Sammenfatning og konklusioner

En opdateret analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx

Dette er afrapporteringen vedrørende projektet "Opdatering af NOx rapport". Projektet har omfattet en opdatering af beregningsforudsætningerne for en række tiltag som blev analyseret i rapporterne:

Miljøstyrelsen: Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010, Hovedrapport, Miljøprojekt nr. 1104, 2006.
Miljøstyrelsen: Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion, Bilagsrapport, Arbejdsrapport nr. 21 fra Miljøstyrelsen, 2006.

Nedenfor er resultatet af opdateringen sammenfattet. Opdateringen har primært fokuseret på at vurdere reduktionspotentiale som de direkte omkostninger ved hvert tiltag.

Tabel 0-1 Oversigt - opdatering af tiltag

Tiltag og navn	Resultat
Fuld og delvis boostning af kulfyrede blokke på kraftværker med naturgas	Disse tiltag vurderes ikke længere at være relevante. Alle kraftværker vil inden 2015 have de-NOx og det betyder lavere emissioner end boostning ville have medført.
SCR på gasmotorer i kraftvarmesektoren	Oplysninger opdateret med reduktionspotentiale og omkostninger. Der er ikke sket væsentlige ændringer i forhold til 2006 rapporten, dog er NOx omkostningen lidt højere forbi udnyttelsesgraden vurderes at være lavere end forudsat i 2006 rapporten.
Bedre styring af gasmotorer i kraftvarmesektoren	Oplysninger opdateret med reduktionspotentiale og omkostninger. Beregningsforudsætningerne er ændret og NOx reduktionsomkostningen er noget mindre end 2006 rapporten.
Reburning og advanced reburning på kul, halm og træflis	Da alle anlæg vil blive forsynet med de-NOx anlæg er andre teknologier som fx reburning ikke længere relevante. Data indsamlet og præsenteret.
Lav-NOx brændere i fjernvarmesektoren	Oplysninger opdateret med reduktionspotentiale og omkostninger. Der er ikke sket væsentlige ændringer i forhold til 2006 rapporten, dog er NOx omkostningen for oliefyrede kedler øget baseret på en ændret forudsætning om udnyttelsesgraden af kedlerne.
Udskiftning til lav-NOx brændere på bestående kedler i industrien	Tiltaget er blevet opdateret. Investeringsomkostningen skønnes at være noget højere, hvilket sammen med andre mindre justeringer fører til at NOx omkostningen noget højere end i 2006 beregningen.
1 SCR på tunge køretøjer 2 Fremrykning af EURO 6 normer for tunge køretøjer 3 SCR på traktorer og mejetærskere	Der er gennemført en opdatering for disse tiltag. Det er generelt en række mindre justeringer af input data og forudsætninger.
Olie Gas offshore	Små justeringer af reduktionspotentialet samt af antallet af dage hvor en beboelsesrig er nødvendig, hvilket reducerer omkostningen til selve udskiftningen.
Yderligere tekniske reduktionsmuligheder	Opdatering er gennemført ved tilføjelser under de enkelte områder. Helt generelt kan SCR anvendes på stort set alle typer af anlæg. SCR kan reducere NOx med op til 90 %. På de største kraftværker er SCR allerede indført. Det vurderes i princippet muligt at reducere yderligere ved udbygning eller ændret drift af SCR anlæggene.
Gennemgang af de 25 største industrielle og energimæssige emittenter	Opdateringen er kun gennemført på et generelt niveau. Det har ikke været muligt at gennemgå alle de store punktkilder og give en individuel analyse. Se Kapital 2 hvor de store kraftværker er behandlet, samt kapitel 4 omhandlede 6 store forbrændingsanlæg og endelig Kapitel 5 som indeholder en kort status for 3 store industrikilder.
Yderligere reduktionsmuligheder: Decentrale kraftvarmeværker	Se afsnit 3.4 for nærmere detaljer. Der kan være et potentiale i indførelse af SCR dog afhænger det af individuelle forhold, f.eks. brændselstype. Fremrykket udskiftning af gamle gasmotorer kan være et alternativ til ændret styring af gasmotorer.
Yderligere reduktionsmuligheder: Teglværker	Mulighederne for reduktion på teglværkerne er undersøgt. Det er stort set ikke noget potentiale.
Yderligere reduktionsmuligheder: Industriens energianlæg	Jf. ovenfor kan der i princippet indføres SCR på de fleste anlæg. Omkostninger og reduktionspotentiale kan vanskeligt vurderes uden en mere detaljeret analyse da specifikke variationer anlæggene imellem signifikant påvirker omkostningsoverslag.
Andre lande	Der er lavet en beskrivelse af forskellige EU-landes og Norges tiltag. De nationale programmer under NEC er dog ikke af en form, hvor de detaljerede tekniske muligheder kan belyses.

Opdateringen af de forskellige tiltag har som tabellen ovenfor viser resulteret i primært følgende:

En række tiltag fra 2006 analysen som for eksempel boosting og reburning på kraftværker og andre store punktkilder vurderes ikke længere at være relevante.
Der er gennemført mindre justeringer af forudsætninger for tiltag indenfor industrien, kraftvarmesektoren, mobile kilder og offshore.
Yderligere tiltag omfatter primært anvendelse af SNCR og SCR. For de fleste kilder til NO_x emission kan disse teknologier anvendes, hvilket allerede sker i betydeligt omfang. Der er et potentiale i at øge NO_x reduktionen ved øget tilsætning af ammoniak (SNCR) eller ved hyppigere udskiftning af katalysator lag (SCR). Dette er bl.a. relevant på affaldsforbrændingsanlæg.

Den samfundsøkonomiske analyse af tiltagene belyser de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved de enkelte tiltag. I analysen er medtaget de tiltag der er beskrevet i tabel 0-1, samt optimering vha. SCR og SNCR i affaldsforbrændingsanlæg. Figur 0-1 giver en grafisk fremstilling af tiltagene, rangordnet i forhold til deres velfærdsøkonomiske skyggepris. Den stiplede linje angiver miljøprisen, dvs. skadesomkostninger per kg NOx, som er 52 kr. per kg.

Figur 0-1 Tiltag rangordnet efter velfærdsøkonomisk skyggepris

Figur 0-1 Tiltag rangordnet efter velfærdsøkonomisk skyggepris

De tiltag der i figuren har en skyggepris på under miljøprisen giver et velfærdsøkonomisk overskud. Disse tiltag er:

Bedre styring af gasmotorer på kraftvarmeværker
Optimering af SNCR i affaldsforbrændingsanlæg
Udskiftning af brænderne i de oliefyrede kedler i industrien og på kraftvarmeværkerne.

Tiltagene i kraftvarmeværkerne og industrien medfører samlet set en NOx reduktion på ca. 3300 tons årligt, og et velfærdsøkonomisk overskud på godt 1.4 mia.kr. i nutidsværdi. Tiltagene belaster forskellige sektorer i samfundet. Erhvervslivet får årlige udgifter på 3 mill.kr. og staten får udgifter på 12 mill.kr. om året pga. mistede skatteindtægter. Der ud over er der et potentiale for NOx reduktioner igennem optimering af SNCR indenfor affaldssektoren. Potentialet og omkostningerne for hvert enkelt affaldsforbrændingsanlæg er dog ikke beregnet i denne rapport.

Der er udført en række følsomhedsanalyser, for at teste om resultaterne er robuste overfor ændringer i de væsentligste forudsætninger i beregningerne. Disse viser, at resultaterne er robuste overfor ændringer i rentesats, nettoafgiftsfaktoren, samt el-, gas- og oliepriser. Hvis investeringerne kan gennemføres til lavere priser, vil det betyde, at flere tiltag bliver rentable. Fastsættes miljøprisen lavere end det er gjort her, er der omvendt færre tiltag der vil være rentable.

I 2006 rapporten var der flere af tiltagene, der var rentable, men dette skyldtes antagelsen om en højere miljøpris på NOx. Der er dog nogle af de tiltag der var rentable i 2006-rapporten, som stadig er rentable. Dette gælder bedre styring af gasmotorer på kraftvarmeværker og udskiftning til lav-NOx brændere i oliefyrede kedler i industrien. Til forskel fra 2006-rapporten er det nu rentabelt også at udskifte til lav-NOx brændere på oliekedler i kraftvarmeværkerne. Desuden peges der på, at der kan være et potentiale for rentable NOx reduktioner i affaldsforbrændingsanlæg.