Håndtering af lettere forurenet jord - Fase 1
1 Indledning
1.1 Baggrund
Der skal udarbejdes et nyt regelsæt for genanvendelse af lettere forurenet jord, som for jordens vedkommende skal afløse den eksisterende restproduktbekendtgørelse (Miljøministeriet, 2006a). Modellen for håndtering af den lettere forurenede jord er illustreret i figur 1.1, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen.
Figur 1.1 Illustration af model for håndtering af lettere forurenet jord i Danmark.
Lettere forurenet jord er defineret ved, at de forurenende stoffer ligger under Miljøstyrelsens afskæringskriterier, men over jordkvalitetskriterierne (Miljøministeriet, 2006b). Tungere olieforbindelser er i dag ikke omfattet af definitionen af lettere forurenet jord, men der er sideløbende med dette projekt igangsat undersøgelser af, om det er muligt at fastsætte afskæringskriterier for visse tungere olieforbindelser (DHI, 2007).
Til de nye regler om genanvendelse af lettere forurenet jord skal der udarbejdes et bilag, som angiver, hvilke stoffer jorden må indeholde, og hvilke maksimalkoncentrationer (i jord eller eluat fra udvaskningstests) de må forekomme i. De eksisterende grænseværdier for lettere forurenet jord (afskæringskriterierne) er defineret ud fra hensyntagen til risikoen for indtagelse eller afdampning (opad), men ikke ud fra et hensyn til beskyttelse af grundvandet.
I nærværende projekt har Miljøstyrelsen ønsket at få vurderet mulighederne for opstilling af kriterier, som sikrer beskyttelsen af grundvandskvaliteten i forbindelse med genanvendelse af lettere forurenet jord. Specielt har Miljøstyrelsen ønsket en vurdering af, om det vil være forsvarligt at basere grundvandsbeskyttelsen alene på analyser af faststofindholdet af udvalgte forureningskomponenter i forbindelse med genanvendelse af lettere forurenet jord.
DHI har for Miljøstyrelsen gennemført en undersøgelse af ovenstående problemstillinger. I denne rapport beskrives de gennemførte aktiviteter og de opnåede resultater.
1.2 Formål
Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om anvendelsen af grænseværdier for faststofindhold i lettere forurenet jord af en række stoffer vil kunne give en tilstrækkelig sikkerhed for, at grundvandskvalitetskriterierne i en given afstand nedstrøms for genanvendelsesprojektet (for eksempel 0 m, 100 m hhv. 300 m) vil kunne overholdes. Undersøgelsen gennemføres på grundlag af eksisterende viden om sammenhængen mellem faststofindhold og stofudvaskning og med udgangspunkt i grænseværdier for faststofindhold, som er foreslået af Miljøstyrelsen.
Det skal vurderes, om det er nødvendigt at stille yderligere miljømæssige krav, og i givet fald foreslås, hvilke supplerende krav der bør stilles i regler om genanvendelse af jord. Kravene kan eksempelvis omfatte moniteringsprogrammer, dræn, infiltrationsbegrænsende overflader, areal-/afstandskrav, etc.
1.3 Metodik
1.3.1 Overordnet strategi
Hovedformålet med undersøgelsen er – som nævnt ovenfor – at vurdere, om der alene på grundlag af krav til faststofindholdet af forureningskomponenter i lettere forurenet jord kan sikres en tilstrækkelig miljøbeskyttelse i forbindelse med genanvendelse af jorden. Da der i denne sammenhæng alene fokuseres på risikoen for, at lettere forurenet jord, når den anvendes til forskellige formål og under forskellige forhold, vil kunne medføre en uacceptabel forurening af grundvand, må der nødvendigvis tages udgangspunkt i udvaskningen af potentielt forurenende stoffer fra jorden og den efterfølgende transport af disse fra et givet genanvendelsesprojekt til grundvandet under eller nedstrøms for dette. Når der på dette grundlag er opstillet krav til stofudvaskningen fra jord, som ønskes nyttiggjort til forskellige formål, undersøges det efterfølgende, om der for en given forureningskomponent kan findes en grænseværdi for faststofindholdet, som, hvis den ikke overskrides, kan sikre, at stofudvaskningskravene overholdes.
1.3.2 Krav til stofudvaskning fra lettere forurenet jord
For at sikre konsistens mellem reglerne for hhv. deponering og genanvendelse er de udvaskningsbaserede anvendelseskriterier for lettere forurenet jord fastlagt efter de samme overordnede principper, som er anvendt ved fastlæggelsen af grænseværdierne for deponering (se bilag 1). Her er der for givne scenarier etableret en kildestyrke (som funktion af tiden) for udvaskningen af udvalgte forureningskomponenter. Kildestyrken er sammenkoblet med modeller, som beskriver den efterfølgende transport af forureningskomponenterne gennem den umættede zone under anvendelsesprojektet og grundvandet nedstrøms for dette, samt den resulterende påvirkning af grundvandskvaliteten i et punkt (POC, point of compliance) i en bestemt afstand fra anvendelsesprojektets eller deponiets nedstrøms kant. Herved skabes der for en given komponent en relation mellem kildestyrken og grundvandskvaliteten (for eksempel den maksimale observerede koncentration) ved POC, og krav til maksimale koncentrationer i grundvandet ved POC kan derefter ved, at ”baglæns” beregning omsættes til krav til kildestyrken, som så igen via en model eller et scenarie (og nogle forenklinger) kan omregnes til resultatet af en udvaskningstest.
Med henblik på gennemførelse af sådanne beregninger for genanvendelse af lettere forurenet jord er der foretaget en række valg, herunder valg af de komponenter, som skal være omfattet af kriterierne. Af hensyn til den større sammenhæng (konsistens i forhold til anden lovgivning), er de samme forureningskomponenter inddraget, som indgår ved fastlæggelse af grænseværdier for deponering. Endvidere er der inddraget stoffer og stofgrupper, som de sjællandske amter tidligere har sat faststofværdier for i Sjællandvejledningen (Amterne på Sjælland, 2001).
Blandt de øvrige forhold, som der er taget stilling til, er følgende:
- På hvilken måde kvaliteten og ændringer i denne ved POC skal beregnes (en middel- eller maksimalværdi over hhv. dybde og tid)
- Indretning af genanvendelsesscenarierne, inklusive diverse restriktioner/krav
- Forudsætninger vedrørende klimatiske forhold (specielt nettoinfiltration)
- Indretning af de hydrogeologiske scenarier for umættet og mættet zone, herunder modelantagelser vedrørende porevolumen, dispersivitet, osv.
- Forudsætninger vedrørende, hvilke processer der skal tages hensyn til/forsøges taget hensyn til ved beregning af stoftransporten
En række af disse forhold er diskuteret i kapitel 2.
Arbejdet med fastsættelse af krav til stofudvaskningen kan føre til opstilling af specifikke krav til indretning og placering af genanvendelsesprojekter med lettere forurenet jord. Det kan overvejes, om der skal være mulighed for at graduere kvalitetskravet ved POC i forhold til en zonering af grundvandet, og om det eventuelt også skal omfatte marine overfladerecipienter (hvilket ikke nødvendigvis medfører en lempelse af kravene).
1.3.3 Krav til faststofindholdet af forureningskomponenter i lettere forurenet jord
Sideløbende med fastsættelsen af krav til stofudvaskningen er det undersøgt, om det er muligt at opstille krav til faststofindhold i jorden, som uden gennemførelse af en udvaskningstest vil sikre overholdelse af vandkvalitetskravene ved POC. Det skal understreges, at der ikke findes nogen generel direkte mekanistisk sammenhæng mellem faststofindholdet af især uorganiske komponenter og udvaskningen af disse. Hovedproblemet i denne sammenhæng er, at man ved bestemmelse af faststofindholdet i jorden af eksempelvis sporelementer, hvad enten dette bestemmes efter totaloplukning, eller, som det generelt er foreskrevet i danske regler for analysering af jord, efter partiel oplukning (DS 259), ikke nødvendigvis kan skelne mellem den del af sporelementindholdet, der er tilført som forurening (og som i nogen grad kan forventes at kunne udvaskes), og den del, som tilhører det naturlige baggrundsniveau (og som forventes i væsentligt mindre grad at kunne udvaskes). Det naturlige baggrundsniveau kan variere betydeligt afhængigt af lokalitet samt jordens sammensætning og egenskaber.
Som et empirisk grundlag for vurderingen af, om der eksisterer grænseværdier for faststofindhold af forureningskomponenter, under hvilke der med stor sandsynlighed ikke vil ske nogen overskridelse af de grænser for stofudvaskning, som fastlægges på det ovenfor nævnte grundlag, er der indsamlet datasæt, som omfatter undersøgelser af både faststofindhold og udvaskningsegenskaber af uorganiske og organiske komponenter for både uforurenede og forurenede jordtyper. Disse datasæt er præsenteret og diskuteret i kapitel 3.
Såfremt det besluttes at anvende sådanne generelle grænseværdier for faststofindhold i kommende regler for genanvendelse af lettere forurenet jord, vil det være hensigtsmæssigt samtidig at tillade en parallel anvendelse af de grænseværdier for stofudvaskning, som fastlæggelsen af de enkelte grænseværdier for faststofindhold er baseret på. Dette vil betyde, at man i tilfælde, hvor en eller flere af grænseværdierne for faststofindhold er overskredet, har muligheden for at teste for den egentlige risiko, som regelsættet er rettet imod, nemlig udvaskning (og efterfølgende transport) af forureningskomponenter.
Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.