7 Konklusion

Funktionen af den reaktive væg på Vapokon grunden - 7 år efter etableringen

På baggrund af fluxanalysen udført for Vapokon-grunden, kan det konkluderes at den reaktive barriere på den pågældende lokalitet er en effektiv afværgeteknologi til fjernelse af klorerede opløsningsmidler. Der er fundet reduktion af både koncentrationer og flux på op til 99% ved vandets passage gennem væggen. Den samlede stoffjernelse af klorerede opløsningsmidler er bestemt til cirka 26 kg per år, mens der for klorerede nedbrydningsprodukter er bestemt en stoffjernelse på cirka 15 kg per år.

Det største problem med den reaktive væg er, at væggen ikke i tilstrækkelig grad tilbageholder cis-DCE, og således udledes der cirka 6 kg cis-DCE per år fra væggen.

Efter væggen er der desuden fundet høje koncentrationer af klorerede moderstoffer i det østlige område omkring boring M12. Undersøgelserne indikerer, at der til dette område strømmer ubehandlet grundvand, hvilket tyder på en utæthed i spunsvæggen i denne ende af væggen.

Fluxanalysen har vist, at langt den største mængde klorerede opløsningsmidler passerer væggen i et relativt begrænset område omkring boring A2, A3, A4 og A5 i dybden fra kote 16,5-18,5 m. Dette betyder, at et område på ca. 14 m² ~ 11% af væggens areal bliver belastet markant mere end den øvrige den af væggen, hvilket kan betyde at væggens levetid i dette område nedsættes. De hydrauliske variationer i området omkring væggen bevirker, at over 25% af den vandmængde der passere væggen, passerer gennem det førnævnte ca. 11% af væggens areal. Den afgrænsede stoftransport skyldes derfor både hydrauliske forhold og variationer samt lokale områder med fri fase DNAPL opstrøms væggen. Dette medfører en heterogen forurening, der hovedsageligt består at smalle faner med forholdsvis høje koncentrationer.

De hydrauliske undersøgelser af området før væggen har vist, at der er stor forskel på det tilbagefyldte materiale og gruspakningen før væggen. Denne forskel giver nogle høje hydrauliske gradienter før væggen, og da tværsnit A netop er placeret i overgangen mellem de to materialetyper, er estimatet af gradienterne for dette tværsnit usikre. Det ville derfor have været at foretrække at boringerne lå længere væk fra denne overgang.

De mineralogiske undersøgelser af den reaktive væg tyder ikke på, at der forekommer en signifikant mineralogisk tilklogning af væggen. Det har dog ikke været muligt at fastslå om væggens nedre del i det nordøstlige område er tilklogget grundet udfældninger.

Undersøgelser af jernet har derimod vist at hydrogenproduktionen i væggen kan forårsage tilklogning med hydrogengas. Det er dog uvist hvor udbredt denne tilklogning er, men grundvands- og fluxanalysen samt det tidligere udførte sporstofforsøg indikerer, at det aktive område (område B) er tilklogget i de øverste meter af væggen. Der er fundet relativt lave hydrogenkoncentrationer i poreluften lige over væggen, hvilket viser, at hydrogenen ikke forsvinder ud af væggen ad denne vej. Dele af gassen kan eventuelt anvendes som energikilde af hydrogenoxiderende bakterier i den aerobe zone over grundvandsspejlet, og en øget mikrobiologisk aktivitet her kan forårsage dannelse af biofilm, der vil begrænse den opadrettede hydrogentransport. En del af den producerede hydrogen vil sandsynligvis forblive i væggen som gasbobler, der tilklogger dele af porevolumenet, mens en del vil bevæge sig ud gennem væggens sider. En sådan transport vil kunne resulterer i at BTEX’ere og klorerede stoffer vil gå på gasform, og forsvinde ud af væggen med hydrogengassen. Det har ved denne undersøgelse af væggen på Vapokon-grunden ikke været muligt at fastlægge omfanget af klogningen grundet hydrogengas samt gassens skæbne.

Væggens tilstand i forhold til reaktiviteten er for de fleste undersøgte områder lavere end for nyt jern, hvilket var forventet ca. 7 år efter etableringen. Område B – omkring boring M2 og M3, viste dog for flere delprøver at have en reaktivitet på nogenlunde samme niveau som nyt jern. Da område B er det område hvor en signifikant del af fluxen passerer, må jernets reaktivitet være nedsat. At den høje reaktivitet alligevel er opretholdt vurderes at skyldes biologisk nedbrydning, da der i området er fundet halorespirerende bakterier.

Den reaktive væg på Vapokon-grunden vurderes overordnet at være effektiv til fjernelse af klorerede stoffer, men ikke i forhold til cis-DCE. De høje koncentrationer af klorerede moderstoffer i det østlige område efter væggen samt omfanget af klogning grundet hydrogengas, kunne være relevante at undersøge nærmere.