[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

1. Indledning

1.1 Indledning

Nærværende rapport "indsamling og anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg" er blevet gennemført i perioden marts 1997 til august 1997 under Energistyrelsens Udviklingsprogram for Biogasfællesanlæg. Projektet er udført af Nellemann, Nielsen og Rauschenberger ved Henrik B. Møller og Lars Baadstorp. Kapitel 4 om indsamling af organisk dagrenovation er udarbejdet af Lars Mørck Ottosen og Kathe Tønning fra DTI. Kapitler om Sinding og Studsgård Biogasfællesanlæg samt kapitel om driftserfaringer fra disse anlæg er udarbejdet af Herning Kommunale Værker ved Henrik Ørtenblad. Herning Kommunale Værker har endvidere bidraget med relevante oplysninger om økonomi.

Projektet er udført med støtte fra Udviklingsprogrammet for Biogasområdet, der er tværministerielt med deltagelse af både Miljø- og Energiministeriet og Fødevareministeriet.

Undersøgelsens hovedformål har været at udføre en status omkring indsamling og anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg.

1.2 Rapportens baggrund

De stigende affaldsmængder og den stigende miljøbelastning fra affaldsbortskaffelsen var baggrunden for, at Miljøstyrelsen i 1987 fastlagde en prioritering af indsatsen på affaldsområdet, hvor genanvendelsen ønskes øget og deponeringen begrænset mest muligt. Der blev i 1990 fastlagt en målsætning om 50 pct. genanvendelse af de samlede affaldsmængder i løbet af 90'erne.

Målet for genanvendelse af dagrenovationen er 40-50%. For at opfylde dette mål skal 20-25% af dagrenovationen behandles biologisk svarende til minimum 350.000 tons årligt.

I Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 blev der lagt op til en beslutning om, at der inden 1. januar 1996 skulle indføres en tvungen sortering af organisk affald med henblik på kompostering eller behandling på et biogasanlæg. Målet var at sikre biologisk behandling af størstedelen af det organiske affald. Det er fortsat regeringens prioritering, at biologisk behandling af den organiske dagrenovation er den miljømæssigt bedste løsning, men som følge af, at teknologien bag biogasanlæggene endnu ikke er færdigudviklet, er den obligatoriske indsamling af den organiske dagrenovation udskudt på ubestemt tid.

Samtidig med Miljøministeriets indførelse af handlingsplaner for øget genanvendelse er der siden igangsætningen af Handlingsplan for Biogasfællesanlæg i 1987 sket væsentlige fremskridt inden for biogasområdet. Der er således aktuelt 19 større biogasfællesanlæg i drift, og biogasanlæggene spiller dermed en væsentlig rolle inden for genanvendelse af forskellige organiske affaldsprodukter fra industrien, hvor den organiske dagrenovation dog indtil videre kun har spillet en begrænset rolle. Det er imidlertid et vigtigt mål for udviklingsprogrammet for biogasområdet at medvirke til udvikling af biogasanlæg, der kan anvende kildesorteret organisk dagrenovation.

Siden 1991 er der sket en række tiltag for at øge behandlingen af organisk dagrenovation i biogasanlæg. På de eksisterende biogasfællesanlæg i Sinding og Vegger blev der etableret behandlingsfaciliteter til organisk dagrenovation, og der blev samtidig i Helsingør etableret et anlæg, der udelukkende anvender organisk dagrenovation. Siden er der etableret anlæg med behandlingsfaciliteter til organisk dagrenovation i Studsgård, Århus og Grindsted.

Mængden af organisk dagrenovation, der aktuelt behandles på biogasanlæg i Danmark, er imidlertid stadig begrænset og udgør ca. 15.000-20.000 tons om året, og i øjeblikket er det udelukkende anlæggene i Studsgård, Sinding og Grindsted, der behandler organisk dagrenovation. Anlægget i Helsingør er på grund af tekniske og miljømæssige problemer ude af drift, og bestyrelsen for anlægget har igangsat en omprojektering af anlægget, der skal afklare, om anlægget kan ombygges, så det vil være muligt at drive anlægget på en teknisk, økonomisk og miljømæssig tilfredsstillende måde.

De miljømæssige fordele ved at udnytte organisk affald i biogasanlæg er større end ved andre behandlingsformer, fordi affaldet via biogasanlæggene både udnyttes til energiproduktion og til produktion af gødning.

Formålet med rapporten er at gøre status for tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold ved indsamling og anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg, sammenlignet med alternative bortskaffelsesmetoder.

1.3 Rapportens disponering

I udredningsarbejdet inddrages de nedenfor nævnte punkter.

1. Indsamlingssystemer
2. Teknik
3. Anlæg/driftserfaringer
4. Økonomi
5. Miljø
6. Udenlandske erfaringer
7. Marked
8. Barrierer og organisatoriske forhold

Ad 1. Indsamlingssystemer
Det er formålet med bidraget omkring indsamlingssystemer at beskrive et udvalg af anvendte indsamlingssystemer til sortering af den organiske fraktion. Der vurderes, at de mest udbredte indsamlingsystemer vil kunne inddeles i følgende 4 hovedgrupper:

Beskrivelsen indeholder en teknisk og økonomisk vurdering af de 4 udvalgte systemer med konkrete erfaringer fra kommuner, hvor systemerne anvendes. Størstedelen af beskrivelsen foreligger som en bilagsrapport.

Ved behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg er det primært indholdet af plastikposer fra indsamlingen, der giver problemer. Det er derfor vigtigt at vurdere, om indsamlingssystemer, der anvender papir til sortering af affaldet i køkkenet, er et realistisk alternativ set i forhold til økonomi og miljø.

Ad 2. Teknik og anlæg/driftserfaringer
Behandling af organisk dagrenovation stiller særlige tekniske krav til biogasanlæggene. Det er især frasorteringen af fremmedlegemer, plast m.v., der giver tekniske problemer.

Med de indsamlingssystemer, der anvendes i dag med indsamling i plastposer, er det nødvendigt, at der sker en forbehandling af affaldet. Forbehandlingen består typisk af en grovneddeling og frasortering af plast.

Det eneste danske anlæg, der anvender en papirbaseret indsamling, er biogasanlægget i Grindsted. På dette anlæg sker der således ikke en frasortering af plast, inden affaldet udrådnes.

Forbehandlingen kan foretages på forskellig måde, men de anlæg, der i dag behandler organisk dagrenovation, som er indsamlet i plastposer, udfører forbehandlingen ved en grovneddeling med efterfølgende frasortering af plast på en rullesigte.

Princippet med anvendelse af grovneddeling og rullesigte anvendes på forbrændingsanlægget i Herning, der forsyner Studsgård og Sinding med organisk dagrenovation og på Noverens komposteringsanlæg i Audebo.

Behandlingen af det forbehandlede affald på biogasfællesanlæg udføres ved enten at opblande affaldet med gylle i en separat fortank og indføde den opblandede biomasse i reaktortank eller ved at indføde den organiske dagrenovation tørt direkte til reaktoren, hvor sidstnævnte metode endnu ikke er afprøvet i Danmark (men forventes anvendt i Vaarst-Fjellerad).

Efter udrådningen er det med de nuværende indsamlings- og forbehandlingssystemer nødvendigt at udføre en efterseparering af den afgassede biomasse for at fjerne plast og andre fremmedlegemer, der ikke er frasepareret i forbehandlingen.

Afsnittet vil primært være en beskrivelse af den teknik, der anvendes til bioforgasning af organisk dagrenovation og en beskrivelse af de tidligere forsøg (Sinding, Vegger m.m.) samt erfaringerne fra anlæggene i Studsgård og Grindsted. Erfaringerne fra Helsingør vil endvidere blive beskrevet med udgangspunkt i undersøgelse udarbejdet af Jes la Cour Jansen (ref. 7).

Ad 3. Økonomi
Omkostningerne til behandling af organisk dagrenovation består af indsamling, forbehandling og bioforgasning.

Økonomien ved behandling af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg belyses gennem driftstal fra Herning Kommunale Værker og teoretiske overvejelser.

Ad 4. Miljø
Der er tidligere redegjort for de miljømæssige forhold ved behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg i rapporter udarbejdet for Miljøstyrelsen.

I nærværende rapport bliver der foretaget en opsummering af de miljømæssige forhold ved anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg, sammenholdt med alternative behandlingsmetoder. Dette vil dog primært være overordnede betragtninger, sammenlignet med tidligere rapport udarbejdet af Miljøstyrelsen (Bortskaffelse af organisk affald - miljø og økonomi, nr. 38 1993). Konklusioner omkring miljømæssige forhold ved behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg vil blive opdateret ud fra den nyeste viden på biogasområdet efter samme bedømmelseskriterier som anvendt i rapporten.

Der vil blive foretaget en samlet miljømæssig vurdering af emissioner af drivhusgasser og tungmetaller.

Følgende forhold bliver endvidere nærmere vurderet:

Potentialet for handelsgødningsbesparelse i landbruget bliver vurderet.

Ad 5. Erfaringer fra udlandet
Der findes en række erfaringer i udlandet både omkring indsamling og bioforgasning af organisk affald, som kort vil blive beskrevet.

Omkring indsamling vil der blive set på, hvilke indsamlingssystemer der er mest anvendt i Holland.

Det skal bemærkes, at der vil blive udarbejdet et supplerende notat med konkrete erfaringsdata fra udvalgte udenlandske anlæg. Dette notat vil foreligge først i 1998.

Ad 6. Marked
Det vil blive vurderet, hvordan den mængde organisk dagrenovation, der i dag sorteres, og den mængde, der på lidt længere sigt sorteres, vil kunne indpasses på eksisterende og kommende biogasanlæg.

Ad 7. Barrierer og organisatoriske forhold
Organisationen omkring indsamling, behandling i biogasanlæg og afsætning af slutproduktet er vigtig for at opnå et positivt resultat. Indsamlingen bliver oftest udført af kommuner eller affaldsselskaber, medens biogasanlæggene oftest er landmandsejede eller kommunalt ejede.