Miljøevaluering af organotin i plastprodukter

13. Konklusion

De væsentligste kilder til organotin i miljøet er anvendelsen som antibegroningsmiddel (tributyltin) og anvendelsen som additiv i PVC og polymerer. Organotin kan spredes til vandmiljøet via overløb på renseanlæg og til jordmiljøet ved udbringning af slam på landbrugsjord.

På baggrund af PEC baseret på moniteringsværdier og beregninger, og PNEC-beregninger efter OECD- og EU-retningslinier, konkluderes det at niveauerne for metyltin, butyltin, dimetyltin ikke er til fare for vandmiljøet. Der er ikke tilstrækkelige data til at gennemføre en vurdering for octyltin. For dibutyltin og dioctyltin overstiger PEC/PNEC ratioen 1 (en), og udledning af disse stoffer kan udgøre en fare for vandmiljøet.

Yderligere konkluderes det, at butyltin, dibutyltin og dioctyltin ikke er til fare for det terrestriske miljø. Der er ikke tilstrækkelige data til at gennemføre en vurdering for metyltin, dimetyltin og octyltin i det terrestriske miljø.

Med den nuværende anvendelse af dibutyltin og dioctyltin kan der være en risiko for vandmiljøet (PEC/PNEC ratioen > 1). Dibutyltin anvendes dog ikke kun i PVC og polymerer, idet den primære kilde vurderes at være nedbrydningen af tributyltin, der anvendes som antibegroningsmiddel. Dioctyltin anvendes sandsynligvis udelukkende i plast- og polymermaterialer. Vurderingen af stoffet må dog udføres med et begrænset datasæt for moniteringsværdier og algetoksicitetsdata.

På baggrund af det indsamlede datamateriale skønnes der ikke at være nogen risiko for jordmiljøet for monobutyltin og -, dibutyl- eller dioctyltin. Bestemmelsen er baseret på gennemsnit af K_d-værdier, som varierer meget. Hvis anvendelsen af dioctyltin stiger ved en substitution af blystabilisatorer kan det medføre øgede udledninger til jordmiljøet, som kan være miljøfarlige.

For octyltin er der ikke tilstrækkeligt datamateriale til at gennemføre vurderingen. For mono- og dimetyltin kan der ikke gives en vurdering for jordmiljøet, p.g.a. manglende fordelingskoefficienter og manglende data på forekomst.

På baggrund af de økotoksikologiske data vurderes det overordnet, at der ikke umiddelbart er en miljømæssig fordel at erstatte bly med organiske tinstabilisatorer i PVC, hvor en direkte påvirkning af miljøet sker fra uorganisk bly eller organisk tin. Det er f. eks. ved direkte udledning af spildevand ved overløb, og ved udbringning af slam på landbrugsjord.

Baseret på oplysningerne om økotoksikologiske effektkoncentrationer for bly- og organotin stabilisatorer er det for både jord- og vandmiljøet mindre belastende at anvende organiske tinstabilisatorer til PVC end bly, hvor påvirkningen af miljøet sker via deponering eller afbrænding.