Sammenfatning og konklusioner

Fytoremediering - Danske forsøgsoprensninger og international litteraturgennemgang.

Der er i litteraturen fundet mange rapporter, som påviser en effekt af fytoremediering. Dette gælder for de fleste laboratorieundersøgelser og også for nogle feltundersøgelser, hvor der er påvist forbedringer af nedbrydningsrater og lavere slutkoncentrationer pga. beplantning. Der findes dog ikke rapporter om afslutning af fytoremedieringsprojekter på feltskala, hvor man har renset op til acceptkriterierne.

I perioden 1999 til primo 2006 har Miljøstyrelsen støttet feltforsøg om fytoremediering på tre forskellige forurenede lokaliteter på Sjælland. Formålet med forsøgene var at tilvejebringe et videngrundlag for anvendelse af pil og poppel på lokaliteter forurenet med olie og tjærestoffer.

Overordnet blev det observeret på alle tre lokaliteter, at etablering af vegetationen varede omkring 3 vækstsæsoner. På alle lokaliteter var der problemer med, at nogle af træerne gik ud og skulle genplantes efter den første sæson, hvilket delvis skyldtes utilstrækkelig lugning, delvis overgødskning og delvis utilstrækkelige vækstforhold som f.eks. tørke tidligt om sommeren. Især poppel var følsom overfor utilstrækkelig pasning i den første vækstsæson. Problemerne skyldtes generelt ikke, at jorden var forurenet.

På to af de tre lokaliteter blev træerne analyseret for indholdet af giftstoffer. Det viste sig, at de overjordiske plantematerialer ikke indeholdt toksiske organiske stoffer. Dog var der på én af lokaliteterne en mistanke om toksicitet ved tungmetalforureninger, især Cd. Under forudsætning af, at der ikke dyrkes føde- eller fodervarer på forurenede grunde, opstår der ikke problemer pga. af eksponering af de overjordiske plantedele til mennesker og naturen, og ved hovedsagligt organiske forureninger kan fytoremediering uden videre sikkerhedsforanstaltninger anvendes på offentligt tilgængelige grunde. Denne konklusion gælder dog indtil videre kun overjordiske plantedele. Ved betydelig tungmetalforurening bør plantematerialerne tjekkes for tungmetalindhold af hensyn til mulige nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Pile- og poppeltræer kan under danske forhold anvendes til at fremme nedbrydning af kulbrinter, naftalen og BTEX i jordens umættede zone, samt zoner med fluktuerende vandstand. Nedbrydningshastigheden er ved et forsigtigt skøn anslået til 0,2 kg kulbrinter per kvadratmeter og år. Anvendelse af nitrat for at forøge nedbrydningsraten bør i de fleste tilfælde overvejes. Der er ikke fundet forskel mellem pilearter eller mellem pile- og poppeltræer med hensyn til deres evne til at fremme nedbrydningen af kulbrinter.

Omvendt er fytoremediering ved den nuværende udvikling af teknologien ikke egnet til at oprense jord for tjærestoffer (PAHer og NSO-forbindelser) indenfor en overskuelig tidsramme. Ligeledes er fytoremediering ikke egnet som oprensningsteknologi for visse slamrelaterede stoffer (DEHP, NPE og LAS).

Beregning af tidshorisonten ved fytoremediering er svært på basis af de foreliggende feltforsøg da datagrundlaget er for lille. Dette skyldes, at fytoremediering foregår meget langsomt på feltskala. Dog kan man på det nuværende datagrundlag skønne, at tidshorisonter på op til 10 år er for korte til at opnå acceptkriterierne. Realistiske tidshorisonter for kulbrinter, naftalen og BTEX anslås at ligge et sted mellem 10 og 20 og måske flere år for kulbrinter, naftalen og BTEX.

Konklusionen er, at fytoremediering p.t. ikke generelt kan anvendes som jordrensningsteknologi, fordi tidsrammen til opnåelse af jordkvalitetskriterier ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan forudsiges, men formodentlig er for lange i forhold til grundejernes behov.

Men hvis grundejernes behov tillader, at arealet indtil videre henstår beplantet – dette kunne eventuelt anvendes til dyrkning af biobrændsel -- så er fytoremediering på baggrund af de foreliggende erfaringer en mulighed til nedbringelse af forureningskoncentrationerne.