| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 10, 2008

Fortsat udvikling og test af TeredoStop

Nyt, perspektivrigt imprægneringsmiddel mod pæleorm

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

• Nyt, perspektivrigt imprægneringsmiddel mod pæleorm
  • Baggrund og formål
  • Undersøgelsen
  • Hovedkonklusioner
  • Projektresultater

Summary

• New, promising wood preservative against marine borers
  • Background and purpose
  • Research activities
  • Main conclusions
  • Project results

1 Baggrund og formål

• 1.1 Baggrund
• 1.2 Formål
  • 1.2.1 Test af funktion
  • 1.2.2 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)

2 Projektets gennemførelse

• 2.1 Test af funktion - tidligere erfaringer
  • 2.1.1 Beskrivelse af aktivitet
• 2.2 Test af udvaskning
  • 2.2.1 Beskrivelse af aktivitet
• 2.3 Test af funktion
  • 2.3.1 Beskrivelse af aktivitet
• 2.4 Optimering af metode til imprægnering af pæle - formulering af væsken
  • 2.4.1 Beskrivelse af aktivitet
• 2.5 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)
  • 2.5.1 Beskrivelse af aktivitet

3 Projektresultater

• 3.1 Test af funktion - tidligere erfaringer
  • 3.1.1 Resultater / diskussion
  • 3.1.2 Konklusion
• 3.2 Test af udvaskning
  • 3.2.1 Resultater / diskussion
  • 3.2.2 Konklusion
• 3.3 Test af funktion
  • 3.3.1 Resultater / diskussion
  • 3.3.2 Konklusion
• 3.4 Optimering af metode til imprægnering af pæle - formulering af væsken
  • 3.4.1 Resultater / diskussion
  • 3.4.2 Konklusion
• 3.5 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)
  • 3.5.1 Resultater / diskussion
  • 3.5.2 Konklusion

4 Samlet konklusion

• 4.1 Hovedkonklusioner
  • 4.1.1 Test af funktion
  • 4.1.2 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)
• 4.2 Anbefalinger / næste skridt

Litteratur

Bilag A Tabeller vedrørende ”Test af udvaskning”

Bilag B Tabeller vedrørende ”Test af funktion”

Bilag C Tabeller vedrørende ” Optimering af metode til imprægnering af pæle - formulering af væsken”

Bilag D Tabeller vedrørende ”Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)”

Forord

Begroningshæmmende malinger til skibe, akvakulturnet m.m. og præparater til beskyttelse af træværk mod pæleorm er traditionelt baseret på kemiske stoffer, der er giftige over for målorganismerne - og miljøbelastende. Der er derfor et stor miljømæssigt potentiale i udvikling af ny teknologi, der kan nedsætte miljøbelastningen af det marine miljø.

For at fremme udvikling af miljøeffektiv teknologi ^[1] - CleanTech - der reducerer kemikaliebelastningen af det marine miljø, blev der afsat midler til at iværksætte projekter med det formål at afprøve mindre skadelige stoffer, som alternativer til de hidtil anvendte. Fokus var specielt på teknologier til alternative metoder til beskyttelse mod begroninger på skibe og akvakulturnet samt angreb af pæleorm.

Miljøstyrelsen indkaldte derfor ultimo 2006, i regi af Miljøministeriets ”Virksomhedsordningen 2006”, ansøgninger for projekter til udvikling af miljøeffektiv teknologi bl.a. indenfor emnet ”Projekter om forebyggelse og bekæmpelse af angreb af pæleorm i marint træværk”.

For indeværende er den beskyttelse mod pæleorm, der anvendes i Danmark, typisk baseret på behandling af træet med miljøfarlige stoffer, herunder en kromholdig forbindelse, hvor der også indgår kobber og bor. Der er derfor behov for alternativer til forebyggelse og bekæmpelse af pæleorm i marint træværk.

Nedenstående nytænkende og meget perspektivrige projekt ”Fortsat udvikling og test af TeredoStop” fokuserer på udvikling og dokumentation af specifikke teknologiers (metoders) virkemåde og effektivitet, således at disse kan erstatte den traditionelle forebyggelse og anvendes til behandling af angrebet træværk.

Projektet er gennemført i perioden fra februar 2007 til april 2008, og er gennemført under ledelse af Michael Igelsø Hvidt, Direktør, Teredo Marine Protection, i tæt samarbejde med Morten Klamer, Ph.D, mikrobiolog, Teknologisk Institut, Center for træ.

Til projektet har været tilknyttet en følgegruppe bestående af:

-          Lise Samsøe-Petersen, Cand. Scient., Ph.d., Biolog, Pesticider & Genteknologi, Miljøstyrelsen

-          Lise Stengård Hansen, Seniorforsker, Biolog, Århus Universitet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrlaboratoriet

-          Keld Henriksen, skovfoged, tidl. senior konsulent i Træafdelingen på Teknologisk Institut

Sammenfatning

• Nyt, perspektivrigt imprægneringsmiddel mod pæleorm
  • Baggrund og formål
  • Undersøgelsen
  • Hovedkonklusioner
  • Projektresultater

Nyt, perspektivrigt imprægneringsmiddel mod pæleorm

Resultaterne af de gennemførte forsøg i projektet ”Fortsat udvikling og test af TeredoStop” underbygger det nytænkende og det perspektivrige i TeredoStop - væske (TS) og imprægneringsmetode - som efter en yderligere produktudvikling ser ud til at kunne blive et miljøvenligt alternativ til den nuværende forebyggelse og bekæmpelse af pæleorm i marint træværk.

Samtidigt giver metoden en unik mulighed for at efterbehandle pæle i brug med ringe påvirkning af havmiljøet.

Baggrund og formål

Baggrund

Præparater til beskyttelse af træværk mod pæleorm er traditionelt baseret på behandling af træet med stoffer, der er giftige og miljøfarlige. Der er derfor et stor miljømæssigt potentiale i udvikling af ny teknologi, der kan nedsætte belastningen af det marine miljø fra sådanne præparater - og et heraf følgende stort behov for alternativer til forebyggelse og bekæmpelse af pæleorm i marint træværk.

Dette projekt - ”Fortsat udvikling og test af TeredoStop” - fokuserer netop på udvikling og dokumentation af specifikke teknologiers (metoders) virkemåde og effektivitet, med henblik på at disse dels kan erstatte den traditionelle forebyggelse dels anvendes til behandling af angrebet træværk.

TeredoStop udspringer af en idé, hvor pæleormsproblematikken er anskuet fra en ny vinkel. Dette har resulteret i en kemisk sammensætning, hvor det aktive stof er mærket med EU’s blomst, på grund af stoffets skånsomhed i relation til miljøet. Den aktuelle mærkning hidrører fra anden anvendelse, da det aktive stof ikke tidligere har været anvendt i relation til dette formål.

TeredoStop-konceptet består dels af TeredoStop-midlet, dels af en ny metode, hvor pælene imprægneres ”indefra og ud”. Dette betyder som noget helt nyt, at pæle, der allerede er i brug, kan behandles og beskyttes. Begge elementer er patentbeskyttede teknologier (patent pending) - og såvel midlet som metoden er udviklet og ejet af Teredo Marine Protection Aps.

Projektet bygger videre på tidligere opnåede positive resultater af effektivitetstest - og skal bidrage til en optimering og videreudvikling af teknologierne i relation til funktion og imprægneringsmetode.

Formål med projektet:

a)      Test og dokumentation af funktion af TeredoStop for forebyggelse eller reduktion af angreb af pæleorm.

b)      Test og dokumentation af imprægneringsmetoden (Teredo-metoden) (penetration og optag i træ)

Undersøgelsen

Projektet er gennemført i perioden fra februar 2007 til april 2008.

Der er gennemført forskellige laboratorieforsøg og afprøvninger af imprægneret materiale i felten til undersøgelse af betydningen af sammensætningen af TeredoStop og imprægneringsmetoden. Alle laboratorieforsøg - udvaskningsforsøg, imprægnering af pæle mv. - er gennemført hos Teknologisk Institut i Tåstrup, mens alle funktionsmæssige feltforsøg med imprægnerede træemner er gennemført i Skagen Havn og i Rudkøbing Havn.

Hovedkonklusioner

Test af funktion

På trods af en meget stor grad af udvaskning er TS virksomt i forhold til at forhindre eller reducere angreb af pæleorm - så længe der er tilstrækkeligt med aktivstof, er der en effekt overfor angreb af pæleorm.

TS er stadig virksomt ved meget, meget lave koncentrationer af aktivstof i emnerne og med en løsning af udvaskningsproblematikken synes TS at have potentiale til at kunne blive et meget effektivt middel mod pæleorm.

Fokus for fremtidig funktionsmæssig produktudvikling af TS bør derfor være på at binde produktet i træet.

Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)

Ved anvendelse af Teredo-metoden er det muligt at imprægnere pæle på 5 m af Skovfyr (Pinus sylvestris) gennem kernetræet med TS.

Dette er ikke set før ved anvendelse af denne metode dvs. tryk af væske gennem kernetræet (aksial imprægnering).

Skovfyr antages at være noget af den sværest imprægnerbare trætype i kernetræet. En del pæle til maritimt brug er af rødgran, der er i den samme kategori for imprægnerbarhed som Skovfyr. Dette sætter yderligere metodens anvendelighed i perspektiv.

Fokus for fremtidig metodemæssig produktudvikling bør være at udvikle og optimere teknologien så optaget forøges i kernetræet og fra kernetræet og ud i splinttræet.

Projektresultater

Udvalgte resultater vedr. test af funktion

Tabel 1 og 2 viser sammenhængen mellem gennemsnitligt angreb og indhold af aktivstof i TeredoStop (TS).

Tabel 1 - Sammenhængen mellem gennemsnitligt angreb og indhold af aktivstof for emner placeret i Skagen Havn i 6 mdr. Grå farve angiver signifikant forskel (p<0,05). i samme kolonne.

*        Bedømt som foreskrevet i DS/EN 275

Note: Tal i parentes angiver standard afvigelse. Samme bogstav i skema angiver at resultatet er signifikant forskelligt mellem de 2 celler (p<0,05, Student’s t-test).

Tabel 2 - Sammenhængen mellem gennemsnitligt angreb og indhold af aktivstof for emner placeret i Rudkøbing Havn i 6 mdr. Grå farve angiver signifikant forskel (p<0,10). i samme kolonne.

*        Bedømt som foreskrevet i DS/EN 275

Note:  Tal i parentes angiver standard afvigelse. Samme tal i skema angiver at resultatet er signifikant forskelligt mellem de 2 celler (p<0,10, Student’s t-test).

Antallet af angreb og størrelsen af det angrebne område var signifikant forskelligt fra de ubehandlede kontrolemner til emner behandlet med TS(10) i begge havne.

Udvalgte resultater vedr. test af imprægneringsmetode

Figur 1 giver et hurtigt overblik over væsentlige resultater fra test af imprægneringsmetoden (Teredo-metoden).

Figur 1 - Oversigt over distribuering af TS gennem pælen ved imprægnering gennem kernetræ.  Pilene viser retention af TS i kg/m³

Ved anvendelse af Teredo-metoden var det muligt at imprægnere pæle på 5 m (ø 20-30 cm) af Skovfyr (Pinus sylvestris) gennem kernetræet med TS.

Skovfyr - sammen med Douglas Gran (Pseudotsuga sp) - antages ifølge DS/EN 350-2 - at være nogle af de sværest imprægnerbare trætyper i kernetræet, så det er et meget interessant resultat, der ikke er set før ved anvendelse af denne metode dvs. tryk af væske gennem kernetræet (aksial imprægnering).

En del pæle til maritimt brug er af rødgran (Picea abies), som ifølge DS/EN 350-2, er i den samme kategori for imprægnerbarhed som Skovfyr. Dette sætter yderligere metodens anvendelighed i perspektiv.

Summary

• New, promising wood preservative against marine borers
  • Background and purpose
  • Research activities
  • Main conclusions
  • Project results

New, promising wood preservative against marine borers

The results of the tests in the project ”Continued development and test of TeredoStop” substantiate the innovative and promising perspectives of TeredoStop which combines the solution (TS) and the method of impregnation. After further product development TeredoStop will have the potential to become an environmentally friendly alternative to the existing preservatives against borers in maritime woodwork.

At the same time the method provides a unique possibility for treatment of poles already in service with only minimal impact on the maritime environment.

Background and purpose

Background

Chemical protection of wood against marine borers (Teredo) is traditionally targeted at treatment of the wood with ingredients that are toxic and dangerous to the environment. This is why there is a large potential in developing new products and technologies, which can reduce the environmental impact on the maritime environment resulting from the use of such substances.

The present project - “Continued development and test of TeredoStop” - focuses on the development and documentation of the mode of operation and efficiency of specific technologies and methods, with the perspective to replace the traditional methods for prevention against borers and treatment of timber already damaged.

TeredoStop derives from an idea, where the problems caused by marine borers are viewed from a new angle. This has resulted in a chemical formulation, in which the active ingredient is granted the “EU Flower” - the symbol of the European Eco-label - as it is environmentally friendly. The labeling originates from another application, as the active ingredient has never before been used in relation to the present purpose.

The TeredoStop-concept combines the TeredoStop-solution and a new method for impregnating poles “inside-out”. This entails - as something completely new - that poles already in service can be treated and thus protected. Both elements of the technology are covered by patents (pending), and the solution as well as the method are developed and owned by Teredo Marine Protection ApS.

The project builds on previously obtained, positive results of tests of effectiveness and aims at contributing to an optimization and further development of the technologies with respect to functionality and method of impregnation.

Purpose of project:

c)       Test and documentation of the function of TeredoStop (prevention and reduction of attacks by marine borers).

d)      Test and documentation of the method of impregnation (Teredo-method) (retention and distribution in wood)

Research activities

The project was carried out between February 2007 and April 2008.

The activities included different laboratory experiments and field trials of impregnated materials in order to investigate the importance of composition of TeredoStop and the method of impregnation. All laboratory experiments - leaching tests, impregnation of poles etc. - were carried out by the Danish Technological Institute in Taastrup. All field trials of functionality, including impregnated wood items were carried out in harbours of Skagen and Rudkøbing.

Main conclusions

Testing of the functionality

Despite a certain degree of leaching, TS has been documented to be effective in preventing and reducing attacks of marine borers. As long as sufficient active ingredient is present in the specimens, there is a significant effect on attacks of marine borers.

TS continue to be effective at extremely low concentrations of active ingredient in the wooden items. After having solved the leaching issue, TS therefore seem to have the potential to become very effective against attacks of marine borers (Teredo).

Focus for future product development of the TS function should be on fixation of the product in the wood.

Testing of the impregnation method (Teredo-method)

By using the Teredo-method it is possible to impregnate 5 m poles of Scotch Pine (Pinus sylvestris) through the heartwood with TS.

Pressing liquid through heartwood (axial impregnation) in this way (Teredo-method), has not previously been done successfully.

Heartwood of Scotch Pine (Pinus sylvestris) is generally considered as one of the most difficult types of wood to impregnate (DS/EN 350-2). A significant proportion of the poles for maritime use are Norway Spruce (Picea abies), which is categorized in the same treatability class as heartwood of Scotch Pine. This emphasizes the potential usefulness of the method even further.

Focus of future developments of the TS-method should be on the development and optimization of the technology in order to increase the retention in the heartwood and the transport/movement from the heartwood out into the sapwood.

Project results

Selected results concerning testing of function

Table 1 and 2 show the correlation between average attack and content of active ingredient in TeredoStop (TS).

Table 1 - Correlation between average attack and content of active ingredient

in specimens exposed in Skagen Harbour for 6 month. Grey color in the same column indicates significant differences (p<0,05).

*        According to the rating in DS/EN 275

Note:  Numbers in brackets indicate standard deviation. Same letter in the table indicates a Significant  difference between the 2 cells (p<0,05, Student’s t-test).

Table 2 - Correlation between average attack and content of active ingredient of specimens exposed in Rudkøbing Harbor for 6 month. Grey color in the same column indicates significant differences (p<0,10).

*        According to the rating in DS/EN 275

Note:  Numbers in brackets indicate standard deviation. Same numbers in the table indicate a significant difference between the 2 cells (p<0,10, Student’s t-test).

The number of attacks and the size of the attacked areas were significantly different from the non-treated control specimens to specimens treated with TS(10) in both harbours.

Selected results concerning testing of impregnation method

Figure 1 provides an overview of the most important results of the testing of the impregnation method (Teredo-method)

Figure 1 - Overview of distribution of TS through the pole when impregnated in the heartwood. The arrows represent the retention of TS in kg/m³.

By employing the Teredo-method it was possible to impregnate poles of 5 m (diameter 20-30 cm) of Scotch Pine (Pinus sylvestris) through the heartwood with TS.

Scotch Pine - as well as Douglas Fir (Pseudotsuga sp) is according to DS/EN 350-2 regarded as some of the most difficult types of wood to impregnate with respect to the heartwood. Therefore these are very encouraging results, which has hitherto not been obtained by employing this method i.e. pressing liquid through heartwood (axial impregnation).

A significant proportion of the poles for maritime use are Norway Spruce (Picea abies), which - according to DS/EN 350-2 - is categorized in the same treatability class as heartwood of Scotch Pine. This emphasizes the potential usefulness of the method even further.

1 Baggrund og formål

• 1.1 Baggrund
• 1.2 Formål
  • 1.2.1 Test af funktion
  • 1.2.2 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)

1.1 Baggrund

TeredoStop er et nyt middel til at forhindre og stoppe angreb af pæleorm (Teredo navalis) i træværk, der står i havsaltvand.

TeredoStop udspringer af en ide, hvor pæleormsproblematikken er anskuet fra en ny vinkel. Dette har resulteret i en kemisk sammensætning, hvor det aktive stof er Svanemærket og mærket med EU’s blomst, på grund af stoffets skånsomhed i relation til miljøet. Den aktuelle mærkning hidrører fra anden anvendelse, da det aktive stof ikke tidligere har været anvendt i relation til dette formål.

TeredoStop - konceptet består dels af TeredoStop midlet, dels af en ny metode, hvor pælene imprægneres ”indefra og ud”. Dette betyder som noget helt nyt, at pæle, der allerede er i brug, kan behandles og beskyttes. Begge elementer er patentbeskyttede teknologier (patent pending) - og såvel midlet som metoden er udviklet og ejet af Teredo Marine Protection Aps

Indledende forsøg i Danmark i samarbejde med Teknologisk Institut har vist lovende resultater med hensyn til virkningen i relation til beskyttelse imod pæleormsangreb. Testene blev gennemført og afrapporteret til Teredo Marine Protection i perioden 2001-2003.

Tilsvarende er funktionstest gennemført i New York Havn og Vancouver Havn i perioden 2005-2006.

Nedenstående forsøgsdesign bygger derfor videre på de tidligere opnåede testmæssige resultater og erfaringer - og skal bidrage til en optimering og videreudvikling af teknologien/produktet i relation til funktion og imprægneringsmetode.

1.2 Formål

Formålet med projektet var følgende:

1.2.1 Test af funktion

Test og dokumentation af funktion af TeredoStop (TS) for forebyggelse eller reduktion af angreb af pæleorm.

1.2.2 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)

Test og dokumentation af imprægneringsmetoden (penetration og optag i træ)

2 Projektets gennemførelse

• 2.1 Test af funktion - tidligere erfaringer
  • 2.1.1 Beskrivelse af aktivitet
• 2.2 Test af udvaskning
  • 2.2.1 Beskrivelse af aktivitet
• 2.3 Test af funktion
  • 2.3.1 Beskrivelse af aktivitet
• 2.4 Optimering af metode til imprægnering af pæle - formulering af væsken
  • 2.4.1 Beskrivelse af aktivitet
• 2.5 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)
  • 2.5.1 Beskrivelse af aktivitet

Projektet blev gennemført som en række del-projekter, hvor de enkelte resultater blev anvendt i efterfølgende del-projekter i den udstrækning det var relevant.

Nedenfor er metode mv. for de enkelte delprojekter beskrevet.

Resultater og konklusioner for de enkelte del-projekter er beskrevet under punkt 3. Projektresultater.

Alle projektaktiviteter er detaljeret beskrevet i konfidentielle rapporter fra Teknologisk Institut (se litteraturliste). Relevant datamateriale findes i appendiks A, B, C og D.

2.1 Test af funktion - tidligere erfaringer

2.1.1 Beskrivelse af aktivitet

Inden igangsættelse af de enkelte aktiviteter vedr. pæle og træstykker blev de seneste testmæssige erfaringer med anvendelse af TS i USA og Canada indhentet.

Det drejede sig specielt om mulige ændringer i koncentrationsniveauer og imødegåelse af udvaskning, og indebar dialog med relevante personer i forbindelse med New York Havn og Vancouver Havn.

I perioden 2005-2006 fik Teredo Marine Protection den unikke mulighed for at deltage i New York Havns store fortløbende test-program vedr. bl.a. pæleorm. Testene blev gennemført af The Port Authority of New Jersey and New York ved Robert Gill, Environmental Analyst i Materials Engineering Division www.panynj.gov . Testene fulgte de af New York Havn fastsatte retningslinier og indebar fuldcelle imprægnering ^[2] af 21 emner af Nordamerikansk Fyr med TS(5) ^[3]. Emnerne blev imprægneret på Teknologisk Institut i Danmark for siden at blive placeret ved Brooklyn Pier 1 og 12 samt Holland Tunnel Pier 9/204 i New York Havn. De anvendte emner målte 530 x 65 x 20 mm og blev placeret ca. 30-50 cm over havbunden, hvor de sad i ca. 12 måneder, inden de blev taget op. De anvendte emner blev leveret af New York Havn.

Test-processen i Vancouver blev udført af Foreshore Technologies Incorporated ved Scott Christie www.foreshore.ca. Testene fulgte DS/EN 275 standarden og indebar fuldcelle imprægnering af 40 emner af splinttræ af skovfyr (Pinus sylvestris) med TS(5) og TS(10). Emnerne blev imprægneret på Teknologisk Institut i Danmark for siden at blive placeret i Vancouver Havn.  Prøveemnerne målte 15 x 25 x 50 mm og blev leveret af Teknologisk Institut. Emnerne blev placeret ca. 30-50 cm over havbunden, hvor de sad i ca. 18 måneder, inden de blev taget op.

Noget af det testede træ i New York og Vancouver blev transporteret til Danmark for videre analyse på Teknologisk Institut. Emnerne blev udvalgt af de nordamerikanske samarbejdspartnere, således at de udvalgte emner gav et godt billede af variationen i angreb i de testede emner. Analysen af det testede træ bestod af en visuel inspektion samt 3 kemiske analyser for koncentration af TS i det testede træ.

2.2 Test af udvaskning

2.2.1 Beskrivelse af aktivitet

Udvaskningstesten havde som formål at belyse udvaskningen af TS under miljørealistiske forhold, herunder specifikt hvordan salinitet og endeforsegling påvirker udvaskningen.

Prøveemner var splinttræ af skovfyr (Pinus sylvestris) i en dimension som angivet i EN 113 (15 x 25 x 50 mm). Emnerne blev behandlet og leveret af Teknologisk Institut.

Alle emner blev fuldcelle imprægneret med TS (5). Til imprægneringen anvendtes følgende proces: Forvaccuum: 0,1 bar i 30 min. Tryk: 12 bar i 120 min.

Der blev imprægneret et større antal emner, blandt hvilke der blev udvalgt et ensartet materiale med hensyn til optagelse (vægt). Emnerne blev vejet før og efter imprægneringen, som mål for optagelse af TS. Optagelse af middel i hvert emne blev registreret. Emnerne blev derefter opbevaret i 10 dage i klimakammer ved 20 °C og 65% relativ fugtighed, hvorefter halvdelen af emnerne blev endeforseglet med Conclad 300 2-K membrane (product no. 5305A) fra Condor Kemi A/S ^[4]. Alle emner blev herefter lufttørret i ca. 3 dage i klimakammeret inden forsøget blev igangsat.

Til hver behandling blev der anvendt 5 emner i hvert af 3 replikater - i alt 15 emner per behandling, se tabel 2.1.

For at testen skulle være så virkelighedstro og replikerbar som muligt, blev et færdigblandet saltmix til saltvandsakvarier anvendt (Tropic Marin® Sea Salt). Som fortyndingsvand anvendtes demineraliseret vand. Salinitet i havvand (ocean) er typisk mellem 25 ppm og 40 ppm. Anbefalet dosering for Tropic Marin svarede til ca. 27 ppm. ½ anbefalet dosering svarede til ca. 14 ppm.

Tabel 2.1 - Oversigt over behandlinger

Metoden var modificeret efter EN 84. Emnerne blev placeret i 2 l bægerglas - 5 emner pr glas. Emnerne blev holdt nede vha. plastnet og lod og dækket af 500 ml vand. Vandets pH blev målt ved påfyldning og evt. justeret med saltsyre til lav pH.

Vandet blev opsamlet efter 7 dage i beholderne for derefter at blive analyseret.

2.3 Test af funktion

2.3.1 Beskrivelse af aktivitet

Funktionstesten havde til formål at teste TS midlets funktion: at forhindre og stoppe angreb af pæleorm i træværk, der står i salt havvand.

Prøveemner var splinttræ af skovfyr (Pinus sylvestris) i en dimension som angivet i DS/EN 275 (32 x 125 x 200 mm), samt hertil et ø 25 mm hul i midten. Emnerne blev behandlet og leveret af Teknologisk Institut.

Alle emner blev fuldcelle imprægneret med TS (5) og TS (10). Til imprægneringen anvendtes følgende proces: Forvaccuum: 0,1 bar i 30 min. Tryk: 12 bar i 120 min.

Der blev imprægneret et større antal emner, blandt hvilke der blev udvalgt et ensartet materiale med hensyn til optagelse (vægt). Emnerne blev vejet før og efter imprægneringen, som mål for optagelse af TS. Optagelse af middel i hvert emne blev registreret. Alle emner blev mærket entydigt. Detaljeret data vedr. optagelse findes i bilag B.1.

Emnerne fik herefter lov at ”hvile” i 14 dage i klimakammer ved 20 °C og 65% relativ fugtighed, hvorefter emnerne blev endeforseglet og forseglet i midterhullet med Conclad 300 2-K membrane. Alle emner blev herefter lufttørret i ca. 3 dage i klimakammeret ved 20 °C og 65% relativ fugtighed.

Emnerne blev fastgjort på en plastik stang og monteret i metalramme (Billede 2.1) og nedsænket i et havneområde ca.. 30-50 cm over havbunden, svarende til placering af tilsvarende bro- eller fortøjningspæle.

Billede 2.1 – Metalramme med emner monteret

Der blev anvendt 20 imprægnerede og 10 uimprægnerede (kontrolgruppe) emner pr havn, der blev fastgjort tilfældigt på rammen, så evt. betydning af placeringen ikke skulle veje mere for den ene end for den anden type.

Testene blev foretaget i følgende 2 havne for at dække så bredt et geografisk og salinitetsmæssigt område som muligt:

• Havn i indre farvand: Rudkøbing (normal-salinitet 14-15 ppm ^[5])
  • Emnerne isat den 24. april
  • Emnerne optaget den 25. oktober
• Havn i det nordlige Kattegat: Skagen Havn (normal-salinitet 30-35 ppm)
  • Emnerne isat den 26. april
  • Emnerne optaget den 23. oktober

I løbet af testperioden blev der foretaget kontrol af, om prøverne hang som de skulle.

Efter optagelse af prøverne ultimo oktober blev der foretaget afrensning for begroning af disse samt registrering af træets beskaffenhed. Alle træstykker blev siden skåret i 5 skiver for at få en detaljeret beskrivelse af angreb, dybde af angreb mv. Prøverne blev bedømt som foreskrevet i DS/EN 275 i forhold til grad af angreb.

Efterfølgende blev prøverne analyseret for indhold af TS på følgende måde: fra hvert af de 10 emner imprægneret med TS(5) og placeret i Rudkøbing, blev en træprøve udtaget, pulveriseret og blandet med de øvrige emner med TS(5) fra Rudkøbing. Tilsvarende analyser blev foretaget for de øvrige emner i Rudkøbing og Skagen, samt en serie med 10 uimprægnerede (kontrolgruppe) emner.

2.4 Optimering af metode til imprægnering af pæle - formulering af væsken

2.4.1 Beskrivelse af aktivitet

Dette del-projekt havde som formål at undersøge betydningen af sammensætning af TS for optagelse i træ, dvs. hvilken indflydelse forskellige faktorer havde på effektiviteten af trykkemetoden (indtrængning). Følgende parametre blev anvendt:

a)     koncentrationen af TS: 2 niveauer (TS (5) og TS (20))

b)    pH: 2 niveauer

c)     Tilsætningsstof 1 (høj og lavt niveau)

d)    Tilsætningsstof 2 (høj og lavt niveau)

Prøveemnerne var af kernetræ fra Skovfyr (Pinus sylvestris) med følgende dimensioner: 50 x 50 x 490 (mm). Emnerne blev behandlet og leveret af Teknologisk Institut og var inden testen opbevaret i klimakammer ved 20 °C og 65% relativ fugtighed. Emnerne blev forseglet i den ene ende, således at der kun kunne optages middel i en ende. Til hver kombination af parametre anvendtes 3-5 emner.

Til testen blev anvendt en almindelig autoklave imprægnering. Til imprægneringen anvendtes følgende proces: Forvaccuum: 0,1 bar i 30 min. Tryk: 12 bar i 120 min.

Emnerne blev vejet før og efter imprægneringen, som udtryk for optagelse.

Der blev også imprægneret nogle ”parallelle” træemner af kernetræ og splinttræ med demineraliseret vand til brug for sammenligninger.

2.5 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)

2.5.1 Beskrivelse af aktivitet

Dette del-projekt havde til formål at teste Teredo-metoden: at imprægnere pæle ”indefra og ud” dvs. gennem trykning ved passende tryk at distribuere TS midlet ind i og rundt i pælen via kernetræet og via TS midlets specielle sammensætning.

4 stk 5 m (ø 20-30 cm) pæle af Skovfyr (Pinus sylvestris) blev ”trykket” med TS (5) hos Teknologisk Institut med anvendelse af Teredo Marine Protection specielle værktøjer ved ”tryk” i kerne-træet. Tilsvarende blev en pæl imprægneret ved tryk i splint-træet, se billede 2.2. Imprægneringen pågik indtil TS væske var synlig i pælens anden ende.

Billede 2.2 - Forsøgsopstilling ved trykning af pæle. Venstre billede: kompressor til venstre og ts beholder til højre. Højre billede: værktøj til tryk i splinttræ monteret på pæl

Pælene blev efter imprægneringen opskåret således, at penetrationen og koncentrationen af TS kunne dokumenteres:

• ned gennem pælen
• fra kernetræet og ud, og ned gennem pælen.

Der blev målt i 3 områder ved at skære en træskive ud følgende steder på pælen (figur 2.1):

Figur 2.1 – Oversigt over måleområder for hver pæl

For hvert område blev der udtaget en træprøve 3 steder på træskiven (figur 2.2) :

1. centrum (lidt væk fra ”centrum / marven”)
2. midt (grænsen mellem splint og kernetræ, men i kernetræet)
3. periferi (yderkant af træprøve relativt tæt på kanten)

Figur 2.2 - Oversigt over prøveudtagningssteder på træskiven

Efterfølgende blev prøverne analyseret for indhold af TS efter samme retnings-linier, som anvendes ved kontrol af imprægneret træ.

Dvs. en træprøve blev udtaget, pulveriseret og blandet med en tilsvarende træprøve fra de respektive 9 målesteder for de øvrige pæle. Der blev således analyseret på et gennemsnit af de 9 målesteder for de 4 pæle (blandprøve). Tilsvarende blev der udtaget og analyseret træprøver fra pælen, i hvilken imprægneringen fandt sted via ”tryk” i splint-træet.

3 Projektresultater

• 3.1 Test af funktion - tidligere erfaringer
  • 3.1.1 Resultater / diskussion
  • 3.1.2 Konklusion
• 3.2 Test af udvaskning
  • 3.2.1 Resultater / diskussion
  • 3.2.2 Konklusion
• 3.3 Test af funktion
  • 3.3.1 Resultater / diskussion
  • 3.3.2 Konklusion
• 3.4 Optimering af metode til imprægnering af pæle - formulering af væsken
  • 3.4.1 Resultater / diskussion
  • 3.4.2 Konklusion
• 3.5 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)
  • 3.5.1 Resultater / diskussion
  • 3.5.2 Konklusion

Nedenfor er resultater og konklusioner for de enkelte del-projekter er beskrevet.

Alle projektaktiviteter er detaljeret beskrevet i konfidentielle rapporter fra Teknologisk Institut (Se litteraturliste). Relevant datamateriale samt statistiske tests findes i appendiks A, B, C og D.

3.1 Test af funktion - tidligere erfaringer

3.1.1 Resultater / diskussion

Alle emnerne fra New York og Vancouver var angrebet i forskellig grad. Kemisk analyse af 3 af emnerne viste, at TS var udvasket fra alle emner.

Generelt var emnerne ikke endeforseglet. Tilsvarende kunne der være omstændigheder ved anvendelse af klodser som emner (jvnf. EN 113), der gør disse mindre egnede til at teste en vandopløselig væske end brug af hele ”rundstokke”. For videre diskussion se punkt 3.2 og 3.3.

3.1.2 Konklusion

Alt TS var blevet vasket ud af emnerne og derfor er det på denne baggrund svært at drage nogen konklusion vedr. funktionen / effektiviteten af TS i intakte rundstokke.

TS har en problemstilling vedr. udvaskning

Erfaring fra disse forsøg blev anvendt til ”Test af funktion”.

3.2 Test af udvaskning

3.2.1 Resultater / diskussion

Tabel 3.2 viser gennemsnitsværdier og standard afvigelse for udvaskning af TS i emnerne. Detaljerede data findes i tabel A.1, A.2, A.3 og A.4 i Bilag A.

Tabel 3.2 Oversigt over udvaskning i forhold til salinitet og endeforsegling. Samme tal eller bogstav angiver signifikant forskel mellem de 2 celler.

Note:  Tal i parentes angiver standard afvigelse

Samme bogstav i skema angiver at resultatet er signifikant forskelligt mellem de 2 celler (p<0,05, Student’s t-test).

Samme tal i skema angiver at resultatet er signifikant forskelligt mellem de 2 celler (p<0,1, Student’s t-test).

Der tegner sig et billede af en relativt høj udvaskning, hvilket indikerer et udvaskningsproblem for TS.

Uden endeforsegling er udvaskningen ca. 34-36% og med endeforsegling ca. 26-32% efter en uge alt efter salinitet.

Udvaskningen fra emner med endeforsegling var signifikant lavere end fra emner uden endeforsegling for alle 3 typer vand.

Fra endeforseglede emner blev der observeret et signifikant fald i udvaskningen med stigende salinitet, idet den højeste udvaskning kom fra emner i havvand med ½ koncentration og den laveste udvaskning fra emner i havvand med normal koncentration. Dette kunne indikere at saliniteten har en indflydelse på udvaskning af TS.

For emner uden endeforsegling var forskellen i udvaskning ikke signifikant for de to typer vand.

Virkningen af at sænke pH er ikke tydelig. For endeforseglede emner var udvaskningen formindsket, men for emner uden endeforsegling var udvaskningen forøget.

Imidlertid synes der også at være andre årsager til de fundne værdier.

Der kunne være omstændigheder ved anvendelse af klodser som emner, der gør disse mindre egnede til at teste udvaskningen af en vandopløselig væske end brug af hele ”rundstokke”. Små klodser har relativt større overflade, hvorfra udvaskning kan finde sted og resultatet vil med stor sandsynlighed afvige fra en udvaskningsprøve udført på rundtræ.

Desuden havde alle emnerne en del overskydende TS på alle overflader, som følge af imprægneringsmetoden (fuldcelle). Igen vil brugen af små klodser, med en relativt større overflade, medføre en større udvaskning pga. større restmængde på overfladen i forhold til indhold i klodsen.

Men samlet set er testen udført efter en modificeret EN 84-test - en test der viser om et aktivstof udvaskes af træet og bruges til alle typer imprægneringsmidler, også vandopløselige. De anvendte emner er de samme emner, som anvendes til EN 113 prøvning.

3.2.2 Konklusion

Generelt synes udvaskningen at være relativt høj uanset salinitet med ca. 30 % udvaskning i løbet af 7 dage.

Udvaskningen fra emner med endeforsegling var signifikant lavere end fra emner uden endeforsegling for alle 3 typer vand.

Samlet set hører det også med til billedet af den reelle udvaskning, at imprægneringsmetoden samt anvendelsen af klodser som emner har en forholdsmæssig stor betydning for resultatet når der er tale om vandopløselige væsker som TS.

Testen er udført efter en modificeret EN 84-test - en test der viser om et aktivstof udvaskes af eller fikseres i træet og bruges til alle typer imprægneringsmidler, også vandopløselige.

3.3 Test af funktion

3.3.1 Resultater / diskussion

Tabel 3.3.1 og 3.3.2 viser sammenhængen mellem gennemsnitligt angreb og indhold af TS/aktivstof.

Billeder af angreb på de forskellige emner kan ses i Bilag B Figur B.2. Detaljeret skema med testresultater findes i Tabel B.1, B.3, B.4 og B.5.

Tabel 3.3.1 - Sammenhængen mellem gennemsnitligt angreb og indhold af aktivstof for emner placeret i Skagen Havn i 6 måneder. Grå farve angiver signifikant forskel (p<0,05)

*        Bedømt som foreskrevet i DS/EN 275

Note:  Tal i parentes angiver standard afvigelse. Samme bogstav i skema angiver at resultatet er signifikant forskelligt mellem de 2 celler (p<0,05, Student’s t-test).

Tabel 3.3.2 - Sammenhængen mellem gennemsnitligt angreb og indhold af aktivstof for emner placeret i Rudkøbing Havn i 6 måneder. Grå farve angiver signifikant forskel (p<0,10)

*        Bedømt som foreskrevet i DS/EN 275

Note:  Tal i parentes angiver standard afvigelse. Samme tal i skema angiver at resultatet er signifikant forskelligt mellem de 2 celler (p<0,10, Student’s t-test).

Emnerne i begge havne fra de 3 serier - ubehandlede, behandlet med TS(5) og behandlet med TS(10) - var angrebet af pæleorm.

Antallet af angreb og størrelsen af det angrebne område var signifikant forskelligt fra de ubehandlede kontrolemner til emner behandlet med TS(10) i begge havne. Signifikans og signifikansniveauer er markeret i Tabel 3.3.1 og Tabel 3.3.2.

Trods mere end 98 % af TS blev udvasket, er der en høj korrelation mellem indhold af TS og angreb af pæleorm jvnf. Tabel 3.3.1 og 3.3.2 - og så længe der er tilstrækkeligt med aktivstof er der en effekt overfor angreb af pæleorm. TS var således stadig virksomt i forhold til at forhindre eller reducere angreb trods den meget, meget lave koncentration af aktivstof i emnerne og med en løsning af udvaskningsproblematikken synes TS at have potentiale til at kunne blive et meget effektivt middel mod pæleorm.

TS(5) var ikke signifikant forskellig fra kontrolemnerne. I Skagen var der også en signifikant forskel mellem TS(5) og TS(10). Det skal dog bemærkes, at halvdelen af emnerne i Skagen havn blev mistet under forsøget, så denne forskel mellem TS(5) og TS(10) i Skagen bør fortolkes med forsigtighed.

3.3.2 Konklusion

Emnerne i begge havne fra de 3 serier - ubehandlede, behandlet med TS(5) og behandlet med TS(10) - var angrebet af pæleorm.

Antallet af angreb og størrelsen af det angrebne område var signifikant forskelligt fra de ubehandlede kontrolemner til emner behandlet med TS(10) i begge havne.

På trods af en meget stor grad af udvaskning er der en høj korrelation mellem indhold af TS og angreb af pæleorm - og så længe der er tilstrækkeligt med aktivstof er der en effekt overfor angreb af pæleorm.

TS er stadig virksomt ved meget, meget lave koncentrationer af aktivstof i emnerne og med en løsning af udvaskningsproblematikken synes TS at have potentiale til at kunne blive et meget effektivt middel mod pæleorm.

Fokus for fremtidig produktudvikling af TS bør derfor være på at binde produktet i træet.

3.4 Optimering af metode til imprægnering af pæle - formulering af væsken

3.4.1 Resultater / diskussion

Tabel 3.4 viser den gennemsnitlige optagelse af TS med forskellige sammensætninger / mix. Detaljerede data findes i Tabel C.1 i Bilag C.

Tabel 3.4 Oversigt over sammensætninger af TS og gennemsnitlige optag

Ingen af resultaterne af de testede mix (1 til 8) var signifikant forskellige fra demineraliseret vand (t-testet på p=0,05 niveau) jvnf. Tabel C.2 i Bilag C

Alle testede mix (1 til 8) resulterede i et ca. halvt så stort optag i forhold til demineraliseret vand i splinttræ (mix 9). Væskeoptagelser i splinttræ af skovfyr på 650-700 kg/m³ viser, at cellehulrummene er fuldstændigt fyldt med væske.

3.4.2 Konklusion

Alle testede mix (1 til 8) af TS resulterede i et optag på samme niveau som imprægnering med demineraliseret vand ved anvendelse af normal trykimprægnering (autoklave).

Ændringer i sammensætningen af TS giver ikke forbedret optag i kernetræ fra Skovfyr (Pinus sylvestris) ved anvendelse af ”normal trykimprægnering” i trykkammer.

Yderligere optimeringer af formuleringen skal udvikles ved anvendelse af Teredo-metoden frem for imprægnering i autoklave.

3.5 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)

3.5.1 Resultater / diskussion

Figur 3.5 giver et hurtigt overblik over resultaterne af dette forsøg. Detaljeret data findes i Tabel D.1, D.2 og D.3.

Figur 3.5 – Oversigt over distribuering af TS gennem pælen ved imprægnering gennem kernetræ.  Pilene viser retention af TS i kg/m³ jvnf. Bilag D Tabel D.2

Ved anvendelse af Teredo-metoden var det muligt at imprægnere pæle på 5 m (ø 20-30 cm) af Skovfyr (Pinus sylvestris) gennem kernetræet med TS.

Skovfyr - sammen med Douglas Gran (Pseudotsuga sp) - antages ifølge DS/EN 350-2 ^[7] at være nogle af de sværest imprægnerbare trætyper i kernetræet, så det er et meget interessant resultat, der ikke er set før ved anvendelse af denne metode dvs. tryk af væske gennem kernetræet (aksial imprægnering).

En del pæle til maritimt brug er af rødgran (Picea abies), som ifølge DS/EN 350-2, er i den samme kategori for imprægnerbarhed som Skovfyr. Dette sætter yderligere metodens anvendelighed i perspektiv.

Der var en relativt stejl gradient af retention af TS i kernetræet - jvnf Figur 3.5 - fra den ende, hvor imprægneringsudstyret var monteret til den anden ende - og også fra kernetræet og ud i splinttræet.

En del af forklaringen kan måske findes i, at forsøget blev stoppet ved opfugtning i den anden ende af pælen, hvorfor det er spørgsmålet om en fortsat imprægnering - dvs. længere trykketid - havde givet en bedre fordeling og større optag af TS i pælen end de fremkomne resultater.

Ved tidligere tests i eget regi er det normalt også lykkedes at imprægnere fra kerne og ud i splinttræet. På de test, der blev gennemført på TI, lykkedes det ikke at imprægnere TS helt ud i splinttræet og dermed helt ud til periferien af pælene, hvilket måske kan skyldes en mindre erfaring med anvendelse af Teredo-udstyret.

Generelt viser resultaterne for optag af TS i kernetræet ved brug af Teredo-metoden, at optaget er en del mindre (ca. faktor 5) end ved fuldcelle imprægnering i trykkammer (autoklave). Denne faktor kan sandsynligvis reduceres ved optimering af sammensætningen af TS og optimering af værktøjet til Teredo-metoden. Samlet set er det ikke nødvendigvis målsætningen at Teredo-metoden bliver ligeså effektiv som en fuldcelle imprægnering, men at metoden kan distribuere tilstrækkeligt med aktivstof til at forhindre angreb af pæleorm.

På baggrund af de gennemførte TI tests ser det endvidere ud til at optagelsen fra top til bund falder lineært, hvilket bør kunne give mulighed for at beregne optagelsen ned gennem pælen når optagelsen i toppen er kendt. Flere forsøg vil kunne fastlægge sammenhængen mere præcist.

Testen viser tillige, at ved anvendelse af Teredo-metoden, var det muligt at imprægnere pæle på 5 m (ø 20-30 cm) af Skovfyr (Pinus sylvestris) gennem splinttræet med TS, således at der blev imprægneret TS ud til periferien af pælene (figur 3.6). Det skal dog bemærkes, at der kun blev imprægneret en pæl.

Figur 3.6 - Oversigt over distribuering af TS gennem pælen ved imprægnering gennem splinttræ.  Pilene viser retention af TS i kg/m³ jvnf. Bilag D Tabel D.3

Optaget i splinttræet var lavere end ved imprægnering i kernetræet og der var ingen tydelig gradient af TS i træet fra den ende, hvor imprægneringsudstyret var monteret til den anden ende - og også fra kernetræet og ud i splinttræet.

At optagelsen i kernetræet var højere end optagelsen i splinttræet ved tryk i hhv. kerne- og splinttræ, synes at underbygge det korrekte i at anvende kernetræet til at distribuere TS i pælene, da et højere fugtindhold i splinttræet synes i dette forsøg at kunne hæmme TS i at fordele sig i træet.

Hertil kommer at ved imprægnering med Teredo-metoden, opbygges et depot af aktivstof i kernetræet, som ikke kommer i direkte kontakt med havvand. Aktivstoffet vil diffundere ud i splinttræet, sandsynligvis bestemt af hvor hurtigt en evt. udvaskning finder sted i splinten, og dermed opretholde et vist niveau af aktivstof i splinten. Dette forhold der endnu ikke er undersøgt.

3.5.2 Konklusion

Ved anvendelse af Teredo-metoden var det muligt at imprægnere pæle på 5 m af Skovfyr (Pinus sylvestris) gennem kernetræet med TS.

Det er et meget interessant resultat, der ikke er set før ved anvendelse af denne metode dvs. tryk af væske gennem kernetræet (aksial imprægnering). Skovfyr antages at være noget af den sværest imprægnerbare trætype i kernetræet.

En del pæle til maritimt brug er af rødgran, der er i den samme kategori for imprægnerbarhed som Skovfyr. Dette sætter metodens anvendelighed i perspektiv, herunder den unikke mulighed for at efterbehandle pæle i brug med ringe påvirkning af havmiljøet.

Der var en relativt stor gradient af TS i kernetræet fra den ende, hvor imprægneringsudstyret var monteret til den anden ende - og også fra kernetræet og ud i splinttræet.

Der udestår stadig en optimering af imprægneringsmetoden (Teredo-metoden).

4 Samlet konklusion

• 4.1 Hovedkonklusioner
  • 4.1.1 Test af funktion
  • 4.1.2 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)
• 4.2 Anbefalinger / næste skridt

4.1 Hovedkonklusioner

Resultaterne af de gennemførte forsøg underbygger det nytænkende og det perspektivrige i TeredoStop - væske og imprægneringsmetode - som efter en yderligere produktudvikling kan blive et miljørigtigt alternativ til den nuværende forebyggelse og bekæmpelse af pæleorm i marint træværk.

Trods den relativt tidlige fase i udviklingsforløbet er der derfor et stor miljømæssigt potentiale i en videreudvikling af denne teknologi, der kan nedsætte miljøbelastning af det marine miljø.

Samtidig giver metoden en unik mulighed for at efterbehandle pæle i brug med ringe påvirkning af havmiljøet.

Med teknologier og metoder som matcher Cleantech-visionen ^[8] - udvikle og lancere teknologi der kan gøre nuværende industrier og produkter mere miljøvenlige - er perspektiverne i TeredoStop store såvel miljømæssigt som økonomisk ikke mindst set med internationale briller. Dette er bl.a. beskrevet i Vækstfondens nye analyse: ”Nye danske Cleantech-virksomheder står over for store globale markedsmuligheder, hvis de evner at kommercialisere deres forretningskoncepter med effekt”.

4.1.1 Test af funktion

TS er virksomt i forhold til at forhindre eller reducere angreb af pæleorm - så længe der er tilstrækkeligt med aktivstof, er der en effekt overfor angreb af pæleorm.

Antallet af angreb og størrelsen af det angrebne område var signifikant forskelligt fra de ubehandlede kontrolemner til emner behandlet med TS(10) i begge havne.

På trods af en meget stor grad af udvaskning er der en høj korrelation mellem indhold af TS og angreb af pæleorm.

TS er stadig virksomt ved meget, meget lave koncentrationer af aktivstof i emnerne og med en løsning af udvaskningsproblematikken synes TS at have potentiale til at kunne blive et meget effektivt middel mod pæleorm.

Fokus for fremtidig funktionsmæssig produktudvikling af TS bør derfor være på at binde produktet i træet.

4.1.2 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)

Ved anvendelse af Teredo-metoden var det muligt at imprægnere pæle på 5 m (ø 20-30 cm) af Skovfyr (Pinus sylvestris) gennem kernetræet med TS.

Det er ikke set før ved anvendelse af denne metode dvs. tryk af væske gennem kernetræet (aksial imprægnering).

Skovfyr antages at være noget af den sværest imprægnerbare trætype i kernetræet.

En del pæle til maritimt brug er af rødgran, der er i den samme kategori for imprægnerbarhed som Skovfyr.

Dette sætter metodens anvendelighed i perspektiv, herunder den unikke mulighed for at efterbehandle pæle i brug med ringe påvirkning af havmiljøet.

Fokus for fremtidig metodemæssig produktudvikling bør være at udvikle og optimere teknologien så optaget forøges i kernetræet og fra kernetræet og ud i splinttræet.

4.2 Anbefalinger / næste skridt

Projektet har vist, at TS har to udviklingsmæssige fokusområder:

1. TS har et udvaskningsproblem som skal adresseres som det første i den videre udvikling. Fokus bør derfor være på at binde produktet i træet. Enten ved en ny formulering af TS der ikke udvaskes i samme grad eller ved at binde stoffet på anden vis i træet. Der findes andre aktivstoffer indenfor samme kemiske familie med samme funktion men med mindre udvaskbarhed. Disse stoffer skal udvælges og testes jvnf. nedenfor.
2. Metodemæssig udvikling og optimering af imprægneringsteknologien (væske og værktøj) så optaget forøges såvel i kernetræet, som fra kernetræet og ud i splinttræet. Den optimerede metode skal herefter afprøves på forskellige træsorter.

Følgende udviklingsaktiviteter bør derfor overvejes som næste skridt:

1. Finde og vurdere alternative aktivstoffer
2. Finde og vurdere mulige metoder til at binde TS i træet på anden vis
3. Gennemføre udvaskningsforsøg (screening) for alternative aktivstoffer
4. Gennemføre fuldt udvaskningsforsøg for udvalgte alternative aktivstoffer
5. Gennemføre funktionstest forsøg i havne enten med pæle eller med klodser
6. Gennemføre imprægneringsmetodeforsøg i pæle (screen og optimering) med udvalgte alternative aktivstoffer
7. Gennemføre forsøg til bestemmelse af grænseværdien for den mængde aktivstof, der skal til for at holde pæleormene væk, herunder hvor stor skal optagelsen være i splinttræet for at holde pæleormene væk.
8. Endelig bør det overvejes at igangsætte arbejdet med at få den endelige formulering godkendt til anvendelse i EU efter Biociddirektivets regler.

Litteratur

Konfidentielle rapporter fra Teknologisk Institut:

1. Morten Klamer, ”Leaching of TeredoStop in Sea Water - Laboratory Study”, November 2007, Danish Technological Institute
2. Morten Klamer, ”Testing of the Composition of TeredoStop”, November 2007, Danish Technological Institute
3. Morten Klamer, ”Impregnation of Poles With TeredoStop”, January 2008, Danish Technological Institute
4. Morten Klamer, ”Testing of TeredoStop according to EN 275”, March 2008, Danish Technological Institute

Anvendte standarder fra Dansk Standard:

1. DS/EN 275 (1994): ”Træbeskyttelsesmidler. Bestemmelse af den beskyttende virkning mod marine organismer”
2. DS/EN 113 (1997): ”Træbeskyttelsesmidler. Prøvningsmetode til bestemmelse af beskyttelseseffektivitet mod trænedbrydende svampe (basidiomycetes). Bestemmelse af forebyggende egenskaber”
3. DS/EN 84 (1997): ”Træbeskyttelse. Accelereret ældning af imprægneret træ inden biologisk prøvning. Udvaskning”
4. DS/EN 350-2 (1995): ”Naturlig holdbarhed og imprægnerbarhed for udvalgte træarter af betydning i Europa”

Fodnoter

^[1] ”Med miljøeffektiv teknologi forstås alle teknologier, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet” - Regeringens handlingsplan for miljøeffektiv teknologi.

^[2] Imprægnering i autoklave så træet / træcellerne er mættet

^[3] Tallet i ( ) er et udtryk for indhold af aktivstof.

^[4] Vandbestandig lak, der kan forsegle endetræet

^[5]  Jvnf.  DMU’s MADS-database

^[6] emner af splinttræ uden endeforsegling (15*25*50 mm)

^[7] DS/EN 350-2: Naturlig holdbarhed og imprægnerbarhed for udvalgte træarter af betydning i Europa.

^[8] Nicholas Parker  stifter og formand for den amerikanske organisation CleanTech Group, der er verdens største CleanTech-netværk.

Bilag A Tabeller vedrørende ”Test af udvaskning”

A.1 - Oversigt over salinitet og endeforsegling for emnerne

A.2 - Imprægnerings data

A.3 - Oversigt over udvaskningsdata

A.4 - Student’s t-test på udvaskning i emnerne. P<0,05 (grå farve)

Bilag B Tabeller vedrørende ”Test af funktion”

B.1 - Detaljeret data vedr. imprægnering

B.2 - Billeder af emner fra Rudkøbing og Skagen havne

Examples of Examples of specimens treated with TS (5) from Rudkøbing	Examples of specimens treated with TS (10) from Rudkøbing

Examples of untreated specimens from Rudkøbing	Examples of specimens treated with TS (5) from Skagen

Examples of specimens treated with TS (10) from Skagen.	Examples of untreated specimens from Skagen

B.3 - Oversigt over angreb af pæleorm

* According to EN 275, Table 1.

** Missing value indicates specimen was lost.

B.4 - Two-tailed, Student’s t-test på antal pæleorm i emnerne. p=0,05 (grøn), p=0,1 (gul)

B.5 - Two-tailed, Student’s t-test på rating af pæleormsangreb jvnf. EN 275. p=0,05 (grøn), p=0,1 (gul)

Bilag C Tabeller vedrørende ” Optimering af metode til imprægnering af pæle - formulering af væsken”

C.1 - Oversigt over optagelse

C.2 - Statistisk analyse, Student’s t-test, p = 0.05 (grå farve)

Bilag D Tabeller vedrørende ”Test af imprægneringsmetode (Teredometoden)”

D.1 - Gennemsnitligt optag af TS i trykkede pæle

* pæl imprægneret i splinttræet

D.2 - Gennemsnitlig retention af TS i pæle trykket i kernetræet

D.3 - Retention af TS i pæle trykket i splinttræet

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 December 2008 • © Miljøstyrelsen.