| Massestrømsanalyse for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen 4 Omsætningen med affaldsprodukter4.1 Genanvendelse
4.1 GenanvendelseKommerciel regenerering af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen udføres af en dansk virksomhed. Virksomheden modtager brugte chlorerede opløsningsmidler fra brugere og skiller urenheder fra i et destillationsanlæg. De rensede opløsningsmidler sælges igen af virksomheden. Restfraktionen, der primært består af olie, fedt og vand, destrueres (mineraliseres) i virksomhedens eget forbrændingsanlæg. Indholdet af chlorerede opløsningsmidler i restfraktionen er under 0,5%. Ifølge virksomheden viser målinger, at der sker en fuldstændigt destruktion af disse i anlægget. En række jern- og metalforarbejdende virksomheder med trichlorethylenaffedtningsanlæg, samt virksomheder der fremkalder trykplader til flexotryk har egne anlæg til regenerering af opløsningsmidler. Intern genanvendelse af denne art er ikke kvantificeret i denne undersøgelse, da der er tale om en integreret del af produktionen i disse virksomheder. Forbrugsmængder, der er nævnt i disse sammenhænge i rapporten, omfatter kun supplerende indkøb af opløsningsmidler. I tabel 4.1 er angivet mængder af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen, der årligt genanvendes i Danmark via den eksterne regenereringsvirksomhed. Tallene omhandler 1994 og 1995. Frem til og med 1995 har der ikke været eksport af de regenererede chlorerede opløsningsmidler. I 1996 er der forekommet eksport af trichlorethylen (ca. 20 tons) og tetrachlorethylen (ca. 10 tons) til to nordeuropæiske lande. Ifølge virksomheden modtages trichlorethylen udelukkende fra virksomheder med affedtningsanlæg, mens tetrachlorethylen modtages fra tøjrenserier (ca. 2/3, dvs. omkring 7-10 tons) og fremstilling af flexo-klicheer (omkring 3-5 tons). Dichlormethan stammer fra termorudefremstilling, hvor den anvendes til fjernelse af gummilister (og afsættes hertil igen). Tabel 4.1 4.2 Fast affaldMængden af chlorerede opløsningsmidler, rene eller i sammensatte produkter, der går til fast affald (dvs. dagrenovation) vurderes i dag at være forsvindende. Der vil formodentligt kun være tale om rester af sammensatte produkter i små forbrugerpakninger samt klude med indhold af chlorerede opløsningsmidler, der af uvidenhed eller bekvemmelighed smides i skraldespande eller containere. Chlorerede opløsningsmidler destrueres ved forbrænding i moderne affaldsforbrændingsanlæg. Fra 1997 må forbrændingsegnet affald ikke længere deponeres på lossepladser. På grund af manglende kapacitet på forbrændingsanlæggene, sker der imidlertid mange steder fortsat en oplagring af forbrændingsegnet affald på lossepladser. Chlorerede opløsningsmidler indeholdt i klude og andet blandet affald, der deponeres på lossepladser, vil i et vist omfang fordampe (afhængigt af tildækning). Der er ikke kendskab til analyser for indhold af chlorerede opløsningsmidler i indkommende fast affald til affaldsbehandling. Ved et studie af miljøbelastning fra affaldsbehandlingsanlæg i Danmark /14/, er der i 1992/93 taget målinger på de udgående stofstrømme fra ét affaldsforbrændingsanlæg, to lossepladser og et affaldskomposteringsanlæg. Samlet angives disse affaldsbehandlingsanlæg i referencen at være rimeligt repræsentative for dansk affaldsbehandling som helhed. Der er analyseret for trichlorethylen og tetrachlorethylen i måleprogrammet. På baggrund af de fundne analyseresultater, kombineret med en kortlægning af de samlede affaldsstrømme i Danmark, er der beregnet estimater for de totale emissioner af de undersøgte stoffer fra affaldsbehandling i Danmark. Den totale emission af trichlorethylen blev på denne måde estimeret til 30-40 kg/år, hvoraf størstedelen kom fra afgasning og perkolat fra lossepladser (perkolat ca. 20 kg/år). Emissionen af tetrachlorethylen blev estimeret til 20-40 kg/år, hvor lossepladsperkolat yder det største bidrag (ca. 20 kg/år). Lossepladsperkolat fra kontrollerede lossepladser ledes til spildevandsrensningsanlæg. Gamle forureninger Det er i denne undersøgelse ikke forsøgt at kvantificere nedsivning af chlorerede opløsningsmidler fra gamle ukontrollerede lossepladser og forurenede grunde. Især har den udbredte anvendelse af tetrachlorethylen til tøjrensning før i tiden givet anledning til mange jord- og grundvandsforureninger. Mange af disse forureninger er under oprydning i dag. Selv små mængder af chlorerede opløsningsmidler i drikkevand kan gøre det uegnet til indtagelse. Kvalitetskravet for drikkevand er 1 chlorerede kulbrinter pr. liter. Der vil ved uheld under håndtering eller lækager i opbevaringstanke stadig kunne forekomme udslip af chlorerede opløsningsmidler til jord og grundvand. På grund af øget miljøbevidsthed hos brugere mv. og den intensiverede kommunale miljøkontrol vurderes det dog, at omfanget heraf i dag er meget mindre end før i tiden. 4.3 KemikalieaffaldKemikalieaffald med indhold af chlorerede opløsningsmidler, der modtages hos Kommunekemi, registreres sammen med andre typer kemikalieholdigt affald under i alt 8 affaldsklasser. Kommunekemi har ikke repræsentative oplysninger om koncentrationen af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i nogen af disse klasser. Det er derfor ikke muligt ad denne vej at vurdere, hvor store mængder af de tre chlorerede opløsningsmidler, der bortskaffes som kemikalieaffald. Størstedelen af de modtagne mængder vurderes at blive registreret under to affaldsklasser karakteriseret som opløsningsmidler, halogenholdige, blandinger med "væsentligt" indhold af dichlormethan, trichlorethylen, tetrachlorethylen, trichlorethan, tetrachlorkulstof, chloroform og svovlkulstof. Der er i 1993-1995 modtaget 800-900 tons affald pr. år i disse to klasser. Faste rester fra genvinding af halogenholdige opløsningsmidler registreres særskilt og har i 1993-1995 udgjort omkring 20-40 tons/år. Dette vil overvejende indeholde olie og fedt fra affedtning, samt rester af de anvendte chlorerede opløsningsmidler. Under de øvrige 5 affaldsklasser, der potentielt kan indeholde chlorerede opløsningsmidler, er der i 1993-1995 registreret 970-980 tons affald pr. år. Chlorerede opløsningsmidler destrueres i Kommunekemis forbrændingsovne. Det antages, at destruktionen er fuldstændig. Der vil således ikke forekomme nogen væsentlig videre spredning af de chlorerede opløsningsmidler via de udgående strømme fra Kommunekemi. 4.4 SpildevandDer er i 1992 foretaget målinger af indholdet af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i indløb og udløb (vand) i tre danske spildevandsrensningsanlæg. Analyseresultaterne fra disse er angivet i tabel 4.2. Der er ikke kendskab til, at der er foretaget andre analyser af indhold af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i spildevand og spildevandsslam i Danmark. Der findes en række udenlandske målinger, som imidlertid ikke umiddelbart kan regnes relevante for danske forhold (se bl.a. /15/). Avedøre, Skævinge og Marselisborg er valgt til den danske undersøgelse, fordi de repræsenterer henholdsvis et industribelastet område i Storkøbenhavn, en landkommune (anset som) uden nævneværdig industribelastning og et typisk byområde (Århus) /16/. Tabel 4.2 Det ses af tabellen, at der i Avedøre og Marselisborg er påvist både trichlorethylen og tetrachlorethylen, mens der i Skævinge ikke er påvist tetrachlorethylen, men fundet koncentrationer af trichlorethylen, der synes at ligge en del over, hvad der er tilfældet ved de to andre rensningsanlæg. Dichlormethan-koncentrationer over den anvendte detektionsgrænse på 15 µg/l er ikke fundet i nogen af de analyserede prøver. Ifølge den ansvarlige for de kemiske analyser af chlorerede opløsningsmidler i
undersøgelsen (DMU Resultaterne virker dog rimelige på den måde, at der i København og Århus findes potentielle kilder til både trichlorethylen og tetrachlorethylen, mens der i Skævinge Kommune ifølge kommunens miljøtilsyn findes mulige kilder til trichlorethylen (en del metalaffedtning), men ingen kendte kilder til tetrachlorethylen (tøjrenserier, medicinalindustri, fremkaldning af flexoklichéer mv.) /19/. Skævinge Kommunes miljøtilsyn oplyser endvidere at der i årene op til prøvetagningen er forekommet to mindre uheld med udslip af trichlorethylen til kloaknettet (fra virksomheder med affedtning) /18/, hvilket muligvis kan have bidraget til de målte mængder (trichlorethylen er relativt tungtnedbrydeligt i vand). Det bemærkes endeligt, at alle prøver er udtaget i tørvejrssituationer, på en sådan måde, at eventuelle indhold af chlorerede opløsningsmidler i nedbør ikke har haft indflydelse på resultaterne. Chlorerede opløsningsmidler i offentlige rensningsanlæg I mangel af et mere fyldigt datamateriale kan disse analyseresultater anvendes til at give et indtryk af, hvilke mængder af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen der årligt tilføres med spildevand til rensningsanlæg i Danmark. I tabel 4.3 er angivet beregnede overslagsmæssige værdier for den totale tilførsel af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen med spildevand til rensningsanlæg i Danmark, under den forudsætning, at de i tabel 4.2 viste analyseværdier betragtes som repræsentative for danske gennemsnitsforhold. Sidstnævnte er naturligvis højst usikkert, men tallene kan give en indikation af, hvilken størrelsesorden der er tale om. Der er i årene 1991 og 1993 tilledt ca. 770 mio. Tabel 4.3 Dichlormethan i rensningsanlæg De reelle mængder af dichlormethan, der når frem til rensningsanlæggene vurderes at være væsentligt under de 9 tons/år, der er angivet som maksimumsværdi i tabel 4.3. Dette høje tal skyldes den relativt høje detektionsgrænse for dichlormethan i de udførte analyser. Den samlede udledning af dichlormethan til kloaksystemet er ud fra kendskab til anvendelserne skønnet til <2 tons/år (afsnit 3.2.2 og 3.3, opsummeret i afsnit 5.1). De beregnede værdier for dichlormethan i tabel 4.3 er medtaget her for at bekræfte, at størrelsesordenen af de skønnede udslip til spildevand er korrekt. Trichlorethylen og tetrachlorethylen i rensningsanlæg Den samlede udledning af trichlorethylen til spildevandsystemet er ud fra viden om de enkelte anvendelsesområder skønnet til mindre end 10 tons/år (afsnit 3.2.3 og 3.4, opsummeret i afsnit 5). På grund af usikkerheden på repræsentativiteten giver de i tabel 4.3 angivne (beregnede) værdier ikke anledning til justering af de skønnede udledninger til spildevand. Tilsvarende gælder for tetrachlorethylen, for hvilket det samlede udslip til spildevand er skønnet til mindre end 1 tons/år (afsnit 3.2.4 og 3.5, opsummeret i afsnit 5). Perkolat fra kontrollerede lossepladser bidrager skønsmæssigt årligt med ca. 20 kg trichlorethylen og ca. 20 kg tetrachlorethylen til spildevand (/13/ jf. afsnit 4.2). Det bemærkes, at dichlormethan, trichlorethylen og formodentligt også tetrachlorethylen, kan dannes ved nedbrydning af andre chlorerede organiske stoffer, altså som intermediært nedbrydningsprodukt. Ud fra oplysninger om typer og forbrug af samtlige chlorerede organiske stoffer, der anvendes i Danmark (/21/ fra 1989), vurderes det dog umiddelbart, at omfanget heraf er væsentligt mindre end udledningen af stofferne selv. Regnvand Der er i 1995/1996 udført analyser af trichlorethylen og tetrachlorethylen i vejvand, dvs. afledt nedbør fra veje, fra to lokaliteter omkring Storkøbenhavn /22/. Der er udtaget 5-6 prøver på hver lokalitet over en periode på adskillige måneder. Prøverne er i sagens natur udtaget i nedbørssituationer. Måleresultaterne fra undersøgelsen er opsummeret i tabel 4.4. Der viste sig at være stor variation i koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler mellem de enkelte prøver, og forskellen på de to lokaliteter var markant. På den ene lokalitet var der udelukkende tale om afvanding af en motorvejsstrækning (Bagsværd), på den anden lokalitet var der tale om afvanding af veje i områder med boliger og småindustri (Skovlunde). Den gennemsnitlige koncentration af både trichlorethylen og tetrachlorethylen var af størrelsen 10 gange så stor i Skovlunde som på lokaliteten i Bagsværd (se tabel 4.4). Disse oplysninger indikerer, at det overvejende er de lokale kilder til emission af trichlorethylen og tetrachlorethylen til luften, der er bestemmende for koncentrationen af disse stoffer i nedbøren (idet der ikke vurderes at være andre væsentlige spredningsveje end nedbøren til trichlorethylen og tetrachlorethylen i vejvand). Det vides, at trichlorethylen og tetrachlorethylen har tilstrækkelig lang levetid i atmosfæren til at kunne spredes over store afstande med vinden, og der kan måles baggrundskoncentrationer af dem i atmosfæren på ppt(vol)niveau (se review i /23/). l Hessen i Tyskland er der målt koncentrationer af disse stoffer i nanogram/l-området i regn /24/. De nærmere forhold omkring disse måleresultater er ikke undersøgt, men de synes ikke at være i modstrid med den vurdering, at koncentrationerne i nedbør først og fremmest er lokalt betinget. Der er ikke kendskab til danske målinger af dichlormethan i vejvand eller regn. I tabel 4.4 er der (i 5. kolonne) angivet estimater for de årlige mængder af
trichlorethylen og tetrachlorethylen, der udledes med nedbør via de danske kloaksystemer.
Estimaterne er beregnet ud fra måleresultaterne fra /21/ og
tal for den gennemsnitlige nedbørsmængde, der årligt udledes fra separatkloakerede plus
fælleskloakerede områder i Danmark (se tabelnoter). Den udledte nedbørsmængde kan
beregnes til 300-450 mil. Det bemærkes, at de kloakerede områder netop er byområder, der meget vel kan have ligheder med de forhold, der er undersøgt i /21/. Ca. halvdelen af de trichlorethylen- og tetrachlorethylenmængder, der bliver udledt med nedbør i kloakerede områder - nemlig den del der afledes i fælleskloakerede områder - bliver ledt til rensning i spildevandsrensningsanlæg. Den del, der opsamles i separatkloakerede områder udledes til recipienter, i nogen tilfælde via bassiner med en vis rensende effekt. Tabel 4.4 Deposition Chlorerede opløsningsmidler, der afdamper til luft kan have følgende skæbner. En del vil blive nedbrudt fysisk-kemisk i atmosfæren. Levetiden af disse stoffer i atmosfæren er som nævnt betydelig (relativt, af størrelsen flere dage) og stofferne kan spredes over store afstande /22/. En anden delmængde vil blive opfanget af nedbøren og på denne måde blive tilført jord og vandmiljø. Kun en lille del af den mængde chlorerede opløsningsmidler, der på denne måde regner ned, vil blive opsamlet i kloaksystemet, fordi kun en begrænset del af Danmarks areal er kloakeret. Mængden der bliver tilført jord og vandmiljø direkte vil således være væsentligt større. En del af den mængde, der tilføres jord, vil med overfladeafstrømningen kunne tilføres vandmiljøet. Der er som nævnt ikke kendskab til andre undersøgelser af depositionen af chlorerede opløsningsmidler i Danmark end den ovennævnte undersøgelse af vejvand. Anvendes måleresultaterne herfra til en overslagsberegning for depositionen af trichlorethylen og tetrachlorethylen fås resultaterne, der er angivet i sidste kolonne i tabel 4.4. De sande værdier vil formodentligt ligge i den nedre ende af intervallerne, fordi Danmark som gennemsnit er domineret af landbrugs- og naturarealer. Sådanne beregninger er naturligvis overordentligt usikre med så spinkelt et datamateriale, men tallene antyder at depositionen i dag formodentlig udgør et væsentligt bidrag til tilførslen af chlorerede opløsningsmidler til jord- og vandmiljøet. Spildevandsslam Der er ikke fundet danske analyser for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i spildevandsslam. I miljøprojektet "Tilslutning af industrispildevand til kommunale
renseanlæg" /26/ er angivet den tommelfingerregel, at
afdampning i renseanlægs beluftning ("stripning") forventes at være af
væsentlig betydning for stoffer med Henry's Konstant over Både trichlorethylen og tetrachlorethylen er desuden moderat biologisk nedbrydelige. Nedbrydningen er mest effektiv ved anaerobe, dvs. iltfrie forhold, der forekommer i visse procestrin i selve rensningsanlægget (moderne anlæg) samt ved slambehandlingen. Der er i svenske undersøgelser fra perioden omkring 1990 fundet indhold af trichlorethylen og tetrachlorethylen i spildevandsslam (/27/ refereret i /14/). Slammets karakter er ikke angivet i referencen ligesom der ikke er målinger på indholdet af trichlorethylen og tetrachlorethylen i det indgående spildevand fra de samme rensningsanlæg. Disse oplysninger viser således, at trichlorethylen og tetrachlorethylen kan forekomme i spildevandslam, men giver ikke nogen ide om, hvilke koncentrationer de forekommer i færdigbehandlet dansk spildevandsslam. Det må på dette grundlag vurderes, at størstedelen af den dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen, der tilføres rensningsanlæg vil fordampe ved beluftningen eller blive biologisk nedbrudt i rensningsanlægget eller ved slambehandlingen. Andelen af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen fra spildevand, der følger færdigbehandlet slam til udbringning på landbrugsjord eller til affaldsforbrænding vurderes således at være forsvindende. Industrier med egne udledninger Der findes ingen samlet opgørelse over udledningen af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i industriens egne udledninger til recipienter. Dvs. den mængde industrispildevand, der ikke tilledes offentlige rensningsanlæg. Det er i miljøprojektet /28/ "Danmarks udledning af industrielt spildevand" søgt at beregne estimater for den samlede kendte industrielle udledning af chlorerede alifatiske forbindelser (dvs. ligekædede chlorerede organiske stoffer, rapporteret samlet) og den samlede kendte industrielle udledning af AOX (organisk bundet halogen). De to mængder overlapper ikke i væsentlig grad hinanden, fordi virksomhederne i de fleste tilfælde ikke har analyseret både for specifikke chlorerede stoffer og AOX. Der er beregnet estimater for 1985, 1988/89 samt givet en prognose for situationen i 1995. Tallene dækker både en række virksomheder med egne udledninger og virksomheder med udledning via offentlige rensningsanlæg. Undersøgelsen kan ikke anvendes direkte i denne sammenhæng, bl.a. fordi andelen af dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen i de præsenterede samleparametre ikke er kendt, samt fordi de beregnede estimater (for disse parametre) vurderes langt fra at repræsentere den samlede danske udledning af industrielt spildevand. Årsagen hertil er først og fremmest, at det tilgængelige analysemateriale har været spinkelt på undersøgelsestidspunktet. Det skal dog nævnes, at prognosen for de omhandlede virksomheder forudsiger en samlet udledning af chlorerede alifatiske forbindelser i 1995 på mindre end 80 kg/år plus en samlet udledning af AOX på mindre end 1600 kg halogen/år, dvs. relativt små tal, som ikke kan siges at være i modstrid med nærværende undersøgelses øvrige oplysninger og konklusioner. Der er kendskab til en enkelt større industriel forbruger af tetrachlorethylen, der har udledt af størrelsen 100 kg tetrachlorethylen/år via eget spildevandsudløb. Denne udledning er så vidt vides ophørt i 1997. Spildevand fra spredt bebyggelse Mængden af spildevand, der udledes fra spredt bebyggelse uden rensningsanlæg er i denne sammenhæng ubetydelig i forhold til den spildevandsmængde, der tilledes rensningsanlæg. Samtidig vil udledning af chlorerede opløsningsmidler fra sådanne steder være forsvindende, fordi det altovervejende drejer sig om landbrug, husholdninger og sommerhuse, hvor forbruget af chlorerede opløsningsmidler formodentligt vil begrænse sig til lakfjerner med dichlormethan, hvorfra dichlormethanen altovervejende fordamper til luften. Overblik over kendte udledninger I tabel 4.5 er givet en opsamling af de anslåede (kendte) udledninger til vandmiljøet, der er beskrevet ovenfor. Tabel 4.5 |