[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

6. Diskussion

Dette afsnit indeholder en gennemgang af de erfaringer, der er uddraget af de danske og udenlandske sager.

6.1 Lokalitetsbeskrivelse

Ved vakuumventilering og andre in-situ afværgeteknikker er det meget vigtigt at kende forureningsudbredelsen, idet der ellers er risiko for at overse noget af forureningen eller sprede den uhensigtsmæssigt. Det kan medføre transport af dampe til uforurenede områder eller mobilisering af fri fase. I Danmark er detailundersøgelserne på de forurenede grunde som regel grundige og forureningerne som regel velafgrænsede, inden in-situ oprensningen starter.

6.2 Geologiske forhold

Geologien på de 19 oprensninger er i 6 tilfælde homogen (enten ler eller sand), og i de resterende 13 tilfælde er geologien inhomogen. Udfra de 4 sager, der er helt eller næsten færdige, kan det konkluderes, at det er hurtigere at ventilere en sandlokalitet end en lerlokalitet.

6.3 Forureningens fordeling

Udfra de færdigoprensede sager er det tydeligt, at det er vanskeligt at få ventileret den del af forureningen, der eventuelt findes i lavpermeable zoner, f.eks. i matrixen i sprækket moræneler, idet luftflowet i matrixen er meget lavt, og forureningen fra matrixen skal diffundere hen til sprækkerne for at blive fjernet.

6.4 Dimensionsgivende tests

Ventileringstest
I Danmark blev der udført ventileringstests på 9 ud af 19 sager. Udførelsen af testene m.h.t. antal observationsboringer, afstandene mellem dem, flow og monitering vurderes at være rimelige. I USA anbefales det bl.a., at der udføres ventileringstests med tre forskellige strømningshastigheder. Kun i en test blev der anvendt varierende flow, og der blev kun udført test på to niveauer. De udførte tests blev alle på nær en fortolket vha. formler, der forudsætter radialt flow, homogene egenskaber og ingen nedtrængende luft fra jordoverfladen. Dette er ikke den optimale metode, idet den ofte underestimerer den specifikke permeabilitet, hvis forudsætningerne ikke er opfyldt. Det medfører, at ventileringsegenskaberne undervurderes. Da SVE-anlæg primært designes udfra påvirkningsradiusen, har det imidlertid ikke den store betydning, hvis ikke påvirkningsradiusen er ekstrapoleret, men bestemt udfra et antal observationer, der også inkluderer observationer udenfor påvirkningsradiusen.

OM kræver i dag, at der udføres ventileringstests i henhold til OM`s koncept, hvis der skal vakuumventileres på forurenede grunde. OM`s koncept om ventileringstests er ikke så specifikt udformet som de amerikanske anbefalinger. Den fleksible udformning vurderes at være en fordel, idet f.eks. antallet af tests på en grund må afhænge af geologien og forureningens udbredelse.

Respirationstest
Kun på 2 lokaliteter blev der gennemført in-situ respirationstests, og på 1 lokalitet blev der gennemført nedbrydningsforsøg og respirationstests i laboratorium. In-situ testene blev udført efter næsten samme princip, som der anbefales i USA. Den væsentligste forskel på testene i Danmark og USA er, at der i Danmark blev udført 1 eller 3 tests i den forurenede del af grunden, og i USA anbefales der mindst 4. At der ikke er udført flere in-situ respirationstests i Danmark, har sandsynligvis ikke ført til forkerte beslutninger.

Det anbefales i USA også at tilsætte helium som sporstof til luften for at kunne korrigere for fortynding, hvilket heller ikke er blevet brugt i Danmark.

Ved bioventilering er respirationsundersøgelserne grundlaget for at bestemme det nødvendige og tilstrækkelige luftflow. Derfor må det konkluderes, at der skal gennemføres respirationstests, når der skal etableres bioventileringsanlæg.

6.5 Fuldskalaanlæg

De 19 anlæg er alle ventileret med vakuum. Det fremgår ofte ikke, om strategien ved oprensningen er SVE eller bioventilering. På mange af lokaliteterne kan det udfra de høje strømningshastigheder konkluderes, at ventilering er hovedformålet. I /3/ foretrækkes luftinjektion af både økonomiske og miljømæssige årsager. Derfor anbefales det, at injektion af luft overvejes grundigt i hvert tilfælde, hvor bioventilering vælges som oprensningsteknologi.

De fleste sager er kendetegnet ved, at der efter en periode med kraftig ventilering foretages et skift til mindre intensiv ventilering med det formål at tilsætte ilt for at stimulere den biologiske omsætning. Altså reelt en ændring af oprensningsstrategi fra SVE til bioventilering. Ændringen af strategi har dog sjældent medført ændringer i konfigurationen af anlægget.

SVE/bioventilering
Når anlægget er designet til SVE, er der en række forhold, der gør, at det ikke er optimeret til bioventilering.

I et SVE-anlæg placeres ekstraktionsboringer så vidt muligt i områder, hvor koncentrationen af forurening er høj for at få så høj en koncentration i ekstraktionsluften som muligt. I modsætning hertil er det ved bioventilering optimalt at få så lidt forurening som muligt op med ekstraktionsluften. Derfor skal ekstraktionsboringer til bioventilering placeres i områder med lavt indhold af forurening og injektionsboringer i områder med højt indhold.

Hvis SVE og bioventilering skal kombineres, kan det bedst gøres ved at vende luftstrømmen, dvs. at de boringer, der anvendes til ekstraktionsboringer ved SVE, anvendes til passive eller aktive injektionsboringer ved bioventileringen, mens de boringer, der bruges som injektionsboringer i SVE, anvendes til ekstraktionsboringer ved bioventileringen. Det må derfor konkluderes, at der ved design af ventileringsanlæg fra starten bør lægges en overordnet strategi for oprensningen, således at der ikke opstår situationer, hvor bioventilering sker i et anlæg, der udelukkende er designet til SVE.

6.6 Luftrensning

Når der ventileres med ekstraktion, skal den oppumpede luft renses. I USA bruges en række forskellige metoder til luftrensning afhængigt af kulbrintekoncentrationen i luften. I næsten alle de danske oprensninger med vakuumventilering anvendes der kulfiltre til rensning af den ekstraherede luft. Det er i reglen en stor udgift, og ved store oprensninger kan det fordyre oprensningen unødigt. Især ved opstarten af et SVE-anlæg kan kulfiltrenes lave kapacitet udgøre et problem. Det optimale ville derfor være at have en differentieret løsning af luftrensningsproblemet. F.eks. kan der være andre typer mobile luftrensningsanlæg til rådighed, som kan anvendes den korte tid med høje koncentrationer i starten af oprensningen.

6.7 Monitering

Der er ikke de store forskelle på, hvordan der moniteres på danske og udenlandske anlæg.

Bioventilering
Det anbefales i USA, at der ved bioventilering udføres respirationstests under oprensningen. Det er en god indikator for, om der sker nedbrydning, og hvor meget forurening der er tilbage. Det er kun blevet gjort på 1 lokalitet i Danmark. Årsagen til den manglende monitering af respirationen er formentlig, at der ikke fra starten har været lagt vægt på bioventilering. Udover undersøgelse af respirationen bør det sikres, at der hele tiden er mere end 5% ilt i de områder, der ønskes oprenset.

SVE
Ved SVE undersøges koncentrationen af forurening i den ekstraherede luft. Disse analyser giver normalt informationer om den totale mængde af kulbrinter og indholdet af BTEX. Da der således med den nuværende praksis allerede foreligger et kendskab til forureningssammensætningen, foreslås det, at ændringen i sammensætningen inddrages som et moniteringsværktøj.

6.8 Slutdokumentation

I Danmark er oprensningskriterierne rimeligt ensartede, hvorimod der er stor forskel på de krav, der er opstillet for at bevise, at jorden er renset ned til de opstillede kriterier. Der blev både brugt statistiske metoder til vurdering af restkoncentration i jorden efter oprensning, og metoder, hvor enten middelværdien skal være mindre end kriteriet, eller hvor alle prøver skal være det.

De to vigtigste dele i dokumentationen af oprensningseffektiviteten er opstilling af massebalance og måling af koncentrationen af forurening i jorden.

Massebalance
Der er vigtigt, at luftflow, forureningskoncentration og ilt/CO2 bestemmes i den ekstraherede luft, således at de akkumulerede tal for fordampning og nedbrydning kan beregnes.

Jordprøver
Ved den afsluttende prøvetagning bør der udtages et relativt stort antal jordprøver for at have et tilstrækkeligt grundlag at vurdere den resterende forurening på.

6.9 Økonomi