| Forside | | Indhold | | Forrige |

Konsekvenser af REACH for elektronikvirksomheder – krav til downstream brug af præparater og fremstilling af artikler

Bilag B REACH og elektronikindustrien - Et casestudie i projektet

Konsekvenser af REACH for elektronik-
virksomheder – krav til downstream brug af
præparater¹ og fremstilling af artikler

Introduktion

Projektet, der var finansieret med støtte fra Miljøstyrelsens Virksomhedsordning, blev udført i perioden oktober 2006 – marts 2008 af ITEK², DHI og seks elektronikvirksomheder:

Bang & Olufsen A/S
BB Electronics a/s
Dantrafo Horsens A/S
GPV Group A/S
Grundfos A/S
OFS Fitel Denmark ApS

Projektets aktiviteter og generelle resultater er beskrevet i en projektrapport, som offentliggøres af Miljøstyrelsen. Det foreliggende dokument indeholder resultater fra et af projektets casestudier.

De deltagende virksomheder er alle artikelproducenter under REACH. Formålet med casen var at give en dybere indsigt i konsekvenserne af REACH for en artikelproducerende virksomhed.

Casens elementer

Casen blev bygget op omkring en fiktiv artikel, hvor fem artikelproducerende virksomheder bidrog med forskellige fiktive artikler. Virksomhederne indgik i en forsyningskæde, som skitseret i figur 1, og havde brug for at kommunikere indbyrdes under gennemførelse af casen.

Figur 1 Casens forsyningskæde med de fem virksomheder. Virksomhederne anvendte råvarer fra adskillige andre leverandører (L) af kemiske stoffer, kemiske produkter og artikler i produktionen af den fiktive artikel.

Casestudiets slutprodukt var telefonen BeoCom XX, som vi forestillede os fremstillet af Bang og Olufsen A/S. Telefonen bestod primært af plastik og blev sammensat af bund, tastatur, drejehjul, kugleleje, displayglas og bagpartí af plastik. I telefonen blev der indsat et bestykket printkort fremstillet af BB Electronics a/s. Det bestykkede printkort indeholdt flere forskellige elektroniske komponenter, deriblandt en transformator fra Dantrafo Horsens A/S og en optisk fiber fra OFS Fitel Denmark ApS. Komponenterne blev monteret på et superprint fra GPV Group A/S. Løst i telefonen blev også placeret en højttaler bag dæmpeskum, en højtalerenhed bag metalgitter og en mikrofon i gummiholdere. Endelig indeholdt telefonen ladeterminatorer og zebragummi, som skulle fungere som ledere samt back-light i plastik og et display i glas.

Figur 2 Casens slutprodukt var den fiktive telefon BeoCom XX

Processen

Den enkelte virksomheds arbejde var først og fremmest koncentreret om virksomhedens eget bidrag til den fiktive telefon.

Processen indeholdt følgende aktiviteter:

• Kortlægning af indkøbte råvarer
• Kommunikation internt og eksternt
• Kemiske stoffer i den fiktive artikel

Kortlægning af indkøbte råvarer

Kemiske stoffer og produkter

Virksomhederne anvendte forskellige metoder og værktøjer i deres kortlægningsproces. Et af de anvendte værktøjer var udformet i Microsoft Excel. Virksomheden kunne her angive kemikaliets identitet, indholdsstoffer, forbrugsmængde pr. år, hvorvidt råvaren bliver en del af en artikel, om virksomheden importerer råvaren, om der findes alternative råvarer osv. Alt sammen informationer som er nødvendige for at afklare en virksomheds roller, forpligtigelser og strategi for implementeringen af REACH.

Et udsnit af resultatet fra kortlægning af råvarer, som indgik i produktionen af casens transformator, er vist i tabel 1. Råvaren Loctite 270 blev brugt til limning af transformatorens kerne, mens SiKaForce 7311 L45 blev brugt i indstøbningsprocessen. Begge råvarer blev en del af den færdige transformator. Ved hjælp af sikkerhedsdatabladene for de to råvarer kunne der identificeres tre klassificerede stoffer i Loctite 270 og et klassificeret stof i SiKaForce 7311 L45. En gennemgang af lister over CMR³_1-2-stoffer, PBT-⁴/vPvB⁵-stoffer og hormonforstyrrende stoffer viste, at et af de identificerede stoffer – solventnaphtha – er et CMR_1-2-stof. Solventnaphtha hører dermed til i gruppen af særligt problematiske stoffer, som kan blive inkluderet på kandidatlisten over mulige godkendelsespligtige stoffer.

Kortlægningen af kemikalier viste, at flere af virksomhederne importerede et eller flere kemikalier fra lande uden for EU. Den importerede stofmængde var dog i flere tilfælde mindre end 1 t/år og dermed under grænsen for kravet om registrering.

På baggrund af kemikaliekortlægningen foretaget i relation til casen kunne det konkluderes, at virksomhederne alle var industrielle brugere af kemikalier, og at mindst én af virksomhederne var importør af stoffer i en mængde, der kræver registrering.

De primære REACH-forpligtigelser for casens virksomheder, som følge af de identificerede roller, er beskrevet til sidst i dette bilag.

Tabel 1 Eksempel på resultatet fra kortlægningen af kemikalier anvendt i produktionen af casens transformator på Dantrafo Horsens A/S

Artikler

Ingen af de indkøbte artikler, som virksomhederne anvendte i casen, indeholdt stoffer med en tilsigtet frigivelse. Kortlægningsarbejdet for artikler kunne derfor koncentreres om identifikation af de forskellige artikeltyper og indholdsstoffer af en art, som vil kunne blive inkluderet i Kemikalieagenturets kandidatliste over mulige godkendelsespligtige stoffer.

Kortlægningen viste, at antallet af forskellige indkøbte artikler anvendt i produktionen af en artikel kan overstige 1000. For eksempel viste opgørelsen på Dantrafo Horsens A/S, at virksomheden anvendte 1000-1600 komponenter til produktionen af transformatoren (figur 3). Det betyder, at virksomheden har mindst 1000 komponenter, som den skal forholde sig til for at kunne vurdere sine forpligtigelser som artikelproducent. Indeholder en af disse komponenter et kandidatlistestof, som vil resultere i en koncentration af stoffet på mere end 0,1 vægt-% i den færdige transformator, skal Dantrafo Horsens A/S informere sine kunder. Forekommer det samme kandidatlistestof i flere af de anvendte komponenter eller bliver det tilsat under produktionen på Dantrafo Horsens A/S, f.eks. i form af en lim, skal mængderne adderes, inden vægtprocenten beregnes i transformatoren (European Chemicals Bureau 2006)⁶.

Figur 3 Antallet af forskellige indkøbte artikler i en transformator kan overstige 1000

Dantrafo Horsens A/S var ikke i besiddelse af oplysninger om de indkøbte artiklers indholdsstoffer. For at få viden om et indhold af potentielle problematiske stoffer var det derfor nødvendigt at sætte en kommunikationsproces i gang med leverandørerne⁷.

Kommunikation internt og eksternt

Projektdeltagerne kom hovedsageligt fra virksomhedernes miljøafdelinger. I den første fase af kortlægningen kommunikerede miljømedarbejderne internt med andre afdelinger i deres virksomhed for at fremskaffe oplysninger om de kemiske stoffer og produkter, artikler, leverandører osv. Arbejdet med casen viste nødvendigheden af et tværorganisatorisk arbejde for at kunne løfte den opgave, det er at implementere REACH i en virksomhed. I en af de mindre virksomheder var den miljøansvarlige dog også ansvarlig for produktionen, og den nødvendige interne kommunikation var derfor begrænset.

Kortlægningen indeholdt en identifikation af kritiske råvarer. En kritisk råvare kan f.eks. være en råvare som SiKaForce 7311 L45, der indeholder et potentielt godkendelsespligtigt stof som solventnaphtha. Det kan også være et kemikalie, der importeres, og hvor der ikke er en alternativ leverandør i EU. Det er vigtigt at få sat en kommunikation i gang med leverandøren af et kritisk kemikalie for at undersøge, hvordan han forholder sig til REACH. Et kemisk stof, der er registreringspligtigt, må kun anvendes, købes eller markedsføres efter registreringsfristen, hvis det er registreret. Det bør derfor afklares, hvem der har registreringspligten, og om registranten vil inkludere f.eks. en elektronikvirksomheds anvendelse af det pågældende stof i et eventuelt eksponeringsscenarie, hvis registranten opfylder de kriterier, der gør at han har pligt til at udarbejde et sådant i forbindelse med en kemikaliesikkerhedsvurdering.

Udsendelse af breve og spørgeskemaer

Flere af virksomhederne udsendte breve med spørgeskemaer til udvalgte leverandører af både kemikalier og artikler. Spørgeskemaerne var udformet som afkrydsningsskemaer med få konkrete spørgsmål til præregistrering, registrering og indholdet af særligt problematiske stoffer.

Hovedformålet med udsendelsen af brevene var at få en tilkendegivelse fra leverandørerne af, om de vil leve op til deres forpligtigelser under REACH. Et andet formål var at skabe opmærksomhed om REACH og få etableret en kontakt til leverandøren, som kunne danne basis for et fremtidigt samarbejde.

En virksomhed, der sendte spørgeskemaer til ti leverandører, fik fem svar tilbage efter ca. 2 måneder. Men kun to gav en klar tilkendegivelse af, at de kendte deres forpligtigelser i forhold til REACH. To af de kontaktede leverandører svarede telefonisk. De henviste til, at de var underleverandører og havde sendt spørgeskemaerne videre til deres leverandører. Det var i flere tilfælde svært at overbevise underleverandørerne om, at de kemiske stoffer skulle registreres, og at de kunne være forpligtigede til at sende udvidede sikkerhedsdatablade i fremtiden⁸.

En anden virksomhed fik svar tilbage på seks af deres i alt syv henvendelser til leverandører af kemikalier og artikler inden for ca. 2 måneder. I de fleste tilfælde meddelte leverandøren, at han ville påtage sig alle forpligtigelser i forbindelse med præregistrering og registrering.

Den generelle oplevelse for hovedparten af virksomhederne var, at den eksterne kommunikation var overordentlig vanskelig. En væsentlig årsag var uvidenhed om REACH og de nye forpligtigelser især blandt artikelleverandører. Tidspunktet – medio 2007 - for påbegyndelsen af kommunikationsprocessen kan også have indvirket på interessen og opmærksomheden hos artikelleverandørerne. Kandidatlisten, som udløser artikelleverandørernes forpligtigelser under REACH, var ikke publiceret og kunne tidligst forventes på Kemikalieagenturets hjemmeside i efteråret 2008.

En nærmere analyse af kommunikationserfaringerne viste, at det primært var producenter af rene kemiske stoffer og større producenter af kemiske produkter, som responderede hurtigt. Når agenten eller underleverandøren var placeret langt nede i forsyningskæden, var det straks vanskeligere at få kommunikationsprocessen i gang.

Et møde med en leverandør

En af de deltagende virksomheder importerede et kemisk produkt, som var essentielt for produktionen af deres komponent til den fiktive artikel. Leverandørens sikkerhedsdatablad indeholdt ikke den eksakte sammensætning af produktet, og henvendelser til leverandøren viste, at han ikke var interesseret i at oplyse sammensætningen. Virksomheden så derfor følgende mulige scenarier:

1. at skifte til en ny leverandør, som er villig til at give oplysninger. Dette blev dog fundet at være en uholdbar løsning, da det rent produktionsteknisk og økonomisk er ude af proportioner
2. at udarbejde den nødvendige dokumentation selv
3. at leverandøren etablerer en enerepræsentant, så virksomheden kan få den nødvendige dokumentation, uden at leverandøren skal videregive fortrolige oplysninger.

Kort efter opstilling af disse scenarier fik virksomheden besøg af en repræsentant fra det amerikanske firma. De gik til mødet med nedenstående strategi:

1. at skabe en god dialog for at få det bedste udgangspunkt for fremtidigt samarbejde
2. at få kendskab til deres viden om REACH’s eksistens
3. at få oplysninger om deres villighed til at tage aktiv del i arbejdet med REACH, eller om de blot ville vælge at levere informationer, så virksomheden selv kunne foretage registreringen

Det viste sig, at leverandøren var klar over, at der var forpligtelser forbundet med REACH, og at de havde overvejelser om at etablere en enerepræsentant i EU.

Kommunikation i forsyningskæden om problematiske stoffer i artikler

Hvordan skal oplysninger om et kandidatlistestof i en elektronisk artikel kommunikeres videre i forsyningskæden, som leverandøren er forpligtiget til, når stofkoncentration i artiklen overstiger 0,1 vægt-%? Det var et af de spørgsmål, som blev aktuelle under arbejdet med den fiktive artikel.

Leverandøren skal som minimum oplyse navnet på det pågældende stof og er også forpligtiget til at skaffe de informationer, der er nødvendige for, at artiklen kan anvendes sikkert, dvs. uden risiko for mennesker og miljø.

REACH specificerer ikke et format for levering af disse oplysninger. Den tekniske vejledning fra EU-kommissionen til artikelproducenter og -importører nævner, at informationer kan videregives via allerede eksisterende metoder, f.eks. tekniske brugsanvisninger og papirlabels.

GPV Group A/S, der i casen leverede et superprint, bekræfter allerede i dag over for deres kunder, at et leveret produkt, dvs. en artikel, overholder kundens kravspecifikationer. Bekræftelsen foregår skriftligt gennem et Certificate of Conformance (COC). Det ville være hensigtsmæssigt for virksomheden at benytte det eksisterende COC til at bekræfte over for kunden, at en elektronisk artikel ikke indeholder kandidatlistestoffer. Hvis artiklen indeholder et kandidatlistestof, kan COC ligeledes anvendes til at viderebringe de relevante informationer.

Bang & Olufsen A/S, der i sidste ende var modtager af det bestykkede print i den fiktive case, mente, at en erklæring i et COC, om at et print ikke indeholdt kandidatlistestoffer ville være tilstrækkelig. Samtidig kunne virksomheder indgå kontraktlige aftaler med deres leverandører om, at deres artikler lever op til enhver gældende lovgivning inklusiv REACH.

Kemiske stoffer i den fiktive artikel

Printet

GPV Group A/S beregnede koncentrationen af samtlige klassificerede stoffer og/eller produkter i casens superprint (tabel 3). Koncentrationerne blev beregnet teoretisk med udgangspunkt i de stofmængder, der indgik i fremstillingsprocessen. Der blev således ikke taget hensyn til, at der var stoffer, som kunne fordampe under processen. Stofkoncentrationerne blev opgjort i procent af superprintets totalvægt.

En opgørelse over samtlige stofmængder i en artikel, som den der er gennemført for superprintet, er ikke et krav i henhold til REACH. For GPV Group A/S viste den gennemførte opgørelse sig imidlertid anvendelig i forbindelse med en kundehenvendelse, om indholdet af specifikke stoffer i virksomhedens print.

Det fremgår af tabel 3, at der i fremstillingen af superprintet indgik en fotoindikator, som er klassificeret som miljøfarligt med R50/53-sætningen. Stoffer med R50/53 er under vurdering for eventuelle PBT eller vPvB egenskaber i EU (http://ecb.jrc.it). Fotoindikatoren er dermed et potentielt kandidatlistestof. Koncentrationen i superprintet var dog meget mindre end 0,1 vægt-%. GPV Group A/S ville derfor hverken være forpligtiget til at foretage en anmeldelse til Kemikalieagenturet eller levere oplysninger om stoffet ned igennem forsyningskæden⁹.

Tabel 3 Stofmængder og -koncentrationer i superprint produceret af GPV Group A/S

Klik her for at se Tabel 3

Transformatoren

Det årlige forbrug af solventnaphtha til fremstilling af transformatoren blev beregnet til 30 kg. I casen blev der produceret 839 tons transformatorer pr. år, hvilket svarer til et gennemsnitligt forbrug på 0,036 kg solventnaphtha pr. ton transformator. Koncentrationen af dette CMR_1-2-stof udgjorde dermed ca. 0,004 vægt-% af transformatorens samlede vægt. Denne koncentration er meget mindre end grænsen på de 0,1 vægt-% for videregivelse af information til den næste kunde i forsyningskæden. Heller ikke Dantrafo Horsens A/S ville derfor være forpligtiget til at anmelde eller levere oplysninger om stoffet ned igennem forsyningskæden.¹⁰¹¹

Den optiske fiber

Det blev ikke identificeret potentielle særligt problematiske stoffer i casens optiske fiber fra OFS Fitel Denmark ApS.

Det bestykkede print

Transformatoren, den optiske fiber og de øvrige elektroniske komponenter blev monteret på det trykte kredsløb på superprintet fra GPV Group A/S. Monteringen foregik ved brug af ”Surface Mounting Technology” (SMT) på BB Electronics a/s. Komponenterne blev overflademonteret ved brug af loddepasta og efterfølgende opvarmning. Kemikalieforbruget i monteringsprocessen blev ikke endeligt opgjort under arbejdet med casen. Der foreligger derfor ikke oplysninger om, hvorvidt der blev tilført stoffer under monteringsprocessen, som kan falde under kategorien særligt problematiske stoffer under REACH.

Det bestykkede print, der blev leveret til monteret i telefonen på Bang & Olufsen A/S, havde en vægt på 29 g.

Den fiktive telefon

Kortlægningsarbejdet på Bang & Olufsen A/S havde vist, at der ikke blev anvendt kemikalier til selve montagen af telefonen. Eventuelle særligt problematiske stoffer skulle derfor søges enten i de materialer f.eks. plast, gummi og farve, som telefonen var fremstillet af, eller i de elektroniske komponenter, som indgik i telefonen.

Med udgangspunkt i styklisten for telefonen og den tilhørende materialeliste, blev der indsamlet oplysninger om kemiske stoffer fra sikkerhedsdatablade og materialedeklarationer. Der blev også rettet henvendelse til de leverandører, der deltog i casestudiet. På baggrund af de indhentede oplysninger om kemikalier og artikler leveret til den fiktive telefon blev der ikke fundet potentielle særligt problematiske stoffer i et indhold over 0,1 vægt-%. Den færdigsamlede telefon vejede 200 g.

Konklusion

Arbejdet med den fælles case, hvor fem elektronikvirksomheder indgik i samme forsyningskæder, viste sig som et nyttigt redskab til afklaring af de krav og udfordringer, som elektronikvirksomheder vil møde under implementeringen af REACH.

Casen viste, at de deltagende artikelproducenter alle havde rollen som industriel bruger af kemikalier i forhold til casen. Flere af virksomhederne var også artikelimportører. Mindst en enkelt af virksomhederne ville også kunne få rollen som registrant, idet virksomheden var importør af kemiske stoffer i mængder over 1 t/år. Kommunikation med den amerikanske leverandør af det kemiske produkt viste imidlertid, at leverandøren havde planer om at etablere en enerepræsentant i EU, som kunne overtage registreringsforpligtigelsen.

Kemikaliekortlægningen muliggjorde beregning af stofkoncentrationer i casens superprint og transformator. Screening for potentielle særligt problematiske stoffer viste, at der også blev anvendt stoffer i denne kategori. Koncentrationen af de identificerede stoffer i superprintet og transformatoren var dog under 0,1 vægt-%, og virksomhederne ville derfor hverken være forpligtigede til at levere information ned gennem forsyningskæden eller anmelde stoffet til Kemikalieagenturet¹². Det skal bemærkes, at anvendelsen af et særligt problematisk stof til produktion af en artikel kan blive underlagt krav om en godkendelse.

Generelt opfattede virksomhederne ikke kemikaliekortlægningen som den vanskeligste del af forberedelsesarbejdet til REACH. Det var indsamling af oplysninger om de mange forskellige komponenter og dermed artikeldele som ofte bruges i produktionen af en artikel, som de vurderede som den største udfordring.

Fremskaffelsen af de nødvendige oplysninger krævede en velfungerende intern kommunikation i virksomhederne. Flere af virksomhederne har derfor arbejdet med etablering af REACH-projektgrupper for at kunne håndtere implementeringen af REACH i virksomheden fremover.

Udsendelse af breve og afkrydsningsskemaer til udvalgte leverandører viste, at det især var vanskeligt at få en kommunikation i gang med artikelleverandører. Flere artikelleverandører var uvidende om, at de kunne få forpligtigelser under REACH. Tidspunktet for påbegyndelsen af kommunikationsprocessen medio 2007 kan også have indvirket på forløbet. På dette tidspunkt var der endnu langt tid til Kemikalieagenturets frist den 1. juni 2009 for publicering af kandidatlisten over mulige godkendelsespligtige stoffer, som udløser artikelleverandørernes forpligtigelser under REACH.

Under arbejdet med casen fremkom der forslag om at anvende et Certificate of Conformance (COC) til at bekræfte, at en elektronisk artikel ikke indeholder kandidatlistestoffer. Det blev også forslået, at virksomhederne indgår kontraktlige aftaler med deres leverandører om, at leverede artikler lever op til enhver gældende lovgivning inklusiv REACH.

De primære REACH-forpligtigelser for casens virksomheder

Artikelleverandør, -producent og -importør

Virksomheder, der producerer og importerer artikler herunder elektronikartikler, kan være omfattet af forpligtigelser til at registrere, til at anmelde og til at videregive oplysninger om kemiske stoffer, der er indeholdt i deres artikler:

• Registreringspligten gælder, når den totale mængde af et kemisk stof med tilsigtet frigivelse fra deres artikler overstiger 1 t/år.
• Anmeldelsespligten gælder fra 1. juni 2011 for særligt problematiske stoffer, som er til stede i en koncentration på mere end 0,1 vægt-%, når den totale mængde af stoffet i disse artikler samtidig overstiger 1 t/år. De omfattede stoffer vil være inkluderet på en kandidatliste over mulige godkendelsespligtige stoffer. En kandidatliste vil blive publiceret på kemikalieagenturets hjemmeside inden 1.juni 2009.

Enhver leverandør af en artikel, som indeholder et særligt problematisk stof, der er optaget på kandidatlisten til godkendesesordningen i en koncentration på mere end 0,1 vægt-%:

• Skal forsyne modtageren af artiklen med tilstrækkelig information for at muliggøre sikker anvendelse af artiklen. Denne informationspligt er ikke betinget af den totale mængde af det farlige stof i virksomhedens artikler.
• Skal på anmodning fra en forbruger levere tilstrækkelig information til forbrugeren for at muliggøre sikker anvendelse af artiklen. Disse oplysninger skal leveres gratis inden for 45 dage¹³.

Artikelproducent og industriel bruger af kemikalier

Både artikelproducenter og industrielle brugere af kemikalier er downstream-brugere under REACH. Virksomhederne med disse roller skal sikre sig, at deres anvendelse af et kemikalie er omfattet af et medfølgende sikkerhedsdatablad og et eventuelt eksponeringsscenarium samt kontrollere risici som beskrevet i sikkerhedsdatablad og eksponeringsscenarie.

Importør af kemikalier

Virksomheder, der importerer et kemisk stof fra lande udenfor EU, skal registrere stoffet, når den importerede mængde er på 1 ton eller mere om året. Det gælder uanset om stoffer importeres som rent stof, som en del af et kemisk produkt. Herudover gælder det også, hvis stoffet importeres i en artikel , hvorfra der sker tilsigtet frigivelse af stoffet. Er den importerede mængde 10 tons pr. år og derover, skal virksomheden også udarbejde en kemikaliesikkerhedsrapport.

Referencer

European Chemicals Bureau (2006): Draft Technical Guidance Document on requirements for substances in articles. Reach Implementation Project 3.8.

[1] I den danske berigtigede oversættelse af REACH forordningen bruges udtrykket ”kemiske produkter” om en blanding af kemiske stoffer. I tidligere lovgivning blev udtrykket ’præparater’ anvendt.

[2] ITEK er Dansk Industris branchefællesskab for IT, tele, elektronik og kommunikation.

[3] CMR1-2: Carcinogent (kræftfremkaldende), Mutagent (skadeligt for arveanlæggene), Reproduktionstoksisk (skadeligt for forplantningen) i kategori 1 og 2

[4] PBT: Persistent, Bioakkumulerbart, Toksisk

[5] vPvB: meget Persistent, meget Bioakkumulerbart

[6] Bemærk at denne vurdering ikke tager hensyn til, at Danmark og 5 andre lande har en særlig tolkning af hvordan de 0,1 % skal beregnes. Det har været dansk holdning, at oplysninger skal videregives, hvis koncentrationen er over 0,1 % i de enkelte dele, når der er tale om komplekse artikler, som f.eks. elektronik. - se Kemikalieagenturets hjemmeside: http://guidance.echa.europa.eu/guidance_en.htm). Det forventes at kemikalieagenturet i efteråret 2009 vil offentliggøre en opdateret vejledning om stoffer i artikler, som sandsynligvis vil behandle dette emne.

[7] Bemærk at alle artikel-leverandører nu har pligt til at levere oplysninger om indholdet af stoffer fra kandidatlisten i artiklerne, men at tolkningen af, hvordan de 0,1 % skal beregnes, varierer mellem medlemslandene. Se fodnote 6.

[8] Et udvidet sikkerhedsdatablad er et sikkerhedsdatablad med et eller flere eksponeringsscenarier vedlagt som bilag.

[9] Se korrektion i fodnote 6.

[10] Se korrektion i fodnote 6.

[11] Det skal bemærkes, at anvendelse af et kandidatlistestof, der inkluderes i Bilag XIV under REACH, kræver en godkendelse af Kemikalieagenturet. Det gælder også for anvendelsen af et sådant stof til produktion af artikler

[12] Se korrektion i fodnote 6

[13] Læs mere om informationspligten i Kemikalieagenturets vejledning om stoffer i artikler: http://guidance.echa.europa.eu/docs/guidance_document/articles_en.htm?time=1243500445. Læs også om Danmarks og andre landes tolkning af reglerne. http://guidance.echa.europa.eu/docs/guidance_document/dissenting_en.pdf. Bemærk at der forventes en ny vejledning fra kemikalieagenturet om stoffer i artikler i efteråret 2009.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.