Programinstruktioner for MVD-DK

7 Produktgruppen og produktet

Bygger på DS ISO 14025:2006; 6.6, 6.7.1, 7.2.1, 7.2.2 og 7.3.3 og DS/EN ISO 14044:2006; 4.2.3.1.

I såvel de produktspecifikke retningslinier som MVD’en skal der foreligge en produktbeskrivelse.

En produktgruppe, som de produktspecifikke retningslinier skal gælde for, skal defineres ud fra produkternes egenskab for funktion og anvendelse, som skal være ens for produkter i samme gruppe, således at produkterne kan udtrykkes ved samme funktionelle enhed. Produktgruppen identificeres ud fra produkternes primære egenskab (pligtegenskab(er)), som er de egenskaber, kunden primært ønsker produktet har.

Derudover skal det defineres i de produktspecifikke retningslinier hvilke sekundære egenskaber, der som minimum skal oplyses i MVD’en. De sekundære egenskaber, er egenskaber som kunden også anser for en kvalitet, men som ikke er en pligtegenskab. De kan gøre produktet gunstigere i forhold til alternative produkter (positioneringsegenskaber). Herunder skal det i de produktspecifikke retningslinier angives hvilke anerkendte produktcertifikater (ISO/CEN produktstandarder, kvalitetskrav, etc.), der minimum skal oplyses om.

 



Version 1.0 April 2009, © Miljøstyrelsen.