Renholdelse af havbrugsnet

1 Indledning

På nuværende tidspunkt behandler man de havbrugsnet, der er sat ud i danske farvande, med en kobberimprægnering for at minimere algebegroning og vækst af blåmuslinger, samt for at beskytte nettene mod solens U.V. lys. Til trods for denne behandling skal netburene jævnligt (mellem 1 og 4 gange pr år) rengøres manuelt. Man skifter ca. 2 til 3 net om dagen og lader muslingerne rådne i sollys inde på land i 1 til 2 dage, inden man igen sætter nettene ud igen, og tager nogle nye net ind. Der findes en rensemaskine på markedet, som er brugt i Norge i de sidste mange år. Rengøringen foregår ved, at en dykker med rensemaskinen spuler algebegroning, blåmuslinger og en del af imprægneringen af nettet, mens det er i vandet, hvilket betyder, at der frigives miljøfarlig kobberimprægnering i vandet. Desuden kan der være et stort spild af kobber til vandet ved udsætning af terpentinbaseret kobberimprægneret net, idet vandet omkring udsætnings stedet kan blive farvet helt rødt, ligesom alt omkring kan blive farvet (dykkerdragt, handsker, gummistøvler, regntøj tovværk, skibe). Der er derfor brug for alternativer til den traditionelle kobberbehandling af nettene.

For havbrugsvirksomhederne kunne et alternativ være at behandle nettene med en plastikagtig coating (Net Coating) og spule dem, mens de stadig ligger til havs. På denne måde sparer man optagelse af nettene og mindsker brugen af kobber.

 



Version 1.0 Marts 2009, © Miljøstyrelsen.