4 Perspektivering og anbefalinger

Oparbejdning af metaller fra affaldsforbrændingsslagge

4.1 Perspektivering

Metalemballager har ikke historisk haft nogen selvstændig prioritering i den danske affaldsstrategi, og er dermed ikke indarbejdet i de kommunale affaldsplaner. Frivillige indsamlingsordninger skabt/motiveret af industrien i 1990’erne i samarbejde med kommuner, storkøkkener, skoler/projekter mv. samt frivillige kommunale indsamlingsordninger målrettet en stadig voksende grænsehandel med drikkevarer i aluminiumdåser, har således kendetegnet indsatsen omkring indsamling og kildesortering. Hovedparten af affaldsmængden af metalemballager fra husholdninger og erhverv indsamles og bortskaffes sammen med øvrigt dagrenovationsaffald til affaldsforbrænding. De jernbaserede metaller oparbejdes fra forbrændingsslaggen i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 655 af 27/06/2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, hvorimod non-ferrous metallerne, hvor aluminium udgør hovedparten, bortskaffes sammen med forbrændingsslaggen og mistes derfor for nyttiggørelse ved metalgenanvendelse.

Initiativer med hensyn til fremadrettet oparbejdning af den ikke-magnetiske metalfraktion er i overensstemmelse med sigtelinierne i EU’s Emballage og emballageaffaldsdirektiv, der skal sikre 50 % genanvendelse af metalemballage inden udgangen af 2008 samt Regeringens målsætninger om forebyggelse af tab af ressourcer og opnåelse af ”mere miljø for pengene”

Selv med en mere målrettet indsats omkring kildesortering af metalemballage fra husholdninger og erhverv skønnes det ikke realistisk, at resultatet vil kunne sikre opfyldelsen af EU direktivets genanvendelsesmål, og der vil således fortsat kunne forventes en høj andel (70 – 80 %) af metalemballager i affaldet til forbrænding. Udover at kunne udgøre et væsentligt bidrag til opfyldelsen af det fremtidige genanvendelsesmål i EU’s emballageaffaldsdirektiv, syntes der at være miljømæssigt, økonomisk og genvindingsmæssigt grundlag for øget stimulering af oparbejdning af non-ferrous metaller fra slaggen. Resultaterne i nærværende rapport peger på følgende fordele:

Oparbejdning af metaller (herunder metalemballager) fra affaldsforbrændingsslagge sikrer, at metallerne bevares i genvindingskredsløbet
- Under forudsætning af et metalindhold i slaggen fra affaldsforbrænding på omkring 0,5 % ikke-magnetisk metal, kan oparbejdning af fraktionen udføres på kommercielle betingelser uanset valg af oparbejdningsteknologi
- I forbindelse med oparbejdning af non-ferrous metalfraktionen vil genvindingspotentialet for den magnetiske jernfraktion yderligere øges med 2-3 %.
- Det kræver i alt ca 180 MJ at fremstille et kg. primæraluminium. Ved genanvendelse af aluminium ved omsmeltning anvendes kun ca 5 % af den tilsvarende energimængde. En genvindingsproces, der kan gentages igen og igen, uden at forringe de materialemæssige egenskaber. Oparbejdning og genanvendelse af metallet er således med til at reducere metallets miljøeffekter væsentligt.

Oparbejdningen af metallerne bidrager desuden til, at slaggen reelt, men også visuelt, fremstår i renere kvalitet, og fremmer dermed afsætningspotentialet samt øger salgsværdien for ressourcen!
- Reducerer muligheden for gener fra oxidering af metaller i den nyttiggjorte slagge f.eks. buler i vejbelægning på parkeringsarealer
- Oparbejdning af non-ferrous metaller har ingen indvirkning på slaggens mekaniske egenskaber og dermed nyttiggørelse

Samlet set vil oparbejdning af metaller være et vigtigt led i at indfri de fremadrettede genanvendelsesmålsætninger i EU’s emballagedirektiv foruden, at nyttiggørelsen af forbrændingsslaggen vil blive forbedret. En proces, der samtidig vil reducere tab af ressourcer, samt sikre mere miljø for pengene i den danske miljøindsats.

4.2 Anbefalinger

Med udgangspunkt i nærværende rapport og ovenstående perspektivering er der fundet grundlag for følgende anbefalinger:

Fortsat behov for indsats med hensyn til validering af datamateriale og opgørelsesgrundlag, specielt med henblik på opgørelse af
- forsyningsstatistik for metalemballager
- genanvendelsesstatistikken for metalemballage fra kildesorteringsordninger
- opgørelse af andelen af blikemballager fra forbrændingsjern
- fremadrettet opgørelse af andelen af aluminiumemballager fra non-ferrous fraktionen

I modsætning til jernmetallerne er der ingen krav om oparbejdning af non-ferrous metallerne fra forbrændingsslaggen før nyttiggørelse heraf. Det eneste, der kan godtgøre en investering i oparbejdningsudstyr er, at processen alene kan gennemføres på rene kommercielle betingelser, finansieret ved salg af det oparbejdede metal
- det vurderes derfor, at en mindre justering af Bekendtgørelse nr. 655 af 27/06/2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, hvor oparbejdning af non-ferrous metaller sidestilles med oparbejdningskrav til jernmetaller, vil danne den nødvendige sikkerhed for investering i oparbejdningsudstyr. Dermed sikres grundlag for en fremadrettet oparbejdning af non-ferrous metaller fra slaggen, der medvirker til en fortsat dynamisk udvikling af Best Awailable Technology (BAT) for oparbejdningsudstyr.

I den fremtidige finjustering af målsætninger og styringsmidler for metalemballager i den danske affaldsmodel må det desuden anbefales, at der gennemføres en nærmere miljøøkonomisk analyse, der sammenfatter konsekvenserne af ændrede krav i hhv. affaldsbekendtgørelsen og slaggebekendtgørelsen, så indsatsen målrettes der hvor den samlede løsning sikrer mest miljø for pengene.