5 Konklusioner

Sprøjtepraksis i sædskifter med og uden glyphosattolerante afgrøder

Undersøgelsen havde til formål at undersøge, hvilke konsekvenser det ville have for for flora og fauna i agerlandet at indføre dyrkningen af glyphosattolerante (GT) afgrøder. Ved dyrkning af GT-afgrøder vil glyphosat være det dominerende herbicid. En sådan ændring i forhold til den nuværende sprøjtepraksis, hvor glyphosat har stærkt begrænset anvendelse i landbruget, ville ændre levevilkårerne for agerlandets flora og fauna. Det var projektets formål at undersøge hvor voldsomme ændringer, der ville kunne forventes ved overgangen til dyrkning af GT-afgrøder. Sådanne ændringer kunne afstedkommes både af den direkte virkning af glyphosat i marken og af afdriften af glyphosat til det omgivende hegn. Selvom glyphosat kun har giftvirkning på planter, kunne derendvidere tænkes afledte effekter på faunaen.

På baggrund af undersøgelsens resultater (kapitel 3) og diskussion (kapitel 3.2.5.4) konkluderer vi følgende:

Hvis GT-afgrøder dyrkes ensidigt, vil dette indebære en risiko for, at ukrudtet gennem evolution udvikler resistens over for glyphosat. Endvidere vil der i det omgivende hegn, som modtager sprøjteafdrift fra marken, gennem plantesamfundets succession kunne ske en forarmning hen imod en flora sammensat af få, GT-tolerante plantearter. Begge disse risici kan imidlertid imødegås ved ikke at dyrke GT-afgrøde ensidigt, men i sædskifte med ikke-GT-afgrøder. Det skiftende valg af herbicider, som et sådant sædskifte indebærer, vil modvirke den uønskede ensretning af begge økologiske processer, evolution og succession.

Ligegyldigt hvilke herbicider, der anvendes, så vil afdriften dog under alle omstændigheder have en negativ indflydelse på hegnets flora. Sammenlignet med floraen i hegn omkring usprøjtede marker, vil artsantallet være mindre. Artsammensætningen i hegnet vil afspejle de herbicider, der har været anvendt i marken (i GT-afrgrøder, altså særligt glyphosat), idet de arter, som er mest tolerante over for de anvendte herbicider, vil dominere. En reduktion af herbicidbelastningen vil derfor være gavnlig for vegetationen. Der mangler imidlertid viden om retableringen af planter ved reduktion af belastningen. Dels hvor stor en reduktion der skal til for, at arterne reetablerer sig, dels hvor lang tid reetableringsprocessen tager.

For at øge agerlandets biodiversitet ville der være ønskeligt at forøge mængden af ukrudt i markerne om foråret. Dette kunne opnås ved at udskyde herbicidbehandlingen i forhold til gængs praksis. Ved en udskydelse af behandlingen kan ukrudtet nå at vokse sig større inden behandling og kan derved, både i sig selv og som føde og levested for faunaen, bidrage til biodiversiteten. Imidlertid kræver større ukrudt også større herbiciddosis. En forøgelse af biodiversiteten gennem en udskydning af behandlingen vil altså forøge markens behandlingsindeks. Hvis man sammenligner den forøgelse af dosis, som er nødvendig med glyphosat i forhold til andre midler, så vil glyphosat føre til en mindre stigning i behandlingsindeks end de andre midler. Derfor vil det i GT-afgrøder være muligt at udskyde behandlingen med en mindre forøgelse af behandlingsindeks til følge end i konventionelle afgrøder.

I konkurrencesvage afgrøder som majs og roer kræves et større forsøgsarbejde for at kortlægge de præcise muligheder for at udsætte sprøjtningen i GT-sorter uden, at det går ud over dyrkningssikkerheden. Man taler om et ”sprøjtevindue”, det vil sige den periode, inden for hvilken bekæmpelsen skal udføres for at undgå udbyttetab. Sprøjtevinduet afhænger af afgrøde, ukrudt og herbicid samt jordbundsforhold of vejr. Det er disse mange faktorer, som gør at forsøgarbejdet bliver meget omfattende, samt det at vi ønsker at undersøge mulighederne for at udskyde sprøjtningen længst muligt af hensyn til biodiversiteten..

Som det fremgår af resultaterne af dettes projekts sociologiske del¹, er landmændene skeptiske over for ideen om at opgive de traditionelle pesticider. Med deres nuværende viden og holdninger vil de i forbindelse med dyrkning af GT-afgrøder vælge at kombinere glyphosat med andre sprøjtemidler. Denne holdning skyldes ikke blot konservatisme, men ren fornuft. Således mindskes nemlig risikoen for udviklingen af glyphosattolerant ukrudt.

Herbiciders effektivitet vurderes normalt (blandt andet i forbindelse med godkendelsen af nye herbicider) ud fra tests på enkeltarter, men denne vurdering kan ikke anvendes til præcist at forudse effekten i et plantesamfund, da konkurrencen mellem arterne ændrer deres respons på herbicidet. Endvidere testes normalt korttidseffekten på plantens biomasse, men vi fandt, at langtidseffekten, opgjort som frøproduktionen hos det overlevende ukrudt, er mindre end korttidseffekten på biomassen. Effekten på biomasse og frøproduktion blev sammenlignet ved den dosis af herbicidet, der skulle til for at forårsage en 90% reduktion af enten biomasse eller frøprodsuktion. Forskellen i kort- og langtidseffekten varierer mellem herbiciderne. Ved indførelse af GT-majs vil forskellen mellem MaisTer og glyphosat føre til, at ukrudtets frøproduktion i GT-majs bliver mindre end i konventionel majs. Dette vil på længere sigt føre til at frøpuljen i GT-majs bliver mindre end i konventionel majs.

For at vurdere et herbicids langtidseffekt på ukrudtsbestanden er det altså nødvendigt at kende effekten på planternes reproduktionsevne. Da det er ret tids- og arbejdskrævende at måle frøproduktion, er disse data ofte ikke tilstede. Vores resultater viser, at biomasse er en mindst lige så følsom parameter at måle effekter på som frøproduktion, og der er derfor ikke grund til at antage, at en herbicidbelastning vil have større effekt på den reproduktive evne end på den vegetative vækst. Andre undersøgelser har imidlertid fundet negative virkninger af herbicider på planters blomstring,. pollenproduktion og frugtsætning. Det bør derfor undersøges nærmere, hvor udbredt disse giftvirkninger er blandt plantearterne i og omkring markerne.

Til vurdering af langtidseffekter på enårige arter er korttidseffekten (f.eks. biomasse 3 uger efter sprøjtning) anvendelig, mens langtidseffekten på flerårige arter kan være vanskelig at forudsige udfra korttidssymptomerne. På trods af flere ugers vækststandsning kan planterne stadig genoptage væksten, og dette kan kun afdækkes gennem længerevarende forsøg. Vi prøvede at finde metoder til at bestemme langtidseffekten af den midlertidige væksthæmning ud fra målinger på korttidseffekten, men det lykkedes ikke.

Mere ukrudt i marken kan give flere insekter, hvilket potentielt også kan have en positiv effekt længere op i fødekæden. Vi kan imidlertid ikke forudsige mængden af insekter blot ud fra ukrudtsmængden.

To simuleringsmodeller blev videreudviklet i dette projekt: FieldWeeds til simulering af ukrudtet i marken og FieldEco til simulering af planterne i hegnet. De vil også i fremtiden kunne indgå som værktøjer i forskningen i planters vækst og populationsdynamik. Ligeledes er den nye statistiske model for to arters konkurrence under herbicidpåvirkning en væsentlig nyskabelse i forhold til den gængse dosisresponsmodel for én art. Den baner vejen for mere realistiske forudsigelser af, hvorledes herbicider påvirker hele plantesamfund.

I forbindelse med modellering af herbiciders effekt på planters vækst giver vore resultater følgende fingerpeg. Ved en forventet sluteffekt på 15-50% skal der i modellen indbygges en vækststandsning på minimum 3 uger efter herbicidbehandling. Forventes sluteffekten mindre end 15% vil vækststandsningen være så kort, at den ikke skal indgå i modeller, mens der ved forventede sluteffekter på mere end 50% er tale om en vækststandsning af længere varighed end 3 uger .