4 Renseanlæg
4 Renseanlæg
|
År |
Kommunale |
Ændring |
Private |
Ændring |
Total |
1989 |
1.622 |
358 |
1.980 |
||
1990 |
1.572 |
- 50 |
376 |
+ 18 |
1.948 |
1991 |
1.499 |
- 73 |
378 |
+ 2 |
1.877 |
1992 |
1.480 |
- 19 |
376 |
- 2 |
1.856 |
1993 |
1.424 |
- 56 |
394 |
+ 18 |
1.818 |
1994 |
1.371 |
- 53 |
381 |
- 13 |
1.752 |
1995 |
1.318 |
- 53 |
357 |
- 24 |
1.675 |
1996 |
1.285 |
- 33 |
349 |
- 8 |
1.634 |
1997 |
1229 |
- 56 |
329 |
- 20 |
1558 |
Som det fremgår, er antallet af renseanlæg konstant faldende. Udviklingen går fortsat i
retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg.
Nedlagte anlæg
Det fremgår af tabellen, at der fra 1996 til 1997 er et fald i antallet af renseanlæg
på 76 anlæg. Det faktiske antal renseanlæg, som er blevet nedlagt fra 1996 til 1997 er
imidlertid lidt større, idet der samtidig er tilkommet enkelte nye anlæg.
Størrelsesfordeling
Spildevandsrensningen foregår på mange små og få store renseanlæg. I tabel 4.2 er
vist størrelsesfordelingen af samtlige anlæg.
Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den
altovervejende andel af spildevandsmængden.
Tabel 4.2
Renseanlæggenes størrelsesfordeling.
Anlægskapacitet |
Antal renseanlæg |
Belastning i % af |
> 30 PE |
1558 |
100 % |
> 500 PE |
721 |
99% |
> 2.000 PE |
460 |
97% |
> 5.000 PE |
268 |
93% |
> 15.000 PE |
129 |
83% |
> 50.000 PE |
59 |
69% |
> 100.000 PE |
25 |
48% |
Renseniveauer
For hvert renseanlæg er der oplyst en kode for det nuværende og det fremtidige
renseniveau. Den nuværende kode gælder for 1997, mens den fremtidige kode er det
planlagte renseniveau en gang i fremtiden.
Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive renseniveauet i 1997.
For at kunne lave overskuelige oversigter er renseniveaukoderne slået sammen i grupper.
Der anvendes dels en delvis reduceret kode, hvor antallet af koder reduceres til 16, dels
en meget reduceret kode, hvor antallet af koder reduceres til 7. I nogle af
oversigtstabellerne er der anvendt 7 koder, mens der i andre er anvendt 16 koder.
De anvendte rensekoder, den tilsvarende delvis reducerede rensekode, den meget reducerede
rensekode samt antallet af renseanlæg og den tilhørende vandmængde i % af total
fremgår af bilag 1.1.
Nedsivning
I bilag 1.1 er der ikke medtaget koden for nedsivning. Der er i dag registreret 159 anlæg
større end 30 PE, hvor spildevandet nedsives. Heraf er de 27 anlæg kommunale, mens de
øvrige er private anlæg. Det sam-lede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør
ca. 31.350 PE.
Fordeling på rensniveauer
I bilag 1.2.a og bilag 1.2.c er vist henholdsvis antallet af renseanlæg og vandmængden i
% fordelt på nuværende renseniveauer i de enkelte amter. Tilsvarende oversigter er i
bilag 1.2.b og bilag 1.2.d vist for de private renseanlæg alene.
Det fremgår af oversigterne, at der i 1997 var 264 renseanlæg af typen MBNDK i den meget
reduceret rensekode. Det vil sige renseanlæg dimensioneret til at fjerne organisk stof,
kvælstof og fosfor. Disse 264 renseanlæg behandlede 86% af den samlede
spildevandsmængde.
I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede
spildevandsmængde.
2 anlæg, svarende til under 1% af den samlede spildevandsmænge, havde i 1997 ingen form
for rensningsforanstaltninger.
Private anlæg
De tilsvarende oversigter for de private renseanlæg viser, at der er 329 private
renseanlæg. Der er hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg, og
den samlede spildevandsmængde disse anlæg behandler udgør på landsplan under 1% af den
samlede spildevandsmængde.
For samtlige renseanlæg er der oplyst et tal for kapaciteten og/eller et tal for
belast-ningen udtrykt i PE.
Personækvivalent
Kapaciteten er renseanlæggets faktiske stofkapacitet for organisk stof, hvor 1 PE =
60g BI5/døgn.
Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet udfra tilløbsmålinger
af BI5 og vandmængdemålinger, igen med 1 PE = 60g BI5/døgn.
PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.
I de tilfælde, hvor der ikke er oplyst en kapacitet er det antaget, at denne svarer til
belastningen. Indberetning af belastning på renseanlæg er en obligatorisk oplysning som
skal foreligge, om ikke andet så baseret på amternes skøn.
Kapacitet og belastning
Med denne forudsætning er den samlede belastning og den samlede kapacitet i hver amt
vist i bilag 1.3. Det fremgår, at den samlede belastning i 1997 udgør 8,2 mill. PE, og
at den samlede kapacitet udgør 12 mill. PE.
Udvikling i kapacitet og belastning
I perioden 1989 til 1997 har belastningen varieret i intervallet 8,2 til 9,4 mill.
PE. Udsvingene i belastningens størrelse må tilskrives den usikkerhed, der er forbundet
med opgørelsesmetoden, der jo i vid udstrækning er baseret på et relativt lille antal
målinger på det enkelte anlæg. Udsvingene i kapacitetens størrelse kan hænge sammen
med, at der på et tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt det var tal for den fysiske
kapacitet eller om det var tal for den godkendte kapacitet, der skulle indberettes.
Vandmængder
For 896 renseanlæg er der oplysninger om den målte vandmængde i m3/døgn. I bilag 1.4
er gennemsnittet beregnet af de oplyste vandmængder i liter/PE døgn. Det fremgår, at
80% af vandmængden er baseret på oplysninger om den målte vandmængde. Den
gennemsnitlige vandmæng-de pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 390 l/PE døgn.
Vandmængde pr. PE
Det vægtede gennemsnit er derimod på 204 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr.
PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets
belastning i PE. Ved alle øvrige beregninger af vægtede krav eller målinger er
vægtningen foretaget efter vandmængde. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først
og fremmest indsivning/udsivning, men også tilslutning af industrispildevand der er meget
tyndt eller meget tykt, kan være af betydning.
Som PE-tal er der anvendt belasningen. I bilag 1.4 indgår således kun renseanlæg, hvor
der både foreligger oplysning om målt døgnvandmængde og belastning i PE.
Årsvandmængde
På de anlæg, hvor der ikke er oplyst en målt eller beregnet årsvandmængde eller
en målt døgnvandmængde, er det forudsat, at vandmængden udgør 300 liter/PE døgn.
Med denne forudsætning fås en total vandmængde på 1,7 mill. m3/døgn svarende til 636
mill. m3/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også
regnvand og indsivningsvand.
Udsving i vandmængden
Der er udsving i den samlede udledning fra år til år. I figur 4.1 er vist udledningen i
årene 1989 til 1997. I figuren er medtaget den samlede nedbør i de samme år.
Figur 4.1
Samlet spildevandsudledning og årsnedbør i 1989-97.
Det fremgår af figuren, at udledningen følger årsnedbøren.
Regnvand gennem renseanlæggene
På baggrund af opgørelserne i afsnit 5 om de regnvandsbetingede udledninger kan det
beregnes, at der i et normalår udledes ca. 92 mill. m3 regnvand gennem renseanlæggene,
hvilket svarer til 0,25 mill. m3/døgn eller ca. 15% af de samlede udledninger.
Vandmængden er beregnet som den del af nedbøren, der når kloaknettet pr. arealenhed
(4.044 m3/ha) minus den del, der udledes via overløbsbygværkerne pr. arealenhed (1.372
m3/ha) ganget med det totale fælleskloakerede befæstede areal (34.400 ha). Alle tallene
er hentet fra tabellerne i bilag 2.
Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens
karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene
forklares med regnvand.
Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget
af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt at relatere udsvingene til
spildevandsproducenterne.
Prøver
Der er i 1997 udtaget 12.831 afløbsprøver på 1.159 kommunale renseanlæg, dvs. i
gennemsnit lidt over 11 afløbsprøver pr. anlæg. Der indhentes ikke oplysninger om
prøver udtaget på private renseanlæg, men kun på kommunale renseanlæg. Da der i 1997
var 1.229 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 70 kommunale renseanlæg ikke
foreligger afløbsprøver.
Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver
på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten.
Som det fremgår af tabel 4.3, er det mest udbredte, at udtage 12 afløbsprøver pr. år.
Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning
(<4%) tages mindre end 12 prøver pr. år.
Tabel 4.3
Antal afløbsprøver udtaget i 1997.
Antal prøver/år |
Antal anlæg |
Spildevandsmængde i % |
0 |
70 |
< 1 % |
1 - 5 |
165 |
< 1 % |
6 |
161 |
< 1 % |
7 - 11 |
124 |
1 % |
12 |
363 |
31 % |
13 - 17 |
226 |
16 % |
18 - 24 |
92 |
28% |
> 24 |
28 |
23 % |
I alt |
1229 |
100% |
Analyser
Ikke alle prøver analyseres for samtlige parametre. I tabel 4.4 er vist, hvor mange
analyser, der foreligger af de enkelte parametre. Endvidere er vist antallet af
renseanlæg, som analyserne er fordelt på.
Tabel 4.4
Antal analyser af de forskellige parametre i 1997
Stofparameter |
Antal analyser |
Antal anlæg |
Ammoniak+ammonium-N |
9.704 |
1.208 |
Biok. iltforbrug, modif. BI5 |
11.283 |
1.097 |
Biok. iltforbrug, BI5 |
2.896 |
386 |
Bundfald efter 2 timer |
3.534 |
437 |
Kem. iltforbrug COD, total |
10.209 |
1.098 |
Nitrogen,total-N |
12.020 |
1.139 |
Phosphor, total-P |
11.871 |
1.113 |
Suspenderede stoffer |
10.535 |
1.125 |
Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav
til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles.
I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 1997 for
stofferne organisk stof som COD og BI5, kvælstof, fosfor,
ammoniumammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige
kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maximumværdier fordelt
på de enkelte renseniveauer.
Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI5. BI5
kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret, hvilket vil sige, at man
fjerner det bidrag til iltforbrug, som skyldes nitrifikation.
Organisk stof COD
Af bilag 1.5 fremgår det, at 85 renseanlæg har kontrollerede COD-krav, hvilket er en
stigning i forhold til 1996 på 40 anlæg. Der er ingen renseanlæg med COD-krav i amterne
Vestsjælland, Bornholm, Viborg og Nordjylland. Af den samlede vandmængde er 36% omfattet
af COD-krav.
Af bilag 1.6 fremgår det, at selvom der ikke er mange anlæg med COD-krav, så er det en
parameter der meget ofte måles. Der foreligger således COD-målinger på 1.045 anlæg i
1997.
Nationalt COD-krav
Det må forventes, at antallet af renseanlæg med COD-krav de kommende år vil stige,
først og fremmest fordi de større renseanlæg fra 1999 skal overholde et nationalt
mindstekrav til COD, som følge af EF-direktivet om byspildevand.
Det nationale krav bliver 75 mg/l, og skal kontrolleres efter DS 2399 Afløbskontrol med
transportkontrol. Af bilag 1.6 fremgår det, at den gennemsnitlige afløbskvalitet for COD
for biologiske renseanlæg og biologiske renseanlæg med kvælstof og/eller
fosforfjernelse, er bedre end 75 mg/l. Således ligger gennemsnittet for de enkelte
anlægstyper typisk i intervallet 30-50 mg/l.
Organisk stof BI5
BI5-krav fastsættes som nævnt enten som umodificeret eller
modificeret. Af bilag 1.5 fremgår det, at anvendelse af modificeret BI5
er mest udbredt. Der er således 870 renseanlæg, som behandler 95% af vandmængden, der
har kontrollerede modificerede BI5-krav, mod 73 renseanlæg, som
behandler 5% af vandmængden, der har kontrollerede umodificerede BI5-krav.
Nogle renseanlæg har både et kontrolleret modificeret BI5-krav og
et kontrolleret umodificeret BI5-krav. Disse anlæg vil altså
bliver talt med to gange, hvis man blot lægger de to tabeller sammen. Hvis der tages
højde for dette forhold, og altså at anlæg kun indgår med en parameter, så er det 938
anlæg, som behandler 98% af vandmængden, der har et modificeret eller et umodificeret BI5-krav.
På længere sigt må det formodes, at anvendelsen af modificeret BI5
bliver endnu mere udbredt, bl.a. fordi spildevandsbekendtgørelsen opererer med denne
parameter. På nuværende tidspunkt er det kun i Roskilde Amt, at hovedparten af BI5-kravene er fastsat som umodificeret.
Ved beregningen af den samlede BI5-udledning er BI5-udledningerne
fra de enkelte renseanlæg adderet, uden hensyntagen til om der er tale om modificerede
eller umodificerede BI5-tal.
Det giver selvsagt en fejl af blande modificerede BI5-målinger med
umodificerede, og efterhånden som rensningen bliver bedre og dermed BI5-koncentrationerne
mindre, må det formodes, at denne fejl bliver større.
Iltforbrug ved nitrifikation
Teoretisk medfører et indhold på 1 mg/l NH3-N et iltforbrug på lidt over 4 mg/l BI5. En prøve, der således giver et analyseresultat på f.eks. 10 mg/l
modificeret BI5 og 2 mg/l NH3-N, skulle teoretisk give en
umodificeret BI5-værdi på (10 + 4*2)= 18 mg/l. Dette er imidlertid
ikke tilfældet i praksis.
For det første giver ammoniakken kun et bidrag til iltforbruget, hvis der er
nitrificerende bakterier tilstede i prøven, der analyseres. For det andet ser det ud til,
at bidraget fra iltning af ammoniakken ikke når at slå fuldt ud igennem i løbet af de
fem døgn.
I fagdatacenterrapporten "Punktkilder 1993" (Miljøstyrelsen 1994), blev
problemstillingen analyseret nærmere, og det blev fundet, at modificeret BI5
udgjorde ca. 70% af umodificeret BI5, hvilket svarede til et BI5-forbrug på ca. 1 mg pr. udledt mg NH3-N.
Samlet udledning afhængig af BI5 - parameter
I afsnit 4.6 vil det fremgå, at den samlede BI5-udledning fra alle
renseanlæggene er opgjort til ca. 3.440 ton. Som nævnt er dette tal en sum af
modificerede og umodificerede BI5-værdier. Udledningen opgjort som
modificeret udgør ca. 3.100 ton BI5, mens den umodificerede udgør
ca. 340 ton BI5.
Hvis man antager, at modificeret BI5 udgør 70% af umodificeret BI5 som gennemsnit, bliver den samlede udledning opgjort som modificeret
3.680 ton BI5, mens den bliver 5.250 ton opgjort som umodificeret.
Det har altså afgørende betydning, hvorvidt opgørelsen er i modificerede eller
umodificerede BI5-værdier. De senere års store reduktion i
udledningen af BI5, kan i en mindre udstrækning forklares ved, at
man mange steder er gået fra at anvende umodificeret til at anvende modificeret BI5.
Fosfor
Af bilag 1.5 fremgår det, at der er 520 renseanlæg med kontrollerede fosforkrav. Disse
repræsenterer 95% af den samlede vandmængde, og denne vandmængde blev udledt med en
gennemsnitlig koncentration på 1,0 mg/l fosfor. Af bilag 1.6 fremgår det, at der
foreligger fosformålinger på 1.067 renseanlæg, og middelværdier og spredninger fordelt
på de forskellige renseniveauer er vist.
Kvælstof
For kvælstof er der i bilag 1.5 lavet tabeller for såvel helårskrav som
sommerkrav. Det fremgår, at der på 285 renseanlæg, som repræsenterer 87% af den
samlede vandmængde, er helårskvælstofkrav. Det fremgår dog også, at kvælstofkrav i
en vis udstrækning er anvendt på anlæg, hvor der ikke er forudsat en egentlig
kvælstofrensning, f.eks. mekaniske og mekaniskbiologiske renseanlæg.
Sommerkrav til kvælstof
Endvidere er der 30 renseanlæg, hvor der er et kvælstofkrav, der alene er gældende i
sommerperioden. På nogle af de 30 renseanlæg er der både et helårskrav og et
sommerkrav. Sommerkrav til kvælstof er anvendt i amterne København, Frederiksborg,
Roskilde, Fyn, Ringkøbing og Nordjylland.
Ammonum-ammoniak
For ammonium/ammoniak er der tabeller for såvel helårskrav, sommerkrav og vinterkrav.
For renseanlæg, hvor der er fastsat sommerkrav, er der som regel ingen helårskrav og
omvendt. Derimod er der for de fleste anlæg med sommerkrav også fastsat vinterkrav.
Suspenderet stof
Suspenderet stof er den parameter som er gældende for de fleste anlæg, i alt 992 anlæg,
repræsenterende 79% af den samlede vandmængde.
Bundfældeligt stof
For så vidt angår bundfældelige stoffer (BS), er flere amter ophørt med at anvende
denne parameter som bindende kravværdi. Således er der i amterne København,
Vestsjælland, Storstrøm, Sønderjylland, Ribe, Vejle, Ringkøbing og Nordjylland under
10 anlæg med bindende krav til BS.
Iltkrav
Udover de allerede nævnte krav stilles der ofte krav til iltindholdet. Kravet fastsættes
enten som en iltkoncentration eller en procentvis mætning. Iltkrav fastsættes som regel
som krav, der aldrig må overskrides. Oplysninger om gennemsnit er derfor uinteressant.
Endelig er der til mange renseanlæg krav om pH og temperatur, ligesom der i visse
situationer er krav til tungmetaller mv. Oplysninger om disse krav og målinger indhentes
imidlertid ikke i forbindelse med overvågningsprogrammet
Antal anlæg
277 renseanlæg var i 1997 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller
rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof. Antallet af renseanlæg, der er omfattet
af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Årsagen er dels, at flere små
renseanlæg nedlægges og erstattes af større, men også at renseanlæg, der nedlægges i
løbet af et år, vil figurere på oversigten to gange, dels som det gamle anlæg, dels
som det nye. Spildevandsmængden, der behandles på de 277 renseanlæg, udgør ca. 89% af
den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra
disse 277 renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.
Oversigt over samtlige VMP-anlæg
I bilag 1.7 er der for hvert af de 277 renseanlæg anført det nuværende renseniveau, det
fremtidige renseniveau, anlæggets kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt
for de fire parametre COD, BI5, kvælstof og fosfor, dels
kravværdier og dels gennemsnit af målinger. For BI5-værdier er
der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for
kvælstof- også angivet eventuelle sommerværdier.
Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen
henholdsvis ikke medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det
pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens
bestemmel-ser. Udover de i tabel 1.7 viste rensanlæg, er der yderligere en lang række
mindre anlæg, der har krav til fosfor- og/eller kvælstoffjernelse, som følge af
amternes recipientkvalitetsplaner.
I juli 1997 var Lynetten renseanlæg fuldt udbygget, og skulle efter denne dato overholde
Vandmiljøplanens krav. I bilag 1.7 er data for kravoverholdelse kun angivet for perioden
1/7-97 til 31/12-97. I de samlede beregninger af udledninger er data for Lynetten
renseanlæg angivet for hele 1997.
BI5-krav og -målinger for VMP-anlæg
Af de 277 renseanlæg var der i 1997 264 renseanlæg med BI5-krav
på 30 mg/l eller derunder. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsresultater for BI5 for disse 264 anlæg er vist i figur 4.2. Der er primært brugt værdier
for modificeret BI5, men hvis sådanne ikke foreligger er der
anvendt umodificeret. I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav angivet
med et kryds.
Det kan bl.a. aflæses af figuren, at ca. 220 renseanlæg havde en gennemsnitlig
afløbskvalitet for BI5 helt nede på 5 mg/l eller derunder.
Figur 4.2
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for BI5 for 264
renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.
Fosforkrav og -målinger for VMP-anlæg
Blandt de 277 renseanlæg var der i 1997 271 renseanlæg med fosforkrav mindre end eller
lig 1,5 mg/l. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse anlæg er vist i
figur 4.3. I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav angivet med et
kryds.
Det kan bl.a. læses af figuren, at kravet til 120 anlæg er lavere end Vandmiljøplanens
krav på 1,5 mg/l, og at hovedparten af renseanlæggene, 250 stk., havde en gennemsnitlig
afløbskvalitet mindre end 1,5 mg/l
Figur 4.3
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for fosfor for 271 anlæg omfattet af
Vandmiljøplanen.
Kvælstofkrav og -målinger for VMP-anlæg
For kvælstof var der i 1997 204 renseanlæg, blandt de 277, der havde et
kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger
for disse 204 renseanlæg fremgår af figur 4.4. I figuren er anlæg der ikke overholder
det fastsatte krav angivet med et kryds.
Figur 4.4
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for kvælstof for 204 renseanlæg omfattet
af Vandmiljøplanen.
Udledning i 1997
I bilag 1.8 er vist den samlede udledning af vand, COD, BI5,
totalkvælstof og totalfosfor fordelt på amter. Med hensyn til udledningen af organisk
stof målt som BI5, er der som tidligere nævnt tale om en blanding
af modificerede og umodificerede tal, jf. afsnit 4.4.1.
Udvikling
I figur 4.5 er vist udledningen af NPO fra før Vandmiljøplanen, dvs. midten af
firserne, i årene 1989 til 1997 og endelig udledningen som den er prognosticeret til at
blive, når Vandmiljøplanen er fuldt gennemført. Udledningen før Vandmiljøplanen er
nærmere betegnet 1984. Der er imidlertid ikke anvendt NPO-redegørelsens tal, idet det
allerede med resultaterne af overvågningsprogrammets første år, 1989 kunne konstateres,
at opgørelserne i NPO-redegørelsen var overestimerede. I Miljøstyrelsens redegørelse
nr. 1 fra 1990 : "Vandmiljø -90" er tallene derfor justeret, og det er disse
justerede tal, der er anvendt her.
Reduktioner
Ved sammenligning med udledningen i 1996 viser det sig, at udledningen i 1997 af
organisk stof, kvælstof og fosfor er faldet med 31% (BI5), 24% og
26%.
Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og så frem
til 1996, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 76% og 89%.
Figur 4.5
Udviklingen i udledningen fra renseanlæg.
Figur 4.6 viser udledningen af kvælstof fra renseanlæg siden 1989, for-elt på
udledningen til ferskvand og direkte til havet. I figur 4.7 er samme fordeling vist for
fosfor.
Figur 4.6
Udledningen af kvælstof fra renseanlæg til ferskvand og direkte til havet siden 1989.
Figur 4.7
Udledningen af forfos fra renseanlæg til ferskvand og direkte til havet siden 1989.
Figur 4.6 og 4.7 viser, at udledningerne af fosfor og kvælstof til havet er
reduceret fra at være det dobbelte af udledningerne til ferskvand i 1989, til at ligge
på samme niveau som udledningerne til ferskvand i 1997.
Denne udvikling skyldes bl.a., at der som en følge af de første recipientkvalitetsplaner
(inden 1989) var etableret renseanlæg med fjernelse af organisk stof og næringssalte, og
at disse hovedsageligt var etableret i områder med udledning til ferske recipienter.
Behovet for belastningstal
Den samlede belastning udtrykt i personækvivalenter på samtlige renseanlæg større end
30 PE fremgår af afsnit 4.2. Belastningen udtrykt i PE er beregnet på grundlag af dels
målinger af BI5-indholdet i tilløbet til de større renseanlæg
dels erfaringstal.
Opgørelse af den samlede belastning på renseanlæggene af organisk stof (BI5), kvælstof og fosfor, er interessant, fordi den kan bruges til at vise
en eventuel udvikling i belastningen, som følge af adfærdsændringer, såsom ændret
produktanvendelse (fosfor i vaskemidler), indførelse af renere teknologi og rensning ved
kilden før tilledning til renseanlæg. Opgørelse af belastningen er endvidere nødvendig
for fastlæggelse af rensegrader på de forskellige anlægstyper.
Enhedstal
Den relativ store usikkerhed, der er på opgørelse af belastningen, når denne opgøres i
kg, er i vid udstrækning knyttet til den aktuelle målte vandmængde, som varierer meget.
Hvis man derfor alene ser på det indbyrdes forhold mellem organisk stof, kvælstof og
fosfor (enhedstallene), elimineres denne usikkerhed.
1993-resultater
I fagdatacenterrapporten for 1993 (Miljøstyrelsen 1994), blev der foretaget en
opgørelse af enhedstal fordelt på henholdsvis husholdninger og industri, baseret på
målinger på et stort antal renseanlæg. Resultaterne herfra er vist i tabel 4.5.
Tabel 4.5
Belastning på renseanlæg og enhedstal for 1993.
Tilledning i 1000 ton |
Enhedstal i kg/PE |
|||||
BI5 |
TOT-N |
TOT-P |
BI5 |
TOT-N |
TOT-P |
|
DK (1993) Industri |
108 |
11,3 |
3,1 |
21,6 |
2,3 |
0,6 |
DK (1993) Husholdn. |
95 |
19,4 |
4,4 |
21,6 |
4,4 |
1,0 |
DK (1993) |
203 |
30,7 |
9,4 |
21,6 |
3,3 |
0 ,8 |
Tilsynsindberetning
Udover de oplysninger vedrørende tilsynet, som er indeholdt i de indberettede data i
henhold til overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fra amterne fået en række
supplerende oplysninger til brug for udarbejdelse af særlige tilsynsredegørelser.
Det vil sige, at de resultater, der præsenteres i det følgende ikke nødvendigvis
stemmer overens med de indberettede data indhentet fra overvågningsprogrammet.
Indberetningen
De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i
hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og
udløbsprøver. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav,
og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne. Som en
del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et
anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.
Recipientpåvirkning
Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire
kategorier:
1 En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i
recipientområdet, hvortil det udledes.
2 En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men
begrænset del af recipientområdet, hvortil det udledes.
3 En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvalite-ten lokalt omkring
udledningsstedet.
4 Ingen påvirkning.
Håndhævelse
I indberetningen er ydermere skelnet mellem fire typer for håndhævelse i
forbindelse med overskridelse af udledningskravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse,
henstilling, påbud/indskærpelse og politianmeldelse.
Andet
De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der
ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien
"andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under
indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af
1997 og anlæg, der skal nedlægges i 1998. Anlæg, hvor sagen er under behandling, eller
hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne
kategori. Tilsvarende de anlæg hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af
underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de
anlæg hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og
i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal
bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis er
angivet, hvordan der håndhæves eller årsag til, at der ikke håndhæves.
Tilsynsbesøg
I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.229 kommunale renseanlæg, og i
1997 er der af amterne gennemført 2.840 tilsynsbesøg på 1.180 af disse anlæg svarende
til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2,4 gange om året. Antallet af
renseanlæg stemmer overens med det antal, der er registreret i overvågningsprogrammet.
Antal prøver
Amterne har i alt udtaget 1.588 indløbsprøver og 3.073 udløbsprøver svarende til,
at der i gennemsnit er udtaget 1,3 indløbsprøve og 2,5 udløbsprøve pr. besøgt anlæg.
Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en
udløbsprøve og en indløbsprøve.
Kommunernes egenkontrol
Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at
det samlede antal afløbsprøver andrager ca. 13.000.
Kontrolberegning
Af de 1.229 kommunale renseanlæg er der på de 1.061 foretaget en kontrolberegning
af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på
212 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 17% af det totale antal
kommunale renseanlæg, og svarende til 20% af kommunale renseanlæg med kontrollerede
krav.
Grunden til at ikke alle renseanlæg med en meddelt udledningstilladelse er blevet
kontrolleret er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (1997), at der er for
få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der
til anlægget ikke er stillet krav.
Af figur 4.8 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af
renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.
Figur 4.8
Det totale antal af kommunale renseanlæg og herunder antal af anlæg med
kravoverskridelser opdelt på amter, 1997.
Overskridelser
Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra
1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30%. I 1997 er antallet igen
faldet, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav
nu er 20%. Figur 4.9 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med
kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-1997
for hele landet.
Figur 4.9
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg, antal anlæg med kontrollerede krav,
og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989- 1997.
Som det fremgår af figur 4.9, har antallet af anlæg med kontrollerede krav været
nogenlunde konstant de sidste fire år. Da samtidig det totale antal kommunale renseanlæg
er faldende, er andelen af anlæg med kontrollerede krav stigende. Det ses endvidere, at
antallet af anlæg med overskridelser er det laveste siden 1989.
Recipientpåvirkning
Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger
kravoverskridelserne har på recipienterne.
Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:
1) 9 % (16 anlæg) er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning
generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.
2) 4 % (7 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have
betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet,
hvortil det udledes.
3) 57 % (101 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun
at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
4) 30 % (53 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.
Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 177 af de 212 anlæg med
overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet recipienteffekten, mens andre kun har
vurderet recipienteffekten for nogle af anlæggene.
Figur 4.10
Håndhævelse
På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af
vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider.
Der er i alt meddelt 161 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse,
retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 51 anlæg er der tale om
forhold som beskrevet under kategorien Andet.
På nedenstående figur 4.10 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig på disse.
Figur 4.10
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser opgjort for hvert
amt, 1997.
I 1997 har amterne foretaget følgende håndhævelser:
* 57 anlæg (30%) har fået henstillinger
* 3 anlæg (1%) har fået påbud
* 55 anlæg (26%) har fået indskærpelser
* 45 anlæg (21%) har fået retlige lovliggørelser
* 1 anlæg (<1%) er politianmeldt
* 51 anlæg (27%) er kommenteret svarende til kategorien Andet enten via
tilsynsindberetningsskemaerne eller via amternes tilsynsrapporter.
Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser til samme anlæg. Her
er der i ovenstående kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om
anlæg, der først har fået en henstilling og så senere indenfor samme år har fået
påbud eller indskærpelse.
Overskridelse flere år i træk
Som det fremgår af ovenstående, har 212 kommunale renseanlæg i 1997 overskredet
deres udledningstilladelse. Af de 212 anlæg har 126 renseanlæg overskredet deres
udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 86 renseanlæg kun har
haft overskridelse i 1997 og ikke i 1996. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et
tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.
Af nedenstående tabel 4.6 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4
og mere end 5 år i træk fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med
engangsoverskridelse, dvs. i 1997.
Tabel 4.6
Amtsvis opdeling af overskridelser for 1997 i anlæg med overskridelser i mere end fem år
i træk ned til enkeltoverskridelser i 1997.
Amt |
1 år (1997) |
2 år i træk |
3 år i træk |
4 år i træk |
> 5 år i træk |
I alt |
København k. |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
København |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
Frederiksborg |
7 |
5 |
0 |
1 |
0 |
13 |
Roskilde |
3 |
1 |
1 |
4 |
5 |
14 |
Vestsjælland |
6 |
12 |
2 |
0 |
1 |
21 |
Storstrøm |
11 |
4 |
2 |
1 |
0 |
18 |
Bornholm |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
1 |
Fyn |
4 |
1 |
0 |
0 |
1 |
6 |
Sønderjylland |
7 |
6 |
0 |
0 |
1 |
14 |
Ribe |
5 |
2 |
2 |
0 |
0 |
9 |
Vejle |
8 |
5 |
5 |
1 |
0 |
19 |
Ringkjøbing |
11 |
4 |
4 |
3 |
4 |
26 |
Århus |
15 |
15 |
8 |
4 |
3 |
45 |
Viborg |
5 |
3 |
2 |
2 |
4 |
16 |
Nordjylland |
3 |
3 |
0 |
2 |
1 |
9 |
I alt |
86 |
61 |
26 |
18 |
21 |
212 |
Antal anlæg
Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat. Spildevandsrensningen samles på
større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 1997 var 1.558.
Rensning
I 1997 blev 86% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk
stof, kvælstof og fosfor. I 1989 var det kun 10% af spildevandsmængden der blev
underkastet sådan rensning.
De renseanlæg, der er udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen, leverer generelt
en afløbskvalitet, der er bedre end, hvad der kræves og for en stor andel er der tale om
væsentlig bedre afløbskvalitet.
Udledning i 1997
Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 1997 opgjort til 3.437 ton organisk
stof målt som BI5, 4.853 ton kvælstof og 666 ton fosfor. I forhold
til udledningen midt i firserne er der tale om en reduktion på 94% (O), 76% (N) og 89%
(P).
Tilsyn
Tilsynet med de kommunale renseanlæg viser fortsat, at der er et stort antal
renseanlæg ikke overholder deres udledningstilladelser (i 1997 var det 20 % af
anlæggene). Tilsvarende har undersøgelsen også vist, at der er 126 anlæg, der har
overskredet i 2 år i træk eller mere og 65 anlæg, der har overskredet i 3 år i træk
eller mere.