Punktkilder 1997
3. Indledning
Organisationsstruktur
Styringsgruppe for punktkilder
Formål
Punktkilderne
Renseanlæg
Industri
Regnvandsbetingede udløb
Spredt bebyggelse
Dambrug
Saltvandsbaseret fiskeopdræt
3. Indledning
Vandmiljøplanens overvågningsprogram er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen,
Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Geologiske Undersøgelser, amterne og
Københavns/Frederiksberg kommuner.
Overvågningsprogrammet har permanent karakter, men revideres jævnligt. Sidste revision
gennemførtes i 1992 og gælder for indrapportering af data til og med 1997.
Det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet 1998 - 2003 (NOVA 2003) er trådt i
kraft den 1. januar 1998. Således vil næste afrapportering af punktkildedata være under
dette nye overvågningsprogram.
Organisationsstruktur
Aftaleudvalget har det overordnede ansvar for overvågningsprogrammets gennemførelse.
Under aftaleudvalget er der nedsat styringsgrupper for de enkelte fagområder.
Styringsgruppernes opgaver er:
* at sikre delprogrammets gennemførelse, herunder afholdelse af fagmøder,
* at behandle alle forslag om ændringer i programmet både fagligt og økonomisk,
* at sende væsentlige ændringer til Aftaleudvalget med en indstilling, der også
indeholder mindretals udtalelser,
* at godkende mindre ændringer, i den udstrækning delegation fra Aftaleudvalget er
opnået,
* at behandle paradigmaer for de årlige rapporterin-ger til Aftaleudvalget.
Styringsgruppe for punktkilder
Sammensætningen af styringsgruppen for punktkilder er som følger:
* Svend B. Neess, Frederiksborg amt.
* Susy Lauesen, Nordjyllands amt.
* Leif Lykke Nielsen, Ribe amt.
* Jørgen Windolf, Danmarks Miljøundersøgelser.
* Lis Morthorst Munk (sekretær), Miljøstyrelsen.
* Tony Christensen (formand), Miljøstyrelsen.
Formål
Formålet med overvågningsprogrammet på punktkilder er:
* gennem prøvetagning på udledninger fra kommunale spildevandsanlæg og industrikilder
at gøre det muligt at følge effekterne af de reduktionsprogrammer for kvælstof, fosfor
og organisk stof, der gennemføres inden for industri og kommunale spildevandsudledninger,
* at beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder,
* at udarbejde forbedrede opgørelser over belastningen fra regnvandsbetingede udløb,
samt udføre målinger på udvalgte udløb,
* at udarbejde en forbedret opgørelse over belastningen af spildevand udenfor
kloakopland, idet den eksisterende er behæftet med meget stor usikkerhed,
* at opgøre belastningen med næringsstoffer fra dambrug,
* at opgøre belastningen med næringsstoffer fra havbrug til marine områder,
at danne grundlag for opgørelsen af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder, idet
bidraget kan beregnes som den totale belastning minus belastningen fra punktkilder.
Punktkilderne
I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg,
industriudledninger, regnvandsbetingede udledninger, spredt bebyggelse m.v., dambrug samt
saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de
enkelte punktkilder er ikke det samme. På de største kilder ligger der en række
måledata til grund for opgørelserne, mens der på de mindre kilder anvendes teoretiske
beregninger.
Renseanlæg
Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omhandler samtlige renseanlæg større end
30 PE. For de enkelte renseanlæg er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For
anlæg større end 1.000 PE skal prøverne udtages vandføringsvægtet 12 gange årligt.
For mindre anlæg accepteres færre prøver.
Industri
Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omhandler samtlige
industrielle udledninger. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af
udløbsprøver. De enkelte industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse,
og for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år. Fra
de største udledere skal der foreligge mindst 12 prøver pr. år, og ved mindre
udledninger accepteres færre prøver.
Regnvandsbetingede udløb
Belastningsopgørelsen for de regnvandsbetingede udløb omhandler samtlige
overløbsbygværker og samtlige udledninger af separat overfladevand. Udledningen fra det
enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, som oftest med et datagrundlag der
svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner.
Derudover er der et intensivt måleprogram hvor der på enkelte udvalgte udløb
gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Dette måleprogram skal
bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program.
Spredt bebyggelse
Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omhandler samtlige
spildevandudledninger uden for kloakopland, samt fra så små udledninger, at de er mindre
end 30 PE. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning, der først og fremmest er
baseret på optælling af ejendomme. Så vidt muligt anvendes tillige en konkret viden om
den faktiske spildevandsafledning fra den enkelte ejendom.
Dambrug
Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på amternes oplysninger.
Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion,
foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug.
Saltvandsbaseret fiskeopdræt
Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og
saltvandsdambrug) baseres på havbrugernes oplysninger om produktion og foderforbrug.
Fagdatacentret
Rollen som fagdatacenter for punktkilder varetages i Mil-jøstyrelsen af medarbejdere i
tre kontorer.
* Industrikontoret: Otto Dyrnum (industri),
* Havkontoret: Torben Wallach (saltvandsbaseret fiske opdræt),
* Ferskvand- og Spildevandskontoret: Herdis Palsdottir (dambrug), Mogens Kaasgaard
(regnvand), Anne Smith (spredt bebyggelse m.v.), Vibeke Plesner og Karin Laursen
(renseanlæg).