[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

5. Gennemgang af danske OM-sager

	5.1 Metode
	5.2 Overblik over sagerne
	5.3 Lokalitetsbeskrivelse 5.3.1 Geologi/Hydrogeologi 5.3.2 Forurening
	5.4 Forundersøgelser 4.5.1 Ventileringstests 5.4.2 Respirationsforsøg
	5.5 Fuldskalaanlæg 5.5.1 Anlægsdesign 5.5.2 Strategi/oprensningstid 5.5.3 Luftrensning 5.5.4 Monitering under oprensning 5.5.5 Økonomi
	5.6 Efterkontrol
	5.7 Oprensningseffektivitet 5.7.1 Lokalitet 2 5.7.2 Lokalitet 3 5.7.3 Lokalitet 11 5.7.4 Lokalitet 17 5.7.5 Afrunding

5.1 Metode

Strategi
Strategien har været at indhente oplysninger om sagerne på OM´s kontorer i København og Vejle. Oplysningerne har skullet anvendes til at opnå information om følgende parametre:

Parametre
lokalitetsbeskrivelse

	geologi
	hydrogeologi
	historik
	forurening (type, alder, mængde, udbredelse)

forundersøgelser af relevans for vakuumventilering

	permeabilitetstests (antal vakuum- og observationsboringer, varighed, tolkningsmetode, den specifikke permeabilitet, påvirkningsradius)
	modelberegninger
	respirationstests (antal, metode, nedbrydningshastighed)

fuldskalaanlæg

	anlægsopbygning (antal vakuumboringer, strømningshastighed, vakuum, driftsmetode)
	driftsperiode (forventet og faktisk)
	luftrensningsanlæg
	økonomi

monitering og kontrol

	monitering af oprensningen (parametre, metode, detektionsgrænse, antal prøver, prøvetagningshyppighed)
	oprensningskriterier
	krav til prøvetagning ved mulig lukning af afværge (parametre, metode, prøveantal, detektionsgrænse)
	kontrol efter lukning af afværge (parametre, metode, prøveantal, detektionsgrænse)
	eventuelle reboundeffekter.

5.2 Overblik over sagerne

Antal sager
OM renser, skal rense eller har renset op med vakuumventilering på 25 forurenede grunde. På 3 af grundene udgør vakuumventilering kun en mindre del af den totale oprensning, hvorfor de ikke er medtaget (ved 2 af sagerne er vakuumventilering benyttet primært til opsamling og kontrol af air sparging, og ved den sidste af de 3 sager blev vakuumventilering brugt til oprensning af en mindre forurening, efter at afværgepumpning og hydraulisk kontrol ikke virkede efter hensigten). 3 af oprensningerne er i udbudsfasen, hvorfor de heller ikke er medtaget her. Nærværende gennemgang omhandler derfor 19 sager, hvoraf 3 af sagerne er færdigoprensede, på 8 sager har der kørt vakuumventilering i mere end 2 år, heraf anbefales en til afslutning, på 2 sager imellem 1 og 2 år og på 6 sager i mindre end 1 år (se tabel 5.1). De færdigoprensede grunde inkluderer de sager, hvor der fra myndighedernes side er blevet givet tilsagn om, at grunden er ren, og de sager, hvor der ikke er renset helt op, men hvor den restforurening, der er tilbage, er vurderet ikke at udgøre nogen risiko, eller hvor in-situ teknikker ikke kan rense grunden yderligere.

Tabel 5.1 viser, hvilken type afværgeforanstaltninger der foretages på grundene, udover vakuumventilering, opgravning af tanke og eventuel forurenet jord. Tabellen viser ligeledes, hvornår oprensningen startede, og hvor langt tid oprensningen har været i gang.

Tabel 5.1
Oversigt over de 19 lokaliteter med angivelse af de afværgeteknikker, der anvendes, udover vakuumventilering og opgravning af jord. Desuden er det angivet, hvornår oprensningen startede, og hvor langt tid oprensningen har været i gang. Status viser, om oprensningen er afsluttet eller næsten færdig, hvor næsten færdig angiver, at rådgiveren anbefaler en afslutning af oprensningen.

Overview of the 19 sites including other remedial techniques applied besides vapour extraction and excavation of soil. Furthermore, information regarding the initiation of remediation and the expected clean up time are shown. The status shows if the remediation is completed or almost completed.

Det er ikke i tabel 5.1 angivet, om en oprensning foregår ved bioventilering eller SVE. Det er kun ved lokalitet 14, at det i rapporterne specifikt fremgår, at oprensningen foregår ved bioventilering. Dette manglende klare valg af afværgeteknik vil blive diskuteret senere.

5.3 Lokalitetsbeskrivelse

5.3.1 Geologi/Hydrogeologi

I tabel 5.2 er der på stikordsform givet en oversigt over geologien og hydrogeologien på de 19 lokaliteter. Det fremgår af tabellen, at der kun i ganske få sager er en ensartet geologi, hvor der vakuumventileres.

Geologi
Geologien i de øvre jordlag varierer, som angivet i tabel 5.2, på lokaliteterne fra kun sand (lokalitet 6, 11, 16), til kun ler (lokalitet 4, 9, 10) og blandingsgeologi (lokalitet 1, 2, 3, 5, 7, 8, 12, 13, 14, 15, 17, 18, 19). Tabellen indeholder primært information om geologien i den umættede zone, idet den er relevant for vakuumventilering. Lokaliteterne med blandingsgeologi kan også have mere eller mindre udbredte lag af sand eller ler.

Hydrogeologi
I 8 ud af de 19 sager er der ikke et sekundært grundvandsmagasin. Potentialet i det øverste grundvandsmagasin er typisk mellem 2 og 5 m.u.t., hvilket betyder, at der er overfladenært grundvand med en stor risiko for forurening af det øverste grundvandsmagasin.

Tabel 5.2
Geologi og hydrogeologi for de 19 lokaliteter. + angiver, at der et grundvandsmagasin, men at potentialet ikke fremgår af rapporterne. Hvis der er 2 angivelser for sekundært grundvandsmagasin er der flere sekundære magasiner på lokaliteten.

Geology and hydrology at the 19 sites. + indicates that there is an aquifer but the hydraulic head of the aquifer has not been reported. When 2 hydraulic heads are shown there are 2 secondary aquifers at the site.

5.3.2 Forurening

I tabel 5.3 er informationer omkring forureningen gengivet. Der er i 15 tilfælde blevet påvist en forurening af grundvandet, som i 5 tilfælde er det primære grundvandsmagasin. De steder, hvor der er konstateret forurening af det primære grundvandsmagasin, er der i 4 ud af 5 tilfælde ikke sekundært grundvand.

Fri fase
I 6 tilfælde er der fundet fri fase på grundvandsspejlet. Den frie fase er i 4 ud af de 6 tilfælde fundet på det sekundære grundvandsspejl, og i 2 tilfælde er der fundet fri fase på det primære grundvandsspejl. I 5 af de 6 tilfælde, hvor der er konstateret fri fase i boringer, er grundvandsspejlet mindre end 5 m.u.t. I det sidste tilfælde er grundvandsspejlet 12 m.u.t.

Forureningstype
Typen af forurening er angivet udfra rådgivernes rapporter. Benzin er fundet på 14 lokaliteter, gasolie på 7 lokaliteter og petroleum på 1 lokalitet. At en forureningstype er fundet på en lokalitet, betyder ikke, at forureningen er fjernet med vakuumventilering, idet en lille gasolieforurening måske er gravet væk, mens en benzinforurening er fjernet med vakuumventilering.

Forureningsmængde
På de grunde, hvor det fremgår af rapporterne, er det forurenede areal 200-700 m2, og mængden af forurenet jord er mellem 400 og 7900 m3, hvilket svarer til 700-13300 tons forurenet jord.

Tabel 5.3
Forureningstype og tilstedeværelse af jord- eller grundvandsforurening og fri fase samt mængde af forurening på de 19 lokaliteter. sek: det sekundære grundvand er forurenet. prim: det primære grundvand er forurenet.

The type of contamination and the presence of soil or groundwater contamination or free phase, and the amount of contaminant at the 19 sites. sek: indicates a contamination of the secondary aquifer. prim: indicates a contamination of the primary aquifer

5.4 Forundersøgelser

4.5.1 Ventileringstests

Overblik
I tabel 5.4 er der opsummeret de forundersøgelser, der er udført på grundene, inden oprensningen er startet, med henblik på at undersøge de for ventilering relevante jordparametre. Der er udført ventileringstests til bestemmelse af den specifikke permeabilitet og påvirkningsradius på 9 ud af 19 grunde. Detaljerne kendes kun i 6 af sagerne.

Resultater
På de grunde, hvor der er er udført ventileringstests, er der udført mellem 1 og 4 tests hvert sted, som har inkluderet mellem 1 og 9 observationsboringer. Den specifikke permeabilitet er i de fleste tilfælde beregnet ved at benytte den i /6/ angivne metode, og kun i et tilfælde er der benyttet fortolkningsværktøj fra pumpetest i grundvand (lokalitet 13). Den specifikke permeabilitet varierer mellem 0,1 og 33 Darcy. Påvirkningsradiusen er i 5 tilfælde fundet som den afstand, hvor trykforskellen er 1 mBar, og i 1 tilfælde er det den afstand, hvor trykforskellen er 0,25 mBar. Påvirkningsradiuser er angivet til mellem 1,2 og >47,4 m. I de fleste tilfælde er påvirkningsradiusen ekstrapoleret fra observationer tæt på vakuumtestboringerne, hvorfor de skal tages med et vist forbehold (især de steder, hvor der angives store radiuser). Testene er i de fleste tilfælde udført over en tidsperiode, der vurderes af rådgiverne til at være lang nok til at opnå ligevægt i den umættede zone. På lokalitet 12 blev der ikke opnået ligevægt i nogen af testene, selvom de varede mellem 1 og 2 timer, hvilket skyldes, at nogle af observationsboringerne var filtersat i et lerlag ovenover det sandlag, hvorfra der blev pumpet luft.

De fleste af de sager, hvor der ikke er blevet udført ventileringstests, er relativt gamle. I dag er det et krav fra OM, at der udføres ventileringstests i henhold til OM's eget koncept.

OM's koncept
Det faglige indhold i OM's koncept for ventileringstests er:

	der skal mindst være 1 boring i det forurenede område, der bruges til udsugning af luft, samt 3 observationsboringer i følgende anbefalede afstande: 1, 5 og 10 m fra vakuumboringen
	der skal udføres ventileringstest i hvert af de geologiske områder, hvis der er varierende geologi
	alle boringer skal afsluttes med cement eller lignende
	den specifikke permeabilitet beregnes som udgangspunkt udfra det ikke stationære trykrespons
	påvirkningsradiusen defineres som den afstand, hvor trykforskellen ved stationære trykforhold er 1 mBar.

Tabel 5.4
Oversigt over udførte ventileringstests på 19 OM-sager.

Overview of the permeability test performed at the 19 OM-sites.

^a: beregnet efter /3/
^b: påvirkningsradius er den afstand, hvor der ved stationære forhold er en trykforskel på 1 mBar
^c: der blev efter installation af nogle boringer udført test(s), der viste, at påvirkningsradiusen var mindre end forventet
^d: data bedømt af rådgiver, som værende for usikre til at regne på
^e: påvirkningsradius er den afstand, hvor der ved stationære forhold er en trykforskel på 0,25 mBar
^f: Theis og Hantusch-Jacob formler for pumpetest.

På 3 af de 10 sager, hvor der ikke er udført ventileringstests, er der angivet en forventet påvirkningsradius udfra kendskab til geologien. På lokalitet 7 er der efter installation af boringer udfra en forventet påvirkningsradius udført en test. Udfra resultatet af denne test blev antallet af boringer fordoblet.

5.4.2 Respirationsforsøg

I tabel 5.5 er der opsummeret de undersøgelser til bestemmelse af jordens respirationsrate, som er udført på grundene inden oprensningen. Kun på 3 af de 19 sager er der udført enten in-situ respirationsforsøg eller laboratorienedbrydningsforsøg. Tabellen angiver to lokaliteter, hvor der er udført in-situ respirationstests. Begge steder er der målt ilt og kuldioxid, men på en af lokaliteterne er det kun opgivet som en respirationsrate for gasolie- og benzinstoffer og ikke for ilt.

De to in-situ respirationsforsøg resulterede i forholdsvis ens respirationshastigheder, hvilket dog må skyldes tilfældigheder, da respirationsraten afhænger af forskellige parametre som type, sammensætning og alder af forureningen samt geologien.

Tabel 5.5
Oversigt over respirations- og nedbrydningsforsøg, der er udført på de 19 OM-sager, der er gennemgået i rapporten.

Overview of respiration and degradation tests performed at the19 OM-sites included in this report.

^a: baggr. er der udført respirationsforsøg i uforurenet jord
^b: foruren. er der udført respirationsforsøg i forurenet jord
^c: respir. er respirationsforsøg
^d: nedbr. er nedbrydningsforsøg med ikke flygtige kulbrinter
^e: ilt blev målt som trykfald i batchflasker.

5.5 Fuldskalaanlæg

5.5.1 Anlægsdesign

I tabel 5.6 er detaljerne vedrørende fuldskalaanlæg angivet.

Tæthed af boringer
Tætheden af boringer er baseret på en påvirkningsradius, der enten er bestemt ved forsøg eller forudsat (se afsnit 5.4.1). Kun på lokalitet 6 er der lavet og rapporteret modelberegninger, der viser vakuumudbredelsen i jorden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er anvendt modeller af rådgiveren, men resultaterne er bare ikke blevet rapporteret

Vakuumpumpeydelse
Ventileringsanlæggene har 1 vakuumpumpe. Den maksimale ydelse er mellem 65 og 770 m3/time, uanset hvor mange boringer der pumpes fra.

5.5.2 Strategi/oprensningstid

Strategi
Strategien ved oprensningerne er typisk, at der installeres et antal boringer, og der ventileres for det meste i døgndrift. Efter en periode vurderes oprensningen, og hvis det går som forventet, nedsættes pumpetiden, så anlægget drives i cyklusser i stedet for kontinuert. Hvis det derimod ikke forløber som forventet, installeres der flere boringer eller en kraftigere vakuumpumpe.

Oprensningstid
Den forventede tid for en oprensning angives af rådgiveren til mellem 1,5 og 4 år (tabel 5.1), hvor 14 af oprensningerne forventes at vare mellem 2 og 3 år. Som det fremgår af ovenstående, er der oprensninger, hvor den forventede tid overholdes, men der er også anlæg, hvor der efter den forventede tids udløb stadig er meget forurening tilbage i jorden.

5.5.3 Luftrensning

På 17 ud af 19 undersøgte sager renses luften med aktivt kulfilter, der bruges under hele oprensningsforløbet. På lokalitet 19 blev luften renset med en incinerator (forbrænder), så længe det var nødvendigt. Afkastluften ved lokalitet 12 krævede ingen rensning, før den blev udledt.

Tabel 5.6
Oplysninger om fuldskalaanlægget, dvs. antal boringer, filtersætning, flowhastighed.

Details regarding the number of borings, their screened interval, and the flow rate.

5.5.4 Monitering under oprensning

Monitering under oprensning foregår på forskellige niveauer.

Løbende monitering
Monitering af anlægget består typisk af tryk, vakuum, temperatur, kulbrinter inden og efter rensningsenheden, ilt og kuldioxid. De nævnte ting aflæses enten direkte på et stationært instrument eller via PCer og modem.

Kontrol af løbende monitering
Kontrol af anlægget foretages for at få information om det aktuelle indhold af kulbrinter i en on line måling. Detaljeret kontrol af oprensningsprocesserne in-situ foretages ved at måle ilt, kuldioxid og kulbrinter i boringer i den umættede zone.

Kontrol af omgivelser
Der foretages hyppigt målinger af de(t) underliggende grundvandsmagasin(er) og/eller indeklimaet i eventuelle bygninger enten for at sikre, at forureningen ikke spredes uhensigtsmæssigt, eller fordi oprensningen også sigter på at forbedre indeklimaet eller grundvandskvaliteten.

Kontrol med jordprøver
Der kan også være krav om, at der udtages jordprøver under oprensningen for at kontrollere, at oprensningen faktisk forløber som forventet.

Tid for kontrolmålinger
Kontrolmålinger af anlægget og processerne foretages typisk ved opstart, efter 1 uge, efter 1 måned, efter 3 måneder og herefter kvartalsvis. Kontrol af poreluft i naboejendomme, grundvandskvaliteten og kontrol ved jordprøvetagning foretages typisk ikke så ofte som kontrol af anlægget og processerne.

5.5.5 Økonomi

Økonomi
I tabel 5.7 er omkostningerne ved oprensningen angivet. Det er beløb, der dækker selve oprensningen, i nogle tilfælde en ventileringstest, monitering under oprensningen og den nødvendige monitering ved lukning af oprensningen. Beløbene varierer fra få hundrede tusindene kroner til over 8 millioner kroner. Omregnet til et rensningsbeløb for en kubikmeter jord er priserne 200-1600 kr./m3 jord, eller for et kg forurening er priserne 200-500 kr./kg. Den store forskel skyldes bl.a., at der på nogle lokaliteter er andre afværgetiltag inkluderet i beløbet. Desuden er der stor forskel på, hvad der er inkluderet i entrepriserne.

Tabel 5.7
Omkostninger ved in-situ oprensningen i totale beløb og per m3 forurenet jord og per kg forurening.

The total cost for in-situ remediation, and the cost per m3 of contaminated soil and per kg of contaminant.

^a: oprydning som totalentreprise
^b: oprydning ikke som totalentreprise
^c: oprydningen inkluderer bl.a. air sparging.

5.6 Efterkontrol

Oprensningskriterierne er fastlagt eller kendes i 12 af de 19 sager, som det fremgår af tabel 5.8. I 1 sag er der ikke fastsat kriterier endnu, og i de resterende 5 sager fremgår kriterierne ikke af rapporterne. Ved den sidste sag er der stillet krav om, at der ved afslutningen skal laves en risikovurdering af restforureningen. Kriterierne afspejler grunden til, at der renses op. Hvis der er indeklimaproblemer, er der krav til poreluften i den umættede zone eller i bygninger (lokalitet 1, 6, 14 og 16). Hvis der er grundvandsproblemer, er der krav til grundvandet (lokalitet 5, 6, 9, 11, 12, 14, 16, (17) og 18). De fleste steder, hvor der er fastsat kriterier, er der også et krav til jorden.

Typiske oprensningskriterier
Ofte anvendte kriterier for jord er 25 mg benzin/kg, 50 mg diesel/kg, 25 mg petroleum/kg og 0,5 mg BTEX/kg, hvoraf benzen kun må udgøre 0,1 mg/kg. For grundvand er et typisk krav 10 µg totalkulbrinter/l, og der kan være specifikke krav til BTEXerne.

Krav til slutdokumentation
Krav til slutdokumentation er fastsat, som det fremgår af tabel 5.8, på tre forskellige måder, når det drejer sig om jordprøver. Der udtages et antal jordprøver efter anvisning fra myndighederne. Kravene kan være, at alle prøver skal overholde kriterierne (se lokalitet 18), at gennemsnittet af prøverne skal overholde kriterierne (se lokalitet 3), eller at højeste grænse af et 90% konfidensinterval skal overholde kriterierne (se lokalitet 13). Det højeste antal prøver, der er stillet krav om, er 6 jordprøver.

Lokalitet 12 og 18 er de eneste lokaliteter, hvor der er stillet specifikke krav til prøvetagningen af grundvandsprøver. Her skal henholdsvis 2 og 3 på hinanden følgende prøvetagninger af grundvandsprøver overholde de opstillede krav.

På lokaliteterne 2, 3 og 17 har det vist sig på basis af eksempelvis moniteringsobservationer og udtagne jordprøver, at vakuumventileringen ikke kan bidrage yderligere til oprensningen, hvorefter der er foretaget en vurdering af restforureningen og risikoen ved denne. Derefter diskuteres en eventuel standsning af oprensningen og frigivelse af grunden med myndighederne.

Tabel 5.8
Oprensningskriterier og eventuelle krav til prøvetagning m.m. ved afslutning af oprensningen betyder, at der muligvis er et krav, men at det ikke fremgår af rapporterne.

Clean up criteria and sampling demand at the end of the remediation. ? means that there may be a criteria but it is not in the reports.

5.7 Oprensningseffektivitet

I dette afsnit vil der blive fokuseret på de sager, hvor der er et tydeligt billede af oprensningseffektiviteten. Dette gælder lokalitet 2, 3, 11 og 17.

5.7.1 Lokalitet 2

På denne lokalitet har der foregået bl.a. vakuumventilering i 2-3 år. Anlægget er blevet forbedret som en følge af moniteringsobservationer og analyse af jordprøver. Moniteringsresultaterne viser, at bl.a. koncentrationen af kulbrinter i den oppumpede luft er faldet signifikant. Området, hvor der ventileres, indeholdt ved start omkring 400 kg kulbrinter. På baggrund af en analyse af i alt 6 jordprøver fra 3 boringer vurderes det, at der nu er omkring 18 kg tilbage i jorden, som primært er lokaliseret 3-5 m.u.t. over et areal på 50 m2 med koncentrationer omkring 100 mg/kg, og som vurderes at være tungt nedbrydeligt gasolie. Det vurderes, at der med luften er fjernet 5 kg kulbrinter. Hvis tallene stemmer, burde der være nedbrudt 377 kg. På dette anlæg er der ikke fastsat oprensningskriterier, men 100 mg/kg er højere end de krav, der er stillet af myndighederne ved andre oprensninger. På denne lokalitet har in-situ oprensningen fjernet 95% af den forurening, der var målet med at vakuumventilere.

5.7.2 Lokalitet 3

På denne lokalitet blev der efter 3 års drift udført 4 boringer, hvorfra der blev udtaget i alt 8 jordprøver til analyse. Lokaliteten er en morænelerslokalitet, og resultaterne viste, at restforureningen primært lå i sprækker, sandbånd, sandslirer og i lagdelt smeltevandsler. Der var 0,5 kg benzin i sprækker, 1,5 kg i sandslirer, 1 kg i sandbånd, 8 kg i smeltevandsler, i alt 11 kg. Dette er af rådgiveren omregnet til en koncentration på 26 mg/kg, hvis forureningen var homogent fordelt. Af tabel 5.8 fremgår det, at stopkriteriet for denne oprensning er 50 mg benzin/kg. Da forureningen er meget inhomogent fordelt, vil der givetvis være områder, hvor koncentrationerne er højere end oprensningskriteriet. Oprensningen er et typisk eksempel på en oprensning, hvor der er en restforurening tilbage, men da den er meget inhomogent fordelt, er det svært/umuligt at fjerne den. Der er ved vakuumventilering fjernet omkring 110 kg benzin. Desuden er der sket en nedbrydning, og den værst forurenede jord blev gravet op. In-situ rensningen har fjernet mindst 90% af den forureningsmængde, der var tilbage efter opgravning. Grunden til, at der stadig er omkring 10% tilbage af forureningen, er at den som nævnt ovenfor sandsynligvis har været meget inhomogent fordelt i jorden fra begyndelsen, og at det er svært at få ilt og luft ind i lavpermeable områder.

5.7.3 Lokalitet 11

På denne sandlokalitet er der foretaget air sparging og vakuumventilering i omkring 2 år. Indholdet af totalkulbrinter er faldet med 99,9% (på basis af målinger på den oppumpede luft), og koncentrationen af kulbrinter i grundvandet er ligeledes faldet. Der var som udgangspunkt 3000 kg kulbrinter, hvoraf noget blev fjernet ved at opgrave 24 tons forurenet jord. Der er ikke udtaget jordprøver til verifikation af oprensningen, men der er udtaget grundvandsprøver ved stop af air sparging og 4 måneder efter, hvor der i 3 ud af 8 boringer blev målt kulbrinter i koncentrationer < 150 µg/l. I 1 af de 3 boringer, hvor der blev målt kulbrinter, var koncentrationen højere end på det tidspunkt, hvor anlægget stoppede. Selvom der ikke er målt på jorden, og selvom der sandsynligvis ikke er lavet en massebalance, virker det som en lokalitet, hvor der er renset grundigt op. Der kan ikke måles BTEX i vandet eller i afkastluften ved afslutningen af oprensningen. Det er interessant, at kravet til oprensning af benzen i grundvandet er 0,3 µg/l, og analysens detektionsgrænse er 1 µg/l. Som afslutning kan nævnes, at grundene til, at denne oprensning ligner en succes, er dels at det er en oprensning på en sandlokalitet dels at forureningen er relativt ny.

5.7.4 Lokalitet 17

For denne lokalitet er der lavet en massebalance over den fjernede forurening. Det er opgjort, at der er opgravet omkring 50 kg benzin, 0,01-0,1 kg benzin er fjernet opløst i oppumpet grundvand, 2260 kg er oppumpet som fri fase, 8 kg ved vakuumventilering, i alt 2320 kg benzin. Tilbage i jorden er der 35-85 kg benzin. Det fremgår med al tydelighed, at vakuumventilering ikke har bidraget væsentligt til oprensningen. Det er svært at vurdere, om vakuumventileringen har bidraget til en eventuel øget nedbrydning af forureningen.

I rapporten, hvor massebalancen er rapporteret, er der ikke lavet nogen koncentrationsberegninger, men hvis det antages, at forureningen er fordelt over 400 m3, fås der en gennemsnitskoncentration på 50-125 mg/kg, hvilket er højere end de typisk fastsatte kriterier. På lokalitet 17 er der imidlertid ikke fastsat oprensningskrav. Der kan være mange forklaringer på, at denne oprensning ikke har været en succes mht. vakuumventilering, bl.a. at udbredelsen af forureningen ikke var kendt tilstrækkeligt, inden oprensningen begyndte. Det havde været oplagt at starte med at oppumpe den frie fase og derefter undersøge, om en vakuumventilering var en mulighed, eller at vise, at den eksisterende restforurening ikke udgør nogen risiko for omgivelserne.

5.7.5 Afrunding

På basis af ovenstående 4 oprensninger kan det konkluderes, at oprensning med vakuumventilering de fleste steder kan bidrage væsentligt til oprensningen, men at metoden ikke har kunnet nå de opstillede oprensningskriterier.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]