[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vaskemidler og Kemikalier på offentlige og private vaskerier
Miljø- og sundhedsvurdering

Bilag 3B Resultater fra vurdering efter DTI scoringsmodel

Scoringsresultater efter DTI modelberegninger er udført for standardvaskerecepter og recepter fra de udvalgte vaskerier, der er beskrevet i kapitel 4. Modelberegningerne er udført efter det udviklede koncept, som er omtalt i kapitel 3 samt databasen i bilag 5.

Resultaterne er vist i udskrift på de efterfølgende sider. Rækkefølgen er standardrecept efterfulgt af de udvalgte recepter, der er knyttet til denne.

Modeludskrifterne indeholder angivelser af:

Overholdelse af miljøkrav efter de i denne rapport foreslåede kriterier (DTI modellen, se kapitel 3).
Belastning fra vaskeforløbet delt op på processer.
Nøgletal for vaskeprocessens miljøbelastning.
Mængde indgående stoffer fordelt på ABC stoffer.
Pointsum.
Hvilke vurderingsparametre, der er overskredet.
Hvilke risikosætninger for miljø, der er overskredet.
Om vaskeprcessen anvender EDTA eller klorholdige blegemidler.

Overholdelse af miljøkrav
Scoringsmodeludskrifterne starter med et søjlediagram over de parametre, der overholder de i teksten (kapitel 3) opstillede miljøkrav, det vil sige de maksimale værdier, der er foreslået i denne rapport. Søjlerne forstås på den måde, at 100% betyder at kravet er overholdt fuldstændigt, mens en lavere søjle betyder, at den pågældende parameter kommer tættere på den vejledende maksimalværdi. Er den vejledende maksimalværdien nået, vises 0%. Overskrides den vejledende maksimalværdi, fås en negativ procent, som ikke er vist af hensyn til overskueligheden.

Kort sagt skal søjlerne helst være synlige og jo tættere på 100% jo bedre miljømæssigt - relativt i forhold til de opstillede kriterier. Det er et relativt mål, eftersom ændringer af kriterier vil ændre på søjlestørrelsen. At opstille for strenge krav i første omgang vil betyde, at man vil få et tomt felt og derved være uden mulighed for at vurdere hvilke parametre, der totalt er mest interessante at kikke nærmere på i en substitutionsovervejelse. Parameteren SOO, de svært opløselige uorganiske forbindelser, er f.eks. 100% i alle tilfælde, fordi de ikke indgår i de undersøgte vaskerecepter.

Basistallene for de enkelte søjler befinder sig i tabellen over nøgletal (se forklaring senere).

Belastning fra vaskeforløbet
Belastningen fra vaskeforløbet delt op på procestrin er angivet i næste søjlediagram i procent af total. Det vil sige, at det er en procentuel fordeling af parameteren på 1. vask, 2. vask, hjælpemidler og skyllemidler. Disse søjler giver mulighed for at vurdere, hvor den største mængdemæssige belastning sker i vaskerecepten.

Nøgletal for vaskeprocessens miljøbelastning
Nøgletal for vaskeprocessens miljøbelastning er angivet i tabellen under søjlediagrammet. Der er først angivet hvilken parameter, som der tales om. "Sum" angiver stofmængden for de indgående parametre i g/kg tøj, der er anvendt i den vurderede vaskerecept. "Vejl.max.-værdi" angiver de opstillede kriterier for maksimal mængde for at overholde miljøkrav, foreslået i denne rapport. "% af vejl.max" angiver, hvor den vurderede vaskerecept befinder sig i forhold til de opstillede maksimalværdier for hele vaskeforløbet.

De følgende talrækker viser værdier fra scoringsberegningen. "Point" er scoringspointsummen, beregnet som angivet i teksten i kapitel 3. "Vægtfaktor (VF)" er vægtningsfaktoren, der er den samme som anvendt i de øvrige scoringssystemer. "VF´ P" er resultater af de to faktorer ganget med hinanden. "VF*P vejl.max." er den vejledende maksimal score, som også er bibeholdt fra de eksisterende scoringsmodeller. Sidst er angivet"% af vejl. max", som angiver VF´ P scoren i procent af den vejledende maksimalværdi. Det er disse tal, der er anvendt til det øverste søjlediagram.

ABC stoffer
Tabellen med A, B og C stoffer viser fordelingen af mængden af indgående stoffer i vaskerecepten i g/kg tøj, fordelt efter ABC-systemet i spildevandsvejledningen /7/.

Pointsummen
Pointsum tallet angiver den samlede pointsum for vaskerecepten, det vil sige summen af VF*P score. Pointsummen er maksimalt 60 (summen af VF*P vejledende score).

Overskridelse af parametre
Overskridelse af parametre er vist i tabellen "Følgende parametre er overskredet" med et"$". VF´ P scoren er angivet ved siden af for at give et indtryk af, hvor meget parameteren afviger fra den vejledende score for VF´ P, som er angivet ovenfor i skemaet ("VF*P vejl.max.").

Risikosætninger
Tabellen med risikosætninger viser mængden af stoffer, der indgår i vaskerecepten, som klassificeret efter reglerne om klassificering ville have givet risikosætningerne R50 og R50/53, R41/53 eller 52/53. En overskridelse efter de opstillede kriterier er angivet.

EDTA og chlorholdige blegemidler
Hvis der indgår EDTA eller anvendes chlorholdige blegemidler, er det angivet i afkrydsningsfelter.

B3.1 Rækkefølgen af modeludskrifter

Udskrifter af resultaterne fra beregninger udført med DTI modellen er vist i rækkefølgen: Standardrecept efterfulgt af de udvalgte recepter, der er knyttet til denne.

Tabel B3-1
Sammenhæng mellem modeludskrifter på de følgende sider.

Relationships between standard recipies and selected wash recepies.

Tilsmudsning Standardrecept

Vaskeri recept

Let Sengetøj 1 Vaskeri 2 Vaskeri 8  
  Sengetøj 2 Vaskeri 3 Vaskeri 7 Vaskeri 9
  Sengetøj 3 Vaskeri 1 Vaskeri 4 Vaskeri 5
Middel Hvide duge 1 Vaskeri 8    
  Hvide duge 2 Vaskeri 7 Vaskeri 9  
  Hvide duge 3 Vaskeri 4 Vaskeri 5  
Kraftig Arbejdstøj 1 Vaskeri 6    
  Arbejdstøj 2 Vaskeri 7 Vaskeri 9  
  Arbejdstøj 3 Vaskeri 4 Vaskeri 5  

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]