8 Konklusioner

Cellesprøjtning af ukrudt i majs

Det var projektets formål at udvikle teknologi, der kan reducere forbruget af herbicider med mindst 50 % ved sprøjtning i majs, sammenlignet med den mængde, der anvendes ved konventionel sprøjteteknik.

Det var projektets hypotese, at det er muligt at foretage en visionbaseret, stedspecifik sprøjtning af felter med ukrudtsplanter og tilsvarende undlade at sprøjte markens overflade i områder uden ukrudt og at foretage en realtids dokumentation af produktionsprocessen ved automatisk dataoverførsel, og dermed sikre en effektiv sporbarhed.

Der er i projektet opbygget en vision baseret cellesprøjte, der kan behandle markens overflade stedspecifikt med en opløsning på 107 x 30 cm

Det er demonstreret, at cellesprøjten kan detektere og behandle alle grønne elementer i en sprøjtekortsopløsning på 107 x 30 mm.

Projektet har vist at det er muligt at anvende kommercielt tilgængelige dyser til cellesprøjtning med et doseringsbehov i de sprøjtede celler, som ikke afviger væsentligt fra den dosering der skal anvendes ved traditionel bredsprøjtning.

De teoretiske analyser har demonstreret at cellesprøjtning i celler på 0,01 m² har et potentiale for 50-70 pct. besparelse af pesticidforbruget.

Reduktionspotentialet stiger med faldende cellestørrelse. Ved en cellestørrelse på 30 x 107 mm stiger potentialet – under de givne forudsætninger – til 80 – 90% i forhold til bredsprøjtning. Det anses dog for at være meget svært at opnå denne høje besparelser i praksis.

Under gode lysforhold kan cellesprøjten operere med hastigheder op til ca. 1 m/s svarende til 3,6 km/time.

Målingen af kørehastigheden er kritisk. Den hastighed, programmet baserer beregningerne på, skal stemme nøje overens med den faktiske kørehastighed.

Kameraerne samt billedfelterne på jordoverfladen bør overdækkes lystæt og jordoverfladen belyses kunstigt for at undgå problemer med skyggedannelse ved stærkt sollys.

Det er i projektet demonstreret, at det er muligt at opbygge et dataopsamlingssystem, der i praksis kan foretage en realtidsdokumentation af en gennemført plantebeskyttelse i kraft af automatisk dataopsamling og -overførsel til en central server.

XML-dataoverførselsprotokollen ISO11783-10 er en god og samtidigt meget fleksibel dataprotokol til overførsel af sprøjtedata. ISO-protokollen egner sig derimod ikke i sin nuværende udformning til overførsel af billeder.

Det udviklede dataopsamlingssystem er så generisk i sin opbygning, at det meget enkelt ville kunne udvides til også at overføre andre redskabsdata end sprøjtedata, herunder f.eks. udbragt mængde husdyrgødning.

Dataoverførsel via en konstant åben GPRS-forbindelse i kombination med en lokal hukommelse til midlertidig lagring af data i tilfælde af manglende mobildækning har vist sig at være en robust dataoverførselsmetode.

Anvendelse af programmeringssproget Java til dataopsamlingsmodulet har resulteret i en ægte platformsuafhængig software, der uden problemer har kunnet installeres og afvikles på flere forskellige hardwareenheder.

Central lagring af georefererede informationer om sprøjteintensiteten på markniveau giver meget værdifulde oplysninger om den rumlige fordeling af ukrudtsfloraen, når disse efterfølgende præsenteres på kortudskrifter.