| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fortsat udvikling og test af TeredoStop

4 Samlet konklusion

4.1 Hovedkonklusioner

Resultaterne af de gennemførte forsøg underbygger det nytænkende og det perspektivrige i TeredoStop - væske og imprægneringsmetode - som efter en yderligere produktudvikling kan blive et miljørigtigt alternativ til den nuværende forebyggelse og bekæmpelse af pæleorm i marint træværk.

Trods den relativt tidlige fase i udviklingsforløbet er der derfor et stor miljømæssigt potentiale i en videreudvikling af denne teknologi, der kan nedsætte miljøbelastning af det marine miljø.

Samtidig giver metoden en unik mulighed for at efterbehandle pæle i brug med ringe påvirkning af havmiljøet.

Med teknologier og metoder som matcher Cleantech-visionen [8] - udvikle og lancere teknologi der kan gøre nuværende industrier og produkter mere miljøvenlige - er perspektiverne i TeredoStop store såvel miljømæssigt som økonomisk ikke mindst set med internationale briller. Dette er bl.a. beskrevet i Vækstfondens nye analyse: ”Nye danske Cleantech-virksomheder står over for store globale markedsmuligheder, hvis de evner at kommercialisere deres forretningskoncepter med effekt”.

4.1.1 Test af funktion

TS er virksomt i forhold til at forhindre eller reducere angreb af pæleorm - så længe der er tilstrækkeligt med aktivstof, er der en effekt overfor angreb af pæleorm.

Antallet af angreb og størrelsen af det angrebne område var signifikant forskelligt fra de ubehandlede kontrolemner til emner behandlet med TS(10) i begge havne.

På trods af en meget stor grad af udvaskning er der en høj korrelation mellem indhold af TS og angreb af pæleorm.

TS er stadig virksomt ved meget, meget lave koncentrationer af aktivstof i emnerne og med en løsning af udvaskningsproblematikken synes TS at have potentiale til at kunne blive et meget effektivt middel mod pæleorm.

Fokus for fremtidig funktionsmæssig produktudvikling af TS bør derfor være på at binde produktet i træet.

4.1.2 Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)

Ved anvendelse af Teredo-metoden var det muligt at imprægnere pæle på 5 m (ø 20-30 cm) af Skovfyr (Pinus sylvestris) gennem kernetræet med TS.

Det er ikke set før ved anvendelse af denne metode dvs. tryk af væske gennem kernetræet (aksial imprægnering).

Skovfyr antages at være noget af den sværest imprægnerbare trætype i kernetræet.

En del pæle til maritimt brug er af rødgran, der er i den samme kategori for imprægnerbarhed som Skovfyr.

Dette sætter metodens anvendelighed i perspektiv, herunder den unikke mulighed for at efterbehandle pæle i brug med ringe påvirkning af havmiljøet.

Fokus for fremtidig metodemæssig produktudvikling bør være at udvikle og optimere teknologien så optaget forøges i kernetræet og fra kernetræet og ud i splinttræet.

4.2 Anbefalinger / næste skridt

Projektet har vist, at TS har to udviklingsmæssige fokusområder:

  1. TS har et udvaskningsproblem som skal adresseres som det første i den videre udvikling. Fokus bør derfor være på at binde produktet i træet. Enten ved en ny formulering af TS der ikke udvaskes i samme grad eller ved at binde stoffet på anden vis i træet. Der findes andre aktivstoffer indenfor samme kemiske familie med samme funktion men med mindre udvaskbarhed. Disse stoffer skal udvælges og testes jvnf. nedenfor.
  2. Metodemæssig udvikling og optimering af imprægneringsteknologien (væske og værktøj) så optaget forøges såvel i kernetræet, som fra kernetræet og ud i splinttræet. Den optimerede metode skal herefter afprøves på forskellige træsorter.

Følgende udviklingsaktiviteter bør derfor overvejes som næste skridt:

  1. Finde og vurdere alternative aktivstoffer
  2. Finde og vurdere mulige metoder til at binde TS i træet på anden vis
  3. Gennemføre udvaskningsforsøg (screening) for alternative aktivstoffer
  4. Gennemføre fuldt udvaskningsforsøg for udvalgte alternative aktivstoffer
  5. Gennemføre funktionstest forsøg i havne enten med pæle eller med klodser
  6. Gennemføre imprægneringsmetodeforsøg i pæle (screen og optimering) med udvalgte alternative aktivstoffer
  7. Gennemføre forsøg til bestemmelse af grænseværdien for den mængde aktivstof, der skal til for at holde pæleormene væk, herunder hvor stor skal optagelsen være i splinttræet for at holde pæleormene væk.
  8. Endelig bør det overvejes at igangsætte arbejdet med at få den endelige formulering godkendt til anvendelse i EU efter Biociddirektivets regler.

Fodnoter

[8] Nicholas Parker  stifter og formand for den amerikanske organisation CleanTech Group, der er verdens største CleanTech-netværk.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.