| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af lettere forurenet jord - Fase 1

Sammenfatning og konklusioner

Til støtte for udarbejdelsen af nye regler om genanvendelse af lettere forurenet jord er der gennemført en undersøgelse af, om der ved opstilling af grænseværdier for faststofindholdet af en række forureningskomponenter i jorden kombineret med kriterier for den måde, hvorpå anvendelsen finder sted, kan opnås en tilstrækkelig sikkerhed for, at grundvandskvaliteten i en given afstand nedstrøms for et genanvendelsesprojekt ikke vil blive påvirket i et uacceptabelt omfang.

Fremgangsmåde

Undersøgelsen, som har været baseret på eksisterende data, har omfattet indsamling og vurdering af sammenhængende bestemmelser af faststofindhold af og udvaskningsegenskaber for en række uorganiske og organiske forureningskomponenter for en stor mængde jordprøver fra Danmark, Sverige og Belgien. Der er endvidere for en række genanvendelsesscenarier udført beregninger af de grænseværdier for stofudvaskning, som kan forventes at sikre, at grundvandskvaliteten i en nedstrøms afstand fra anvendelsesprojektets nedre kant (ved point of compliance, POC) ikke overskrider en af Miljøstyrelsen fastlagt grænse. For uorganiske komponenter refererer grænseværdierne for stofudvaskning for eksempel til testning af jorden med batchudvaskningstesten EN 12457-1 ved L/S = 2 l/kg, mens de for udvaskning af organiske komponenter refererer til testning af jorden med en såkaldt ligevægtskolonnetest ved L/S = ca. 1 l/kg. Scenarieberegningerne er udført efter de samme principper, som er anvendt i forbindelse med de nye regler om deponering (se bilag 1).

Ud over de forureningsparametre, som i dag indgår i definitionen af lettere forurenet jord, er der i projektet også undersøgt parametre, som indgår i de kommende krav til jord og affald, som ønskes deponeret på en enhed for inert eller mineralsk affald.

Nedenfor ses en oversigt over de gennemregnede scenarier.

Sammenhængen mellem faststofindhold og udvaskningsegenskaber for de indsamlede datasæt for forurenet og uforurenet jord er blevet vurderet og sammenholdt med de beregnede grænseværdier for stofudvaskning af forureningskomponenter for en række forskellige scenarier, hvor blandt andet højden, arealet og infiltrationen af nedbør samt afstanden til POC er blevet varieret. Ved indsættelse af foreslåede grænseværdier for faststofindholdet af en række forureningskomponenter er det blevet vurderet, om disse under forskellige betingelser menes at kunne sikre, at der ikke vil ske en overskridelse af de af Miljøstyrelsen fastsatte kriterier for nedstrøms grundvandskvalitet ved POC. Nedenfor ses de af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdier for faststofindhold i lettere forurenet jord, som skal genanvendes.

De gennemførte aktiviteter har resulteret i en række anbefalinger vedrørende de anlægsmæssige betingelser for genanvendelse af lettere forurenet jord samt en række konklusioner og anbefalinger vedrørende de undersøgte forureningskomponenter, herunder kvaliteten af det tilgængelige datagrundlag. Generelt kan det anbefales, at der i det kommende regelsæt, hvis dette baseres på bestemmelse af faststofindholdet af forureningskomponenter, åbnes mulighed for, hvis en eller flere af grænseværdierne for disse overskrides, i stedet at udføre udvaskningstests og sammenholde resultatet med grænseværdier, som er fastlagt herfor.

Forslag til anlægsmæssige betingelser for genanvendelse af lettere forurenet jord

Med baggrund i ovenstående samt andre overvejelser kan der opstilles en række forslag til anlægsbetingelser, som af miljømæssige/vandkvalitetsmæssige hensyn kan knyttes til genanvendelse af lettere forurenet jord:

• Det enkelte genanvendelsesprojekt må maksimalt have en arealmæssig udstrækning på 100x100 m. Herved sikres, at der ikke kan ske overskridelse af kvalitetskriteriet 100 m nedstrøms i nogen retninger fra området (diagonalen på et 100x100 m område vil godt nok være 140 m, men dette er inden for sikkerhedsmarginen på beregningerne)
• Alle genanvendelser, der er større end 100 m på den ene led, skal derfor indsende en ansøgning, som redegør for, at der ikke sker nogen uacceptabel påvirkning af indvindinger fra sekundære eller primære magasiner i området som følge af projektet
• For at sikre enkeltindvindinger må et genanvendelsesprojekt ikke etableres i en afstand mindre end 100 m fra nuværende indvindingsboringer/brønde eller lignende
• Maksimal anvendelseshøjde uden reduktion i infiltration og uden separat ansøgning er 1 m
• Hvis man ønsker at anvende større højder end 1 m (uden restriktioner på arealet), skal der redegøres for tilsvarende reduktion i infiltrationen gennem materialet, det vil sige, hvis man ønsker en højde på 2 m, skal nettoinfiltrationen halveres (til 175 mm/år), for eksempel gennem indretningen af toptildækningen. Alternativt skal der indsendes separat ansøgning
• Størrelse og antal af projekter skal ses i sammenhæng med en arealværdi på maksimalt 1% af det samledes areal inden for et indvindingsopland, en kommune, en region eller andre relevante størrelser

Ved anvendelse af ovenstående retningslinier vil der kunne opstå problemer med genanvendelse af lettere forurenet jord i forbindelse med projekter af andre geometrier som for eksempel veje og støjvolde.

Vejene vil være karakteriseret ved at være smalle og lange og vil derfor have en dimension større end 100 m. Man vil altså således ved genanvendelse af lettere forurenet jord til veje kunne risikere, at der i visse retninger 100 m nedstrøms fra vejen vil ske en påvirkning af grundvandet til over grundvandskvalitetskriteriet. Ofte vil genanvendelse i forbindelse med veje medføre en formindskelse af infiltrationen gennem den lettere forurenede jord og derved en formindskelse af grundvandspåvirkningen. Der skal formentlig laves specialbetingelser i forbindelse med genanvendelse af lettere forurenet jord til vejanlæg.

Det kan ligeledes tænkes at være nødvendigt at lave specialbetingelser i forbindelse med genanvendelse af lettere forurenet jord i støjvolde. Man vil kunne tillade genanvendelse til for eksempel støjvolde med højder større end 1 m, hvis man lægger restriktioner på den arealmæssige udstrækning af genanvendelsen. Dette krav til den arealmæssige udstrækning af genanvendelsen vil være en funktion af det krav, som endeligt stilles til udvaskningen/faststofindholdet fra jorden, hvilket formentlig igen vil afhænge af, hvilke udvaskningskriterier der sættes i forbindelse med deponering.

Overvejelser og anbefalinger vedrørende grænseværdier for faststofindhold

Uorganiske forureningskomponenter

For As, Cd, Cu, Ni, og Pb eksisterer der et omfattende datamateriale, som synes at vise, at risikoen for at overskride udvaskningskriterier svarende til et anvendelsesscenarie med 100 m længde i grundvandets strømningsretning, en afstand på 100 m til POC og 1 m tykkelse (scenarie 3) og EU’s grænseværdier for modtagelse af affald på et deponi for inert affald (Inert-LFD) er meget begrænset, hvis man anvender de af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdier for faststofindhold, specielt hvis disse kombineres med et krav om, at jordens pH ved opslæmning i vand skal ligge mellem 6 og 9. Det samme synes at være tilfældet for Hg, om end datagrundlaget her er noget mere begrænset.

For Cr og Zn eksisterer der også et omfattende datamateriale, men her synes risikoen for overskridelser af udvaskningskriterierne at være noget større, også når der sættes krav til pH. For kroms vedkommende kunne man overveje at sætte kravet til faststofindhold til udvaskeligt Cr(VI). Man kunne også lægge særlige restriktioner på jord fra træimprægneringsgrunde (og andre grunde, hvor Cr vides at indgå i forureningsbilledet). For Zn kunne man overveje at sætte en lavere grænse for faststofindholdet, for eksempel 100 mg/kg. Dette vil give en langt større sikkerhed for, at udvaskningen vil være acceptabel. Samtidig ses det, at uforurenet jord generelt synes at have faststofindhold af Zn, som ligger under 100 mg/kg.

Der er p.t. ikke opstillet forslag til krav til faststofindhold af Ba, Mo, Sb og Se i forbindelse med genanvendelse af lettere forurenet jord. For Ba er datagrundlaget betydeligt, og der synes ikke at være problemer med at overholde grænseværdierne for udvaskning svarende til scenarie 3 (og 4) og Inert-LFD. For Mo, Sb og Se er datagrundlaget derimod meget spinkelt. For Se ses der – for faststofindhold op til 10 mg/kg – ingen overskridelser af udvaskningsgrænserne svarende til scenarie 3 (og 4) samt Inert-LFD, mens alle datasæt for Sb overskrider alle disse grænser. For Mo antyder det meget spinkle datamateriale (otte prøver), at en grænseværdi for faststofindholdet på omkring 10 mg/kg måske vil kunne sikre en lav sandsynlighed for overskridelse af de relevante udvaskningskriterier.

Miljøstyrelsen har også opstillet forslag til krav om faststofindhold af total-cyanid og syreflygtig cyanid. Der er ikke fundet noget grundlag for vurdering af disse.

Det må anbefales, at der tilvejebringes et forbedret datamateriale, specielt for Cr/Cr(VI), Mo, Sb og Se samt total-cyanid og syreflygtig cyanid, såfremt der skal kunne foretages en kvalificeret undersøgelse af muligheden for at sætte en øvre grænse for faststofindholdet, som kan sikre overholdelse af udvalgte udvaskningskriterier for lettere forurenet jord. For Sb bør der måske samtidig foretages en gennemgang af grundlaget for fastsættelse af udvaskningsgrænsen, således at det sikres, at de meget lave grænseværdier er baseret på realistiske forudsætninger (såfremt dette ikke er tilfældet, bør det overvejes, om de skal ændres).

Organiske forureningskomponenter

For de organiske forureningskomponenters vedkommende må det indledningsvis konstateres, at datagrundlaget – specielt for hydrokarbonerne – er for spinkelt til med rimelig sikkerhed at afgøre, om det vil være muligt at etablere øvre grænser for faststofindholdet, som kan sikre, at udvaskningen af disse komponenter sandsynligvis ikke vil overskride nærmere bestemte grænseværdier svarende til udvalgte scenarier.

På det foreliggende grundlag synes dette eventuelt at kunne være problematisk for THC, benzin og let olie med de eksisterende forslag til grænser for totalindhold (men grundlaget er som nævnt meget spinkelt).

For PAH’erne – inklusive naphthalen – vil der muligvis kunne etableres en øvre grænse, som kan sikre, at udvaskningen sandsynligvis ikke vil overskride nærmere bestemte grænseværdier svarende til udvalgte scenarier. Med de valgte grænseværdier for faststofindhold overholder næsten alle datasæt udvaskningsgrænserne defineret af scenarierne 1 og 2, og langt de fleste datasæt overholder også grænserne defineret af scenarierne 3 og 4. Billedet kan forstyrres lidt af det faktum, at PAH’er fra ”gamle” forureninger ofte er mindre mobile end PAH fra mere friske forureninger.

For BTEX og benzen er der ikke fundet noget datagrundlag. Det bør bemærkes, at EU har sat en grænseværdi på 6 mg/kg for faststofindholdet af BTEX i affald (herunder forurenet jord), som skal modtages på et deponi for inert affald (CEC, 2003). Indtil der eventuelt tilvejebringes et grundlag for fastsættelse af en værdi baseret på en analyse af risikoen for udvaskning og efterfølgende påvirkning af grundvand, bør det af hensyn til sammenhængen i lovgivningen overvejes at lade denne værdi (6 mg/kg) erstatte den af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdi på 10 mg/kg.

Det må stærkt anbefales, at der tilvejebringes et langt bedre grundlag for vurdering af mulighederne for fastsættelse af forholdsvis sikre grænseværdier for faststofindholdet af både hydrokarboner og PAH’er i lettere forurenet jord, som skal genanvendes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.