Anbefalinger til sagsforløb ved in-situ oprensning af jordforurening
2 Typisk sagsforløb
- 2.1 Indledende betragtninger
- 2.2 Skitseprojektering og valg af afværgemetode
- 2.3 Detailprojektering
- 2.4 Afværgeetablering
- 2.5 Drift og løbende monitering
- 2.6 Slutmonitering og afslutningsrapport
I Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6, 1998 gives en grundig gennemgang af et typisk sagsforløb i forbindelse med forureningssager generelt.
I det følgende opridses et typisk sagsforløb med in-situ oprensning af forurenet jord, jf. figur 2.1, for at danne baggrund for en beskrivelse af overordnede retningslinjer ifht. monitering og dokumentation i sådanne sager.
Figur 2.1: Skematisk opstilling af et typisk sagsforløb.
Afgrænsning og forudsætninger
I forhold til nedenstående beskrivelse forudsættes det, at der ved forudgående undersøgelser er konstateret jordforurening på grunden og at denne som minimum er overordnet afgrænset.
2.1 Indledende betragtninger
Oprensningens overordnede formål
I forbindelse med fastlæggelse af mål for og krav til en given oprensning, er det essentielt at holde sig for øje, hvilke overordnede hensyn, der driver oprensningen. Der vil således være stor forskel på om oprensningen foretages for at opfylde et oprensningspåbud, af kortlægningsmæssige hensyn, om den gennemføres for at få ejendommen frigivet til en (fremtidig) følsom arealanvendelse, eller for at afværge anden miljømæssig risiko (f.eks. ifht. grundvand eller recipienter), jf. bilag A.
Overordnede bindinger
Formålet med oprensningen vil således ofte lægge en række overordnede bindinger, i form af en tidsramme for oprensningens afslutning, det endelige oprensningsniveau og specifikke krav til den dokumentation, der skal fremskaffes under og efter oprensningsforløbet.
Praktiske bindinger
Desuden vil en række praktiske forhold kunne lægge bindinger på oprensningen, som f.eks. den konkrete forureningstype, forureningens beliggenhed og de geologiske forhold, ligesom der kan være grundejerønsker vedr. æstetiske forhold (udseende, støj m.v.) eller en uforstyrret anvendelse af ejendommen mens afværgen gennemføres.
Samlet set, vil oprensningsformålet og eventuelle bindinger af både overordnet og praktisk karakter, få indflydelse på de mulige metodevalg og omkostningerne i forbindelse med oprensningen. Følgende forhold bør derfor inddrages under skitseprojektering og detailprojektering (jf. figur 2.1):
- Oprensningsformål og stopkriterier.
- Fysiske forhold.
- Oprensningens tidsramme.
2.1.1 Oprensningsformål og stopkriterier
På baggrund af in-situ oprensningens overordnede formål foretages en beskrivelse af oprensningskravene/stopkriterierne for oprensningen. I det følgende gives et par eksempler.
Eksempel: Udtagning af kortlægning
Foretages oprensningen med henblik på at få et område udtaget af kortlægningen, vil oprensningskravet som udgangspunkt være, at det efter endt oprensning dokumenteres, at der ikke forekommer overskridelser af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier (primært jordkvalitetskriterier) i området eller at restforureningens omfang er under den pågældende Regions bagatelgrænse.
Ændring af arealanvendelse/sikring af indeklima
Foretages oprensningen derimod med henblik på at få tilladelse til ændret arealanvendelse, f.eks. sikring af at forureningen ikke udgør en risiko i forhold til indeklimaet i en planlagt boligejendom, vil formålet med oprensningen typisk være, at det via en poreluft- eller indeklimaundersøgelse dokumenteres, at restforureningen ikke længere udgør en risiko for indeklimaet i det planlagte boligbyggeri.
Dokumentation
Med hensyn til fastlæggelse af et rimeligt dokumentationsniveau henvises til kapitel 3 og 4.
Som udgangspunkt for dokumentationsniveauet, er det dog på sin plads at bemærke, at der stort set altid er behov for et mere omfattende dokumentationsgrundlag ved afværgens afslutning end ved forureningsundersøgelsen (hvorved der blev påvist et forureningsproblem). Dette skyldes, at der ved slutdokumentationen skal tages højde for eventuelle variationer i tid og sted, som ikke er nødvendige når der dokumenteres et muligt problem. Der skal således en mere omfattende vurdering til at afvise, at forureningen kan udgøre en risiko end til at dokumentere at forureningen udgør eller kan udgøre en risiko.
2.1.2 Fysiske forhold
De fysiske forhold vil ofte have stor betydning for udformningen af et givent afværgeprojekt.
Forureningsstoffer
Først og fremmest vil forureningstypen have betydning for valget af metode, tidsramme og oprensningsniveau. Er der således tale om mobile, dvs. flygtige eller letopløselige, stoffer (f.eks. benzinstoffer) vil der, alt andet lige, være større råderum i forhold til valget af afværgemetode end hvis der er tale om forholdsvist immobile stoffer (f.eks. tungmetaller eller tjærestoffer). Alt andet lige vil mobile forureningskomponenter desuden være befordrende for en hurtig oprensning til lave niveauer.
Forureningens beliggenhed
Næst efter forureningstypen, vil forureningens beliggenhed ifht. terræn, grundvand, bygninger, installationer, veje m.v. ofte have afgørende betydning for valg og udformning af afværgemetode. Terrænnære forureninger, der er umiddelbart tilgængelige, vil stort set altid blive bortgravet, da det er forholdsvist ukompliceret, billigt og indebærer en stor sikkerhed for oprensningsniveauet. Derfor foretages in-situ oprensninger stort set altid under forhold, hvor forureningen er forholdsvis utilgængelig eller hvor en graveløsning vil være forbundet med store anlægsmæssige omkostninger, f.eks. til afstivning af bygninger, veje m.v.
Hydrogeologiske forhold
For så vidt angår de hydrogeologiske forhold, er det især aflejringstypen, der er afgørende for valget af afværgemetode og de konkrete muligheder i forbindelse med udformning af projektet. Er der tale om homogene og forholdsvis permeable sandaflejringer vil der, alt andet lige, være flere afværgemetoder til rådighed end hvis der er tale om forholdsvis impermeable leraflejringer. Desuden vil aflejringernes homogenitet ofte spille en afgørende rolle, idet inhomogene (evt. opsprækkede) aflejringer typisk vil komplicere en oprensning; både ifht. dimensionering/projektering og ifht. den efterfølgende kontrol/dokumentation. Dertil kommer forureningens beliggenhed ifht. et evt. grundvandsspejl (sekundært eller primært). Typisk vil tilstedeværelsen af et højtliggende grundvandsspejl komplicere og fordyre en oprensning.
Æstetik og anvendelse
Mens ovenstående forhold er vigtige ifht. den tekniske opgaveløsning, og dermed også har relevans for myndigheden, vil bygherren ofte være interesseret i en række ydre forhold omkring afværgeløsningen, som udseende, støj, lugt, el-forbrug m.v. Det kan derfor ofte være en fordel, hvis flest muligt af afværgeløsningens komponenter (el-installationer, beholdere, pumper, filtre mv.) kan placeres samlet i en container, evt. på bagsiden af bygninger eller lidt afsides på ejendommen. Dertil kommer, at in-situ oprensninger ofte kan foregå med en forholdsvist uforstyrret anvendelse af ejendommen, når der ses bort fra en installationsperiode i starten af projektet.
2.1.3 Oprensningens tidsramme
Foretages oprensningen som følge af et oprensningspåbud, skal der typisk fastsættes et tidspunkt for afværgens afslutning i det udstedte påbud. Tidsrammen vil afhænge af oprensningsformålet. Er der f.eks. tale om en oprensning med et akut formål, f.eks. som afværge af en forurening, der udgør et akut indeklimaproblem, vil der skulle fastsættes en kortere tidsramme end hvis der ikke er tale om et akut formål.
Akutte sager
For akutte sager skal der derfor altid fastsættes en tidsramme for opfyldelse af oprensningsmålet – som minimum for at fjerne den akutte risiko. Denne tidsramme kan således være to-delt; dels ifht. en øjeblikkelig sikring ifht. den akutte risiko, dels en tidsramme til gennemførelse af den egentlige oprensning.
Sager uden akut formål
Er der tale om en frivillig oprensning uden akut formål, f.eks. at undgå kortlægning eller få hævet en kortlægning af arealet/ejendommen, vil der som udgangspunkt ikke være nogen fast tidsramme, med mindre bygherren står med et konkret projekt (f.eks. boligbyggeri) eller et salg, der fordrer at ejendommen/arealet ikke er kortlagt. Dog bør miljømyndigheden indledende forholde sig til om den opstillede tidsplan er realistisk ved valg af den pågældende afværgeteknologi og informere bygherren herom.
Hvis der er tale om en offentlig oprensning, uden akut formål, vil myndighedens primære interesse i forhold til oprensningstiden bunde i at sagen har en fornuftig økonomi, herunder i form af de tidsmæssige ressourcer der bindes ved lange sagsforløb. Hvis der er tale om en påbudssag, er det de aktuelle sagsomstændigheder der afgør hvad der er en passende tidsramme, som dog normalt vil være forholdsvis kort.
2.2 Skitseprojektering og valg af afværgemetode
Som afslutning på undersøgelsesfasen udarbejdes et skitseprojekt, der indledningsvist bør indeholde en overordnet opsummering af oprensningsformålet og fysiske forhold, der kan have overordnet betydning for valget af oprensningsmetode.
Skitsering af de tekniske alternativer
Hovedformålet med skitseprojektet er at give en overordnet teknisk beskrivelse af ét eller flere alternativer, der kan opfylde målene med oprensningen. Herunder gives en beskrivelse af eventuelle supplerende tests, der er nødvendige for at foretage en detailprojektering af de enkelte afværgestrategier; bl.a. i forbindelse med tilsætning og dosering af eventuelle hjælpestoffer eller for at hindre spredning af forurening og hjælpestoffer under afværgens udførelse. Endvidere gives en overordnet beskrivelse af det nødvendige moniteringsprogram, hhv. under drift og ved afslutning af afværgen.
Fordele og ulemper ved de enkelte alternativer
Dernæst gives, for hvert alternativ, en overordnet vurdering af pris, tidshorisont, det forventede oprensningsniveau, og af en eventuel risiko for utilsigtede effekter. Desuden gennemføres en samlet afvejning af fordele og ulemper for de enkelte alternativer, og der peges på den afværgestrategi, der samlet set bedst opfylder krav og ønsker til oprensningen.
En overordnet gennemgang af forskellige, anvendte in-situ metoder er vedlagt i bilag C. I det følgende forudsættes, at det via teknologivurderingen er konkluderet, at en in-situ oprensningsmetode bedst opfylder de opstillede oprensningskriterier til fjernelse/afværge af jordforureningen.
2.3 Detailprojektering
Teknisk beskrivelse
I detailprojektet gives en detaljeret teknisk beskrivelse af den valgte strategi og eventuelle installationer, inkl. en overordnet metodebeskrivelse (se afsnit 2.3.1).
Supplerende undersøgelse
Det er væsentligt, at pointere, at detailprojekteringen meget ofte kræver, at der foretages en supplerende forureningsundersøgelse, jf. figur 2.1, så der foreligger en grundig karakterisering og afgrænsning af forureningen. Denne karakterisering udgør samtidig sammenligningsgrundlaget for de senere moniteringsresultater, til vurdering af oprensningens effekt og fremdrift. Ofte udføres lokalitetsspecifikke tests, der er rettet mod at fastlægge kritiske driftsvariable for den valgte in-situ metode.
Tids- og dokumentationsplan
Endvidere gives en detailtidsplan samt en detaljeret beskrivelse af drifts- og kontrolforhold, herunder en moniteringsplan med angivelse af prøvetagningsmedier (jord, vand og luft), moniteringspunkter, -parametre og -frekvens, samt en plan for udarbejdelse og fremsendelse af moniteringsdokumentation. Fysiske installationer, behandlingsområder m.v. indtegnes på en målfast situationsplan.
Tidsramme
Der bør opstilles et massefjernelsesregnskab, der underbygger/dokumenterer den forventede massefjernelse ved forskellige fjernelsesmekanismer, og dermed underbygger, at oprensningsmålet kan nås indenfor den planlagte tidsramme. Sådanne regnskaber kan bygge på en kombination af litteraturoplysninger, erfaringer med metoden under lignende forhold eller pilotforsøg udført på lokaliteten.
Opstilling af ”Plan B”
I detailprojektet gives endvidere en kort beskrivelse af en ”Plan B”, som kan tages i anvendelse, hvis den planlagte afværge ikke lever op til de opstillede forventninger, jf. beskrivelsen i afsnit 2.3.2.
Detailbudget
Der udarbejdes eventuelt udbuds-/licitationsmateriale, eller der indhentes tilbud på gennemførelse af delopgaver i forbindelse med afværgens gennemførelse, og der udarbejdes et detailbudget for afværgen.
Kommentar eller godkendelse
Detailprojektet sendes til miljømyndighedens orientering eller kommentar, og det er vigtigt, at myndigheden forholder sig kritisk til den fremsendte moniteringsplan (inkl. slutmonitering), dog afhængig af myndighedens rolle i den aktuelle sag, jf. bilag A. Hvis myndigheden anser den udarbejdede moniteringsplan og oplæg til slutdokumentation for utilstrækkelig, er det væsentligt, at bygherren gøres opmærksom på det allerede på dette tidspunkt i afværgeforløbet.
2.3.1 Metodebeskrivelse
I forbindelse med udarbejdelse af detailprojektet bør der vedlægges en beskrivelse af den principielle virkemåde for den valgte oprensningsmetode. Myndigheden kan typisk ikke kræve en sådan dokumentation ved en frivillig oprensning, men der bør altid kræves en metodebeskrivelse i forbindelse med en offentligt finansieret oprensning og i påbudssager. Desuden bør der kræves dokumentation for at metoden ikke har skadelige følgevirkninger.
Formål
Formålet med metodebeskrivelsen er, at den, sammen med forureningsundersøgelsens resultater, og resultaterne af eventuelle udførte lokalitetsspecifikke tests/forundersøgelser, skal klarlægge hvilke styrker og svagheder metoden forventes at have under de forureningsmæssige, geologiske og praktiske forhold, der gør sig gældende på den konkrete lokalitet.
Afklaring af forventningsniveau
Det pointeres, at alle sagens parter vurderes at drage fordel af en gennemarbejdet metodebeskrivelse, da den – især for de ikke-udførende parter – kan være med til at opstille et realistisk forventningsniveau til den konkrete oprensning. Det er ikke reglen, men undtagelsen, at en oprensning går bedre end forventet, og det er i alles interesse, at forventningsniveauet ikke ligger urealistisk højt fra starten!
Metodebeskrivelsens indhold
Det primære indhold af metodedokumentationen bør være en principiel beskrivelse af de fysiske, kemiske og biologiske principper og processer, som primærteknologien gør brug af for at fjerne jordforureningen, samt af de fysiske installationer, der benyttes under afværgen. Herunder diskuteres eventuelle svagheder ved metoden, jf. bilag C.
Tilsætning/ekstraktion
Hvis der foretages en ekstraktion eller tilsætning af gasser eller væsker skal der gives en beskrivelse, dels af de indgående væsker/gasser (formål og sammensætning), dels af de mængde- eller volumenmæssige betragtninger, der ligger bag dimensioneringen af ekstraktionen/tilsætningen. Desuden diskuteres eventuelle følgevirkninger, der kan opstå ved ekstraktionen/tilsætningen; f.eks. en utilsigtet spredning af forureningen eller dannelse af biprodukter. Endvidere beskrives de tiltag der iværksættes for at imødegå sådanne følgevirkninger og for at kontrollere deres effektivitet.
Erfaringsgrundlag
Slutteligt kan der redegøres for metodernes generelle effektivitet og det generelle erfaringsgrundlag, samt evt. for de udførende parters egne erfaringer, med anvendelse af de indgående metoder; specielt under forhold, der er relevante for den konkrete lokalitet.
Vejledende omfang
Det nødvendige omfang og detaljeringsniveau for metodebeskrivelsen vil bl.a. afhænge af metodens almene udbredelse/accept. Dokumentationen kan derfor variere fra få A4-sider for en simpel veldokumenteret afværge til en større dokumentationsrapport, hvis der er tale om en forholdsvis ny uafprøvet teknologi. Som overordnet inspiration henvises til metodebeskrivelserne vedlagt bilag C.
Det anbefales, at miljømyndighedens sagsbehandler umiddelbart i forlængelse af skitseprojektet klargør det nødvendige dokumentations- og detaljeringsniveau overfor bygherren.
2.3.2 Fastlæggelse af en Plan B
På baggrund af de fastsatte krav og ønsker til den konkrete oprensning træffes beslutning om valg af den samlet set mest hensigtsmæssige afværgeteknologi. I praksis vælger bygherren næsten altid den metode, der under en række forudsætninger, billigst kan opfylde oprensningens formål.
Ingen garanti for succes
Da det i forbindelse med in-situ projekter, i praksis ikke er muligt at udstede nogen forhåndsgaranti for succes, er det væsentligt, at der i forbindelse med detailprojekteringen er foretaget en vurdering af backup-muligheder (en Plan B), hvis oprensningen ikke forløber som planlagt/forventet.
Ikrafttræden af en Plan B kan komme på tale i to principielt forskellige tilfælde, der gennemgås nedenfor:
- Hvis oprensningens fremdrift ikke er tilfredsstillende.
- Hvis der opstår utilsigtede sideeffekter; f.eks. i form af en ukontrolleret forureningsspredning.
Sikring af fremdrift
Hvis oprensningens fremdrift ikke er tilfredsstillende vil en Plan B typisk bestå af én eller flere metoder, der kan accelerere oprensningen og dermed være med til at sikre en hensigtsmæssig fremdrift. Der vil i praksis næsten altid være tale om nogle af de alternative afværgeløsninger, eller delløsninger, som er vurderet i forbindelse med skitseprojekteringen; dog evt. under hensyntagen til genanvendelse af nogle af de installationer, der er etableret i forbindelse med den valgte afværgemetode.
Hindring af sideeffekter
Hvis der opstår en ukontrolleret forureningsspredning i forbindelse med oprensningen vil en Plan B bestå af en eller flere støtteteknologier, som kan være med til at sikre mod en yderligere uhensigtsmæssig forureningsspredning, evt. i kombination med teknologier til afskæring af en yderligere forureningsspredning mod grundvand, recipienter eller indeklima. F.eks. kan der, ved den planlagte løbende monitering, være påvist en uacceptabel stigning i forureningsniveauet i nogle moniteringsboringer (grundvand) placeret nedstrøms behandlingsområdet, hvorfor der igangsættes en afværgepumpning til sikring af hydraulisk kontrol med forureningsspredningen.
2.4 Afværgeetablering
Miljøtilsyn
Afværgeinstallationerne etableres under miljøtilsyn for at sikre, at specifikationerne i detailprojektet overholdes og for at tage hånd om eventuelle nødvendige ændringer i projektet pga. de konkrete forhold på lokaliteten.
I gangsætning og indkøring
Et eventuelt afværgeanlæg igangsættes, og der foretages en indkøring og indledende kontrol med, at afværgen fungerer som planlagt; eksempelvis ved udførelse af målinger/analyser i forbindelse med etablering af hydraulisk kontrol med behandlingsområdet.
Afrapportering
Der foretages en afrapportering af afværgeetableringen, indeholdende en beskrivelse af de gennemførte tiltag og udførte installationer, herunder eventuelle ændringer ifht. detailprojektet. Beskrivelsen af de udførte tiltag og installationer kan ofte med fordel, underbygges med en vedlagt fotodokumentation. Med relevant dokumentation redegøres der endvidere for et eventuelt indkøringsforløb, herunder for de indledende driftsparametre, og der foretages en vurdering af om disse er som forventet. Endelig vedlægges rapporten en opdateret målfast situationsplan samt et opdateret moniteringsprogram.
2.5 Drift og løbende monitering
Forholdene omkring driftskontrol og løbende monitering er behandlet indgående i kapitel 3. Her gives blot en kort oversigt.
Ved driftskontrollen følges det opstillede kontrol-/moniteringsprogram, der ofte vil være intensivt i starten og mindre intensivt senere i forløbet. Formålet med kontrollen er at sikre, at de iværksatte afværgetiltag fungerer efter hensigten og at afværgen ikke har utilsigtede følgevirkninger.
Moniteringsrapporter
Der udarbejdes regelmæssigt moniteringsrapporter, hvori oprensningens fremdrift dokumenteres. Såfremt den ønskede effekt ikke opnås, eller hvis der konstateres uønskede følgevirkninger, foretages en revurdering af oprensningen og der iværksættes om nødvendigt supplerende/korrigerende afværgetiltag, ligesom den fremtidige moniteringsplan revideres.
Den sidste moniteringsrunde (i den løbende monitering) gennemføres ved den aktive afværges afslutning, og der udarbejdes en sidste moniteringsrapport. Slutmoniteringen udføres på et senere tidspunkt, jf. afsnit 2.6.
2.6 Slutmonitering og afslutningsrapport
Forholdene omkring slutmonitering og afslutningsrapporten er behandlet nærmere i kapitel 4. Her gives blot en kort oversigt.
Tilbageslag/rebound
Ved in-situ oprensning af jordforurening er der ofte forskel på den effekt, der opnås under den aktive drift af afværgeforanstaltningerne og den effekt, der kan forventes opnået på lang sigt, efter ophør af driften. Dette skyldes det såkaldte tilbageslag, hvor der ved mange oprensningsformer forekommer en migration af forureningskomponenter ud af forholdsvist utilgængelige dele af jordmatricen, efter ophør af den aktive afværge. Det er derfor vigtigt, at slutmoniteringen foretages et stykke tid efter afværgens ophør; eksempelvis efter 6 eller 12 mdr., og at der ved denne monitering også foretages monitering i moniteringspunkter, der ikke har været benyttet i forbindelse med den løbende monitering.
Afslutningsrapport
Når de opstillede oprensningskriterier er opnået eller når driften afsluttes, udarbejdes en afslutningsrapport, hvori der foretages en opsummering af resultaterne fra det gennemførte kontrol-/moniteringsprogram, inkl. slutmonitering. Rapporten indeholder resultaterne af den afsluttende monitering og det dokumenteres, at de opstillede oprensningskriterier er opfyldt. Hvis det er relevant udføres der en risikovurdering i forhold til en efterladt restforurening.
Evt. risikovurdering
Da in-situ oprensninger ofte afsluttes på en risikovurdering, er det essentielt, at analysetyper, omfang og vurderingsmetoderne er aftalt på forhånd; enten i forbindelse med godkendelse af skitse- og detailprojektet (hvis det fra starten var planlagt, at der ville blive efterladt restforurening), eller inden slutmoniteringen gennemføres. Alle parter har interesse i, at disse ting er aftalt på forhånd.
Sagen afsluttes når miljømyndigheden har godkendt afslutningsrapporten.
Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.