1: CDV = Critical Dilution Volume, se forklaring i tekst.
2: - = Indgår ikke som kriterium.
3: Refill systemer af plastik anvendes 20 gange.
Refill systemer af pap anvendes 10 gange.

Note
Det skal bemærkes i tabel B2-1, at med hensyn til aerob bionedbrydelighed anvender Toxicon begreberne: ILN ("ikke letnedbrydelig" for stoffer, der ikke overholder OECD’s kriterier for "ready biodegradability" /12/ og IFN for stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt. Nærmere kriterium er ikke angivet, men refererer antageligt til OECD’s begreber "inherent biodegradability"og "non-biodegradability"). Stoffernes nedbrydelighed indgår desuden i den kombinerede score for toksicitet og nedbrydelighed (Toxicon: GN, EU: CDV). I EU-miljømærke indgår i stedet for nedbrydelighed en faktor for fjernelse i renseanlæg, f.eks. 0,03-0,05 for tensider svarende til 95-97% fjernelse (nedbrydning og tilbageholdelse/adsorption i slam). Toxicon-modellen anvender en faktor på 1, 5 eller 10 afhængig af om nedbrydeligheden er let ("ready"), ikke let ("inherent") eller ikke fuldstændig ("non-biodegradable") under aerobe forhold /5/.

Der er med det formål at afprøve de eksisterende scoringssystemer foretaget en scoring/vurdering af 3 typer standardvaskerecepter repræsenterende et udsnit af de typer vasketøj, der behandles på industrielle erhvervsvaskerier: sengetøj, hvide duge og kulørt arbejdstøj. For hver af disse har de tre kemikalieleverandører udleveret oplysninger om recepter og produktsammensætning. Scoringen er foretaget ud fra retningslinierne i Toxicon-modellen og EU’s miljømærke, idet Svanemærket og Toxicon-modellen stort set er identiske. Ved sammenligningen er det er forudsat, at der vaskes 3,5 kg tøj pr vask.

Begge systemer er baseret på en vægtet scoring af følgende parametre (se ovenfor):

K: Totalt kemikalieforbrug
GN: Score for toksicitet og nedbrydelighed i Toxicon-modellen og Svanemærket (som CDV)
CDV: Score for toksicitet og nedbrydelighed i EU-miljømærket (Critical Dilution Volume)
P Fosfatindhold
SOO Svært opløselige uorganiske forbindelser (Svår lösliga oorganiska ämnen)
LOO Letopløselige uorganiske forbindelser (Lättlösliga oorganiska ämnen)
ILN, IFN Aerob bionedbrydelighed (se note ovenfor)
IAN Anaerob bionedbrydelighed
TOC Total organisk kulstof er i Toxicon-modellen medtaget som et mål for den organiske belastning af vaskerecepten.
BOD. Biologisk iltforbrug af produktet i g/vask eller g/kg er i EU-miljømærket medtaget som et mål for den organiske belastning af produktet.
TOTAL: Begge systemer opererer med en samlet score, der integrerer de ovenstående parametre. For hver parameter er der fastsat en maksimal tilladt værdi for at opfylde de opstillede kriterier (loftsværdi). Desuden kræves i Toxicon-modellen, at den opnåede samlede score skal udgøre mindst 50% af det maksimalt opnåelige, mens der i EU-Miljømærket skal opnås 85%. Fraregnes emballageparameteren (der ikke er relevant i relation til erhvervsmæssig brug af vaskemidler), skal der i EU-Miljømærket opnås mindst 73-80% af max. scoren.

Den aktuelle scoring er baseret på oplysninger om produktsammensætninger og stofegenskaber indhentet fra kemikalieleverandører, og i tilfælde af manglende data, de stoflister som er vedlagt som bilag til de respektive metoder. Endelig er der i enkelte tilfælde anvendt data fra håndbogslitteratur.

Der har i flere tilfælde manglet tilstrækkelig data i oplysningerne fra kemikalieleverandørerne til at kunne foretage prøvescoringen. Specielt har parameteren for anaerob nedbrydelighed (IAN) været vanskelig at score på grund af utilstrækkelige oplysninger. Desuden har produkternes TOC ikke kunnet beregnes, da indholdsstoffernes kemiske struktur og produkternes fuldstændige sammensætning ofte ikke fremgår af databladene. Endelig er produkternes BOD ofte ikke oplyst. Scoren for IAN, TOC og BOD er derfor udeladt ved præsentationen af scoringsresultaterne.

Til scoringsresultaterne kan der knyttes følgende generelle bemærkninger:

Resultatet af vurderingerne af recepterne fremgår af figur B2-2 og B2-3. Desuden er de gengivet i Bilag 3A i lidt større forstørrelse. Det bemærkes, at det kun er søjlediagrammer over de kriterier, der indgår i scoringsmodellen der er vist. De generelle kriterier (jf. tabel B2-1) er ikke medtaget..

B.2.4 Sengetøj

Sammenholdes scoringsresultatet for vaskerecepterne for sengetøj i EU-miljømærket og i Toxicon-modellen ses en generel og markant forskel på de to scoringssystemer, idet alle recepter har opnået 89-99% af maksimal opnåelig score i EU-miljømærket (høj score indikerer at produktet er miljøvenligt), mens scoren i Toxicon-modellen giver scorer fra 0% og op til 91 %. Forskellen skyldes bl.a., at Toxicon-modellen straffer produkternes indhold af ikke letnedbrydelige og toksiske nonioniske tensider (især "Sengetøj 2"). Kationiske tensider, der anvendes i skyllemiddel, har kun et lille toksicitetsbidrag. De anvendte kationiske tensider er alle diesterforbindelser, de såkaldte esterquater, der nedbrydes lettere end de tidligere anvendte kationiske tensider.

Recepten for "Sengetøj 2" overskrider i Toxicon-modellen den opstillede loftsværdi for toksicitet og nedbrydelighed (GN). I forhold til de generelle krav er der i recepterne "Sengetøj" 1 og 2 en overskridelse af loftsværdien for indhold af miljøfarlige stoffer på grund af indholdet af ikke letnedbrydelige tensider. I recepten "Sengetøj 3" indgår anvendelse af natriumhypochlorit som blegemiddel.

I EU-miljømærket er det kun de ikke letnedbrydelige organiske stoffer (ILN) i recepterne "Sengetøj 1" og "Sengetøj 2", der trækker ned i miljøscoren, mens de andre parametre ligger på - eller tæt på - 100% score. Recepten "Sengetøj 2" overskrider loftsværdien for indhold af miljøfarlige stoffer.

B.2.5 Hvide duge

Ved scoring af recepterne for vask af hvide duge ses tilsvarende, at den samlede miljøscore er over 70% for alle tre recepter i EU-miljømærket, mens Toxicon-modellen vurderer de tre recepter forskelligt med en variation i den samlede miljøscore fra en negativ samlet score for det dårligste til 19% af maksimal scoren for det bedste resultat.

Hovedårsagen til de dårlige scoringsresultater i Toxicon-modellen er primært indholdet af tensider med høj toksicitet i kombination med ikke letnedbrydelighed. Desuden bidrager indholdet af letopløselige uorganiske stoffer (LOO) til en lav samlet miljøscore, herunder fosfater, silikater og carbonater, foruden det samlede kemikalieforbrug (K).

Ingen af de tre recepter overholder kriterierne i Toxicon-modellen, idet loftsværdien for toksicitet og nedbrydelighed (GN) er overskredet for to af tre recepter og loftsværdien for miljøfarlige stoffer overskredet i alle recepter. Det ses endvidere, at alle recepterne overskrider et eller flere af loftsværdierne for de almene krav i Toxicon-modellen. Det gælder indhold af miljøfarlige stoffer ("Duge" 1, 2 og 3), anvendelse af chlorbaserede blegemidler ("Duge" 2 og 3) samt indhold af ikke letnedbrydelige tensider ("Duge" 2 og 3). Tættest på at opfylde kriterierne er "Duge 1", der kun overskrider indholdet af toksiske men letnedbrydelige stoffer marginalt.

Den eneste parameter EU-miljømærket tildeler en lav score er indholdet af ikke letnedbrydelige organiske stoffer (0-57% af maksimalt opnåelige score). Dette skyldes indholdsstoffer som carboxy methyl cellulose, paraffinvoks, polymerer og i mindre omfang ikke letnedbrydelige tensider. Desuden overskrider recepterne "Duge 2 og 3" loftværdien for indhold af miljøfarlige stoffer.

B.2.6 Kulørt arbejdstøj

Kulørt arbejdstøj er vasketøjstypen med det største forbrug af tensider og hjælpestoffer, hvilket ses af den samlede miljøscore, der i begge systemer er den laveste for de tre typer vask. Igen opnås den dårligste samlede score i Toxicon-modellen (-1100% til -100% af maksimalscoren), mens EU-miljømærket giver samlede scorer fra 52% til 70%.

I Toxicon-modellen skyldes de lave samlede miljøscorer primært toksiske tensider (GN-scoren). Desuden ses generelt lave scorer for det samlede kemikalieforbrug (K) og letopløselige uorganiske indholdsstoffer (LOO) f.eks. silikater, carbonater, fosfater og lud.

Ingen af de scorede recepter overholder Toxicon-modellens kriterier, idet loftsværdierne for det samlede kemikalieforbrug (K), toksicitet og nedbrydelighed (GN) og letopløselige uorganiske indholdsstoffer (LOO) er overskredet i alle tre tilfælde. Alle recepter overskrider desuden loftsværdierne for miljøfarlige indholdsstoffer. "Arbejdstøj 2 og 3" indeholder desuden ikke letnedbrydelige tensider.

I EU-miljømærket ses lave scorer for det samlede kemikalieforbrug (K) og letopløselige uorganiske indholdsstoffer (LOO) i recepterne "Kulørt Arbejdstøj 1" og "Kulørt arbejdstøj 3" hovedsageligt på grund af silikater, carbonater, fosfater, salt og lud. "Kulørt arbejdstøj" 1, 2 og 3 opnår desuden 0% miljøscore for ikke letnedbrydelige organiske indholdsstoffer (ILN) primært på grund af tensider og polymere forbindelser.

Alle recepterne for kulørt arbejdstøj overskrider EU-miljømærkets loftsværdier for indhold af miljøfarlige stoffer.

B.2.7 Samlet vurdering af de to scoringsmodeller

Toxicon-modellen
I Toxicon-modellen er der stor forskel på de opnåede miljøscorer for de tre typer vask, og desuden på de vurderede recepter inden for hver type vask. Generelt falder den samlede miljøscore og indikerer dermed en stigende miljøbelastning i retningen: sengetøj < duge < kulørt arbejdstøj. Årsagen er primært den stigende dosering af tensider.

Generelt vejer scoren for toksicitet og nedbrydelighed (GN) tungest i den samlede miljøscore i Toxicon-modellen, mens de lave scorer for kemikalieforbrug og uorganiske stoffer, der blev opnået ved vask af arbejdstøj, ikke bidrager tilsvarende. Scoringsresultatet viser, at blandt de ni scorede recepter overholder kun to ("Sengetøj" 1 og 3) loftsværdien for toksicitet og nedbrydelighed. Alle recepterne på nær en ("Sengetøj 3") overskrider Toxicons loftsværdier for indhold af miljøfarlige stoffer, svarende til R50 eller R50-52/R53.

Det skal bemærkes, at scorer for anaerob nedbrydelighed, BOD, TOC og emballage ikke er medtaget i denne prøvescoring.

EU-miljømærket
Generelt er resultatet af de foretagne scoringer, at EU-miljømærket ikke er i stand til at differentiere tydeligt mellem den miljømæssige påvirkning af de undersøgte recepter. De mest følsomme parametre er det samlede kemikalieforbrug (K), letopløselige uorganiske stoffer (LOO) og ikke letnedbrydelige organiske stoffer (ILN). Af disse vurderes ikke letnedbrydelige organiske stoffer at være den miljømæssigt set mest kritiske, da den omfatter potentielt miljøfarlige forbindelser som enten udledes med det rensede spildevand eller ender i slamfasen. Det samlede kemikalieforbrug (K) og indhold af uorganiske stoffer (LOO) skyldes i praksis de samme indholdsstoffer, som ikke i sig selv er miljøfarlige, men som kan være uønskede i kloaksystemet af hensyn til korrosion (f.eks. lud og uorganiske hydroxyder, carbonater, silikater og fosfater). I EU-miljømærket vægtes scoren for toksiske indholdsstoffer lavt uanset de potentielt kan have en effekt på renseanlæg og recipient.

I alt 6 ud af de 9 recepter overskrider EU-miljømærkets fastsatte loftsværdier for indhold af miljøfarlige stoffer, det vil sige stoffer med en toksicitet svarende til klassifikationskravene for miljøfarlighed jf. risikosætningerne R50 eller R50/53 /6/. Denne loftsværdi er på baggrund af de udførte scoringer det mest restriktive krav.

Samlet vurdering af de to modeller
I ovenstående gennemgang er det vist, at Toxicon-modellen generelt er mere følsom over for anvendelse af toksiske og ikke letnedbrydelige stoffer (GN-scoren) end EU-miljømærket. Toxicon-modellen er desuden bedre i stand til at differentiere mellem de enkelte typer af vask og mellem recepterne indenfor vasketyperne.

De restriktive krav til miljøfarlige og toksiske stoffer i Toxicon-modellen betyder imidlertid, at ingen af de vurderede recepter overholder alle modellens kriterier. For at et vurderingssystem kan være brugbart i praksis, kræves der imidlertid, at den forholder sig til den gældende praksis på erhvervsvaskerierne og præmierer eksisterende muligheder for miljøoptimering gennem kemikalievalg og dosering. Desuden bør systemet åbne mulighed for, at også vaskerier med en relativ høj miljøbelastning i kraft af typen af det behandlede vasketøj har en realistisk mulighed for at opfylde de opstillede kriterier.

Den mest enkle måde at sikre dette på er at gå bort fra anvendelsen af loftsværdier og i stedet anvende vejledende værdier, der er tilpasses kemikalieanvendelse for forskellige typer af vask og kan anvendes som pejlemærker for, hvad der er opnåeligt med tilgængelig teknologi. De vejledende værdier kan endvidere justeres efterhånden, som der opnås erfaring med anvendelse af systemet og sker ændringer i kemikalieanvendelsen og den anvendte teknologi. Målet er således, at systemet til stadighed kan anvendes til at differentiere mellem vaskerier med forskellig relativ miljøbelastning.