[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vaskemidler og Kemikalier på offentlige og private vaskerier
Miljø- og sundhedsvurdering

4. Kortlægning af udvalgte vaskerier

4.1 Kortlægning vaskeri nr. 1
4.2 Kortlægning vaskeri nr. 2
4.3 Kortlægning vaskeri nr. 3
4.4 Kortlægning vaskeri nr. 4
4.5 Kortlægning vaskeri nr. 5
4.6 Kortlægning af vaskeri nr. 6
4.7 Kortlægning af vaskeri nr. 7
4.8 Kortlægning vaskeri nr. 8
4.9 Kortlægning vaskeri nr. 9

I projektets fase 3 blev 9 udvalgte vaskerier kortlagt vedrørende deres kemikalieforbrug og håndtering. Kortlægningen foregik ved besøg på vaskeriet, hvor DTI’s konsulent gennemdrøftede disse forhold med såvel vaskeriets ledelse som personalet, der betjener vaskemaskinerne og håndterer kemikalierne.

De 9 vaskerier blev udvalgt i samarbejde med Foreningen af Danske Vaskeriers bestyrelse. De blev udvalgt således, at projektets medvirkende kemikalieleverandører hver er hovedleverandør til tre vaskerier. Herudover blev det tilstræbt, at vaskerierne dækkede et bredt spekter, således at forskellige størrelser og typer blev repræsenteret, samt at forskellige typer af automatisk doseringanlæg såvel som manuel dosering blev vurderet.

I de efterfølgende ni kortfattede beskrivelser af disse vaskeriers kemikalieforbrug og håndtering vil følgende emner gå igen:

Karakteristik af vaskeriet
Verifikation af spørgeskemaoplysninger
Gennemgang af vaskerecepter, (hvem opbygger, optimerer mm.)
Korrekt produktanvendelse, (med hensyn til vasketype og -mængde)
Kemikaliedosering
Personalets uddannelse
Arbejdsmiljø i forbindelse med kemikaliehåndtering
Evaluering af udvalgte recepter op imod "standardrecepter".

I karakteristikken af vaskerierne er anvendt følgende inddeling af størrelse baseret på dagsproduktion: mindre (op til 4 ton), mellemstort (4-9 ton) og stort (over 9 ton).

Ved standardrecept menes i denne forbindelse de af leverandørerne udarbejdede recepter for sengetøj, hvide duge og kulørt industri arbejdstøj, som er brugt i forbindelse med prøvescoringerne i afsnit 3.

Scoringsberegningerne for de udvalgte recepter fra de efterfølgende kortlagte vaskerier er i bilag 3B vist på den måde, at først vises standardrecepten og efterfølgende de udvalgte recepter, der knytter sig op imod denne.

4.1 Kortlægning vaskeri nr. 1

Karakteristik af vaskeriet
Vaskeriet har en mellemstor dagsproduktion og producerer normalt 7,5 time pr. dag. Det tilhører gruppen Institution med 100 % produktion af institutionstøj. Vaskeriet producerer langt overvejende på vaskerør.

Verifikation af spørge- skemaoplysninger
Vaskeriet indvejer alt tøj, og det er denne vægt, der ligger til grund for tonnagetallet. Kemikalieforbrug beregnes normalt efter vasketøjets "tørvægt", hvilket betyder, at vaskeriet har et lidt større kemikalieforbrug pr. kg produktion (tørvægt), end vaskeriets egne beregninger viser, når der anvendes indvejet vægt, hvor tøjet indeholder snavs og vand (2-10%). Kemikalieforbruget opgøres løbende og lageroptælling sker ved årsskiftet, hvorfor kemikalieforbruget er korrekt indenfor ± 25 kg pr. produkt. Vaskeriet anvender et smalt kemikaliesortiment med kun to hovedvaskemidler ét hjælpealkali samt klorbleg, eddikesyre og skyllemiddel. Herudover anvendes ganske lidt enzymholdigt vaskemiddel. Vandforbruget aflæses på egen måler og indeholder alt vandforbrug. Vaskeriet har intet vandgenbrugssystem. Det gennemsnitlige vandforbrug er 12,8 l/kg.

Gennemgang af vaskerecepter
Der fandtes veldokumenterede vaskerecepter til såvel vaskeprocesser på vaskerør som til diskontinuerlige vaskemaskiner. Dog viste det sig ved gennemgangen, at vaskerecepterne til de diskontinuerlige maskiner ikke var helt opdaterede. Vaskeriet kører et fint sparringspartner løb med kemikalieleverandøren vedrørende opbygning, justering og optimering af vaskerecepterne. Vaskeriet foretager ingen ændringer i recepter uden samråd med kemikalieleverandøren. Når kemikalieleverandørens konsulent har været på besøg, og eventuelle ændringer er foretaget, udskives de nye recepter normalt straks og arkiveres såvel på vaskerilederens kontor som i vaskeafdelingens receptmappe. På grund af EDB-problemer var det ikke sket ved sidste ændring. Der blev ikke fundet uaktuelle recepter ved gennemgang af receptmapperne. De reviderede recepter blev senere tilsendt DTI’s konsulent og vaskeriet, men desværre tog det rigelig lang tid.

Korrekt produktanvendelse
Vaskeriets vaskemiddelforbrug modsvarer nogenlunde leverandørens "standardrecept" samt et beregnet gennemsnitligt tensidforbrug på ca. 1,2 g / kg produktion. Det ene hovedvaskemiddel anvendes udbredt i branchen til vask af institutionstøj, hvorimod det andet er et produkt, vaskeriet som et af få vaskerier holder fast ved. En evaluering af om dette har indflydelse på miljøbelastningen vil blive foretaget nedenfor. Forbruget af hjælpealkali er noget over gennemsnittet, og det samme gælder forbruget af klorbleg. Det sidste skyldes et maskinteknisk problem. Forbruget af eddikesyre ligger på normalt niveau, og forbruget af skyllemiddel ligger væsentligt under gennemsnittet.

Kemikaliedosering
Vaskeriet har altid haft automatisk kemikaliedoseringsudstyr på vaskerør og har for ganske nylig også fået automatisk doseringsudstyr på alle diskontinuerlige vaskemaskiner. Bortset fra dosering af ganske små mængder hjælpekemikalier i forbindelse med specialvask doseres alt vaskekemikalie derfor automatisk. Hidtil har kontrol af det automatiske doseringsanlæg foregået ved, at vaskeriet ugentlig har funktionskontrolleret anlægget, og kemikalieleverandørens konsulent har 2 gange årligt kontrolleret korrekt mængdedosering. Fremover bliver den sidste kontrol udvidet til 4 gange årlig. Bemærk at såfremt mængdedoseringen er forkert, vil den altid være for lille. For stor dosering kan kun ske ved funktionssvigt, som kontrolleres mindst ugentlig. Kontrol af udvalgte doseringer viste god overensstemmelse med vaskerecepterne.

Personalets uddannelse
Der er tre personer beskæftiget i vaskeafdelingen. Den ansvarlige leder har flere års erfaring og har gennemgået "Vaskemesterkursus". Af de to øvrige har den ene over 25 års erfaring og har tidligere været på kurser, den anden har ikke så lang tids erfaring, men har allerede været på branchens relevante kurser.

Arbejdsmiljø ved kemikaliehåndtering
Alle vaskekemikalier doseres automatisk, og der er derfor ingen kemikaliemæssige arbejdsmiljøproblemer i vaskeafdelingen. Kemikalierne fortyndes i et separat kemikalieblandingsrum op til såkaldte stamopløsninger. Vaskepersonalet, der alle er instrueret, skiftes til at blande disse stamopløsninger. I blandingsrummet findes skilte opsat med advarsel om ætsningsfare samt påbud om anvendelse af ansigtsskærm. Ligeledes der findes gummihandsker, beskyttelsesbriller/skærm, gummiforklæde samt øjenspulingsaggregat. Mærkning af stamopløsningsbeholdere manglede, men det er efterfølgende blevet rettet. Eddikesyre opbevares i et separat rum således at syre og klorbleg ikke ved et uheld kan sammenblandes. I blandingsrummet findes produktdatablade fra kemikalieleverandøren med sikkerhedsforskrifter, men der findes ingen decideret brugsanvisning udarbejdet af arbejdsgiveren, som der skal i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om stoffer og materialer.

Evaluering af udvalgte recepter
Sengetøj:
I forhold til standardrecepten er den samlede kemikaliemængde (K) øget næsten 50 %. Tilsætning af yderligere et produkt, som indeholder et meget toksisk (giftigt) og R53 mærket stof, har medført en øget belastning fra den samlede giftighed/nedbrydning (GN), og indholdet af letopløselige uorganiske stoffer (LOO) er forøget. Scoringsresultatet er forringet i forhold til standardrecepten, men ligger dog stadigvæk indenfor de i modellen opstillede betingelser.

Mængden af klorblegemiddel er væsentligt forøget i forhold til standard-recepten, men dette forhold indgår ikke i scoringsmodellen. Årsagen hertil er forklaret i bilag 4.

4.2 Kortlægning vaskeri nr. 2

Karakteristik af vaskeriet
Vaskeriet har en stor dagsproduktion og producerer normalt 7,5 time pr. dag. Det tilhører gruppen Institution med 100 % institutionstøj. Vaskeriet producerer langt overvejende på vaskerør.

Verifikation af spørgeskemaoplysninger
Produktionsmængden er baseret på indvejet tøj og indeholder ca. 1 % omvask. Vaskeriet har derfor et lidt større kemikalieforbrug pr. kg produktion beregnet i forhold til tøjets "tørre vægt", efter hvilken vaskerecepter opbygges, end vaskeriets egne beregninger viser. Kemikalieforbruget opgøres løbende, og der lagervurderes ved årsskiftet, hvorfor kemikalieforbruget er korrekt indenfor ± 25 kg pr. produkt. Vaskeriet anvender kun ét færdigkonfektioneret hovedvaskemiddel, brintoveriltebaseret blegemiddel, i lille omfang klorbleg til omvask og desinfektion samt eddikesyre og skyllemiddel. Vaskeriet har intet vandgenbrugssystem. Vandforbruget aflæses på egen måler og indeholder alt vandforbrug. Det gennemsnitlige forbrug er 14,8 l / kg.

Gennemgang af vaske- recepter
Der fandtes dokumenterede recepter til alle vaskeprocesser, men det kneb noget med opdateringen og detaljeringsgraden. Kemikalieleverandøren har opbygget vaskeprogrammerne, og selv om personalet i vaskeafdelingen kan foretage ændringer, sker det kun i samarbejde med kemikalieleverandørens konsulent.

Korrekt produktanvendelse
Vaskeriets vaskemiddelforbrug ligger lidt over leverandørens "standard-recept" og modsvarer et beregnet gennemsnitligt tensidforbrug på 0,5 g/kg produktion. Forbruget af brintoveriltebaseret blegemiddel er relativt stort, hvilket overvejende skyldes anvendelsen af pereddikesyre som desinfektionsmiddel, mens forbruget af eddikesyre og skyllemiddel ligger på normalt niveau.

Kemikaliedosering
Vaskeriet har i mange år haft automatisk kemikaliedoseringsudstyr på såvel vaskerør som diskontinuerlige vaskemaskiner. Bortset fra dosering af lidt hjælpekemikalie i forbindelse med specialvask doseres alt vaskekemikalie derfor automatisk. Vaskepersonalet foretager daglig funktionskontrol af den automatiske dosering, og i princippet skal kemikalieleverandørens konsulent 4 gange årligt kontrollere korrekt mængdedosering, men det sker ikke altid helt systematisk. Ved fejl i doseringsanlægget kan der ikke ske overdosering. Kontrol af udvalgte doseringer viste god overensstemmelse med vaskerecepterne. Der foretages ingen løbende beregning af det gennemsnitlige kemikalieforbrug.

Personalets uddannelse
Der er fem personer, som rokerer i vaskeafdelingen. En har 22 års erfaring og har været på et kortfattet vaskekursus, en er under uddannelse som Vaskeriassistent, og de øvrige har ikke været på nogen vaskerelaterede kurser. Alle har fået intern oplæring.

Arbejdsmiljø ved kemikaliehåndtering
Alle vaskekemikalier doseres automatisk, og der er derfor ingen kemikaliemæssige arbejdsmiljøproblemer i vaskeafdelingen. Vaskekemikalierne spules med vand i trykløst system til vaskemaskinerne. Vaskepersonalet, der er mundtligt instruerede, tapper på skift de koncentrerede kemikalier fra lagertanke over i "dagsbeholdere" i et dertil indrettet separat rum. I rummet findes produktdatablade med sikkerhedsanvisninger fra kemikalieleverandøren, ligesom der findes påbudsskilt om anvendelse af ansigtsskærm. Beskyttelsesbriller, gummihandsker samt øjenskylleaggregat var tilstede og funktionsdygtigt. Der fandtes ingen decideret brugsanvisning udfærdiget af arbejdsgiveren vedrørende sikkerhedsmæssige forhold omkring kemikaliehåndtering. Det skal dog påpeges, at personalet, der arbejdede med kemikaliehåndtering, alle var klar over, hvordan det skulle foregå.

Evaluering af udvalgte recepter
Sengetøj: Vaskeriets vaskerecept, (beregnet med et gennemsnitligt forbrug af vaskemiddel, idet doseringen sker ved elektronisk overvågning), er scoret op imod kemikalieleverandørens "standardrecept". I forhold til standardrecepten er den samlede kemikaliemængde (K) øget med omkring 50 %. Mængden af skyllemiddel er næsten fordoblet. Den største ændring i forhold til standardrecepten er dog indførelsen af pereddikesyre. Dette medfører sammen med forøgelsen af skyllemiddel, at den samlede belastning fra giftighed/nedbrydning (GN) øges så meget, at maksimumsværdien for GN overskrides. Herved kommer den aktuelle recept i modsætning til standardrecepten uden for de i modellen opstillede betingelser.

4.3 Kortlægning vaskeri nr. 3

Karakteristik af vaskeri
Vaskeriet har en mellemstor dagsproduktion og producerer normalt 7,5 time pr. dag. Det tilhører gruppen Institution med 100 % produktion af institutionstøj. Vaskeriet producerer overvejende på vaskerør.

Verifikation af spørgeskemaoplysninger
Produktionsmængden er baseret på udvejet tøj, og det gennemsnitligt beregnede kemikalieforbrug vil derfor blive beregnet pr. kg leveringsklar produktion, hvilket giver en kemikaliemæssig korrekt gennemsnitsværdi. Kemikalieforbruget opgøres løbende, og i samarbejde med kemikalieleverandørens konsulent beregnes ligeledes løbende de gennemsnitlige kemikaliedoseringer, så der relativt hurtigt kan gribes ind, hvis gennemsnitstallene indikerer doseringsfejl. På denne måde opnår vaskeriet sikkerhed for korrekt dosering og økonomi i forhold til kemikalieforbruget. Kemikalieforbruget opgjort på årsbasis er derfor korrekt indenfor få kg. Vaskeriet anvender kun ét færdigkonfektioneret vaskemiddel såvel til produktion på vaskerør som på de diskontinuerlige vaskemaskiner. Som blegemiddel anvendes brintoverilte på det let til middel tilsmudsede tøj og klorbleg på det mest tilsmudsede tøj samt omvask. Herudover anvendes kun eddikesyre og skyllemiddel. Vandforbruget aflæses på egen måler og inkluderer alt vandforbrug. Vaskeriet har intet vandgenbrugssystem. Det gennemsnitlige forbrug er 16,0 l/kg.

Gennemgang af vaskerecepter
Der fandtes dokumenterede vaskerecepter for alle vaskeprocesser, men flere var ikke helt opdaterede bl.a. var det nu anvendte hovedvaskemiddel angivet med et tidligere produktnavn. De fleste var udarbejdet for 5 år siden i samarbejde med kemikalieleverandørens konsulent og var fortsat gældende. Eventuelle nye vaskerecepter opbygger vaskeri og kemikalieleverandør i fællesskab.

Korrekt produktanvendelse
Det gennemsnitlige vaskemiddelforbrug er i overensstemmelse med leverandørens "standardrecept" og modsvarer et beregnet gennemsnitligt tensidforbrug på 0,6 g pr. kg produktion. Forbruget af brintoverilte ligger på et middel niveau, hvorimod forbruget af klorbleg virker noget højt i betragtning af, at det kun anvendes til vaskeprocesser for meget snavset tøj og omvask. Forbruget af eddikesyre ligger på middel niveau, hvorimod skyllemiddelforbruget ligger lidt over.

Kemikaliedosering
Vaskeriet har i flere år haft automatisk kemikaliedoseringsudstyr på såvel vaskerør som diskontinuerlige vaskemaskiner. Bortset fra dosering af ganske små mængder hjælpekemikalier i forbindelse med specialvask sker al kemikaliedosering derfor automatisk. Kemikalieleverandørens konsulent funktions- og mængdekontrollerer doseringssystemet ca. hver 6. uge. Samtidig opgøres kemikalieforbruget, og det gennemsnitlige forbrug beregnes. Kontrol af udvalgte doseringer viste god overensstemmelse med vaskerecepterne. Ved fejl i anlægget kan der ikke ske overdosering.

Personalets uddannelse
Personalet, der betjener vaskemaskinerne, har alle været på de brancherelevante AMU-kurser, men ingen har været på et decideret "Vaskemesterkursus".

Arbejdsmiljø ved kemikaliehåndtering
Alle vaskekemikalier doseres automatisk, og der er derfor ingen kemikaliemæssige arbejdsmiljøproblemer i vaskeafdelingen. Kemikaliedoseringen sker via slangepumper i et trykløst system. Vaskepersonalet, der er mundtligt instrueret, bytter på skift de koncentrerede kemikaliebeholdere i et dertil indrettet separat rum. I rummet findes påbudsskilt vedrørende brug af ansigtsskærm, ligesom der findes ansigtsskærm, gummihandsker og øjenskylleflasker. Endvidere findes produktdatablade med sikkerhedsforskrifter og en arbejdsgiverbrugsanvisning.

Evaluering af udvalgte recepter
Sengetøj:
I forhold til standardrecepten er scoren i modelberegningen næsten identisk. Den samlede kemikaliemængde er næsten den samme. Overskridelsen i giftighed/nedbrydning (GN) skyldes overvejende en enkelt delkomponent i hovedvaskemidlet (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten). Det betyder, at GN i såvel standardrecepten som den aktuelle recept overskrider de i modellen opstillede betingelser.

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for såvel standardrecepten som for den aktuelle recept.

4.4 Kortlægning vaskeri nr. 4

Karakteristik af vaskeriet
Vaskeriet har en mindre dagsproduktion og producerer normalt 7,5 timer pr. dag. Det tilhører gruppen Blandet produktion med ca. 21 % institutionstøj, ca. 39 % hotel/restauranttøj og ca. 40 % industritøj. Vaskeriet producerer udelukkende på diskontinuerlige vaskemaskiner.

Verifikation af spørgeskemaoplysninger
Vaskeriet indvejer alt tøj, og det er denne vægt, der ligger til grund for beregninger af gennemsnitligt kemikalieforbrug. Vaskeriet har derfor et lidt større gennemsnitligt kemikalieforbrug beregnet i forhold til "tørvægt", end vaskeriets egne beregninger viser. Kemikalieforbruget opgøres i takt med forbruget, og der lagervurderes ved årsskiftet, hvorfor kemikalieforbruget er korrekt indenfor ± 25 kg pr. produkt. Vaskeriet anvender fire vaskemidler, ét hovedvaskemiddel, ét arbejdstøjsvaskemiddel, ét vaskemiddel til hvidt p/b, og ét enzymholdigt vaskemiddel. Desuden anvendes natronlud som hjælpealkali, klorbleg, eddikesyre og skyllemiddel. Vandforbruget aflæses på egen måler og inkluderer alt vandforbrug. Vaskeriet har et simpelt vandgenbrugssystem. Det gennemsnitlige forbrug er 15,9 l/kg.

Gennemgang af vaske- recepter
Vaskeriets produktionsleder, der har mere end 25 års vaskeerfaring, udfærdiger og opdaterer selv vaskerecepter og klipper programkort til maskinerne. Nye vaskerecepter bliver opbygget i samarbejde med kemikalieleverandøren. Ringbind indeholdende vaskerecepter blev opbevaret i vaskeafdelingen let tilgængeligt for personalet. Der fandtes enkelte uaktuelle recepter.

Korrekt produktanvendelse
Sortimentet af produkter afspejler fint vaskeriets blandede produktion. En gennemgang af recepterne viste et generelt fornuftigt doseringniveau. Det anvendte hovedvaskemiddel er lidt atypisk og afspejler tilfredshed med et velkendt produkt i sammenhæng med, at det er velegnet til manuel dosering. Det gennemsnitlige tensidforbrug ligger ret højt og modsvarer 3,4 g/kg. Forbruget af hjælpealkali ligger lidt under middel for denne type vaskeri, forbruget af klorbleg ligger omkring middel, og det samme gør eddikesyre- og skyllemiddelforbruget.

Kemikaliedosering
Der er kun automatisk dosering af klorbleg og eddikesyre på et par maskiner, og al anden kemikaliedosering sker manuelt. Der er indrettet en slags "doseringsreol" med let tilgængelige skuffer, en for hver af de pulverformige produkter, og på dunke med flydende kemikalier er monteret manuel doseringspumpe. Pulverformige produkter afvejes før dosering, og flydende produkter afmåles i målebæger. Kontrol af et antal doseringer viste god overensstemmelse med vaskerecepterne. Vaskeriet har ingen aktuelle planer om at indføre automatisk kemikaliedosering.

Personalets uddannelse
Produktionslederen er uddannet vaskemester og har mere end 25 års erfaring. Han har selv oplært de tre personer, som passer vaskemaskinerne, heraf er det normalt kun de to, som doserer kemikalier til vaskemaskinerne. Vaskeriets tekniker har været på branchens AMU-kurser og assisterer ved sygdom mm.

Arbejdsmiljø ved kemikaliehåndtering
Alle vaskekemikalier leveres i 25 kg’s sække eller dunke og opbevares i et lagerrum i markerede områder for det enkelte produkt. Spuleslange findes i rummet. Eddikesyre opbevares separat. I produktionslokalet findes kun én lagerenhed af hvert produkt af gangen, som for de pulverformiges vedkommende hældes op i de ovennævnte kemikalieskuffer, og for de flydendes vedkommende findes i lagerdunke, der påmonteres manuel doseringspumpe. Der findes produktdatablade med sikkerhedsforskrifter for alle produkter ophængt ved "doseringsreolen". Gummihandsker og briller er tilgængelige for personalet, og der findes håndvask, vandslange og øjenskylleflasker i doseringsområdet. Ingen produkter skal ved dosering til vaskemaskinerne løftes over øjenhøjde. Der er ikke udarbejdet arbejdsgiverbrugsanvisning. Der vurderes ikke at være støvproblemer ved den manuelle dosering, da det overvejende er "fugtige" produkter, som håndteres.

Evaluering af udvalgte recepter
Sengetøj:
I forhold til standardrecepten er den samlede kemikaliemængde (K) næsten halveret. De anvendte vaskemidler er ikke identiske med standardreceptens, så en direkte sammenligning kan ikke foretages. Den aktuelle vaskerecept såvel som standardrecepten overholder alle de i modellen opstillede betingelser.

Mængden af klorblegemiddel er reduceret væsentligt i forhold til standardrecepten, men dette forhold indgår ikke i scoringsmodellen.

Hvide duge: Vaskerecepten er noget anderledes end standardrecepten, og de anvendte vaskemidler er ikke identiske med standardreceptens, så en direkte sammenligning er ikke mulig. Scoringsmodelberegningerne viser, at den samlede kemikaliemængde (K) er mindre end i standradrecepten og ligeledes er giftighed/nedbrydning (GN) mindre. Det medfører, at vaskeriets vaskerecept overholder de i modellen opstillede betingelser for GN i modsætning til standardrecepten, hvilket overvejende skyldes en enkelt delkomponent i standardreceptens hovedvaskemiddel.

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for standardrecepten.

Det bemærkes, at klorblegemiddel indgår i såvel standardrecepten som den aktuelle recept, men dette forhold indgår ikke i scoringsmodellen.

Arbejdstøj: I forhold til standardrecepten er kemikaliemængden (K) forøget med ca. 25 %. Det betyder, at den samlede kemikaliemængde overskrider de opstillede betingelser. Den samlede belastning fra giftighed/nedbrydning (GN) er reduceret i forhold til standardrecepten, men ikke nok til at overholde de opstillede betingelser. Overskridelsen i giftighed/nedbrydning (GN) skyldes overvejende en delkomponent i hovedvaskemidlet (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten).

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes såvel for standardrecepten som for den aktuelle recept.

4.5 Kortlægning vaskeri nr. 5

Karakteristik af vaskeriet
Vaskeriet har en mindre dagsproduktion og producerer normalt 7,5 time pr. dag . Det tilhører gruppen Blandet produktion med ca. 24 % institutionstøj, ca. 57 % hotel/restauranttøj og ca. 19 % industritøj. 70-80 % af produktionen sker på vaskerør resten på diskontinuerlige vaskemaskiner.

Verifikation af spørgeskemaoplysninger
Produktionsmængden er baseret på udvejet tøj og det beregnede gennemsnitlige kemikalieforbrug beregnes derfor i forhold til "tørvægt" hvilket giver en korrekt gennemsnitsværdi. Kemikalieforbruget opgøres løbende, og gennemsnitsforbrug beregnes hvert kvartal. Ved årsskiftet lagervurderes, hvorfor forbrugsnøjagtigheden er bedre end ± 25 kg pr. produkt. Vaskeriet anvender pr. tradition et meget bredt produktsortiment med 9 vaskemidler, ét hjælpealkali, klorbleg, eddikesyre og skyllemiddel. På vaskerøret anvendes kun tre af de ni vaskemidler, hvorfor de sidste 6 kun anvendes i mindre mængder ved vask i de diskontinuerlige maskiner. Vandforbruget aflæses på egen måler og inkluderer alt vandforbrug. Vaskeriet har intet vandgenbrugssystem. Det gennemsnitlige forbrug er 21,4 l/kg.

Gennemgang af vaskerecepter
Der fandtes veldokumenterede og opdaterede vaskerecepter til alle vaskeprogrammer på vaskerøret og til vaskeprogrammer på de store diskontinuerlige vaskemaskiner. Der fandtes ikke nedskrevne vaskerecepter til vaskeprogrammerne på de små vaskemaskiner, dem kunne vaskemanden, som betjente disse maskiner, i hovedet. Efterfølgende er disse recepter blevet dokumenteret. Vaskeriet er selv i stand til at opbygge nye vaskerecepter, men det sker normalt i samarbejde med kemikalieleverandøren.

Korrekt produktanvendelse
Sortimentet af produkter er ret bredt og afspejler vaskeriets blandede produktion. En gennemgang af vaskerecepterne viste et generelt fornuftigt doseringsniveau. Der anvendes to typer hovedvaskemiddel, to typer arbejdstøjsvaskemiddel, et specialvaskemiddel til polyester/bomuld, to specialvaskemidler til vask af kulørt tøj, én vaskeforstærker og ét enzymholdigt specialprodukt. Endvidere bruges hjælpealkali, klorbleg, eddikesyre og skyllemiddel. Det gennemsnitlige tensidforbrug er 2,9 g/kg. Forbruget af hjælpealkali ligger på et middelniveau for denne type vaskeri, og det samme gør forbruget af klorbleg, mens forbruget af eddikesyre og skyllemiddel begge ligger lidt under middel.

Kemikaliedosering
Vaskerøret, som er relativt nyt, har automatisk doseringsanlæg, hvorimod de diskontinuerlige vaskemaskiner hånddoseres. Det automatiske doseringsanlæg, funktions- og mængdekontrolleres hver 2. uge af lederen for vaskeafdelingen. Der føres journal over de kontrollerede doseringsmængder. Én gang årligt gennemgås doseringanlægget af kemikalieleverandøren. En kontrol af udvalgte doseringer viste fin overensstemmelse med recepterne. Vaskeriet har ikke aktuelle planer om at installere automatisk kemikaliedosering til de diskontinuerlige vaskemaskiner.

Personalets uddannelse
Al personale i vaskeafdelingen har været på branchens AMU-kurser, men ingen har været på et decideret "Vaskemesterkursus". Lederen af vaskeafdelingen har flere års erfaring.

Arbejdsmiljø ved kemikaliehåndtering
Kemikalier til vaskerøret doseres i koncentreret form i trykløst system via slangepumper. Alle kemikalier opbevares i separat rum. I rummet findes advarselsskilt vedrørende ætsningsfare og påbudsskilt om anvendelse af ansigtsskærm. Produktdatablade med sikkerhedsforskrifter er samlet i en mappe som står tilgængeligt for personalet i vaskeafdelingen. Der findes kun én lagerenhed til hånddosering i vaskeafdelingen af gangen. Pulverformige vaskemidler, der hånddoseres, hentes i en "doseringsreol" med skuffer til hvert produkt. De flydende kemikalier tappes fra lagerdunke påmonteret tappehane. Ingen produkter skal ved dosering til vaskemaskinerne løftes over øjenhøjde. Gummihandsker og beskyttelsesbriller forefindes, ligeledes findes øjenskylleaggregat og vandslange. Der er ikke udarbejdet arbejdsgiverbrugsanvisning. Der vurderes ikke at være støvproblemer ved den manuelle kemikaliedosering, da det overvejende er "fugtige" produkter, som doseres.

Evaluering af udvalgte recepter:
Sengetøj:
I forhold til standardrecepten er scoren i modelberegningen næsten identisk. Den samlede kemikaliemængde er næsten den samme. Den aktuelle vaskerecept overholder ligesom standardrecepten alle de i modellen opstillede betingelser.

Det bemærkes, at klorblegemiddel indgår i såvel standardrecepten som den aktuelle recept, men dette forhold indgår ikke i scoringsmodellen.

Hvide duge: Vaskerecepten er noget anderledes end standardrecepten, så en direkte sammenligning er ikke mulig. Baseret på scoringsmodelberegningerne fremgår det, at den samlede kemikaliemængde (K) er mindre end i standardrecepten og faktisk overholder de opstille betingelser, hvilket ikke er tilfældet for standardrecepten. Den samlede score for giftighed/nedbrydning (GN) overskrider de opstillede betingelser. Overskridelsen i GN skyldes især en enkelt delkomponent i vaskeforstærkeren (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten).

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for såvel standardrecepten som for den aktuelle recept.

Det bemærkes, at klorblegemiddel indgår i såvel standardrecepten som den aktuelle recept, men dette forhold indgår ikke i scoringsmodellen.

Arbejdstøj: I forhold til standardrecepten anvendes et andet hovedvaskemiddel. Derfor er en direkte sammenligning ikke mulig. Den samlede kemikaliemængde (K) er næsten den samme. Brugen af et andet hovedvaskemiddel har medført en bedre score for giftighed/nedbrydning (GN) men ikke nok til at bringe resultatet inden for rammerne af de opstillede betingelser. Overskridelsen i GN skyldes især en enkelt delkomponent i vaskeforstærkeren (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten).

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for såvel standardrecepten som for den aktuelle recept.

4.6 Kortlægning af vaskeri nr. 6

Karakteristik af vaskeriet
Vaskeriet har en mellemstor dagsproduktion og producerer normalt 7,5 timer pr. dag. Det tilhører gruppen Industri med ca. 75 % industritøj, ca. 18 % hotel/restauranttøj og ca. 7 % institutionstøj.

En del af produktionen er foregået på vaskerør, men i forbindelse med en specialisering mod udelukkende at vaske industritøj fjernes dette, således at al vask fremover vil foregå i diskontinuerlige vaskemaskiner.

Verifikation af spørgeskemaoplysninger
Produktionsmængden er baseret på indvejet vægt og inkluderer omvask. Vaskeriet har derfor et lidt større gennemsnitligt kemikalieforbrug beregnet i forhold til "tørvægt", end vaskeriets egne beregninger viser. Kemikalieforbruget opgøres løbende, og der lagervurderes ved årsskiftet, hvorfor kemikalieforbruget er korrekt indenfor ± 25 kg af hvert produkt. Vaskeriet vil i fremtiden anvende et kemikaliemæssigt produktsortiment tilpasset specialiseringen på industritøj. Der vil således blive anvendt ét hovedvaskemiddel, ét arbejdstøjsvaskemiddel, én vaskeforstærker, hjælpealkali, brintoverilte, eddikesyre og skyllemiddel. Klorbleg vil blive anvendt i begrænset omfang til omvask. Vandforbruget aflæses på egen måler og inkluderer alt vand. Vaskeriet har et simpelt vandgenbrugssystem. Det gennemsnitlige forbrug er 24,2 l/kg.

Gennemgang af vaske- recepter
Alle vaskerecepter er i det forgangne år lagt ind i et EDB-system, og recepterne opdateres i takt med, at de justeres eller nye konstrueres. Lederen af vaskeafdelingen, der har mange års vaskeerfaring, kan selv ændre i vaskerecepterne, men normalt sker det i samarbejde med kemikalieleverandørens konsulent. EDB-systemet er on-line til kemikalieleverandøren.

Korrekt produktanvendelse
Som ovenfor nævnt tilpasser vaskeriet sit produktsortiment til vask af industritøj. En gennemgang af de fremtidige recepter viste doseringsniveauer, der ligger tæt op af kemikalieleverandørens "standardrecepter" og bærer præg af et tæt samarbejde mellem vaskeri og kemikalieleverandør. Det gennemsnitlige tensidforbrug var 2,6 g pr. kg produktion, men det må forventes at stige lidt i fremtiden. Forbruget af hjælpealkali vil blive minimeret i takt med produktionsomlægningen, og det samme gælder forbruget af klorbleg. Forbruget af syre og skyllemiddel ligger på et middel niveau.

Kemikaliedosering
Vaskeriet har i flere år haft automatisk kemikaliedoseringsanlæg på såvel vaskerør som på de diskontinuerlige vaskemaskiner. Kun små mængder kemikalier doseres manuelt i forbindelse med omvask og specialvask. Funktions- og mængdekontrol af anlægget sker uregelmæssigt. Ved fejl i anlægget kan der ikke ske overdosering. I løbet af 1997/98 opgraderes det nuværende doseringssystem, og der indføres et EDB-baseret mængderegistreringssystem, hvorefter løbende beregning af gennemsnitlige kemikalieforbrug bliver standard. Det nye EDB-system vil også funktionskontrollere doseringsanlægget og ved hjælp af flowmålere registrere kemikaliedoseringen til den enkelte vaskemaskine og program. Doseringskontrol viste underdosering fra én slangepumpe. "Slangen" blev udskiftet, hvorefter doseringen var korrekt i forhold til vaskerecepten.

Personalets uddannelse
Der er to personer, som betjener vaskemaskinerne og skifter kemikaliedunke/fylder dagbeholdere. Begge har været på vaskerelaterede kurser og har adskillige års erfaring som vaskefolk.

Arbejdsmiljø ved kemikaliehåndtering
Alle vaskekemikalier doseres automatisk. Derfor er der ingen kemikaliemæssige arbejdsmiljøproblemer i vaskeafdelingen. De koncentrerede kemikalier spules med vand fra doseringsrummet og frem til vaskemaskinerne. De to personer i vaskeafdelingen fylder "dagsbeholdere" og skifter kemikaliedunke på skift i separat kemikalierum. I rummet findes produktdatablade med sikkerhedsanvisninger, ligesom der findes påbudsskilt om anvendelse af ansigtsskærm. Der er bruser, øjenskylleflasker og gummihandsker i rummet. Ved besøget manglede beskyttelsesbriller, men de blev lovet fremskaffet den efterfølgende dag.

Evaluering af udvalgte recepter
Arbejdstøj:
I forhold til standardrecepten er kemikaliemængden (K) næsten den samme. Den væsentligste ændring i forhold til standardrecepten er tilføjelsen af skyllemiddel. Bidraget fra skyllemidlet betyder, at den samlede belastning overskrider de opstillede betingelser for giftighed/nedbrydning (GN).

4.7 Kortlægning af vaskeri nr. 7

Karakteristik af vaskeriet
Vaskeriet har en mindre dagsproduktion og producerer normalt 7,5 time pr. dag. Det tilhører gruppen Industri med ca. 61 % industritøj, ca. 25 % hotel/restauranttøj og ca. 14 % institutionstøj. Vaskeriet producerer udelukkende på diskontinuerlige vaskemaskiner.

Verifikation af spørgeskemaoplysninger
Vaskeriet indvejer alt tøj, og det er denne vægt, der ligger til grund for gennemsnitsberegninger af kemikalieforbruget. Vaskeriet har derfor et lidt større gennemsnitligt kemikalieforbrug beregnet i forhold til "tørvægt", end vaskeriets egne beregninger viser. Kemikalieforbruget opgøres teoretisk i takt med forbruget via datalogning på doseringsanlægget. Ved årsskiftet lagervurderes, hvorfor kemikalieforbruget på årsbasis er korrekt indenfor ± 25 kg pr. produkt. Vaskeriet bruger 7 forskellige vaskemidler, men ud af det samlede forbrug er forbruget af hovedvaskemidlet ca. 75 % og af arbejdstøjsvaskemidlet ca. 17 %. De resterende 8 % fordeler sig på én vaskeforstærker, ét enzymholdigt vaskemiddel samt "husholdningsvaskemidler" der anvendes i forbindelse med en mindre produktion af "privattøj". Herudover anvendes klorbleg, eddikesyre og skyllemiddel. Vandforbruget aflæses på egen vandmåler og inkluderer alt vandforbrug. Vaskeriet har intet vandgenbrugssystem. Det gennemsnitlige vandforbrug er 44,7 l/kg.

Gennemgang af vaskerecepter
Vaskerecepter àjourføres af kemikalieleverandørens konsulent. Nye vaskerecepter udarbejdes i fællesskab af vaskeri og leverandørkonsulenten Recepterne var ved besøget ikke fuldstændig opdaterede.

Korrekt produktanvendelse
Produktsortimentet afspejler vaskeriets produktionsfordeling, og den gennemsnitlige vaskerecept er nogenlunde i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. Det gennemsnitlige tensidforbrug er forholdsvis lavt og modsvarer 1,7 g pr. kg produktion. Forbruget af hjælpealkali er relativt stort, forbruget af klorbleg er middel, og det samme er forbruget af eddikesyre og skyllemiddel.

Kemikaliedosering
Vaskeriet har haft automatisk kemikaliedoseringsanlæg i nogle år. Alle maskiner undtagen to mindre doseres via dette anlæg. Doseringsanlægget logger den teoretisk doserede mængde og denne bliver holdt op imod indkøb i perioden mellem kontrolbesøgene af kemikalieleverandørens konsulent. Disse kontrolbesøg sker ca. hver anden måned, hvor doseringsanlægget funktions- og doseringsmængdekontrolleres. Der doseres koncentrerede kemikalier via et trykløst slangepumpesystem. Kontrol af udvalgte doseringer viste god overensstemmelse med recepterne indenfor ± 5 % afvigelse. Vaskerecepter til de to maskiner uden automatisk dosering fandtes sammen med produktdatablade i et ringbind i vaskeafdelingen, vaskerecepter til de automatisk doserede maskiner fandtes på vaskerilederens kontor. Manuel dosering sker fra store spande med hver sit pulverformige vaskemiddel, og flydende produkter tappes fra lagerdunke påmonteret tappehane.

Personalets uddannelse
Der arbejder tre personer i vaskeafdelingen. Heraf har den ene været på "Vaskemesterkursus" og den anden på branchens AMU-kurser. Begge har været flere år på vaskeriet. Den tredje person har kun været ansat i to måneder, men har allerede været på det første brancherelevante AMU-kursus.

Arbejdsmiljø ved kemi- kaliehåndtering
Det automatiske doseringssystem doserer koncentrerede kemikalier via trykløst slangepumpesystem. Alle kemikalier opbevares i separat rum, og eddikesyren er sikkerhedsmæssigt adskilt fra klorblegen. Produktdatablade med sikkerhedsforskrifter opbevares sammen med vaskerecepter i et ringbind i vaskeriet. Manuel dosering sker i mærkede bægre fra store spande eller dunke, der højst rummer én lagerenhed. Gummihandsker fandtes, men beskyttelsesbriller manglede. De blev lovet fremskaffet hurtigst muligt. Øjenskylleaggregat fandtes, men ikke i umiddelbar nærhed af doseringsområdet. Aggregatet blev lovet flyttet. Der var ikke udarbejdet arbejdsgiverbrugsanvisning. Der vurderes ikke at være støvproblemer ved manuel dosering, da det meste vaskepulver er "fugtigt" pulver, og resten doseres i små mængder af gangen.

Evaluering af udvalgte recepter
Sengetøj:
I forhold til standardrecepten er den samlede kemikaliemængde (K) næsten fordoblet, dog er mængden ikke større end at den overholder de opstillede betingelser. Den væsentligste ændring i forhold til standardrecepten ligger i ændringer i hjælpemidlerne. Overskridelsen i giftighed/nedbrydning (GN) skyldes især en enkelt delkomponent i hovedvaskemidlet (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten).

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for såvel standardrecepten som for den aktuelle recept.

Det bemærkes, at klorbleg indgår i den aktuelle recept i modsætning til standardrecepten, men det forhold indgår ikke i scoringsmodellen.

Hvide duge: I forhold til standardrecepten er den samlede kemikaliemængde (K) øget med omkring 50 %, dog er mængden ikke større end at den overholder de opstillede betingelser. Forøgelsen er væsentligst sket med hovedvaskemidlet, men mængden af hjælpemidler er også øget. Overskridelsen i giftighed/nedbrydning (GN) skyldes overvejende en enkelt delkomponent i hovedvaskemidlet (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten).

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for såvel standardrecepten som for den aktuelle recept.

Det bemærkes, at klorbleg indgår i den aktuelle recept med næsten 50 % større mængde end i standardrecepten, men disse forhold indgår ikke i scoringsmodellen.

Arbejdstøj: I forhold til standardrecepten er et af vaskemidlerne erstattet med et andet. Den samlede kemikaliemængde (K) er øget med omkring 50 %, og så meget at den samlede belastning ikke længere overholder de opstillede betingelser. Belastningen fra giftighed/nedbrydning (GN) er reduceret i forhold til standardrecepten, men ikke så meget, at de opstillede betingelser overholdes. Overskridelsen i giftighed/nedbrydning (GN) skyldes overvejende en enkelt delkomponent i hovedvaskemidlet (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten).

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for såvel standardrecepten som for den aktuelle recept.

4.8 Kortlægning vaskeri nr. 8

Karakteristik af vaskeriet
Vaskeriet har en stor dagsproduktion og producerer afhængig af årstiden mellem 7,5 time og 15 timer pr. dag. Det tilhører gruppen Hotel/restau-rant med 100 % produktion af denne type tøj. Omkring 90 % af produktionen sker i vaskerør og resten i diskontinuerlige vaskemaskiner. En forventet tonnageforøgelse på restaurantsiden vil forskyde denne fordeling.

Verifikation af spørgeskemaoplysninger
Vaskeriets tonnagetal er baseret på indvejet vægt og inkluderer omvask. Det gennemsnitlige kemikalieforbrug i forhold til " tørvægt" er derfor lidt større, end vaskeriets egne gennemsnitlige kemikalieforbrugsberegninger viser. Der foretages kemikalieforbrugsopgørelse løbende, idet forbruget af pulverformige kemikalier registreres ved tømning af hver lagersæk, og forbruget af flydende kemikalier registreres ved fyldning af "dagtank" og niveauaflæsning af samme hver aften. De aflæste værdier behandles sammen med dagsproduktionen i et regneark, der dag for dag opsummerer årets kemikalieforbrug og viser forskydningen i de gennemsnitlige kemikalieforbrugstal. I løbet af 1997 vil vaskeriet få indført et EDB-baseret registreringssystem for kemikalieforbrug. Forbruget vil blive målt med flowmåler, således at forbruget til den enkelte vaskemaskine og det enkelte vaskeprogram registreres. Vaskeriet har et relativt smalt kemikaliesortiment, der afspejler den store produktion af hoteltøj. Der bruges ét hovedvaskemiddel ( 89 % af vaskemiddelforbruget), ét arbejdstøjsvaskemiddel, lidt pulvervaskemiddel til vask ved lav temperatur, klorbleg, eddikesyre og skyllemiddel. Vandforbruget aflæses på egen måler og inkluderer alt vandforbrug. Vaskeriet har et simpelt vandgenbrugssystem. Det gennemsnitlige vandforbrug er 13,9 l/kg.

Gennemgang af vaskerecepter
Vaskerecepter udarbejdes og àjourføres i et samarbejde mellem vaskeriets tekniske chef og kemikalieleverandørens konsulent. Da opgraderingen af doseringsanlægget allerede var i gang ved besøget, fandtes ingen opdaterede vaskerecepter tilgængelige. Efter kontakt til konsulenten kom de foreløbige recepter frem, men det blev understreget, at indkøringen af anlægget ikke var færdig, hvorfor recepterne ikke var endelige. De foreløbige recepter virkede fornuftige, dog var der indført en relativt ny type hovedvaskemiddel, og det var endnu for tidligt at afgøre, om den lave doseringsmængde, der blev brugt ved indkøringen, var tilstrækkelig til at opnå en tilfredsstillende vaskekvalitet.

Korrekt produktanvendelse
Som ovenfor nævnt var kemikaliesortimentet smalt. Ved den kommende produktionsforøgelse af restauranttøj forventes det, at sortimentet må udvides med mindst én vaskeforstærker. Samtidig med opgradering af doseringsanlægget og indførelsen af det nye hovedvaskemiddel skiftes der til brintoverilteblegning. Herefter vil klorbleg kun blive anvendt til omvask og specialvask. Det gennemsnitlige tensidforbrug har frem til besøgsperioden været 1,1 g pr. kg produktion. Forbruget af klorbleg ligger på et middelniveau, og det samme gør forbruget af eddikesyre og skyllemiddel.

Kemikaliedosering
Vaskeriet har altid haft automatisk kemikaliedoseringsudstyr på vaskerørene og har gennem flere år også haft det på de fleste diskontinuerlige vaskemaskiner. I forbindelse med opgraderingen af doseringsanlægget vil alle vaskemaskiner fremover få automatisk dosering. Herefter vil kun ganske lidt hånddosering finde sted i forbindelse med specialvask. EDB-styringen af det automatiske doseringsanlæg vil efter opgraderingen funktionskontrollere doseringen til alle vaskemaskiner og ved hjælp af flowmålere registrere den faktiske dosering til den enkelte maskine og program. På denne måde vil der blive givet alarm, så snart en dosering svigter, så den pågældende doseringspumpe kan blive repareret. En gang om måneden vil kemikalieleverandørens konsulent gennemgå anlægget og foretage nødvendige justeringer.

Personalets uddannelse
Vaskeriet har et antal personer, som fast er tilknyttet vaskeafdelingen og herudover et antal afløsere. De fast tilknyttede personer har alle arbejdet med vask i adskillige år, og nogle har været på AMU-kurser. En af mellemlederne har været på "vaskemesterkursus".

Arbejdsmiljø ved kemi- kaliehåndtering
Alle vaskekemikalier doseres automatisk, og derfor er der ingen kemikaliemæssige arbejdsmiljøproblemer i vaskeafdelingen. Alle kemikalier doseres koncentreret i kemikalierummet og spules herfra med vand frem til den enkelte vaskemaskine. Det er kun de til vaskeafdelingen fasttilknyttede personer (primært én person), som alle har modtaget intern oplæring, der fylder dagstanke i kemikalierummet. I rummet forefindes en mappe indeholdende produktdatablade med sikkerhedsanvisninger fra kemikalieleverandøren og arbejdsgiverbrugsanvisning, ligesom der findes påbudsskilt om anvendelse af ansigtsskærm. Beskyttelsesbriller, gummihandsker, gummiforklæde samt øjenskylleaggregat og spuleslange findes i kemikalierummet.

Evaluering af udvalgte recepter
Sengetøj:
For sengetøj er vaskemidlet et andet end i standardrecepten, hvilket gør en direkte sammenligning umulig. Angivelserne af vaskemidlets indholdsstoffer og mængde er en smule usikre, men baseret på de givne oplysninger, holder den samlede belastning sig indenfor de opstillede betingelser for scoringsmodellen.

Hvide duge: I forhold til standardrecepten er den samlede kemikaliemængde (K) øget med omkring 50 %, det vil sige lige præcis så meget, at mængden overskrider de opstillede betingelser. Den samlede belastning fra giftighed/nedbrydning (GN) øges samtidigt så meget, at de opstillede betingelser for GN overskrides. Den samme effekt genfindes overfor letopløselige uorganiske stoffer (LOO) og ikke fuldt nedbrydelige stoffer (IFN). Standardrecepten overholder alle de opstillede betingelser.

4.9 Kortlægning vaskeri nr. 9

Karakteristik af vaskeriet
Vaskeriet har en mindre dagsproduktion og producerer normalt 7,5 time pr. dag. Det tilhører gruppen Hotel/restaurant med ca. 71 % hotel/restau-ranttøj og ca. 29 % industritøj. Omkring 50 % af hoteltøjet produceres på et vaskerør, hvorimod restauranttøjet udelukkende produceres på diskontinuerlige vaskemaskiner.

Verifikation af spørgeskemaoplysninger
Tonnagetallet er baseret på indvejet vægt, hvorfor det gennemsnitlige kemikalieforbrug beregnet i forhold til "tørvægt" ligger lidt højere end vaskeriets egne beregninger viser. Vaskeriet har indenfor den sidste måned fået automatisk doseringsanlæg til alle diskontinuerlige vaskemaskiner, indtil da var det kun vaskerøret, der havde automatisk kemikaliedosering. Det nye doseringsanlæg kan logge det teoretiske kemikalieforbrug løbende. Forbruget til vaskerøret kan ikke logges. Kemikalieforbruget har indtil videre været opgjort én gang årligt ved opgørelse af indkøbt mængde og lagervurdering ved årsskiftet. På årsbasis er kemikalieforbruget indenfor en afvigelse på ± 25 kg pr. produkt derfor korrekt. Vaskeriet anvender ét hovedvaskemiddel, én vaskeforstærker, natronlud som hjælpealkali, brintoverilte (ca. 40 % af blegemiddelforbruget), klorbleg, eddikesyre og skyllemiddel. Vandforbruget aflæses på egen måler og inkluderer alt vandforbrug. Vaskeriet har et simpelt vandgenbrugssystem, men det er usikkert om det fungerer korrekt. Det gennemsnitlige vandforbrug er 23,9 l/kg.

Gennemgang af vaskerecepter
Vaskerecepter udarbejdes og justeres af kemikalieleverandørens konsulent, som også programmerer maskinerne. Opdaterede recepter var sammen med produktdatablade tilgængelige for vaskepersonalet. Det nye doseringsanlæg var endnu ikke helt indkørt, hvorfor receptjusteringer løbende foregik.

Korrekt produktanvendelse
Produktsortimentet er smalt, men afspejler vaskeriets produktionssammensætning. Kemikaliedoseringerne ligger stort set på niveau med leverandørens "standardrecepter". Det gennemsnitlige tensidforbrug ligger på ca. 1,5 g pr. kg produktion. Det samlede blegemiddelforbrug ligger ret højt, det samme gør forbruget af eddikesyre, mens forbruget af skyllemiddel ligger på et middelniveau. Med indførelsen af det nye doseringsanlæg forventes forbruget af blegemiddel og eddikesyre at falde noget.

Kemikaliedosering
Efter installationen af det nye kemikaliedoseringsanlæg til de diskontinuerlige vaskemaskiner hånddoseres kemikalier kun i forbindelse med omvask eller specialvask. Kemikalieleverandørens konsulent vil fremover funktions- og mængdekontrollere doseringsanlægget ca. hver 2. måned. Samtidig holdes det ud fra datalogningen beregnede gennemsnitlige kemikalieforbrug op imod den indkøbte mængde i perioden som en grov gennemsnitlig forbrugskontrol. Kontrol af udvalgte doseringer viste korrekt dosering i forhold til recepten.

Personalets uddannelse
Vaskeriets leder er uddannet vaskemester og har været i branchen over 30 år. Personalet i vaskeafdelingen har ikke været på kurser, men er internt oplært af bl.a. vaskeriets leder.

Arbejdsmiljø ved kemi- kaliehåndtering
Alle vaskekemikalier doseres automatisk, og der er derfor ingen kemikaliemæssige arbejdsmiljøproblemer i vaskeafdelingen. Kemikalierne doseres via slangepumper i et trykløst system frem til vaskemaskinerne. Kemikalierne opbevares i separat kemikalierum, i hvilket advarselsskilte er opsat. Det internt oplærte personale skiftes til at bytte lagerbeholdere. Der findes produktdatablade med sikkerhedsforskrifter tilgængelige i kemikalierummet, ligesom der findes gummihandsker, beskyttelsesbriller og øjenskylleaggregat. Der var ikke udarbejdet arbejdsgiverbrugsanvisning.

Evaluering af udvalgte recepter
Sengetøj:
I forhold til standardrecepten er scoren i modellen næsten identisk. Den samlede kemikaliemængde (K) er næsten den samme. Overskridelsen i giftighed/nedbrydning (GN) skyldes overvejende en enkelt delkomponent i hovedvaskemidlet (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten).

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for såvel standardrecepten som for den aktuelle recept.

Hvide duge: I forhold til standardrecepten er kemikaliemængden (K) øget en smule, og der er indført yderligere et vaskemiddel til forvask. Generelt overholdes de opstillede betingelser på nær scoren for giftighed/nedbrydning (GN). Overskridelsen i GN skyldes overvejende en enkelt delkomponent i hovedvaskemidlet (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten).

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for såvel standardrecepten som for den aktuelle recept.

Det bemærkes, at klorblegemiddel indgår i såvel standardrecepten som den aktuelle recept, men dette forhold indgår ikke i scoringsmodellen.

Arbejdstøj: Vaskerecepten er næsten identisk med standardrecepten, hvilket modelberegningerne afspejler. Det væsentligste bidrag til overskridelsen i giftighed/nedbrydning skyldes en enkelt delkomponent i hovedvaskemidlet (det samme forhold gør sig gældende for standardrecepten).

Kemikalieleverandøren arbejder på at substituere den problematiske delkomponent med et alternativ. Hvis dette indføres i stedet, vil det medføre, at de i modellen opstillede betingelser for GN overholdes for såvel standardrecepten som for den aktuelle recept.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]