Vaskemidler og Kemikalier på offentlige og private vaskerier
Miljø- og sundhedsvurdering

3. Miljøvurderinger af vaskemidler og hjælpekemikalier ved hjælp af scoringsmodeller

3.1 Indledning
3.2 Afgrænsning
3.3 Målgruppe
3.4 Mål
3.5 Miljømæssig vurdering af vaskemidler
3.6 Forslag til modificeret system for vurdering af vaskerecepter
3.6.1 Generelle krav til indholdsstoffer
3.6.2 Vurderingsparametre i modellen
3.6.3 Prøvescore af vaskerecepter
3.7 Datasøgning
3.8 DTI modellen
3.9 Vaskemidler og recepter til industriel vask - substitutionsovervejelser
3.9.1 Sundhedsfarlige stoffer
3.9.2 Miljøfarlige stoffer
3.9.3 Tensider, der er ikke letnedbrydelige eller ikke anaerobt nedbrydelige
3.9.4 NTA og EDTA
3.9.5 Chlorbaserede blegemidler
3.9.6 Optisk hvidt, farve, parfume
3.9.7 Substitutionsforslag
3.10 Eksempler på substitution, vurderet med scoringsmodellen
3.11 Oplysninger om yderligere recepter

3.1 Indledning

I dette kapitel gennemgås og diskuteres udvalgte systemer til vurdering af vaskemidlers miljømæssige egenskaber. På den baggrund opstilles et forslag til en model, der kan anvendes til vurdering af vaskemidler, der anvendes på industrielle erhvervsvaskerier i Danmark. Der eksisterer allerede en række vurderingssystemer/scoringssystemer for vaskemidler, som anvendes i forbindelse med forskellige miljømærkeordninger (Svanemærket, EU miljømærke, og en vurderingsmodel for industrielle erhvervsvaskerier (Toxicon-modellen). I den forbindelse er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der på en række punkter er afgørende forskelle mellem vurdering af vaskemidler til husholdningsbrug og vaskemidler, der anvendes i industrielle erhvervsvaskerier:

For vaskemidler, der anvendes i industrielle erhvervsvaskerier, gælder det derfor, at det ikke er de enkelte produkter alene men deres forbrugsmængder i vaskerecepterne, der er afgørende for den resulterende miljøbelastning. Derfor er det vaskerecepterne, som danner grundlag for den miljømæssige vurdering.

Den eksisterende model for erhvervsvaskerier (Toxicon) var således ikke umiddelbart anvendelig til projektets formål. Der var et behov for at udvikle en vurderingsmodel, der tog hensyn til tilsmudsningsgrad og forhold som f.eks. at de fleste danske rensningsanlæg er udstyret med fosfatfældning osv.

3.2 Afgrænsning

Det blev tidligt i projektforløbet besluttet, at den anvendte metode til miljøvurdering af vaskemidler og hjælpekemikalier til industrielle erhvervsvaskerier skulle tage udgangspunkt i et af de allerede eksisterende scoringssystemer i stedet for at udvikle et nyt. Baggrunden for denne beslutning var et ønske om en vis sammenlignelighed med de eksisterende miljømærkeordninger med hensyn til datagrundlag og vurderingsparametre.

De eksisterende systemer til vurdering af vaskemidler udtrykker alene produkternes/recepternes potentielle miljøbelastning vurderet på baggrund af de anvendte stoffers iboende egenskaber. Der er således ikke tale om en vurdering af den faktiske miljømæssige konsekvens forbundet med anvendelsen, men alene en relativ vurdering, som kan anvendes til at optimere kemikalieanvendelsen miljømæssigt f.eks. i forbindelse med miljøstyring, substitutionsovervejelser, m.m. Derudover skal metoden til miljøvurdering anvende de oplysninger om giftighed, nedbrydning osv., som allerede er vedtaget internationalt /3/ og /9/.

Det har ikke været projektets formål at foretage en systematisk gennemgang og miljøvurdering af alle de i branchen anvendte vaskemidler og indholdsstoffer.

Vaskeriernes forbrug af vand er ikke inddraget i miljøvurderingerne, da det ligger udenfor dette afsnits rammer. Anvendelsen af kemikalier og vand er dog ofte tæt forbundet. For eksempel vil doseringen af vaskemiddel i visse tilfælde kunne reduceres, hvis et forskyl kan fjerne nogle smudspartikler. En samlet optimeringsvurdering af vand- og kemikalieforbrug må henvises til et eventuelt senere projekt.

En væsentlig del af vaskeriernes miljøbelastning via spildevandet vil komme fra det smuds, som vaskes ud af tøjet. Især vask af arbejdstøj tilsmudset med f.eks. olie og kemikalier vil bidrage med betydelige mængder miljøfremmede stoffer. Dette aspekt har ikke været inddraget i det nærværende projekt, men kan tages med i betragtning f.eks. i forbindelse med miljøgodkendelser og miljøstyring.

Arbejdsmiljø er medtaget i projektet i relation til den udførte besøgsrunde på vaskerier, men ikke i forbindelse med kemikalievurderingen og substitutionsovervejelser, som alene retter sig mod det ydre miljø. Visse sundhedsmæssige egenskaber som kræftfremkaldende egenskaber, genotoksicitet og fosterskadende virkning er dog inkluderet i den anvendte scoringsmodel.

3.3 Målgruppe

Projektets primære målgruppe er industrielle erhvervsvaskerier og deres leverandører af vaskemidler i Danmark. Den miljømæssige vurdering er baseret på viden om enkeltstoffers miljømæssige egenskaber og detailviden om produkternes sammensætning. Det er derfor en forudsætning for en fremtidig miljøvurdering ved anvendelse af scoringsmodeller, at de enkelte kemikalieleverandører hjælper vaskerierne med at fremskaffe data og/eller hjælper vaskerierne med at foretage vurderinger og scoringer. Det er således hensigten, at konkrete miljøvurderinger af kemikalier skal kunne foretages på baggrund af tilgængelige produkt- og kemikaliedata uden bistand fra miljøeksperter.

3.4 Mål

På baggrund af en kortlægning og vurdering af anvendte vaskemidler og hjælpekemikalier i branchen er det projektets primære mål at identificere mulige stofsubstitutioner og andre renere teknologi tiltag med henblik på at optimere kemikalieanvendelsen på industrielle erhvervsvaskerier så meget som muligt inden for rammerne af allerede kendt teknologi. Dette omfatter:

Som et ekstra udbytte af projektet har det været målet at udvikle et regnearksbaseret værktøj, som kemikalieleverandører og vaskerier kan anvende til at vurdere den relative miljøbelastning af vaskerecepterne i forbindelse med optimering af den ydre miljøpåvirkning.

3.5 Miljømæssig vurdering af vaskemidler

En vurdering af vaskemidler til industriel erhvervsmæssig anvendelse må forholde sig til den gældende praksis på vaskerierne og fokusere på de eksisterende muligheder for miljøoptimering, herunder substituering med mindre miljøbelastende kemikalier og produkter. Med tiden udvikles nye og mere miljøvenlige teknikker og produkter, og renere teknologi eller BAT (Best Available Technology) er således relative begreber. Disse begreber afspejler de til enhver tid gældende muligheder for at producere med så lille miljøbelastning som mulig (ydre miljø og arbejdsmiljø) ved hjælp af afprøvede og kendte teknikker og produkter.

Det blev på et tidligt tidspunkt i projektet besluttet, at vurderingerne så vidt muligt skulle tage udgangspunkt i systemer til vurdering af vaskemidler i tilknytning til forskellige eksisterende miljømærkeordninger:

1) EU's miljømærke for vaskemidler /3/

2) Det nordiske miljømærke (Svanemærket) /4/

3) Scoringssystem udviklet af Toxicon AB for Sveriges Tvätteriforbundet, Landstingstvätterierne: Kriterier for vurdering af erhvervsmæssig anvendelse af vaskemidler (Herefter kaldet Toxicon-modellen) /5/

4) Den svenske Naturskyddsförenings "Bra Miljöval", (Falkemærket) /6/

1), 2), og 4) er mærkningsordninger for produkter beregnet til private husholdninger, mens 3) er et miljøscoringssystem tilpasset industrielle erhvervsvaskerier. Der er foretaget en sammenstilling af de nævnte vurderingssystemer i Bilag 2, tabel B2-1.

Der er en stor grad af overensstemmelse med hensyn til valg af parametre og vurderingsprincipper i EU Miljømærket, Svanemærket og Toxicon-modellen, men der er væsentlige forskelle i krav til specifikke indholdsstoffer og fastsatte maksimalværdier. De tre systemer omfatter dels generelle krav og grænseværdier for specifikke stofkomponenter, og dels en scoringsmodel for indholdsstoffernes miljøbelastning.

Generelle krav
De generelle krav omfatter:

Scoringsmodeller
De anvendte scoringsmodeller baseres på indholdsstoffernes miljømæssige egenskaber og udtrykker miljøbelastningen som en samlet score. Følgende parametre er omfattet af scoringsmodellerne:

Den svenske Naturskyddsförening har udarbejdet kriterier for vaskemidler ("Bra Miljöval") baseret på en række generelle krav, f.eks. grænseværdier for visse indholdsstoffer. Tensider, "buildere" og kompleksdannere samt blegemidler er grupperet (rangordnet) efter miljøfarlighed og kun produkter indeholdende de mindst miljøbelastende stoffer indenfor fastsatte mængdegrænser tildeles miljømærket.

I bilag 2 sammenlignes og diskuteres kriterierne i de nævnte systemer med henblik på at vurdere kriteriernes relevans i relation til det aktuelle projekt. Til brug for sammenligningen er de forskellige parametre desuden opstillet i tabelform.

Med det formål at afprøve de eksisterende scoringssystemer er der foretaget en scoring/vurdering af 3 typer vaskerecepter repræsenterende et udsnit af de typer vasketøj, der behandles på industrielle erhvervsvaskerier: sengetøj, hvide duge og kulørt arbejdstøj. For hver af disse har de tre kemikalieleverandører udleveret forslag til "standardrecepter" og oplysninger om produktsammensætning. Scoringen er foretaget ud fra retningslinierne i Toxicon-modellen og EU’s miljømærke, idet Svanemærket og Toxicon-modellen stort set er identiske. Ved sammenligningen er det forudsat, at der vaskes 3,5 kg tøj pr. vask. Det svenske "Bra miljöval" er ikke anvendt, eftersom rangordningssystemet afviger væsentligt fra de øvrige vurderingsmetoder.

Resultatet af prøvescoringerne kan findes sammen med vurderingerne i bilag 2.

Konklusion
Konklusionen af de foretagne prøvescoringer var, at EU-miljømærket ikke var i stand til at differentiere tydeligt mellem den miljømæssige påvirkning af de undersøgte vaskerecepter. Toxicon-modellen var generelt mere følsom over for anvendelsen af toksiske og ikke letnedbrydelige stoffer end EU-miljømærket og var derved i stand til at skelne tydeligere mellem den miljømæssige påvirkning af de undersøgte vaskerecepter. Til gengæld betød de restriktive krav i Toxicon-modellen, at ingen af de anvendte vaskerecepter kunne overholde alle modellens kriterier. De vaskerecepter, der anvendtes til stærkt tilsmudset tøj kunne stort set ikke vurderes med de anvendte systemer. Da den stærkeste miljømæssige belastning kommer fra vask af stærkt tilsmudset tøj er det derfor vigtigt at give vaskerier, der udfører dette, en mulighed for at kunne optimere deres vaskerecepter og vurdere substitionsmuligheder for at medvirke til en mindre miljøbelastning. Det var med henblik herpå nødvendigt at modificere de eksisterende vurderingssystemer.

3.6 Forslag til modificeret system for vurdering af vaskerecepter

På baggrund af vurderingen af udvalgte recepter i Toxicon og EU-miljømærket (se bilag 2 og 3A) blev det konkluderet i projektets styregruppe, at det videre arbejde med opstilling af kriterier for miljøvurderinger af vaskemidler skulle tage udgangspunkt i den svenske Toxicon-model, der ligger tæt op ad det Nordiske miljømærke (Svanemærket) for vaskemidler til husholdningsbrug.

Følgende krav til vurderingssystemet har desuden været diskuteret:

Efterfølgende diskuteres parametre, der kan være relevante at medtage i et modificeret vurderingssystem, idet der tages udgangspunkt i Toxicon-modellen. Da det er hensigten, at systemet skal være så brugervenligt som muligt, og da datamangel potentielt er et problem, er det tilstræbt kun at medtage parametre, der normalt fremgår af produktdatablade for kemiske stoffer.

Der er for de parametre det anbefales at medtage angivet forslag til vejledende værdier. Disse kan efterfølgende gøres til genstand for en diskussion, når der er opnået et bredere erfaringsgrundlag. Det er tilstræbt at lægge de vejledende værdier således, at det er muligt ved anvendelse af kendte og afprøvede kemikalier at overholde de vejledende værdier.

Vurderingssystemet opdeles som Toxicon-modellen i en række generelle krav til indholdsstoffernes egenskaber. Dette suppleres med specifikke krav til nogle udvalgte parametre, som f.eks. toksicitet og det samlede kemikalieforbrug

3.6.1 Generelle krav til indholdsstoffer

Miljøfarlige stoffer
I miljømæssige sammenhænge fokuseres der på stoffer, som er toksiske og samtidig ikke letnedbrydelige og/eller bioakkumulerbare. Disse egenskaber er sammenfattet i de gældende regler for klassificering af stoffer som farlige for vandmiljøet /8/ svarende til R-sætningerne R50, R51 og R52 i kombination med R53. Der er i både Toxicon og EU-miljømærket lavere loftsværdier for toksiske ikke letnedbrydelige stoffer (svarende til R50-R52/R53) end for meget toksiske letnedbrydelige stoffer (svarende til R50 alene). Det er da også kun i få tilfælde, at loftsværdien for R50 klassificerede stoffer er overskredet i denne undersøgelse (1-3 recepter).

Tabel 3 -1
EU og Toxicon maksimal værdier samt forslag til vejledende værdier for indholdet af miljøfarlige stoffer i vaskerecepter (g/kg vask).

a: Gælder tillige for det Nordiske Svanemærket

Værdierne i ovenstående skema medfører, at 5 ud af de 9 vurderede recepter er mere miljøvenlige end den vejledende værdi, og 9 ud af 9 er mere miljøvenlige, hvis indholdet af ikke letnedbrydelige tensider blev substitueret med letnedbrydelige tensider.

Visse sundhedsskadelige stoffer (cancerogene, teratogene og genotoksiske stoffer)
Der er ikke fundet stoffer med sundhedsskadelige (cancerogene, teratogene og genotoksiske) egenskaber i de undersøgte recepter. Det er dog et relevant kriterium, som bør indgå i vurderingen. Den vejledende værdi sættes til 0, det vil sige må ikke forekomme i produktet.

Fosfonater, EDTA og NTA
Miljømæssigt er fosfonater, EDTA og NTA uønskede i miljøet på grund af deres langsomme nedbrydning og evne til at kunne mobilisere tungmetaller. EDTA må ikke anvendes ifølge kriterierne i Toxicon-modellen og EU-miljømærket, mens NTA, der nedbrydes hurtigere end EDTA, må anvendes i et vist omfang. NTA er imidlertid mistænkt for at kunne fremkalde kræft, og falder derfor ind under kriteriet for sundhedsfarlige indholdsstoffer. Fosfonater tillades anvendt i små mængder, bl.a. fordi de bruges til at stabilisere perkarbonat og hydrogenperoxid baserede blegemidler, som anses for at være mindre miljøbelastende. Ingen af de vurderede recepter overskrider Toxicon-modellens loftsværdier.

Den vejledende værdi for fosfonat sættes til 0,15 (jf. Toxicon-modellen). EDTA og NTA indgår i modellen, men tilstedeværelsen af EDTA påpeges i afkrydsningsfelt. NTA bør ikke forkomme.

Ikke letnedbrydelige og ikke anaerobt nedbrydelige tensider.
Tensiderne omfatter stoffer, som i kraft af deres overfladeaktive egenskaber kan være meget giftige over for bl.a. vandlevende organismer. Der fokuseres specielt på de tensider, som ikke kan forventes at blive nedbrudt hurtigt under aerobe betingelser eller nedbrudt under anaerobe forhold, og som derfor kan forekomme i høje koncentrationer i udløbsspildevand eller i spildevandsslam.

I denne undersøgelse er der fundet ikke letnedbrydelige eller ikke anaerob nedbrydelige tensider i 6 af de 9 recepter. Det vurderes i forbindelse med afprøvning af renere teknologi tiltag (fase 3), om der eksisterer letnedbrydelige tensider, der kan substituere disse. Der findes kun få oplysninger om anaerob nedbrydelighed af tensider, men da parameteren er miljømæssigt relevant, medtages den i vurderingssystemet. Det skal bemærkes, at kriteriet "ikke-anaerob nedbrydelig" anvendes, hvis der ikke er dokumenteret oplysninger om, at anaerob nedbrydning finder sted.

Der sættes ingen specifikke vejledende værdier for tensider, der ikke er letnedbrydelige, idet det netop er denne stofgruppe, der i vaskemidler til erhvervsmæssig anvendelse, udgør hovedparten af stofferne svarende til ovennævnte klassificering for miljøfarlighed (R50, R51, R52 i kombination med R53 eller R50 alene).

Chlorbaserede blegemidler
Der har i mange år været fokus på industriel anvendelse af chlorbaserede desinfektions- og blegemidler i forskellige industrigrene. Årsagen er, at der blandt de mængdemæssigt betydende reaktionsprodukter er stoffer, som er erkendt miljøfarlige og figurerer på EU’s liste 1 over stoffer, der er skadelige for vandmiljøet (chloroform, chloreddikesyre samt visse chlorerede aromatiske forbindelser). Industrielle erhvervsvaskerier er jævnligt nødt til at anvende chlorbaserede blegemidler, når andre blegemidler ikke er tilstrækkeligt effektive. På grund af dannelse af chlor-organiske forbindelser bør anvendelsen begrænses mest muligt. Ved vurdering af vaskerecepter anbefales det derfor, at anvendelse af chlorbaserede blegemidler indgår for at gøre opmærksom på den potentielle miljøbelastning herfra.

Den vejledende værdi for chlorbaseret blegemiddel kunne sættes til 0, men i projektet er chlorbaserede blegemidler holdt udenfor scoringen og anvendelsen heraf angives separat i afkrydsningsfelt. Blegemidlerne er nærmere omtalt i Bilag 4.

I den aktuelle undersøgelse anvendes natriumhypochlorit i 3 ud af de 9 standardvaskerecepter.

Kvarternære ammoniumforbindelser
Kvarternære ammoniumforbindelser er kationiske tensider, som anvendes i skyllemidler. De kationiske tensider har ofte som andre tensider en vis toksicitet over for vandlevende organismer og er tillige oftest ikke letnedbrydelige. Toxicon-modellen tillader ikke anvendelse af ikke letnedbrydelige tensider generelt. Kationiske esterquater, der indgår i samtlige vurderede skyllemidler, er generelt lettere nedbrydelige og mindre toksiske end de tidligere anvendte kvarternære ammoniumchlorid forbindelser. Parametrene foreslås at indgå i vurderingsmodellen, fordi de reelt anvendes på nuværende tidspunkt.

Optisk hvidt, parfume og farve
Optisk hvidt, parfume og farve anvendes kun i få af de vurderede recepter og har i kraft af den lille mængde ingen signifikant miljømæssig betydning. Stofgrupperne omfatter dog forbindelser, der er toksiske og langsomt nedbrydelige og af den grund uønskede i miljøet. Desuden vurderes de at være overflødige i de fleste tilfælde. Parametrene foreslås dog at indgå i vurderingsmodellen, fordi de reelt anvendes på nuværende tidspunkt.

3.6.2 Vurderingsparametre i modellen

Det er formålet med denne del af vurderingssystemet at belyse de enkelte recepters og produkters miljøbelastning ud fra nogle udvalgte parametre (jf. diskussionen ovenfor). Der beregnes som i de eksisterende miljømærkeordninger en samlet miljøscore (pointsum) som en del af vurderingen og ikke som "slutfacit". Det er valgt at lade de enkelte parametre fremstå så ubearbejdet og gennemskuelige som muligt, f.eks. ved angivelse af g/kg vask, med angivelse af, hvor stor en procentdel af de vejledende værdier, som de udgør. De parametre, som umiddelbart vurderes som anvendelige i den aktuelle sammenhæng, diskuteres nedenfor sammen med forslag til vejledende værdier.

De vejledende værdier er alene baseret på de recepter, der har indgået i dette projekt og indikerer et niveau, der vurderes at være opnåeligt ved anvendelse af allerede afprøvede kemikalier. Forslagene til vejledende værdier bør dog vurderes nærmere og om nødvendigt revideres, når der er opnået større erfaring med systemet.

Totale kemikalieforbrug (K) og uorganiske stoffer (LOO og SOO)
Kemikalieforbruget er beregnet ved summering af de enkelte indholdsstoffers aktive stofindhold og har en indirekte miljømæssig relevans, da det sammen med parametrene for de uorganiske stoffer (LOO og SOO) belønner en minimering af kemikalieforbruget.

Loftsværdierne for det samlede kemikalieforbrug (K) og for let opløselige uorganiske stoffer (LOO) i Toxicon-modellen anvendes som vejledende værdier og forbliver uændret for vask af sengetøj og duge, men justeres op for vask af kulørt arbejdstøj, således at de fleste recepter (alle på nær 2) kan overholde værdierne (jf. Tabel 3-2).

a: Totale kemikalieforbrug
b: Letopløselige uorganiske stoffer

Parameteren for svært opløselige uorganiske stoffer (SOO) behøver ikke at blive medtaget i vurderingssystemet, da den primært omfatter zeolitter, ler mv., som ikke anvendes i industrielle erhvervsvaskerier. Parameteren er dog bevaret i den udviklede model af hensyn til muligheden for generel anvendelse af modellen.

Toksicitet og nedbrydelighed
Scoren for indholdsstoffernes toksicitet og nedbrydelighed er baseret på stoffernes akutte giftighed over for fisk, alger og krebsdyr samt stoffernes nedbrydelighed i standardiserede testsystemer: letnedbrydelig, ikke letnedbrydelig ("inherent") og ikke fuldstændig nedbrydelig (jf. OECD’s kriterier). Toksicitetsbidraget for de enkelte indholdsstoffer beregnes således (jf. Toxicon-modellen):

V = (Dosis ´ SF ´ 1000) / TOX_i

Hvor:

Udtrykket V kombineres med en nedbrydelighedsfaktor, således at den resulterende score for toksicitet og nedbrydelighed er:

GN = V ´ NF

Hvor:

Den ovenstående scoring er uændret i forhold til Toxicon-modellen /3/, men der etableres vejledende værdier for hver type vask, så systemet er relevant også hvor der kræves relativt store doseringer (se Tabel 3-4).

Proposal for guideline values for integrated score for toxicity and degradation of chemical substances in detergents (g/kg wash).

Fosfor
Relevansen af fosfor som miljøparameter for spildevand, der tilledes kommunale renseanlæg er begrænset, idet det meste spildevand i Danmark i dag renses for fosfor. Parameteren medtages derfor ikke i vurderingen af vaskemidlerne.

Ikke fuldstændigt nedbrydelige stoffer (IFN) og ikke anaerobt nedbrydelige stoffer (IAN):
Ingen af de vurderede recepter har overskredet loftsværdierne for parametre for "ikke fuldstændigt nedbrydelige stoffer" (IFN) og "ikke anaerobt nedbrydelige stoffer" (IAN), men da data er ufuldstændige, er det ikke muligt at vurdere endeligt. Parameteren IFN vurderes ud fra OECD’s definition af "inherent nedbrydelighed", således at stoffer, der ikke er inherent nedbrydelige, markeres med IFN. Da data for disse parametre i mange tilfælde ikke foreligger, anbefales IFN og IAN at udgå af vurderingen. De er dog medtaget i modelberegningerne for at vurdere deres effekt på modellen i forhold til andre scoringsmodeller.

Total organisk kulstof (TOC) og biologisk iltforbrug (BOD):
Det anbefales, at total organisk kulstof (TOC) og biologisk iltforbrug (BOD) ikke indgår i vurderingssystemet, da data ofte mangler i produktdatablade. Beregning af TOC forudsætter endvidere fuldt kendskab til produktets sammensætning. TOC anvendes i Toxicon-modellen som et mål for stofbelastningen ved tilledning til et renseanlæg.

BOD er en ofte anvendt parameter ved beskrivelse af stoffers og produkters biologiske nedbrydning. I kombination med TOC viser BOD, hvor stor en andel af den udledte organiske stofmængde er biologisk omsættelig.

I praksis vil iltforbruget fra kemikalierne dog kun udgøre en del af spildevandets samlede iltforbrug, hvor også snavs fra det vaskede tøj bidrager. Da TOC og BOD oftest ikke fremgår af produktdata, foreslås disse parametre i første omgang udeladt af vurderingssystemet.

Samlet miljøscore
Både Toxicon-modellen og EU-miljømærket opererer med en integreret score for indholdsstoffernes miljøbelastning, idet de indgående parametre vægtes med faktorer fra 0,5-8. Gennemskueligheden af en sådan samlet score er vanskelig og den miljømæssige relevans og anvendelse derfor begrænset.

De ovenstående parametre er valgt pragmatisk under hensyn til hvilke data, der kan forventes at være til stede. Det vil dog styrke vurderingens miljømæssige relevans, hvis de korrekte oplysninger om anaerob nedbrydelighed blev inddraget.

3.6.3 Prøvescore af vaskerecepter

Resultaterne af en prøvescore af standardvaskerecepterne med de ovenfor foreslåede ændringer i vejledende værdier er vist i Figur3-1.

Resultaterne er desuden sammen med resultaterne af EU og Toxicon vurderingerne (som er diskuteret i Bilag 2) vist i Bilag 3A.

Sengetøj
For sengetøjs vedkommende er der ikke de store ændringer i forhold til EU og Toxicon, eftersom systemet er stort set det samme. Der er stadig problemer med GN parameteren i "Sengetøj 2", men det skyldes alene anvendelsen af et tensid mærket R50/53. Ændres dette punkt, er alle vaskerecepter indenfor det acceptable niveau.

Duge
Der blev kun opnået mindre ændringer i forhold til EU og Toxicon ved at hæve den vejledende værdi for GN parameteren, idet "Duge 1" er kommet med. De to øvrige ligger stadig udenfor, men det skyldes igen anvendelsen af ét tensid mærket R50/53. Erstattes dette med et mindre miljøbelastende produkt, vil de alle være indenfor det acceptable niveau.

Kulørt arbejdstøj
Indenfor arbejdstøj er der sket de mest markante ændringer i forhold til EU og Toxicon. Den foreslåede forøgelse af en vejledende værdi for kemikaliemængden betyder, at alle tre er indenfor det acceptable niveau, selv om "Arbejdstøj 3" ligger lige på grænsen med 0,4% af maksimal score. Det medfører også, at GN parameteren som følge af den foreslåede øgede vejledende værdi er med for 2 ud af tre vaskerecepter og ville være det for den sidste, hvis et enkelt tensid bliver erstattet med et mindre miljøbelastende produkt. Sidstnævnte vil også betyde, at alle tre for den totale score er indenfor de acceptable rammer.

Samlet vurdering
Samlet vurderes systemet derfor at være anvendeligt med de foreslåede ændringer i vejledende værdier. Der tages hensyn til vasketøjets tilsmudsningsgrad, og alligevel er systemet følsomt nok til at fange anvendelsen af mere miljøbelastende stoffer.

3.7 Datasøgning

De gennemgåede vurderingssystemer og den foreslåede model er baseret på en række relativt detaljerede oplysninger om de enkelte indholdsstoffer i produkterne samt kendskab til produkternes sammensætning. De scoringssystemer, der er diskuteret ovenfor, omfatter bilag med lister over typiske indholdsstoffer med angivelse af typiske egenskaber. Det har ikke været det aktuelle projekts formål at vurdere disse oplysninger, og prøvescoringen af vaskerecepter er i vid udstrækning baseret dem.

Der er imidlertid i flere tilfælde fundet oplysningerne i listerne, der er mangelfulde eller ikke overensstemmelse med oplysninger fra andre kilder. For eksempel er kationiske tensider ikke medtaget i listerne. Det anbefales, at bilagene til Toxicon-modellen og EU-miljømærket anvendes, hvis data ikke kan hentes fra andre kilder (jf. bilag 5).

Følgende kilder til data foreslås anvendt i prioriteret rækkefølge:

1. Den primære kilde ved vurderingerne er oplysninger fra kemikalieleverandørerne, f.eks. fra 16-punkts datablade, der er lovpligtige, og hvor indholdet af f.eks. stoffer, der skal klassificeres som miljøfarlige, skal anføres.

2. Som supplement til leverandøroplysninger anvendes håndbøger, databaser mv. over stoffers miljømæssige egenskaber.

3. Stoflister i bilag til EU-miljømærke /3/ og Toxicon-modellen /5/. Begge er næsten identiske og baseret på DID databasen /9/.

3.8 DTI modellen

DTI modellen
DTI modellen er baseret på tidligere udviklede modeller, men i modsætning til disse tages der hensyn til de specielle forhold på industrielle erhvervsvaskerier.

Det betyder, at der tages hensyn til, at tøjets tilsmudsningsgrad kan have betydning for mængden af de anvendte kemikalier. Der anvendes vejledende værdier, som er baseret på de anvendte mængder og derfor ligger på realistiske niveauer. De vejledende værdier kan ændres, efterhånden som ny viden og ny teknologi gør det muligt.

Bidraget fra de enkelte kemikalier til den samlede score er tydeliggjort, så de stoffer, der bidrager mest til miljøbelastningen, let kan identificeres og indgå i substitutionsovervejelser.

DTI-modellens opbygning
I modellen indgår den anvendte vaskerecept med de anvendte vaskemidler opdelt i indholdsstoffer under de forskellige vaskeproceser (1. vask, 2. vask, hjælpekemikalier, skyllemidler). Tøjets tilsmudsningsgrad vælges og beregning foretages efter de opstillede regler (se afsnit 3.6). Ved anvendelse af DTIs regnearksmodel kan resultaterne udskrives efter behov som samlet resultat eller delresultater. Det specielle ved DTI modellen er, at detaljeringsgraden gør det muligt at udpege de stoffer og/eller procestrin, hvor alternativer kan/bør overvejes.

De vejledende kriterier er i projektet foreslået som vist Tabel 3-5.

Modeludskrifterne indeholder angivelser af:

De valgte parametre er nærmere omtalt i bilag 3B.

3.9 Vaskemidler og recepter til industriel vask - substitutionsovervejelser

Substitutionsovervejelser for vaskemidler omfatter bl.a. en vurdering af de enkelte indholdsstoffers miljø- og sundhedsfarlighed samt den anvendte mængde. Sidstnævnte afhænger bl.a. af den dosis, som leverandøren vurderer som tilstrækkelig til at opnå en given renhed. Her diskuteres alene substitutionsmuligheder for enkelte stofkomponenter, men den endelige vurdering af miljøforbedringen af en substitution må tillige omfatte kombinationen af stoffernes miljøfarlighed og dosis. Til det formål er der udarbejdet en regnearksbaseret model (DTI modellen), som kan anvendes ved en relativ scoring af den samlede miljøbelastning pr. kg vask.

De stoftyper, der af miljø- og sundhedsmæssig årsager kan gøres til genstand for substitutionsovervejelser omfatter stofgrupper omtalt i sektion 3.9.1 - 3.9.6.

3.9.1 Sundhedsfarlige stoffer

Stoffer mærket som cancerogene, teratogene eller genotoksiske (R40, R45, R46, R48, R60, R61, R62 eller R63) ifølge Miljøstyrelsens regler for klassificering af stoffer /8/. Til denne gruppe hører de stoffer, der placeret på liste A jf. Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand til kommunale anlæg /7/, og som besidder ovennævnte egenskaber. Flygtige stoffer som opløsningsmidler o.lign. må vurderes særskilt og i relation til arbejdsmiljøet.

Det skal bemærkes, at der i de vurderede recepter ikke er fundet stoffer tilhørende denne gruppe.

3.9.2 Miljøfarlige stoffer

Denne gruppe omfatter stoffer, der er klassificeret som miljøfarlige (R50 eller R50, R51 eller R52 i kombination med R53, eller R53 alene) jf. /8/. Miljøfarlige stoffer omfatter desuden stoffer med egenskaber svarende til, at de skal placeres på liste A eller B i Miljøstyrelsens vejledning for industrispildevand /7/, såfremt de er ikke letnedbrydelige og har en giftighed overfor vandorganismer svarende til EC/LC₅₀ £ 100 mg/l og/eller er bioakkumulerbare ([R50...R52]/R53).

I de vurderede recepter er der fundet stoffer, der hører til i denne gruppe. Det drejer sig primært om:

3.9.3 Tensider, der er ikke letnedbrydelige eller ikke anaerobt nedbrydelige

Tensider er en stofgruppe, der i kraft af deres overfladeaktive egenskaber har en vis toksicitet over for vandlevende organismer. Således har mange tensider en giftighed, der (i ren form) svarer til klassificering med R50 (meget giftig for vandlevende organismer). Visse af tensiderne er tillige ikke letnedbrydelige eller nedbrydes ikke under anaerobe forhold f.eks. visse kationiske tensider, alkoholethoxylater med relativt lange ethoxykæder og LAS.

I de vurderede recepter er der fundet stoffer, der hører til i denne gruppe. Det drejer sig om:

3.9.4 NTA og EDTA

NTA og EDTA anses for at være miljøfarlige i kraft af deres chelaterende egenskaber (kan mobilisere tungmetaller fra f.eks. slam og sediment) og relativt langsomme nedbrydning (især EDTA). Desuden er NTA mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Der er ikke i de vurderede standardrecepter fundet produkter, der indeholder EDTA eller NTA.

3.9.5 Chlorbaserede blegemidler

Anvendelse af chlorbaserede blegemidler sammen med vaskemidler (og i andre industrielle sammenhænge) har i mange år været anset for at være miljømæssigt set problematisk. Årsagen er, at der blandt de reaktionsprodukter, som fremkommer ved anvendelse af "aktivt chlor" som oxidationsmiddel, er stoffer som anses for miljøfarlige. De mængdemæssigt set væsentligste reaktionsprodukter er de såkaldte trihalomethaner, herunder chloroform. Blandt reaktionsprodukterne er der flere, der figurerer på EU’s liste 1 over stoffer, der er skadelige for vandmiljøet: chloroform, chloreddikesyre, chlorphenoler, på grund af deres høje toksicitet over for vandorganismer og relativt langsomme nedbrydning i miljøet /10, 11, 14/. Desuden anses chloroform for at være kræftfremkaldende.

De ovennævnte forhold er baggrunden for, at Miljøstyrelsen har optaget hypochlorit på listen over uønskede stoffer /7/, og at miljømyndighederne i en årrække har fokuseret på anvendelsen af aktivt chlor som blegemiddel i industrien, herunder blegning af kridt og papir, hvorfor man i dag i vid udstrækning er gået over til mere miljøvenlige (men dyrere) blegemidler som hydrogenperoxid (brintoverilte) og ozon. I relation til vaskemidler er anvendelse af hypochlorit ikke tilladt ifølge det Nordiske Miljømærke og Toxicon.

I de vurderede vaskerecepter anvendes chlor til blegning af sengetøj i en ud af tre vaskerecepter og ved vask af hvide duge i to ud af tre vaskerecepter.

3.9.6 Optisk hvidt, farve, parfume

Anvendelsen af optisk hvidt, farve og parfume spiller miljømæssigt set en mindre rolle i forhold til andre ingredienser i vaskemidler. Stofferne er dog i princippet unødvendige i vaskemidler, og alene af den grund bør de ikke anvendes.

Stoffernes egenskaber indikerer tillige, at de ikke er miljømæssigt set uproblematiske.

Optisk hvidt
Optisk hvidt omfatter en række forskellige forbindelser med visse fællestræk. Det er på baggrund af eksperimentelle data vurderet /13/, at stofferne typisk adsorberer stærkt til spildevandsslam, er ikke bioakkumulerbare og ikke kan forventes at være letnedbrydelige. Optisk hvidt er i DID databasen /3, 9/ angivet at være ikke anaerobt nedbrydeligt. Toksiciteten over for fisk er fra omkring 26-750 mg/l for forskellige forbindelser. På baggrund af disse oplysninger vurderes optisk hvidt at være uønsket i spildevand. Egenskaberne svarer til en placering i gruppe B, jf. spildevandsvejledningen /7/, og stofferne vil i ren form antageligt opnå en klassificering svarende til R52/R53 /8/.

Det bemærkes, at optisk hvidt ikke anvendes på industrielle vaskerier i Sverige, og at udeladelsen eller anvende af alternativer ikke har medført uacceptable ændringer i vaskeresultaterne.

Farvestoffer
Farvestoffer omfatter en lang række forskellige stoftyper, og gruppen kan derfor ikke vurderes under et. Der er dog en række fælles træk: farvestoffer er normalt langsomt nedbrydelige under aerobe og anaerobe forhold, og vil i renseanlæg ofte adsorbere til slam. Stofferne anses normal for ikke at være bioakkumulerbare. Toksiciteten over for vandlevende organismer varierer betydeligt, men ligger normalt i området svarende til EC/LC₅₀ = 1 - 100 mg/l, for visse typer dog under 1 mg/l.

På baggrund af disse oplysninger vurderes farvestoffer generelt, at være uønskede i spildevand, idet egenskaberne svarer til en placering i liste B (for visse endog liste A) jf. spildevandsvejledningen /7/, og antageligt en klassificering svarende til R50/R53, R51/R53 eller R52/R53 /8/.

Parfume
Parfume er i DID databasen /9/ angivet som ikke letnedbrydelige og ikke anaerobt nedbrydelige stoffer med en toksicitet over for vandlevende organismer svarende til EC/LC₅₀ = 2,1 mg/l. Der er antageligt tale om en bred vifte af forskellige stoffer, men generelt må de antages at være uønskede i spildevand med egenskaberne svarende til en placering i liste A eller B jf. spildevandsvejledningen /7/, og antageligt en klassificering svarende til R51/R53 /8/.

Blandt de vurderede vaskerecepter anvendes enten optisk hvidt, farve eller parfume i 5 ud af 9 tilfælde.

3.9.7 Substitutionsforslag

På baggrund af ovenstående kan der fremsættes følgende forslag til stoffer, hvor substitution med fordel kan overvejes:

Det skal understreges, at substitutionsovervejelser også skal tage hensyn til den anvendte dosis pr. kg vasketøj for at undgå, at miljøfarlige stoffer udskiftes med mindre miljøfarlige, der til gengæld anvendes i betydeligt større mængder.

3.10 Eksempler på substitution, vurderet med scoringsmodellen

De tre vaskemidddelleverandører har deltaget aktivt i gennemgangen af deres recepter. Efter erkendelsen af at det ofte var få tensider, der afstedkom de største miljømæssige belastninger efter scoringsmodelberegningerne, er de alle gået ind i eftersøgning og afprøvning af alternativer.

Processen med at finde passende alternativer er vanskelig fordi ikke alene skal et stof findes, det skal kunne skaffes i rimelige mængder og afprøves for at vurdere, om det er et reelt alternativ (se afsnit om afprøvning).

Nedenfor er angivet to eksempler på effekten af substitution af tensid. For sammenligning og effekt i scoringsmodellen er to af de stoffer, der tilsyneladende var på plads i skrivende stund vist i figurerne 3-2 til 3-5.

Eksempel 1
I det første eksempel medførte anvendelsen af et tensid i et vaskemiddel, at de opstillede kriterier ikke kunne overholdes på ret mange af de indgående parametre. Kemikalieleverandøren fandt frem til et egnet alternativ.

Til sammenligning er opstillet de fundne oplysninger på det nuværende tensid med de data på det mulige alternative tensid, som leverandøren af tensidet kunne frembringe (Tabel 3-6).

Environmental data on the present tenside and the possible alternative.

Effekten af substitutionen er vist i Figur 3-2 og Figur 3-3. Ændringen betyder, at scoren for giftighed og nedbrydelighed kommer indenfor rammerne af de opstillede betingelser. Kemikaliemængden er også indenfor maksimalværdien på 40 g/kg med 39,9 g/kg, men forskellen kan næppe ses på figurerne.

(2,49 kb)

(2,92 kb)

Eksempel 2
Et andet eksempel på anvendelsen af scoringsmodellen er en vaskerecept, hvor produktet overholder de opstillede betingelser, men hvor et tensid undersøgt som mulig substitionsstof. Som det fremgår af Figur 3-4 og Figur3-5, var de fleste parametre indenfor de opstillede betingelser, men leverandøren undersøgte, om der fandtes substitutionsmuligheder, der kunne gøre scoringsresultatet bedre uden at ændre på vaskerecepten i øvrigt.

(2,93 kb)

(2,94 kb)

The result of the score model after the substitution.

Det drejer sig om substitution af et tensid i et af vaskemidlerne, der indgik i vaskeprocessen. Det fremgår umiddelbart af scoringsmodellens udskrift, at substitutionen har medført en reduceret miljøbelastning for hele vaskerecepten. Faktoren for giftighed og nedbrydning (GN) er forbedret, og faktorerne for ikke fuld nedbrydelighed (IFN) og ikke anaerob nedbrydelig (IAN) er kommet indenfor rammerne af de opstillede kriterier. Den totale kemikaliemængde er uændret, det vil sige der er anvendt den samme mængde af det nye tensid som af den substituerede.

3.11 Oplysninger om yderligere recepter

I forbindelse med den udførte besøgsrunde, som DTI har foretaget til udvalgte vaskerier, er der lavet en opgørelsen af forbruget af forskellige vaskemidler. De allerede vurderede recepter står som ventet for en stor del af den anvendte kemikaliemængde. Ud over disse anvendes dog en række andre produkter. Med henblik på projektets del vedrørende miljøoptimering og substitutionsovervejelser har kemikalieleverandørerne for disse produkter oplyst indhold og mængde af potentielt miljøfarlige stoffer. Disse produkter er blevet vurderet og i afsnit 4 er faktisk fundne vaskerecepter indeholdende disse produkter vurderet med den reviderede scoringsmodel.