6 Vurderinger

Fytoremediering af olie- og benzinforurening på nedlagt benzinstation

6.1 Anlæg og drift

I gennem driftsperioden har beplantningen vist en betydelig højdetilvækst af piletræerne, således at beplantningen i 2005 har en højde på mellem 7 og 10 m, højest i den østligste del af området, det har kun i mindre omfang været nødvendigt at genplante pil. Tilvæksten synes ikke relateret til jordens forureningsgrad, men snarere betinget af læforhold. I et større område i den vestlige beplantning, har der ved flere lejligheder været høstet pil af ukendte personer, formentlig til pileflet. Dette har medført, at plantevæksten i et område omkring det vestlige hot-spot nær boring B24 har lidt betydelig skade.

6.2 Monitering/dokumentationsgrundlag

De grundvandskemiske data antyder en generel reduktion af kulbrinteindholdet. Den største reduktion er sket i perioden 1999-2001. Årsagen til dette kan ikke tilskrives planternes effekt på jorden, da rodsystemet kun har været ringe udviklet. Faldet skyldes snarere en accelereret mikrobiel nedbrydning som følge af tilførslen af store mængder gødning inden plantningen i foråret 1999, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne af de gennemførte modelberegninger der viste, at den begrænsende faktor for nedbrydningen, var tilstedeværelsen af elektronacceptorer.

De gentagne screeninger af indholdet af kulbrinter i jorden på lokaliteten viser en reduktion af indholdet. På den vestligste del af ejendommen, hvor forureningsmassen i /1/ vurderedes til ca. 270 kg kulbrinter viser beregninger en reduktion på 50% i perioden 2001-2005. Da det vestlige screeningsområde ikke dækker hot-spot området fuldstændigt, kan restforureningen her konservativt sættes til omkring 140 kg, hvoraf kun en ubetydelig del udgøres af BTEX-komponenter.

På den østlige del vurderedes restforureningen i /1/ at udgøre ca. 2.700 kg kulbrinter. I dette område dækker screeningområdet den væsentligste del af hot-spot området. Den beregnede forureningsmasse i 2005 på omkring 1000 kg vurderes derfor at være tæt på den reelle restforurening i dette område.

Moniteringen af grundvandspotentialerne har vist, at beplantningen af arealet med pil ikke har været i stand til at sænke det terrænnære grundvandsspejl signifikant. Beplantningen har således ikke som forudset i modelberegningerne kunnet medføre en væsentligt øget tilførsel af elektron acceptorer (ilt) til den forurenede jord. Årsagen til dette kan være, at overfladevand fra store befæstede arealer omkring beplantningen i vinterhalvåret er løbet ind i det beplantede område og således har reduceret effekten af fordampningen fra planterne.

6.3 Risikovurdering

Der er i /1/ gennemført en risikovurdering for lokaliteten der viste, at forureningen ikke udgjorde en risiko for det primære grundvandmagasin. Der er efterfølgende i forbindelse med etableringen af fytoafværgen etableret to dybe boringer C1 og C2, filtersat i lokale sandmagasiner/sandslirer ned til 6 og 31 m under lokaliteten. På intet tidspunkt som i de 5 år moniteringen har forløbet er der truffet væsentlige indhold af kulbrinter i disse dybe filtre. Der er således ikke i løbet af driften af fytoafværgen på lokaliteten fremkommet data, der er i modstrid med denne vurdering.

6.3.1 Geologiske forhold

I området omkring Axelved er de kvartære aflejringer karakteriseret ved morænelersaflejringer med få lag af smeltevandsaflejringer fra terræn til ca. kote +0 m, hvorunder træffes bryozokalk.

Den nærmestliggende dybe boring: GEUS nr. 222.473, beliggende ca. 150 m syd for lokaliteten, viser en lagserie med vekslende lag af moræneler og smeltevandssand gennem hele den kvartære lagserie, der her er ca. 90 m mægtig. Det højestliggende sandlag af væsentlig mægtighed træffes på 22 m’s dybde, men på grund af istidens gletcherpåvirkninger, må det forventes, at lagserien er stærkt forstyrret i området.

På lokaliteten er der truffet lerede fyldlag ned til mellem 0,5 og 1,5 m u.t., dog ned til 3,5 m u.t. for boringer udført i tankgrave, hvor fyldmaterialet er sand.

Under fyldlagene træffes overvejende moræneler, der er forvitret ned til ca. 5 m u.t.

På vestsiden af landevejen er der under fyldlaget truffet op til ca. 1 meter mægtige postglaciale ferskvandsaflejringer af ler, silt, sand og gytje.

Belastningen af de postglaciale lag har medført ret store sætninger af overfladen og kan have været årsag til eventuelle utætheder i rørsystemerne på det tidligere detailsalgsanlæg.

Øst for landevejen er ikke mødt egentlige vandførende lag i moræneleret, men derimod fed smeltevandsler, der synes at udgøre et større sammenhængende, skråtstillet lag i flere boringer. I de to dybe boringer på lokaliteten, C1 og C2, der er henholdsvis 28 og 31 m dybe, er der ikke truffet egentlige sandlag. Filtrene i disse boringer er placeret i sandede partier i moræneleren.

6.3.2 Hydrogeologiske forhold

Umiddelbart omkring Axelved er der registreret vandførende lag i den kvartære lagserie i boringerne med GEUS nr.: 222.288, 222.337, 222.381 og 222.473. Disse lag udgør lokalt det primære grundvandsmagasin. Det kan ikke udelukkes, at der er hydraulisk kontakt mellem de enkelte vandførende lag.

Regionalt udgøres det primære magasin af bryozokalken. Vandrejsningen i bryozokalken når ca. kote +75 m (ca. 25 m u.t.), mens den står 10-15 m højere i sandmagasinerne i morænen.

Der synes således ikke at være hydraulisk kontakt mellem de spredte sandmagasiner og kalken.

Det terrænnære vandspejl på lokaliteten ligger i vinterhalvåret mindre end 0,5 m u.t. svarende til omkring kote +100 m, der er således en nedadrettet gradient gennem hele den kvartære lagpakke på omtrent 25 m VS.

6.3.3 Vandindvindingsforhold i området

Lokaliteten er beliggende i et område, der er udpeget som et område med “særlige vandindvindingsinteresser”, men udenfor indvindingsopland for eksisterende almene vandforsyninger.

Nærmeste registrerede vandindvindingsboringer findes i en afstand af ca. 750 m fra ejendommen, der er tale om boringerne GEUS-nr. 222.337 mod nord og 222.381 mod syd, hvor indvindingen i første tilfælde sker fra bryozokalken og i sidste fra et sandlag ca. 35 m u.t.

Herudover findes indenfor en radius af 1 km boringen: GEUS-nr. 222.198, der tilsyneladende indvinder fra kalken.

I alle tilfælde er tale om små indvindinger.

6.3.4 Risiko for grundvandsressourcen

Lokaliteten er beliggende centralt i et område med særlige drikkevandsinteresser.

I grundvand/porevand med til ca. 30 m u.t. er der spor af den overliggende forurening.

Den store vertikale spredning af kulbrinter opløst i grundvandet, skyldes med stor sandsynlighed store variationer i grundvandsspejlet i det højtliggende område nær vandskellet.

Det svagt forurenede grundvand, der er konstateret i de dybe (C1 og C2) boringer, er transporteret i sprækker og mindre sandlinser og udgør derfor en forsvindende andel af den samlede porevæske.

I den nærmestliggende vandforsyningsboring er egnede vandførende sandlag truffet i 35 m’s dybde og bryozokalken der udgør det regionale, primære magasin på 100 m’s dybde.

Der er i /1/ beregnet en masseflux til det primære magasin på under 10 g totalkulbrinter/år, heraf BTEX: 25 µg/år.

Disse værdier er så små, at der med en betydelig sikkerhedsmargen kan konkluderes, at der ikke eksisterer en trussel for grundvandet under forureningen.

6.3.5 Risiko for overfladerecipienter

Der foreligger en potentiel risiko for at restforureningen kan medføre forurening af et større vandhul ca. 200 m syd for grunden, idet det formodes, at spildevandsafløbet fra den østlige plads er sket til markdræn, der har sit afløb til vandhullet tæt ved boring 222.473. Imidlertid synes dette dræn kun at være vandførende i mindre perioder om året og i de tilfælde, hvor det har været muligt at prøvetage drænet, har indholdet af kulbrinter være ubetydeligt. Risikoen for forurening af vandhullet anses derfor at være usandsynlig.

6.3.6 Risiko for arealanvendelsen

Arealet henligger ubenyttet, men på længere sigt kan det eventuelt genudlægges som landbrugsareal. Restforureningen udgør ingen risiko for evt. anvendelse som landbrugsareal.

Ved gravearbejder i mindre områder omkring de to hot-spot, kan der være behov for anvendelse af personlige værnemidler.