Sammenfatning

Analyse af danske styrkepositioner inden for teknologier, der kan føre til substitution af kemikalier

Regeringen har i sin handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi fra 2007 formuleret en række pejlemærker for den fremtidige indsats. Et af disse pejlemærker er, at der skal mere fokus på virksomheder og iværksættere; og indsatsen skal tage afsæt i de danske styrkepositioner - dvs. områder, hvor danske miljøvirksomheder har bevist, at de har forudsætninger for at være blandt de bedste i verden.

Formålet med denne rapport er:

at identificere og beskrive eksisterende og mulige fremtidige danske erhvervsmæssige styrkepositioner inden for teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier, og
at afdække barrierer for udnyttelse af styrkepositionerne og komme med forslag til, hvad der kan gøres for at fremme erhvervsudviklingen på området.

I dag markedsføres over 30.000 kemiske stoffer i EU i mængder over 1 ton. Derudover produceres og forbruges mere end 100.000 kemiske mellemprodukter. En række af de kemikalier, som vi anvender i dag, har uønskede virkninger på miljøet og flere af stofferne kan øge risikoen for eksempelvis kræft, nedsat forplantningsevne og allergi. Der er derfor et stort miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv i at udvikle miljøeffektive produkter og teknologier, således at brugen af de problematiske stoffer begrænses mest muligt. Det vurderes, at der er tale om et område, hvor det fremtidige globale marked er stort, og hvor der fortsat er store udfordringer i form af at finde miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige alternative løsninger, der kan reducere brugen af de problematiske stoffer.

Danske virksomheder er på en række områder langt fremme med udviklingen af alternativer til problematiske kemikalier, og der er globalt et meget væsentligt potentiale for miljøforbedringer, hvis disse alternativer udbredes gennem eksport af miljøforbedrede produkter og teknikker.

Nærværende undersøgelse er en opfølgning på, og udbygning af, en undersøgelse udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse (FORA) fra 2006, som bl.a. identificerede en dansk kemikalieklynge bestående af 54 virksomheder. Den identificerede klynge bestod af virksomheder inden for det traditionelle kemikalieområde og virksomheder inden for området for industriel bioteknologi.

Det traditionelle kemikalieområde omfatter virksomheder der producer kemiske produkter. Det drejer sig dels om virksomheder der producerer basisråvarer (industrikemikalier, opløsningsmidler, plastmonomerer og compounds, aktivstoffer til plantebeskyttelsesmidler, m.v.), dels om virksomheder der producerer sammensatte kemiske produkter som maling/lak, fugemasser, plastprodukter, gummiprodukter, rengøringsmidler samt parfume og toiletartikler. Produktion og udvikling af basisråvarer foregår primært hos en mindre gruppe af store internationale kemikaliekoncerner, hvoraf ingen ligger i Danmark. Danske virksomheder har således generelt ikke en markant position inden for denne del af det traditionelle kemikalieområde.

Hvis man definerer en erhvervsklynge, som en række indbyrdes forbundne virksomheder, kan man spørge i hvilket omfang virksomhederne, der producerer kemiske stoffer i Danmark, egentlig kan betragtes som en erhvervsklynge. For mange af virksomhederne importeres råvarer fra udlandet, og de færdige produkter afsættes til områder uden for kemikalieområdet, og der er kun en svag forbindelse med andre virksomheder inden for området. Sammenlignet med det som i FORA analysen betegnes "vandklyngen" eller "vindklyngen" synes kemikalieklyngen at have mindre indbyrdes forbindelse.

Udover ovennævnte områder anvendes kemikalier til produktion af en lang række sammensatte produkter hos virksomheder, der ikke kan henregnes til kemikalieklyngen. Det drejer sig eksempelvis om brancherne for elektronik, jern- og metal, køle- og varmetransmission og keramik og emalje.

Screeningsundersøgelse
Der er i undersøgelsen indledningsvist foretaget en screeningsvurdering af 12 udvalgte brancher, hvor der sker en væsentlig omsætning af kemikalier i Danmark. Formålet med screeningsvurderingen var at etablere et overblik over, hvilke substitutionstiltag for problematiske stoffer, der er sket inden for de senere år, og identificere de brancher, hvor der kan peges på danske styrkepositioner, som det ville være relevant at vurdere mere detaljeret i næste fase af projektet. Vurderingen omfattede følgende brancher: Farve- og lak (herunder træbeskyttelse og skibsmaling); elektronik; jern- og metal (herunder galvanisering, overfladebehandling og metalstøbning); glas, keramik og emalje; grafisk branche; køle- og varmetransmission; lim og fugemasser; læder-garvning; mineraluld; plast og gummi; sæbe, parfume og toiletartikler samt tekstilbranchen. Ud over de tolv brancher blev 3 nicheområder medtaget: Blyfri taginddækning, batterier og lydisolerende vinduer.

For hver enkelt branche blev det gennemgået, hvilke former for substitution, der er gennemført, herunder stof-substitution, nye produktionsprocesser og nye teknologier. Der blev ved undersøgelsen fokuseret på substitution af stoffer, der er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Ved screeningsundersøgelsen blev der identificeret en række områder, hvor danske virksomheder har været på forkant med udviklingen hvad angår udfasning af problematiske stoffer. Danske virksomheder har således været på forkant med udfasning af bl.a. alkylphenolethoxylater, bly (i pigmenter, stabilisatorer, inddækninger og fiskeredskaber), visse bromerede flammehæmmere, chlorparaffiner, trichlorethylen, phthalater, fluorerede drivhusgasser, styren, isocyanat, chromgarvning og linear alkylbenzensulfonat (LAS). Inden for mange brancher er der blevet udviklet en række miljørigtige løsninger, som har haft til formål at mindske udledningerne af problematiske stoffer og forbedre arbejdsmiljøet, men disse substitutioner vurderes ikke at være knyttet til områder, hvor der er væsentlige danske erhvervsmæssige styrkepositioner, eller hvor der vurderes at være et stort markedspotentiale. Eksempelvis er der i Danmark udviklet bly-fri fiskeredskaber og bly-fri krystalglas, men på grund af manglende international regulering på disse områder, er det internationale marked vurderet aktuelt at være begrænset for disse produkter. Der er derfor ikke set nærmere på disse produktområder. Det skal dog bemærkes, at det med eventuelle internationale tiltag vil kunne ændre sig.

Flere af de identificerede danske styrkepositioner, er ikke fundet inden for det traditionelle kemikalieområde. Dette hænger sammen med at danske virksomheder ikke har en markant position inden for det traditionelle kemikalieområde, hvor udviklingen primært foregår hos en mindre gruppe af store internationale kemikaliekoncerner. Flere af områderne knytter sig til energiområdet, hvor Danmark står stærkt, og det er værd at bemærke, at den øgede globale opmærksomhed på klimaproblemet også kan have en positiv effekt i relation til udfasning af farlige stoffer, som eksemplet med brændselsceller som alternativer til bly i batterier illustrerer.

Det er i undersøgelsen valgt ikke at se på alternative dyrkningsmetoder eller bioteknologier, som kan begrænse brugen af pesticider i landbruget. Denne afgrænsning er alene valgt for at begrænse undersøgelsens omfang. Det er derfor ikke undersøgt, om Danmark har styrkepositioner på dette område.

Udvalgte produktområder
Følgende produktområder blev vurderet at repræsentere de mest væsentlige styrkepositioner og blev udvalgt til en nærmere undersøgelse ved hjælp af interviews af centrale aktører:

Enzymer og mikroorganisme kulturer, der kan erstatte eller reducere kemikalieanvendelsen i fremstillingsprocesser eller indgå i slutprodukter;
Brændselsceller som alternativer til bly i batterier (udvalgt blandt flere produktgrupper, hvor der anvendes nanoteknologi);
Alternative midler til køle- og varmetransmission;
Alternativer til biocidholdig bundmaling;
Alternativer til phthalater og bly i PVC.

Enzymer og mikroorganisme kulturer (bioteknologi)
Industriel bioteknologi udgør en klar dansk styrkeposition, hvor tre store danske virksomheder repræsenterer omkring 80% af verdensmarkedet for enzymer. Det er anslået, at 10% af den europæisk kemikalieproduktion i 2020 vil være baseret på enzymteknologi. En stor del af udviklingen retter sig mod at kunne producere kemikalier ud fra biologiske råvarer, hvilket er perspektivrigt i relation til klima og ressourceproblemerne, men som ikke umiddelbart har fokus på og vil føre til erstatning af problematiske kemikalier. Eksempler på anvendelser, som mere specifikt kan føre til reduktion af brugen af problematiske kemikalier, er brugen af enzymer i vaskemidler (mindsker brugen af fosfater og LAS) og brug af enzymer som erstatning for desinfektionsmidler og andre biocider.

Brændselsceller som alternativer til bly i batterier (nanoteknologi)
Nanoteknologi og nanomaterialer vurderes af mange at danne grundlag for den næste industrielle revolution, og der er peget på mange områder hvor nanoteknologi vil kunne bidrage til miljøforbedringer. I Danmark er der opbygget særlig viden i forskningsmiljøer og virksomheder i relation til brug af nanoteknologi i forbindelse med energiproduktion, katalysatorer til luftrensning og energieffektiv produktion af kemikalier, sensorer og visse typer tekstiler. I relation til substitution af problematiske kemikalier vurderes brugen af brændselsceller som alternativ til akkumulatorer at have et væsentligt potentiale for at reducere brugen af bly og andre problematiske tungmetaller. Samtidig er det et område, hvor danske virksomheder står stærkt, og der er et samspil med energiområdet og udviklingen af katalysatorer - begge områder hvor danske virksomheder er i front. Desuden er der perspektiver i relation til anvendelse af nanoteknologi i bundmaling. Dette er beskrevet under afsnittet ”alternativer til biocidholdige bundmalinger”.

Alternative midler til køle- og varmetransmission
En række ozonlagsnedbrydende stoffer, CFC'er og HCFC'er, har traditionelt været brugt til køle- og varmetransmission. Nogle af erstatningsstofferne, HFC'er, har vist sig at være kraftige drivhusgasser og der er derfor et væsentligt perspektiv i at undgå disse stoffer. Danske virksomheder er langt fremme med udviklingen af HFC fri køling (med CO₂, kulbrinter eller ammoniak) og der er væsentlige danske markedsaktører både hvad angår udvikling af færdige produkter og komponenter. Danske teknologier er desuden i front ved at være meget energieffektive, og dette kan være en væsentlig faktor for efterspørgslen efter de danske produkter og viden på et potentielt stort marked i USA, Europa og Asien.

Alternativer til biocidholdig bundmaling
Begroningshindrende bundmalinger har traditionelt indeholdt biocider, som har givet anledning til væsentlige utilsigtede effekter i vandmiljøet. Som følge af restriktiv dansk lovgivning har udvikling af alternativer til de traditionelle biocidholdige bundmalinger haft høj prioritet i Danmark, herunder udvikling af mindre miljøbelastende begroningshindrende bundmalinger til fritidsbåde og større skibe. En enkelt stor virksomhed udgør en væsentlig aktør på verdensmarkedet for bundmalinger og producerer biocid-frie bundmalinger til visse typer større skibe. Til mindre skibe og fritidsbåde er der endnu ikke fundet tilfredsstillende alternativer, men det er et område, som fortsat er i fokus, og hvor nye teknologier bl.a. med brug af enzymer er i spil – et område hvor Danmark har en styrkeposition.

Alternativer til phthalater og bly i PVC
PVC er blandt de mest anvendte plasttyper, men brugen af visse typer af blødgørere og blyforbindelser som stabilisatorer i plasten, har givet anledning til bekymring. På grund af restriktiv dansk lovgivning har danske virksomheder været blandt de førende i udfasningen af visse phthalater og blyforbindelser og især inden for markedet for medicinske plastprodukter, ledninger/kabler og alternative blødgørere er der væsentlige danske markedsaktører med mindre miljøbelastende produkter.

Vidensniveau i Danmark
På alle de nævnte områder er det danske vidensniveau og de danske produkter i førerfeltet hvad angår miljømæssige løsninger, og der er danske virksomheder, der opererer på verdensmarkedet, og som har erhvervsmæssig styrke i international sammenhæng.

Lovgivning og teknologiudvikling
I en tidligere FORA undersøgelse blev virksomhederne spurgt om, hvilke af 8 erhvervsmæssige rammevilkår, der har betydning for virksomhedernes udvikling af miljøløsninger eller miljøeffektive teknologier. Virksomhederne pegede på offentlig regulering som vigtigste parameter for udviklingen af miljøeffektive teknologier, og dette er også blevet bekræftet i nærværende undersøgelse.

I relation til substitution af problematiske kemikalier er det karakteristisk, at der på en række af de områder, hvor der er identificeret styrkepositioner har været en skærpet regulering i Danmark i forhold til den generelle regulering i EU. Det drejer sig eksempelvis om regulering i forhold til ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser (HCFC og HFC), plasttilsætningsstoffer (phthalater og bly) og begroningshindrende bundmaling (forbud mod visse aktivstoffer). Ud over den specifikke reguleringsmæssige effekt har den danske indsats i forhold til udfasning af problematiske stoffer været medvirkende til, at mange danske virksomheder har set substitution af farlige stoffer generelt som en væsentlig del af deres bidrag til at løse lokale og globale miljøproblemer.

Med en række brede instrumenter på EU plan i relation til kemikalieområdet bl.a. i form af REACH forordningen, Biociddirektivet, RoHS direktivet (farlige stoffer i elektronik) og ELV direktivet (farlige stoffer i køretøjer) vil det reguleringsmæssige pres i relation til udfasning af problematiske stoffer fremover formentligt primært foregå på EU plan. EU spiller også en væsentlig rolle i relation til udvikling af globale aftaler og handlingsplaner på kemikalieområdet, hvor EU reglerne ofte danner udgangspunkt for de globale aftaler. Med REACH forordningen og Biociddirektivet er det lavet regler, der bl.a. skal sikre at nye problematiske stoffer ikke markedsføres, men reglerne indebærer også et stort dokumentationskrav, som nogle virksomheder nævner som en hæmsko for udvikling af nye miljøvenlige produkter. Dette kan være en særlig barriere for mindre innovationsvirksomheder. På den korte bane kan Biociddirektivet og REACH forordningen give en fordel for danske virksomheder, der markedsfører produkter som er mere miljøvenlige end konkurrenternes, og danske virksomheder har som konsekvens af det politiske fokus på substitution af problematiske stoffer generelt været parate til at se efter alternativer og er på kort sigt godt rustede til øgede reguleringsmæssige tiltag på EU plan. På længere sigt skal der gøres en ekstra indsats for at fastholde denne position. I den forbindelse vurderes bl.a. offentlig efterspørgsel efter miljørigtige produkter at kunne bidrage positivt til udviklingen.

I relation til EU regulering og globale aftaler vurderes følgende tiltag at kunne fremme danske styrkepositioner:

Arbejde i EU sammenhæng og globalt for udfasning af problematiske kemiske stoffer; eksempelvis arbejde i relation til Biociddirektivet for at skærpe kravene til begronings-hindrende bundmalinger og i relation til REACH at arbejde for at få problematiske stoffer optaget på listen over stoffer, der kræver autorisation. Da danske virksomheder generelt er langt fremme med udfasning af problematiske kemikalier vurderes international regulering at kunne fremme danske styrkepositioner.
Arbejde i EU sammenhæng for at importerede artikler ikke må indeholde kemiske stoffer, som ikke må anvendes i EU (f.eks. sikre at importerede artikler ikke indeholder biocider, som det er forbudt at bruge i EU).
I relation til konkrete produkter, som dokumenteret vil kunne erstatte problematiske kemikalier, foreslås det fortsat at have muligheder for støtte til udvikling, afprøvning og teknisk dokumentation af alternative løsninger i lighed med de muligheder der har været inden for Miljøstyrelsens virksomhedsordning.
Specifikt i relation til alternative midler til køle- og varmetransmission kan initiativer til fastholdelse og fremme af styrkepositionen være:
- Udvikling af et håndterbart energimærke i EU til kommercielle plug-in anlæg.
- Udvikling af globale energimærker for kølemøbler.

Sidstnævnte tiltag vil ikke i sig selv fremme substitution af problematiske kemikalier, men vil have en positiv miljømæssig effekt og samtidig styrke de danske virksomheders position, idet de danske anlæg er blandt de mest energiøkonomiske. Dette vil således indirekte kunne fremme salget af anlæg med HFC-fri køling.

Ud over arbejdet i internationale sammenhænge vurderer forfatterne, at der også kan være et behov for at fastholde en selvstændig dansk indsats f.eks. gennem retningslinjer for grønne offentlige indkøb. I relation til alternativer til phthalater og bly i PVC vurderes en fornyet dansk indsats for at udfase phthalater f.eks. i hospitalssektoren, at kunne bruges positiv i markedsføring på eksportmarkeder, hvor der generelt ikke er så stor opmærksomhed på de miljømæssigt bedre - men også dyrere - alternativer.

Viden og samarbejde
I den tidligere FORA undersøgelse vurderede virksomhederne, at samarbejde mellem erhvervslivet og offentlig forskning havde stor betydning for virksomhedernes udvikling af miljøløsninger eller miljøeffektive teknologier. På de undersøgte områder i nærværende undersøgelse sker der en væsentlig udveksling mellem virksomhederne og den offentlige forskning, men virksomhederne peger på flere barrierer i forhold til samarbejdet. En af disse drejer sig om virksomhedernes medfinansiering af erhvervs-PhD projekter. Der er relativt få af de adspurgte virksomheder, der har ressourcerne til at være med, og ofte vil de foretrække at bidrage med apparatur og ressourcer frem for økonomiske midler. En anden barriere, som nævnes, er at virksomhederne skal betale universiteterne i forbindelse med samarbejdsprojekter. Konkurrenceforhold kan være en væsentlig barriere for samarbejdet mellem virksomhederne i relation til udvikling af ny viden.

Med internationalisering af virksomhederne sker der også en internationalisering af udviklingsarbejdet og flere virksomheder nævner, at de har udviklingssamarbejder med udenlandske partnere. En enkelt virksomhed nævner, at det kan være en barriere at identificere relevante udenlandske partnere.

Hvad angår samarbejde og udveksling af viden fremstår området for køle- og varmetransmission som eksemplarisk i relation til udvikling af styrkepositioner. Ud over at der foregår en række samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskningsinstitutioner er der etableret en klyngefacilitator (KVCA), som har til formål at øge innovation og vidensdeling mellem såvel forskningsinstitutioner som virksomheder. Lignende tiltag med henblik på at understøtte yderligere netværksdannelse kunne være relevant i forhold til flere af de andre områder.

Flere virksomheder nævner behovet for fortsat grundforskning for at sikre et højt vidensniveau i Danmark. For at sikre de omtalte styrkepositioner er det en grundforudsætning, at der opbygges et højt vidensniveau og uddannes højt kvalificerede kandidater gennem grundforskning især inden for bioteknologi, nanoteknologi, energieffektivisering og nye energisystemer.

Mere specifikt foreslår forfatterne, at følgende tiltag overvejes:

Forbedre mulighederne for erhvervs-PhD projekter gennem øget offentlig finansiering og bedre muligheder for at PhD'er deles mellem flere mindre virksomheder;
Fortsat støtte til virksomheder og forskningsinstitutioner til:
- udvikling af alternativer til bundmalinger - både til fritidsbåde og større langsomtgående skibe;
- udvikling af nye kølemidler og optimering af kølesystemer;
- udvikling af miljørigtige plasttyper.
Tilskynde til et samarbejde (eller partnerskab) mellem industrien (f.eks. Coloplast, Unomedical, Danisco og Melitek), myndighederne (herunder Miljøstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen) og sygehusene omkring udvikling af phthalatfri produkter til medicoområdet. De implicerede offentlige instanser kan foruden økonomisk støtte til test og demonstration af teknologiske løsninger, indgå med deres ekspertise, netværk og faciliteringsydelser. Samarbejdet kan evt. senere udvikles til at omfatte flere anvendelses-områder af blødgjort PVC.
Udvide det eksisterende partnerskab for biobrændstoffer til også at dække biopolymerer, da der er tale om mange beslægtede problemstillinger og flere af de samme aktører.
Udviklingen af brændselsceller er her set snævert i relation til kemikalieaspektet, men udviklingen af brændselsceller har som bekendt et langt bredere perspektiv i relation til energiområdet. Der er således allerede et etableret partnerskab for brint og brændselsceller. Hvis Danmark vælger at satse yderligere på brændselscelleområdet ved etablering af "brintbaserede" infrastrukturer vil dette også kunne have en stor afsmittende effekt på udviklingen af alternativer til blybatterier.

Etablering af et videncenter i relation til plastområdet som pendant til Videncenter for HFC-fri køling kunne overvejes og diskuteres nærmere med relevante parter, men specifikt i relation til at fremme styrkepositioner ville centret formentlig ikke have en central betydning.

Et fokuspunkt nævnt af flere aktører er behov for støtte eller risikovillig finansiering af udviklingsaktiviteter og samarbejde om indførelse af ny teknologi, bl.a. som led i partnerskaber mellem virksomhederne, deres kunder og forskningsinstitutter. Af initiativer kan nævnes:

At der lægges større vægt på at der afsættes midler til at gennemføre analyser, der kan give virksomhederne en pejling om fremtidig udvikling og regulering. Dette vil mindske usikkerheden blandt virksomhederne med hensyn til omfang og type af innovative investeringer.
At der fortsat afsættes offentlige midler til at støtte test- og demonstrationsprojekter i virksomhederne. Dette anses at være muligt uden at støde ind i barrierer såsom statsstøttereguleringer. Det kunne overvejes at etablere en investeringsfond på området eller et program i lighed med EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).
At der fortsat afsættes offentlige midler til støtte og facilitering af ansøgning om EU-finansiering af større, omkostningstunge udviklingsprojekter.