6 Perspektiver

Sprøjtepraksis i sædskifter med og uden glyphosattolerante afgrøder

6.1 Forskningsmæssige perspektiver
6.2 Administrative perspektiver

6.1 Forskningsmæssige perspektiver

I projektet undersøgtes konsekvenserne af de ændringer i sprøjtestrategien, som kan forventes ved skifte til GT-afgrøder, både på den landbrugsmæssige drift og den omkringliggende natur. GT-afgrøder er dog blot ét eksempel på, at en ny dyrkningspraksis kan medføre ændringer i sprøjtestrategien med deraf afledte positive og negative bivirkninger. Pløjefri dyrkning er f.eks. en aktuel ny dyrkningspraksis, som er tilknyttet en særlig sprøjtestrategi (hvori glyphosat også indgår). De metoder, der er blevet anvendt i dette projekt, og de værktøjer, der er blevet udviklet, vil med fordel kunne anvendes, hvis konsekvenserne af sådanne nye dyrkningspraktikker skal bedømmes. Blandt de nye metoder og værktøjer skal fremhæves

flerårige forsøg med plantesamfunds succession under påvirkning af herbicider og gødning,
dosisresponsforsøg udført ikke blot på enkeltarter, men på arter voksende i konkurrence med hinanden,
statistisk model til analyse af sådanne kombinerede konkurrence- og dosisresponsforsøg
simuleringsmodel (FieldEco) til analyse af, hvorledes herbicider påvirker flerårige plantearters vækst og formering,
simuleringsmodel (FieldWeeds) til analyse af, hvorledes herbicider påvirker enårige plantearters populationsdynamik.

Selv om de anvendte modeller har givet os en ide om, hvilke effekter introduktionen af GT-afgrøder vil have på ukrudtsfloraens sammensætning, så er der behov for at følge disse simuleringer op med langtidsforsøg. Det gælder især for GT-majs, der som den eneste af de for Danmark relevante GT-afgrøder dyrkes ensidigt (det vil sige år efter år). Dyrkning af GT-majs kræver derfor, at der udvikles bekæmpelsesstrategier, som forebygger selektion af glyphosatresistente biotyper.

Det faktum, at ukrudtets frøproduktion i marken er mindre påvirket af herbicider end biomassen, betyder, at det specielt ved sene glyphosatsprøjtninger burde være muligt at bestemme doseringer, hvor ukrudtet bekæmpes tilfredsstillende, og der samtidigt er planter tilbage, som udvikler sig til frøbærere, således at dyrkning af GT-afgrøder ikke nødvendigvis føre til en udtømning af jordens frøreserver og deraf nedgang i biodiversiteten. At fastsætte en sådan ”økologisk” optimal dosering forudsætter, at fremtidige forsøg, der iværksættes for at fastlægge sprøjtevinduet for glyphosat (det vil sige det tidsrum, hvor der kan herbicidsprøjtes med sikkerhed for udbyttet), ikke blot skal fokusere på majsudbyttet, men også inddrage ukrudtets frøproduktion.

Der er stadig uklarhed omkring herbicidafdriftens effekt på reproduktionen hos planterne i hegnet omring marken. Reproduktionen har betydning for plantearternes overlevelse i agerlandet på længere sigt, for bestøvernes fødegrundlag og for den umiddelbare oplevelse af biodiveristet i form af blomsterflor.

Vi kunne ikke påvise en simpel sammenhæng mellem markens ukrudtsbiomasse og insektbiomassen i majs men har dog tidligere set, at mere ukrudt følges af flere insekter. Nærmere undersøgelser af sammenhængen mellem ukrudtet og højere niveauer i fødekæden bør formentlig foretages på artsniveau, hvorved man vil kunne afdække, om der er tale om en fødekædesammenhæng eller/og en effekt af ændret mikroklima.

6.2 Administrative perspektiver

Der er ikke fastsat en standarddosering for glyphosat i GT-majs, men da glyphosat vil erstatte anvendelsen af tankblandinger, kan det forventes, at med samme sprøjtepraksis (terminer) i GT-afgrøder som i konventionelle afgrøder vil pesticidforbruget blive reduceret. Vore undersøgelser viser, at en senere sprøjtning med glyphosat vil kræve højere doseringer, hvis effektkravet opretholdes, og dermed kan den øgede biodiversitet have en omkostning i form af en højere behandlingshyppighed.

På længere sigt udgør udviklingen af glyphosattolerante eller ligefrem glyphosatresistente ukrudtsarter den største risiko ved GT-afgrøder. Hvis sådanne biotyper udvikles (som følge af den ensidige brug af glyphosat, som GT-afgrøder muliggør) vil dette forøge herbicidforbruget og dermed behandlingshyppigheden.

I forhold til hegnsfloraen synes der med baggrund i simuleringerne af langtidseffekterne af glyphosatafdrift ikke at være behov for at regulere sprøjtning med glyphosat i GT-afgrøder anderledes end konventionelle sprøjtemidler. Ensidig dyrkning af GT-afgrøder bør dog forhindres for at undgå en ensidig påvirkning af miljøet i og omkring marken.

For at forebygge ovenstående risici bør indførelse af GT-afgrøder følges af regler, som sikrer, at glyphosat ikke anvendes ensidigt. Dette kan for eksempel sikres ved, at GT-afgrøder kræves dyrket i sædskite med ikke-GT-afgrøder.

Projektet har vist, at det er herbicidanvendelsen i forbindelse med de enkelte afgrøder, der har betydning for effekten, og ikke om der dyrkes GMO eller ikke-GMO afgrøder i sædskifterne. Dette var også en af hovedkonklusionerne fra de britiske Farm Scale Evaluations, hvor man undersøgte effekten af GM-forårsafgrøder på biodiversiteten i og udenfor marken¹³⁹. For at reducere belastningen af de marknære habitater er det derfor vigtigt med tiltag, der reducerer eksponeringen (for eksempel sprøjtefri randzoner, udtagning af marginale jorder eller jorder nær særligt værdifulde naturområder, eller forøgelse af det økologisk dyrkede areal). I en samlet vurdering af dyrkningens indvirkning på de marknære habitater bør ud over belastningen med herbicider også indgå kvælstof, idet kvælstof ligesom herbicider forårsager en forarmning af floraen.