan disse systemer kunne justeres, så de eventuelt kunne tages i anvendelse i Danmark. Desuden er der behov for at vurdere behovet og efterspørgsel blandt danske avlere.
  • Angreb af kartoffelskimmel kan variere fra år til år og dermed bekæmpelsesbehovet, men det kan være vanskeligt at vurdere, om der er en overensstemmelse mellem det aktuelle angreb og den udførte sprøjteindsats.  De udviklede modeller i BM kan udnyttes i en sådan analyse, og ved en videreudvikling af systemet, kan det enkelte års smitterisiko kvantificeres og omsættes til et teoretisk bekæmpelsesbehov, som kan sammenholdes med en den aktuelt udførte bekæmpelsespraksis.
  • Vi bør have en vurdering af om værdisætning af miljømæssige effekter med fordel kan udnyttes, således at gevinster og omkostninger ved forskellige bekæmpelsesstrategier kan sammenlignes. I kartofler, hvor der årligt sprøjtes 10-15 gange, kan det have betydning for den samlede belastning, hvilke produkttyper, der indgår i sprøjteplanen. I Holland er det f.eks. gennem paraplyplanen lykkedes at reducere pesticidpåvirkningen med 75%. Dette er ikke målt i absolutte tal eller BI, men som reduktion i belastning af miljøet. De anvendte bekæmpelsesmidler er karakteriseret for forskellige miljøparametre (”Environmental points”) og ved at omstille til potentielt mindre miljøbelastende bekæmpelsesmidler, er det lykkedes at reducere belastningsgraden. For at se på, om det er muligt at værdisætte de miljømæssige effekter og for at kunne sammenligne med Holland eller andre lande, kunne man gennemgå aktuelle bekæmpelsesmidler i kartofler. Formålet skulle være at belyse muligheder for gennem en miljøkarakterisering og vejledning i anvendelse af mindre belastende midler at kunne opnå en potentiel mindre belastning af miljøet. Ud over miljøkarakterisering af bekæmpelsesmidlerne kunne andre tiltag, som f.eks. sprøjteteknik, afdrift m.v. også indgå.

Resultater og erfaringerne fra projekt vil kunne anvendes i arbejdet med udvikling af beslutningsstøtte og fremme en mere optimal kvalitativ og kvantitativ anvendelse af fungicider i andre afgrøder med fugtighedselskende svampe. Dette er specielt aktuelt i frugt og grønt, hvor der tilsvarende som i kartofler er tale om mange behandlinger pr. sæson, og hvor skadevolderne som f.eks. æbleskurv, salatskimmel og løgskimmel har en vejrbetinget livscyklus, som er meget lig Phytophthora infestans.

 



Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.