Massestrømsanalyse for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen

5 Sammenfatning

5.1 Sammenfatning for dichlormethan

5.2 Sammenfatning for trichlorethylen

5.3 Sammenfatning for tetrachlorethylen

5.4 Undersøgelsens detaljeringsgrad

5.1 Sammenfatning for dichlormethan

Forbrug af dichlormethan

Denne undersøgelse viser, at størstedelen af forbruget af dichlormethan sker ved anvendelse af det rene stof. Lak- og malingfjerner bidrager imidlertid også ganske væsentligt til forbruget. Derudover er der mindre forbrug af dichlormethanholdige lime, udfyldningsmidler og sammensatte rensemidler.

Forbruget i Danmark af dichlormethan i ren form (råvaren) fordelt på anvendelsesområder er opgjort i andre undersøgelser. I denne rapport er oplysningerne om råvareforbrug primært baseret på disse kilder, men i nogen grad suppleret med oplysninger, der er fremkommet ved denne undersøgelse.

Tab og bortskaffelse

Ud fra viden om de forskellige anvendelser er der i denne rapport anslået, hvor store mængder dichlormethan, der tabes til miljøet og destrueres som kemikalieaffald. Der eksisterer ikke målinger af disse tabs- og bortskaffelsesmængder ud over ganske få målinger fra spildevandsrensningsanlæg og udgående strømme fra affaldsbehandlingsanlæg. Det har derfor generelt ikke været muligt at foretage en afstemning af de skønnede udslip og bortskaffelsesmængder mod målte resultater, som det ellers er sædvane i massestrømsanalyser for Danmark.

I tabel 5.1 er givet en samlet oversigt over skønnede forbrug, tab og bortskaffelsesmængder for dichlormethan i Danmark.

Udledninger til renseanlæg

De angivne udledninger til spildevand er skønnet ud fra oplysninger om de forskellige anvendelser. Den samlede udledning af dichlormethan til spildevand er på denne måde skønnet til mindre end 2 tons/år. Ud fra et lille antal usikre målinger (kemiske analyser) er den samlede udledning af dichlormethan til offentlige rensningsanlæg groft estimeret til mindre end 9 tons/år. Reelt kan sidstnævnte tal blot understøtte størrelsesordenen af de skønnede værdier.

Udledninger (med vand) fra rensningsanlæg vil formentlig være forsvindende, fordi dichlormethan på grund af dets flygtighed vil fordampe ved beluftningen.

Tab til atmosfæren

Størstedelen, skønsmæssigt omkring 70%, af forbruget af dichlormethan tabes til atmosfæren i forbindelse med brugen. Dette skyldes primært dichlormethans høje flygtighed i kombination med de anvendte processer. Af samme årsag er indsamlingen af dichlormethan som kemikalieaffald vurderet mest dominerende ved anvendelsesområder som laboratorier og farmaceutisk industri, hvor der i højere grad arbejdes med lukkede systemer.

Kemikalieaffald

Det samlede tab af dichlormethan til kemikalieaffald er anslået til 90-120 tons/år. Tallet har ikke kunnet underbygges på grund af manglende målinger af koncentrationer af stoffet i kemikalieaffald tilført Kommunekemi.

Genanvendelse

Der finder en begrænset rensning og genanvendelse af dichlormethan sted, skønsmæssigt af i alt 5-15 tons/år.

Tabel 5.1
link til tabel

Substitution af dichlormethan

Det er ved denne undersøgelse fundet, at dichlormethan er blevet substitueret i en lang række sammensatte produkter. Ud fra oplysninger fra aktuelle leverandører af sammensatte produkter med indhold af dichlormethan vurderes det, at denne tendens vil fortsætte. Mulighederne for substitution af dichlormethan i de anvendelser, hvor der benyttes ren dichlormethan, er ikke behandlet i denne undersøgelse. Substitutionen for disse anvendelser, samt for lak- og malingfjerner, hvor forbruget er størst, vil under den nuværende udvikling være afhængig af den tekniske effektivitet af nyudviklede alternative stoffer og processer samt af brugernes almindelige fornyelse af procesanlæg ved nedslidning og teknologiforældelse.

5.2 Sammenfatning for trichlorethylen

Forbrug af trichlorethylen

Som det er tilfældet for dichlormethan og tetrachlorethylen udgør anvendelsen af ren trichlorethylen langt størstedelen af det danske forbrug af stoffet, nærmere betegnet omkring 95%.

Hovedparten af forbruget af ren trichlorethylen i Danmark anvendes til affedtning i jern- og metalbranchen. En væsentlig mængde går dog også til dansk produktion af lak- og maling produkter, der kun sælges i udlandet.

Fremstillingen angives at være uden emissioner i Danmark.

Størstedelen af forbruget af trichlorethylen i sammensatte produkter anvendes i vulkaniseringsvæsker og lime, samt til rensemidler. Produkterne til reparationer af dæk udgør samlet størstedelen af det identificerede forbrug.

Det er oplyst, at trichlorethylen i dækreparationsmidler skulle være substitueret i dag (medio 1997).

Det har trods henvendelse til et meget stort antal leverandører og brugervirksomheder ikke været muligt at redegøre detaljeret for produktion og anvendelse af størstedelen af forbruget af trichlorethylen med sammensatte produkter. Se generel diskussion herom i afsnit 5.4.

De angivne forbrug for flere af disse produkter er derfor primært baseret på Produktregistrets opgørelser, der betragtes som bedste eksisterende estimater.

I tabel 5.2 er givet en samlet oversigt over forbrug, tab og bortskaffelsesmængder for trichlorethylen i Danmark.

Tabel 5.2
link til tabel

Tab til atmosfæren

Langt størstedelen, skønsmæssigt over 90%, af forbruget af trichlorethylen er skønnet tabt til atmosfæren i forbindelse med brugen. Hvad angår de sammensatte produkter skyldes dette, at de typisk spredes på flader, anvendes til aftørring eller lignende, hvilket fremmer fordampningen. Tabet til atmosfæren kan på grund af de chlorerede opløsningsmidlers relativt lange levetid i luften give anledning til spredning over store afstande samt deposition i jord- og vandmiljøet via nedbøren.

Udledninger til renseanlæg

De samlede udledninger til spildevand er skønnet til mindre end 10 tons/år ud fra oplysninger om de forskellige anvendelser. Ud fra målinger på tre renseanlæg er den samlede udledning af trichlorethylen til offentlige rensningsanlæg i Danmark groft estimeret til 0,3-1,1 tons/år. Reelt kan tallene på grund af usikkerheden blot understøtte, at de skønnede værdier er af den rette størrelsesorden.

Udledninger af trichlorethylen fra renseanlæg og regnvandsledninger til recipienter er ud fra et tilsvarende spinkelt datamateriale groft anslået til mindre end 0,2 tons/år.

Kemikalieaffald

Det samlede tab af trichlorethylen til kemikalieaffald er anslået til 2-14 tons/år. Tallet har ikke kunnet underbygges på grund af manglende målinger af koncentrationer af stoffet i kemikalieaffald tilført Kommunekemi.

Genanvendelse

Skønsmæssigt omkring 30-40 tons trichlorethylen/år fra metalaffedtning renses og genanvendes eksternt. Dertil kommer intern genanvendelse i virksomheder med egne regenereringsanlæg.

Substitution af trichlorethylen

Som for dichlormethan er det ved denne undersøgelse fundet, at trichlorethylen er blevet substitueret i en række sammensatte produkter.

5.3 Sammenfatning for tetrachlorethylen

Forbrug af tetrachlorethylen

Rensning af tøj og andre tekstiler giver anledning til størstedelen af forbruget af tetrachlorethylen i Danmark i dag. Der var ligeledes frem til 1997 et væsentligt forbrug af ren tetrachlorethylen til fremstilling af lægemidler og lignende. Denne produktion er, såvidt vides, ophørt i dag.

Det har ikke været muligt at redegøre for hele nettoimporten af ren tetrachlorethylen, som den er registreret af Danmarks Statistik, inden for rammerne af denne undersøgelse.

Nettoimporten har over en længere årrække været stabil, men det er i forbindelse med denne undersøgelse fundet, at forbruget er faldet væsentligt for to anvendelsesområder, nemlig tøjrensning og udvaskning af flexo trykplader. For begge anvendelser er forbrugsestimaterne baseret på, hvad der anses som rimeligt sikre oplysninger. Årsagen til uoverensstemmelsen er ukendt (se afsnit 5.4 vedrørende redegørelse for de rene chlorerede opløsningsmidler).

Forbruget af tetrachlorethylen med sammensatte produkter er begrænset, omkring 3% af totalforbruget, og færdigblandede opløsningsmidler til udvaskning af flexo trykplader er den væsentligste enkeltanvendelse.

I tabel 5.3 er givet en samlet oversigt over skønnede forbrug, tab og bortskaffelsesmængder for tetrachlorethylen i Danmark.

Tab til atmosfæren

For tetrachlorethylen udgør tab til atmosfæren en noget mindre del af forbruget end for de øvrige stoffer, nemlig skønsmæssigt godt halvdelen.

Dette skyldes, at størstedelen af det kendte forbrug anvendes i mere lukkede systemer i renserier og farmaceutisk industri, hvorfra det bortskaffes som kemikalieaffald.

Tabet til atmosfæren kan på grund af de chlorerede opløsningsmidlers relativt lange levetid i luften give anledning til spredning over store afstande samt deposition i jord- og vandmiljøet via nedbøren.

Udledninger til renseanlæg

Den eneste kendte udledning af tetrachlorethylen til det offentlige spildevandssystem stammer fra renseriernes kontaktvand (tetrachlorethylen renses for vand/damp fra tøjet i maskinerne) og udgør mindre end 1 tons/år. Ud fra et lille antal målinger er den samlede udledning af tetrachlorethylen til offentlige rensningsanlæg groft anslået til mindre end 3,3 tons/år. Grundet de usikre beregningsforudsætninger kan tallet blot bekræfte, at der næppe er andre væsentlige udledninger.

De samlede udledninger af tetrachlorethylen fra renseanlæg, fra en enkelt kendt industriudledning samt fra regnvandsledninger til recipienter er groft anslået til mindre end 0,7 tons/år.

Kemikalieaffald

Groft skønnet tabes knap halvdelen af forbruget af tetrachlorethylen, svarende til 270-400 tons/år, til kemikalieaffald. Heller ikke for tetrachlorethylen har disse tal kunnet underbygges med oplysninger om koncentrationer i indsamlet kemikalieaffald.

Genanvendelse

Skønsmæssigt omkring 10-15 tons tetrachlorethylen/år renses og genanvendes eksternt. Mængden stammer primært fra tøjrenserier. Dertil kommer intern genanvendelse i reprovirksomheder med egne regenereringsanlæg.

Tabel 5.3
link til tabel

5.4 Undersøgelsens detaljeringsgrad

Der er ved denne undersøgelse redegjort detaljeret for størstedelen af forbruget af de tre chlorerede opløsningsmidler. For en mindre mængde er der redegjort på oversigtsniveau.

Redegørelse for sammensatte produkter

For forbruget med sammensatte produkter er undersøgelsens detaljeringsgrad som følger:

For dichlormethan er der redegjort detaljeret for ca. 80% af forbruget med sammensatte produkter (100% svarer til 110-140 tons dichlormethan/år).

For trichlorethylen har der kun kunnet redegøres detaljeret for omkring 25% af forbruget med sammensatte produkter (100% svarer til 26-39 tons trichlorethylen/år).

For tetrachlorethylen er der redegjort detaljeret for ca. 90% af forbruget med sammensatte produkter (100% svarer til 20-33 tons/år).

Det er et væsentligt resultat af undersøgelsen, at forbruget med sammensatte produkter er vist at være væsentligt mindre, end hidtil antaget (estimeret af Miljøstyrelsen i 1995 som svarende til op til 50% af forbruget af de rene stoffer jf. /5/). I den sammenhæng skal det bemærkes, at der til Told- og skattestyrelsen for året 1996 er indberettet afgifter for salg i Danmark af de tre chlorerede opløsningsmidler i sammensatte produkter svarende til 19,6 tons rene stoffer (i alt for de tre stoffer), dvs. en noget mindre mængde, end der er redegjort for her.

Hvad angår forbruget af de tre rene stoffer synes dette at være højere, end hvad der er redegjort for i tidligere undersøgelser. Afvigelsen er mest markant for tetrachlorethylen.

Det er uvist, om de mængder, der ikke er redegjort detaljeret for, fordeler sig på de kendte anvendelser, eller om der er tale om forskydninger i forbrugsmønsteret eller nye anvendelser.

Det kan overvejes, om der er behov for yderligere opdatering af oplysningerne om fordeling af forbruget af de rene stoffer på anvendelser. En sådan opdatering har ikke været forudsat en del af denne undersøgelse. Alligevel er der indsamlet en del oplysninger, der har givet anledning til justeringer af forbrugstallene for visse anvendelser af de rene stoffer.