Vaskemidler og Kemikalier på offentlige og private vaskerier
Miljø- og sundhedsvurdering

2. Kortlægning af kemikalieforbruget i vaskeribranchen

2.1 Spørgeskemaundersøgelse
2.1.1 Gruppering af vaskerier
2.1.2 Tensidforbrug i vaskemidler
2.1.3 Hjælpekemikalieforbrug
2.1.4 Vandforbrug
2.1.5 Unøjagtighed i kortlægningen
2.1.6 Automatisk doseringanlæg
2.2 Salgsoplysninger fra kemikalieleverandører vedrørende 1996
2.2.1 Opgørelse over forbrug af vaskemidler i Danmark

2.1 Spørgeskemaundersøgelse

Som et led i kortlægningen af vaskeribranchens samlede kemikalieforbrug fik alle 69 vaskerier, der er medlem af Foreningen af Danske Vaskerier tilsendt et spørgeskema (se Bilag 1) vedrørende deres kemikalieforbrug i 1996. 63 af vaskerierne sendte spørgeskemaet retur i udfyldt stand, mens de resterende 6 vaskerier ikke svarede. Forudsat at de besvarede spørgeskemaer er korrekt udfyldt, hvilket vi skønner er tilfældet, må disse betragtes som et godt og dækkende grundlæg for en vurdering af branchens kemikalieforbrug. Det vurderes, at de vaskerier, som ikke har svaret, højst modsvarer 5% af den samlede vasketonnage i branchen.

Undersøgelsen viste, at de 63 vaskerier som besvarede spørgeskemaet i 1996, vaskede 111.850 tons vasketøj fordelt på hovedkategorierne:

Hospital/plejehjem, hotel, restaurant, hvid arbejdsbeklædning, kulørt arbejdsbeklædning samt måtter som vist i Tabel 1-1:

Tabel 2-1´
Vasket tøjtonnage i 1996.

Laundry in tonnage in 1996.

2.1.1 Gruppering af vaskerier

Gruppering efter tilsmudsningsgrad
Hvis vasketøjet inddeles i 3 grupper efter graden af dets tilsmudsning, vil ovenstående hovedkategorier typisk fordele sig, som følger:

1. Let tilsmudsning: Hospital/plejehjem, hotel

2. Middel tilsmudsning: Restaurant, (lidt hospital/plejehjem)

3. Kraftig tilsmudsning: Hvid industri arbejdsbeklædning, kulørt industri arbejdsbeklædning, måtter

Af praktiske årsager har det i kortlægningen været nødvendigt at betragte det vasketøj, som vaskes på ét vaskeri som tilhørende én enhed. Det kunne umiddelbart være naturligt at karakterisere denne enhed efter hvilken af de 3 tilsmudsningsgrader, der var den fremherskende. Fremherskende er i denne forbindelse valgt således, at mindst 60 % af den samlede tøjtonnage fra vaskeriet tilhører én enkelt af ovenstående tilsmudsningsgrader. Hvis ikke mindst 60 % af den samlede tøjtonnage fra ét vaskeri tilhørte en enkelt af ovenstående tilsmudsningsgrader, indgik tøjtonnagen fra det pågældende vaskeri i en 4. gruppering karakteriseret som blandet tilsmudsning. I denne gruppe var der i flere tilfælde en tøjfordeling, som trækker mod kraftig tilsmudsning.

Hvis denne inddeling efter tilsmudsningsgrad blev anvendt, viste der sig flere uheldige effekter. Gruppen Let tilsmudsning (27 vaskerier) blev generet/forurenet af restauranttøj. Gruppen Blandet tilsmudsning blev forholdsvis stor med 22 vaskerier, mens gruppen Middel tilsmudsning kun bestod af ét vaskeri. Disse uheldige effekter kunne undgås ved at lave en mindre ændring af ovenstående inddeling efter tilsmudsningsgrad og flytte hovedkategorien Hotel fra gruppen let tilsmudsning sammen med kategorien Restaurant i gruppen middel tilsmudsning, hvorefter grupperingen ændres over mod kundetype og ser ud, som følger:

Med denne inddeling efter kundetype var resultatet, at gruppe 4 Blandet produktion blev reduceret til kun at bestå af 13 vaskerier, gruppen Institution (20 vaskerier) blev stort set ikke generet/forurenet af restauranttøj, mens gruppen Industri var uændret (13 samme vaskerier som før).

Gruppen Hotel/restaurant består nu af 17 vaskerier, hvor 63 % af tøjtonnagen består af hoteltøj, 25 % består af restauranttøj, mens resten (15 %) består af arbejdstøj (overvejende hvidt) samt måtter. Den kraftigt tilsmudsede andel vurderes til en vis grad at opveje den store mængde let tilsmudset hoteltøj i denne gruppe.

Tonnagefordelingen i de fire grupper fremgår af Figur 2-1.

(6,2 kb)

I efterfølgende karakterisering af kemikalieforbrugsfordeling mm. er den sidste gruppering benyttet ud fra ovenstående begrundelser.

Vaskemidler og hjælpekemikalier forekommer ofte i vandige fortyndinger, hvorfor der i de efterfølgende beregninger og figurer over kemikalieforbrug er foretaget omregning til koncentrerede kemikalier (100%).

2.1.2 Tensidforbrug i vaskemidler

Tensiders anvendelse i vaskeprocessen
Tensider (an- og nonion) er enten elementer i færdigkonfektionerede vaskemidler eller forhandles som flydende eller fast produkt i mere eller mindre koncentreret form. Den sidste type anvendes sammen med alkali og eventuelt andre hjælpekemikalier, som doseres separat. Tensider har den egenskab, at de kan nedsætte overfladespændingen i vaskevandet, hvorved vandets indtrængen i og imellem tekstilfibrene lettes. Samtidig hjælper tensider med at løsne partikulært og fedtholdigt smuds fra tekstilfibrene, og efterfølgende holder de disse partikler "svævende" i vaskevandet, såfremt doseringen er tilstrækkelig. I modsat fald genudfældes smudset med gråningsrisiko til følge.

Forbrugsfordeling
Spørgeskemeundersøgelsen viste, at vaskerierne i Danmark i 1996 forbrugte ca. 268.000 kg non- og aniontensider. Hvis man sammenholder tensidforbruget med tøjtonnagen i de enkelte vaskerigrupper (Figur 2-2) er det ikke overraskende at se, at tensidforbruget stiger kraftigt med stigende tilsmudsningsgrad (Figur 2-3). Det ses, at gruppen Institution, som udgør 38 % af den samlede tøjtonnage, forbruger 30 % af det samlede tensidforbrug svarende til et gennemsnitligt forbrug på 1,86 g pr. kg produktion. Hotel/restaurant ligger på næsten samme niveau, hvilket underbygger, at forbruget til det meget lidt tilsmudsede hoteltøj (stor tonnage) modvirker det noget større forbrug til det middel til kraftig tilsmudsede restauranttøj (lille tonnage). Gruppen Industri, som udgør 14 % af den samlede tøjtonnage, hvor alt tøj er kraftig tilsmudset, forbruger 23 % af det samlede tensidforbrug svarende til et gennemsnitligt forbrug på 3,82 g pr. kg produktion. Dette er mere end dobbelt så stort et tensidforbrug pr. kg produktion som hver af de to førnævnte grupper. På samme niveau ligger vaskerier med Blandet produktion, hvilket delvis skyldes, at disse vaskerier har en produktion, hvor en relativ stor del af tøjet er middel og meget tilsmudset, men også at automatisk doseringsudstyr er mindst udbredt i denne gruppe.

(5,6 kb)

(4,47 kb)

2.1.3 Hjælpekemikalieforbrug

Hjælpekemikalier kan groft opdeles i følgende 6 hovedgrupper:

1. Alkali
2. Fosfater
3. Blegemiddel
4. Ansyringsmiddel
5. Skyllemiddel
6. Diverse

I dette afsnit vil der for hver hovedgruppe kort blive beskrevet hovedårsagerne til anvendelsen af disse kemikalier, det totale forbrug samt kortlægningen af dette.

Alkaliers anvendelse i vaskeprocessen
Alkalier anvendes i vaskeprocessen, fordi de har en vis "vaskeevne" forårsaget af, at tekstilfibre og snavs oplades mere og mere negativt med stigende pH i vaskevandet. Herved øges den frastødende virkning mellem snavs og textilfibre, hvorved snavset løsnes fra tekstilfibre. Alkalier forsæber endvidere visse fedtstoffer.

Hvis der er fedtsyrebaseret sæbe i vaskemidlerne giver alkalierne den rigtige pH-værdi for disse, og endelig er det nødvendigt med en passende pH-værdi under blegning.

Forbrugsfordeling
Undersøgelsen viste, at vaskerierne i Danmark i 1996 forbrugte 746.500 kg natronlud (34°Be) og 7.500 kg ætsnatron (1% af forbruget) som hjælpekemikalie. Omregnes dette til koncentreret NaOH, modsvarer det 216.500 kg.

Ud over som hjælpekemikalie forekommer alkali som en bestanddel af færdigkonfektionerede vaskemidler heraf er en stor bestanddel Natriummetasilikat. Den beregnede mængde alkali i fast form, som var indeholdt i de færdigkonfektionerede vaskemidler, udgjorde ca. 372.000 kg. Totalt var alkaliforbruget derfor 588.500 kg.

Som det ses af Figur 2-5, har gruppen Institution det markant laveste alkaliforbrug pr. kg produktion, Hotel/restaurant ligger omkring 50% højere og Industri ligger 150% højere end Institution. Øverst ligger vaskerier med blandet produktion, hvilket delvis skyldes, at disse vaskerier har en produktion, hvor en relativ stor del af tøjet er middel og meget tilsmudset, men også at automatisk doseringsudstyr er mindst udbredt i denne gruppe.

(5,5 kb)

(4,55 kb)

Fosfaters anvendelse i vaskeprocessen
Fosfater anvendes stort set ikke som hjælpekemikalie til fjernelse af vandhårdhed i den industrielle vaskeribranche, fordi al vask foregår i afhærdet (blødt) vand. Der forekommer dog et relativt stort indhold af fosfater i de færdigkonfektionerede vaskemidler. I den forbindelse bruges fosfaterne dels som et alkalielement (og har i den forbindelse en vis vaskeevne), og dels for at binde eventuelle hårdheder (f.eks. fra håndklæder) og metalioner (fra ledningsnettet eller fra smuds i vasketøjet) i vaskeluden. I Danmark kan de udbyggede rensninganlæg de allerfleste steder håndtere fosfater, og mange steder ønsker rensninganlæggene ikke, at fosfaterne fjernes.

Forbrugsfordeling
Brugen af fosfater fordeler sig som vist på Figur 2-6 og Figur 2-7. Det meget lave forbrug af fosfater i gruppen Institution skyldes, at vaskerierne i denne gruppe for en meget stor dels vedkommende ikke benytter færdigkonfektionerede vaskemidler. I gruppen Hotel/restaurant anvendes der flere færdigkonfektionerede vaskemidler og dermed fosfater i forbindelse med vask af let snavset hoteltøj, og til vask af det mere snavsede restauranttøj er det ikke blot typen men også mængden af vaskemidler, der slår igennem. I gruppen Industri anvendes næsten udelukkende færdigkonfektionerede vaskemidler, og da mængden samtidig er stor, bliver fosfatforbruget stort. Nogenlunde det samme gør sig gældende i gruppen Blandet produktion.

(4,97 kb)

(4,48 kb)

Blegemidlers anvendelse i vaskeprocessen
Kemisk blegning af vasketøj, hvortil der anvendes blegemidler, udføres for at fjerne/nedbryde ikke vaskbart smuds ved hjælp af oxidations eller reduktionsmidler. Reduktionsblegning er af mindre betydning, og bruges kun i enkelte tilfælde i forbindelse med fjernelse af visse typer misfarvning. Som oxidationsblegemidler anvendes i industriel sammenhæng stort set kun brintoverilte (H₂O₂) og natriumhypochlorit (NaOCl) populært betegnet "klorbleg". Typiske pletter, der bleges bort, er te, kaffe, rødvin mm.

Forbrugsfordeling
Undersøgelsen viste, at vaskerierne i Danmark i 1996 forbrugte 50.250 kg blegemiddel beregnet som koncentreret NaOCl (klorbleg) og 18.500 kg blegemiddel beregnet som koncentreret H₂O₂ (brintoverilte). Begge dele doseres som hjælpekemikalie. På industrielle vaskerier forekommer kun ganske ubetydeligt brug af færdigkonfektioneret vaskemiddel indeholdende blegemiddel.

Blegemiddel anvendes ikke til alle vasketøjstyper, og det har derfor ikke været muligt at beregne gennemsnitlige forbrugsværdier pr. kg produktion. Fordelingen af forbruget i de fire vaskerityper fremgår af Figur 2-8 og Figur 2-9, og det ses, at klorblegemiddel udgør ca. 77 % af blegemiddelforbruget i gruppen Institution og 70 % i gruppen Hotel/restaurant. Gruppen Hotel/restaurant har et væsentligt højere (ca. 50 %) forbrug pr. kg produktion af blegemidler end gruppen Institution, hvilket relaterer til et stort forbrug i forbindelse med blegning af hvide duge, servietter og hvid arbejdsbeklædning. I gruppen Industri ses et meget lille forbrug af blegemidler, hvilket skyldes, at der i denne gruppe overvejende vaskes kulørt arbejdsbeklædning og måtter, som ikke bleges. I gruppen Blandet produktion ses et blegemiddelforbrug, der er lidt højere pr. kg produktion end i gruppen Hotel/restaurant, hvilket må formodes overvejende at være begrundet i den ret lille udbredelse af automatisk doseringudstyr.

(4,61 kb)

(4, 81 kb)

Ansyringsmidlers anvendelse i vaskeprocessen
Ansyringsmidler anvendes overvejende for at neutralisere de sidste små alkalirester i tøjet og i det bløde vand. Med den lave pH sikres der også, at tekstilerne ikke gulner under efterbehandlingen. Samtidig tilstræbes en slut pH-værdi i færdigproduktet på 5,5-6,5, hvilket ligger i et for brugeren hudvenligt område.

Forbrugsfordeling
Som ansyringmiddel anvendes næsten udelukkende eddikesyre, der forhandles som 80% vare. Figur 2-10 og Figur 2-11 viser forbrugsfordelingen, og det ses, at det gennemsnitlige forbrug er næsten ens i grupperne Institution, Hotel/restaurant og Blandet produktion, mens det gennemsnitlige forbrug i gruppen Industri er under det halve. Det kan dels skyldes, at der i forbindelse med måttevask ikke bruges syre, og dels at det kulørte tøj ikke ved gulning "viser", at pH-værdien er rigelig høj i slutproduktet.

(5,17 kb)

Consumption of acetic acid in kg and percentage of total consumption in 1996 divided into laundry groups.

(4,77 kb)

Skyllemidlers anvendelse i vaskeprocessen
Skyllemidler er kationaktive stoffer, som tilsættes i sidste hold skyllevand for at opnå et lidt blødere greb i det færdige tøj og for at modvirke, at der opbygges statisk elektricitet i polyester/bomuldstekstiler. Skyllemidler anvendes ikke for at give tøjet "duft", idet skyllemidler anvendt på industrielle vaskerier ikke behøver at indeholde parfume. Der anvendes udelukkende kationaktive stoffer af typen esterquater, da disse er mindre miljøbelastende end de tidligere anvendte ammoniumchloridforbindelser.

Forbrugsfordeling
Det samlede forbrug af esterquater beregnet som koncentreret produkt er 10.600 kg. Fordeling mellem grupperne og gennemsnitligt forbrug fremgår af Figur 2-12 og Figur 2-13. Det gennemsnitlige forbrug i gruppen Institution og Industri er ens, i gruppen Hotel/restaurant er den lidt højere, hvilket kan skyldes, at polyester/bomuldstekstiler dominerer mere i denne gruppe. I gruppen Blandet produktion er det gennemsnitlige forbrug størst, hvilket sandsynligvis skyldes, at automatisk doseringsudstyr er mindst udbredt i denne gruppe.

(5,07 kb)

(4,26 kb)

Diverse
Ud over de ovennævnte produkter anvendes i meget begrænset omfang bl.a. følgende kemikalier:

Desuden anvendes "fyldstoffer" i de færdigkonfektionerede vaskemidler f.eks. carbonater. Forbruget af optisk hvidt er stærkt faldende, idet mange vaskerier i dag udelukkende bruger produkter uden optisk hvidt. Enzymer anvendes kun til vask af specielle tilsmudsninger fra levnedsmiddelindustrien, bl.a. fordi vasketiden på en industrivask er for kort til at udnytte den enzymatiske virkning tilstrækkeligt.

2.1.4 Vandforbrug

Undersøgelsen viste, at vaskerierne i Danmark i 1996 forbrugte

1.887.000 m³ vand til vask af 111.250 tons vasketøj, hvilket svarer til et gennemsnitligt vandforbrug på 17 l/kg vasket tøj.

Hvis man sammenholder vandforbruget med tøjtonnagen i de enkelte grupperinger og beregner det gennemsnitlige vandforbrug pr. kg produktion er det ikke overraskende at se, at vandforbruget stiger med stigende tilsmudsningsgrad (Figur 2-14). Dog er det gennemsnitlige forbrug i grupperne Industri og Blandet måske knapt så højt, som man umiddelbart kunne forvente i betragtning af, at produktionen i disse to grupper overvejende foregår i centrifugerende vaskemaskiner i modsætning til produktionen i de to øvrige grupper, der langt overvejende foregår i vaskerør.

(3,65 kb)

2.1.5 Unøjagtighed i kortlægningen

Følgende afsnit vil synliggøre unøjagtighederne i ovenstående betragtninger, der skyldes den foretagende gruppering af vaskerierne i de 4 grupper.

Unøjagtighed i gruppen Institution
Hvis vi ser på gruppen Institution (Figur 2-15), kan vi se, at 99 % af tøjtonnagen, som vaskerierne i denne kategori vasker, er hospital/plejehjemstøj, mens 1 % er hotel/restauranttøj. Det betyder, at der i denne gruppe er en meget høj grad af selektivitet. Vi kan også se (Figur 2-16), at vaskerierne i denne gruppe vasker 91 % af alt institutionstøj i Danmark. Dette betyder, at vi i denne gruppe har indkredset en meget stor del af den karakteristiske tøjtonnage. Samlet kan det konkluderes, at betragtningerne i forbindelse med denne gruppe af vaskerier er meget lidt påvirket af unøjagtighed.

(2,26 kb)

(2,24 kb)

Unøjagtighed i gruppen Hotel/restaurant
Hvis man ser på gruppen Hotel/restaurant (Figur 2-17), ses det, at 88 % af tøjtonnagen, denne gruppe vasker er hotel/restaurationstøj, mens 10% er industritøj og 2 % institutionstøj. Det betyder, at der i denne gruppe også er en forholdsvis høj grad af selektivitet. Det ses ligeledes (Figur 2-18), at vaskerierne i denne gruppe vasker 83 % af den samlede tøjtonnage af denne karakter i Danmark.

(2,24 kb)

(2,38 kb)

Unøjagtighed Industri
I gruppen industri er det igen 88% af tøjtonnagen (Figur 2-19), som tilhører den pågældende gruppering, mens 11% er hotel/restauranttøj og 1 % institutionstøj. I denne gruppe er der således også god selektivitet. Tonnagemæssigt dækker gruppen kun 61 % (Figur 2-20) af den samlede tøjtonnage i Danmark af denne karakter, hvilket betyder, at der er en del af den relevante tøjtonnage, som vi ikke har fået indkredset i denne kategori. En stor del af den resterende tøjtonnage vaskes af gruppen Blandet produktion. Samlet må det konkluderes, at betragtningerne i forbindelse med grupperne Hotel/restaurant og Industri kun i mindre grad er påvirket af unøjagtighed.

(2,25 kb)

(2,14 kb)

Unøjagtighed i gruppen Blandet produktion
Hvis vi ser på gruppen Blandet produktion (Figur 1-21), ses det at kun 23 % af tøjtonnagen, vaskerierne i denne kategori vasker, tilhører kategorien hospital/plejehjem, mens 40 % og 37 % af tøjtonnagen kan karakteriseres som henholdsvis hotel/restauranttøj og industritøj. Denne fordeling kan delvis forklare det gennemgående forholdsvis høje kemikalieforbrug, som denne gruppe har. På Figur 1-22 ses andelen af de forskellige hovedkategorier, som denne gruppe vaskerier behandler. Bemærk at det ikke giver mening at vurdere unøjagtighed i forbindelse med denne gruppe.

(2,47 kb)

(2,10 kb)

2.1.6 Automatisk doseringanlæg

Med automatisk doseringanlæg til dosering af vaskekemikalier opnås sikkerhed for utilsigtet overdosering, idet alle typer doseringanlæg er indrettet på den måde, at fungerer de ikke, som de skal, vil det altid medføre en underdosering eventuelt slet ingen dosering. Automatisk dosering er derfor et godt udgangspunkt for at undgå utilsigtet kemikaliedosering. Korrekt og dermed minimal dosering af vaskekemikalier i forhold til den enkelte tøjtype og tilsmudsningsgrad kræver naturligvis, at den enkelte vaskerecept er opbygget i samråd med den pågældende kemikalieleverandørs konsulent. Derefter skal minimeringsforsøg gennemføres for at fastlægge netop det doseringsniveau, hvor en god vaskekvalitet konstant kan opnås. Til slut er det vigtigt, at et systematisk overvågningssystem af doseringsanlægget opbygges og gennemføres.

Alle vaskerør, på hvilke en stor del af den industrielt vaskede tonnage produceres, er udstyret med automatisk doseringanlæg. På Figur 2-23 ses hvor stor en procentdel af vaskerierne i de enkelte grupper, der har vaskerør. Figur 2-24 viser, hvor mange vaskerier i hver gruppe, der har automatisk doseringanlæg, uanset om det er på vaskerør eller ej. Det ses, at 71 % af samtlige vaskerier har en eller anden form for automatisk doseringsanlæg. Endelig ses det på Figur 2-25, hvor mange vaskerier i den enkelte gruppe, der har planer om at installere doseringsudstyr i løbet af 1997.

(4,90 kb)

(5,59 kb)

(4,14 kb)

Det har ikke været muligt ud fra spørgeskemaundersøgelsen at vurdere, hvor stor en del af branchens samlede vasketonnage, der vaskes under anvendelse af automatisk kemikaliedoseringsudstyr, men det skønnes at være mellem 60-75 %.

EDB overvåget kemikaliedosering
Der sker i øjeblikket en begyndende installation af EDB anlæg til datafangst og funktionsovervågning af automatisk doseringsudstyr. Med disse systemer er det muligt løbende at få oplysninger om, hvorvidt anlægget doserer korrekt til de enkelte vaskemaskiner og programmer, samt løbende at få beregnet det gennemsnitlige kemikalieforbrug, således at der hurtigt kan gribes ind, hvis kemikalieforbruget stiger. Dette system vil utvivlsomt blive meget udbredt i de nærmeste år, hvorefter de industrielle vaskerier vil have meget fin løbende kontrol over deres kemikalieforbrug.

2.2 Salgsoplysninger fra kemikalieleverandører vedrørende 1996

2.2.1 Opgørelse over forbrug af vaskemidler i Danmark

Der er i forbindelse med projektet indhentet oplysninger fra kemikalieleverandørerne (Novadan, Henkel-Ecolab og DiverseyLever) vedrørende forbruget i 1996 af en række typiske indholdsstoffer i vaskemidler. Kemikalieleverandørernes oplysninger dækker stort set det danske marked for industrielle erhvervsvaskerier for så vidt angår tensider, fosfater og visse andre hjælpekemikalier. Oplysningerne er baseret på kemikalieleverandørernes opgørelser over årlige forbrug i perioden 1995-1997, men dækker ikke præcis samme periode og skal derfor betragtes som et billede af det aktuelle forbrug i Danmark.

Tabel 2-2
Opgørelse over forbrug af typiske indholdsstoffer i vaskemidler. Oplysningerne er leverandøroplysninger vedrørende perioden 1995-1997.

Statement of consumption af typical chemicals used in detergents. The information given by the suppliers is from the period 1995-1997.

Der er god overensstemmelse mellem disse oplysninger og de forbrug, der blev kortlagt ved spørgeskemaundersøgelserne for så vidt angår forbruget af an- og noniontensider, fosfater og i rimelig grad også kationiske tensider. Med hensyn til de øvrige kemikalier leveres de også af andre leverandører, og der kan derfor ikke drages sammenligninger.