Forberedelser til REACH og udvikling af relevant kompetence inden for tekstilindustrien

Bilag F Eksempel på referat fra dialogmøde 2

Referat af besøg på Firmanavn d. 21/6-2007

Deltagere: Medarbejder1, Medarbejder2 og Lisbeth Frisenborg

Vi startede med at se på Firmanavn’s liste (XL). Lisbeth skal sende listen til Medarbejder1 og Medarbejder2, som så kontrollerer om vi har alle råvarer med eller der er noget der har ændret sig – Medarbejder2 markerer i kolonnen med ’x’ (for kontrolleret og er ok) eller ’ny’ (for nye tilføjede råvarer, der sættes nederst på listen) eller sletter udgåede råvarer.

Vi talte om de 5 svar fra råvareleverandørerne, som jo ikke gav os så meget.

Vi talte om produkterne uden CAS-nr. (de med gult markerede), som er problematiske, da vi jo ikke ved noget om dem. Medarbejder2 vil kontakte leverandørerne, for at få hjælp til at udfylde arket – og iøvrigt søge ’i skuffer’ for yderligere oplysninger.

Vi aftalte, at vi tales ved primo-medio september for at se, hvorlangt Medarbejder1’s arbejde med at finde cas.nos. er kommet – om vi skal screene det, der er fundet til september eller vi skal vente lidt længere på yderligere data.

Medarbejder1/Medarbejder2 sender XL-listen til Lisbeth, hvorefter den screenes igen.

Der er på nuværende tidspunkt flere råvarer, der var potentielt problematiske (markeret med rødt), som Medarbejder1/Medarbejder2 vil beregne indholdet i artiklerne for (grænsen er 0,1%). Oplysningerne tilføjes i første kolonne.

Vi talte om oplysningspligten ved indhold i artiklen på over 0,1%: Medarbejder1 og Medarbejder2 overvejer, hvad de synes er relevant at oplyse om for de enkelte råvarer ved at se på klassifikationen. Lisbeth fortalte, at PBT-stoffer sandsynligvis ville komme på listen, ligeledes R50/53-stoffer og for sundhed kun CMR kategori 1 og 2. Der skal naturligvis holdes øje med kandidatlisten, når den kommer om et par år.

Medarbejder1 spurgte om informationen (ved indhold over 0,1% i artiklen) skal gives hver gang eller kun ved første leverance. Det lovede Lisbeth at undersøge.

Vi talte om de MSDS DHI ikke har modtaget (se mail fra Gitte d. 28. marts 2007). Ved at fremsende dem får I ekstra sikkerhed, da jeg så også gennemgår dem.

Alt i alt bliver der følgende actions:

  • Lisbeth sender XL-arket på mandag
  • Medarbejder2 kontrollerer XL-arket (markeret med ’x’ og ’ny’)
  • Medarbejder1 skaffer flere CAS-nr.
  • Medarbejder1/Medarbejder2 sender listen til Lisbeth
  • Screening
  • Lisbeth sender det ny screenede XL-ark til Medarbejder1/Medarbejder2
  • Medarbejder1/Medarbejder2 beregner indholdet i artiklerne(grænsen er 0,1%) (kan foregå sideløbende med ovenstående)
  • Lisbeth undersøger Medarbejder1’s spørgsmål om hyppigheden af informationspligten

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.