Bilag A: Overordnede sagstyper

Anbefalinger til sagsforløb ved in-situ oprensning af jordforurening

A.1: Offentligt finansieret oprensning
A.2: Frivillig privat oprensning
A.3: Oprensning efter påbud

Som baggrund for en beskrivelse af de vejledende retningslinjer ifht. monitering og dokumentation, gives i det følgende en kort gennemgang af tre overordnede sagstyper, og miljømyndighedens rolle i disse.

Overordnede sagstyper

Helt overordnet kan in-situ oprensningerne inddeles i følgende sagstyper:

Offentligt finansierede oprensninger.
Frivillige private oprensninger.
Oprensning efter påbud.

Selv om der er en række fællestræk i sagsforløbet i ovenstående sager, er der også en række principielle forskelle i miljømyndighedens rolle, og dermed også i hvilke krav de løbende kan/bør stille til gennemførelsen og afslutningen af en in-situ oprensning. En række af disse forskelle skitseres kort i det følgende.

Afgrænsning

I beskrivelsen er der udelukkende fokuseret på den miljømæssige vurdering af sagsforløbene. Der er således ikke inddraget en diskussion vedr. de principielle forskelle mellem de forskellige udbudsformer som totalentrepriser, underhåndsbud m.v., eller en eventuel ansvarsfordeling mellem bygherre og entreprenør, hvis in-situ oprensningerne ikke forløber som forudsat. Tilsvarende er der ikke taget stilling til de juridiske problemstillinger, der kan være i f.eks. påbudssager.

A.1: Offentligt finansieret oprensning

Formål

På de offentligt finansierede oprensninger er formålet med oprensningen typisk at fjerne en aktuel miljørisiko, og normalt ikke at foretage en fuldstændig oprensning af forureningen. Oprensningerne afsluttes derfor typisk på baggrund af en risikovurdering.

Metodevalg

Ovenstående medfører, at der som udgangspunkt vælges den oprensningsmetode, der billigst muligt fjerner den risiko som forureningen aktuelt udgør. Oprensningens tidshorisont og spørgsmålet om en efterfølgende forureningskortlægning af ejendommen er derfor normalt ikke afgørende for valget af oprensningsmetode eller -omfang.

Dokumentation

Både moniteringen og slutdokumentationen bør derfor typisk målrettes mod at oprensningen kan indstilles når der er sikkerhed for at restforureningen ikke længere udgør en miljørisiko.

Myndighedens rolle

Da miljømyndigheden typisk selv er bygherre i denne type sager bør myndigheden være fokuseret på at sikre, at den oprensning, der vælges, kan opfylde det opstillede formål. Derfor bør myndigheden tage mere aktivt stilling til om oprensningsmetoden er veldokumenteret, og om oprensningens formål, og det ønskede oprensningsniveau, kan opnås. Dette er i modsætning til frivillige private oprensninger, hvor den konkrete vurdering af metodens egnethed, og risikoen for at formålet med oprensningen ikke opnås, påhviler den private bygherre.

Miljømyndighedens primære opgaver på de offentligt finansierede oprensninger er derfor, at:

1. vælge den mest cost-effektive oprensningsmetode, der kan opfylde oprensningens formål.

sikre, at der vælges en oprensningsmetode, der er veldokumenteret under de aktuelle forhold (eller at man alternativt, som minimum, er bevidst om sin risiko og har en alternativ oprensningsmetode klar).
følge sagen tæt for at sikre sig, at der hele tiden er en klar sammenhæng imellem økonomi og oprensningseffekt.

A.2: Frivillig privat oprensning

Formål

På de frivillige private oprensninger er formålet typisk enten at ejendommen efterfølgende kan udtages af kortlægningen eller, at der kan opnås tilladelse til en ændret arealanvendelse. Typisk er der således ikke nogen akut miljømæssig risiko på disse sager.

Metodevalg

Når der er tale om en frivillig oprensning og ikke er en akut miljømæssig risiko, kan miljømyndigheden typisk ikke stille krav til selve valget af oprensningsmetode. Som udgangspunkt er valget af oprensningsmetode og ansvaret for om den valgte oprensningsmetode kan opfylde de ønskede oprensningskriterier således alene bygherrens. Når det er sagt, kan det være formålstjenligt, hvis miljømyndigheden, allerede fra starten af projektet, påpeger hvis de, f.eks. på baggrund af tidligere erfaringer, mener, at det er tvivlsomt om den valgte oprensningsmetode kan opfylde de opstillede oprensningsformål og –kriterier.

Dokumentation

Såfremt en frivillig privat oprensning afsluttes med en risikovurdering, gøres dette normalt ved at godtgøre, at restforureningen ikke udgør en aktuel miljørisiko (evt. for den specifikt planlagte arealanvendelse).

Myndighedens rolle

Miljømyndighedens primære opgaver på de frivillige private oprensninger er derfor, at:

1. opstille relevante og velbeskrevne krav til bygherren vedr. moniteringsprogram og slutdokumentation, set i forhold til det formål bygherren har med oprensningen (f.eks. udtagning af kortlægning vs. tilladelse til ændret arealanvendelse).

2. sikre, at oprensningen ikke har skadelige sideeffekter, f.eks. forureningsspredning, forværring af indeklimaproblemer, eller at der skabes nedbrydningsprodukter, der udgør en større miljørisiko end de primære forureningskomponenter.

3. sikre at den fremsendte monitering og slutdokumentation er fyldestgørende.

A.3: Oprensning efter påbud

Formål

Oprensninger efter påbud er specielle på en række punkter, herunder de juridiske og bevissikringstekniske spørgsmål. Disse drøftes som nævnt ikke yderligere, men idet det antages, at der er givet et gyldigt oprensningspåbud gennemgås en række forhold, der gør sig gældende ved denne sagstype.

Metodevalg

Størstedelen af påbudssager vedrører nye, akutte forureninger (spild eller uheld), hvorfor en hurtig, aktiv oprensningsindsats kan være nødvendig; f.eks. for at sikre indeklimaet i nærliggende bygninger eller for at hindre en uacceptabel forureningsspredning. Der gøres opmærksom på, at sagens akutte natur kan begrænse mulighederne i forbindelse med metodevalg for den akutte del af afværgeindsatsen.

Dokumentation

Da det forudsættes, at der er gjort et forureneransvar gældende, er formålet med oprensningen på en påbudssag, som udgangspunkt, en fuldstændig fjernelse af forureningen, dog under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Hvis der efterlades restforurening, og sagen skal afsluttes på en risikovurdering, vil forudsætningen for denne typisk være, at den restforurening der efterlades, ikke udgør hverken en aktuel eller fremtidig miljørisiko. Derved adskiller påbudssagerne sig typisk fra de offentligt finansierede oprensninger og de frivillige private oprensninger, der afsluttes med en risikovurdering, da disse sagstyper normalt kan afsluttes ved at godtgøre, at restforureningen ikke udgør en aktuel miljørisiko. Typisk vil der således være et større dokumentationskrav til in-situ oprensninger på påbudssager end på de andre sagstyper.

Myndighedens rolle

Miljømyndighedens primære opgaver på oprensninger efter påbud er derfor, at:

1. få opstillet velbeskrevne og relevante krav til påbudsadressaten vedr. moniteringsprogram og slutdokumentation.

sikre, at oprensningen afværger eventuelle akutte og potentielle miljøproblemer og hindrer en uacceptabel forureningsspredning.
sikre, at oprensningen opfylder de krav der er stillet i påbuddet, herunder krav til oprensningsniveau, tidsfrister m.v.