Teknisk udvikling af chiller med CO2 som kølemiddel

5 Produktion af prototype

5.1 Produktionsgrundlag og produktion

Ud fra et grundlæggende PI-diagram for anlægget er det  egentlige design fastlagt. De enkelte komponenter er dimensioneret og endelig er anlægget tegnet op ved anvendelse af 3D-tegningsværkstøj.

Figur 8: Billedet viser designet af prototype chillere

Figur 8: Billedet viser designet af prototype chilleren

Figur 9: Prototypen er færdig og flyttes med truck

Figur 9: Prototypen er færdig og flyttes med truck

Fordelen ved anvendelse af 3D-værktøjer er at alle konstruktionsmæssige forhold kan vurderes og optimeres på tegnebrættet inden den endelige produktion. Således optimeres anlægget produktionsmæssigt, men også forhold som indretning i forhold til servicevenlighed, tilgængelighed af komponenter samt vægt og pladsforhold kan optimeres.

Ud fra 3D-layout dannes arbejdstegninger og styklister, således at hele produktionsforløbet køre helt problemfrit.

5.2 Konstruktionsgodkendelse

Der er gennemprojektet udarbejdet kontruktionsplaner og rør- og fittings-valg, således at anlæg gennem kan konstrueres i forhold til trykudstyrsdirektivet. Endvidere er hele konstruktionsgrundlaget i forhold til maskin- og trykudstyrsdirektivet udarbejdet.

Hvert anlæg kan nu godkendes i forhold til PED kategori IV modul G. Hver afsluttende trykprøvning overværes af Advansor’s bemyndiget organ og den endelig fremstillingsgodkendelse kan nu gives. Anlægget CE-mærkes i overensstemmelse med gældende regler.

Der ligger et meget stort stykke arbejde gemt på dette område. Arbejdet skal dog kun gennemføres én gang og nu kan Advansor uden store problemer producere anlæg med CO2.

 



Version 1.0 April 2009, © Miljøstyrelsen.