[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

2. Kildesorteret organisk dagrenovation

2.1 Afgrænsning og definition af dagrenovation og organisk dagrenovation

Dagrenovation er i affaldsbekendtgørelsen fra 1993 (Nr. 299 af 30.04.1997) defineret som "affald, der naturligt fremkommer fra husholdninger bortset fra haveaffald og storskrald".

Der findes ingen entydig definition på "kildesorteret organisk dagrenovation", i det følgende benævnt organisk dagrenovation. De kommuner, som har etableret særskilt indsamling af den organiske del af dagrenovationen, har hver især opstillet sorteringskriterier for den del af dagrenovationen, som er omfattet af deres indsamlingsordning.

Det er forskelligt, hvilke organiske fraktioner der ønskes udskilt afhængig af, hvilken behandlingsform der skal anvendes. Der kan således være forskel i, om affaldet skal anvendes i komposteringsanlæg eller biogasanlæg, og hvilken teknik der anvendes på anlægget.

Organisk dagrenovation kan opdeles i 5 hovedfraktioner (Videncenter for Affald og Genanvendelse, 1996):

I tilfælde, hvor slutbehandlingen er centralkompostering eller bioforgasning, kan alle organiske fraktioner inklusiv bleer medtages set fra et lovgivningsmæssigt synspunkt. Her vil det dog være anlæggenes tekniske indretning, der er bestemmende for, hvilke fraktioner der medtages.

I forbindelse med bioforgasning vil anlægget være interesseret i at behandle det vegetabilske og animalske madaffald samt aftørringspapir og ekskrementer fra husdyr (dog ikke kattegrus). Bleer vil være uønskede, fordi de oftest vil blive frasorteret ved forbehandlingen, og fordi de indeholder en mindre mængde plast.

I det følgende defineres organisk dagrenovation som vegetabilsk og animalsk madaffald samt 5% af det øvrige affald - hovedsageligt vådt papir/pap og aftørringspapir.

Tabel 2.1: Eksempel på definition af vegetabilsk og animalsk madaffald (Miljøprojekt nr. 264, 1994)

2.2 Potentielle mængder organisk dagrenovation

Dagrenovationen fra private husholdninger udgør 13% af affaldet i Danmark. Sammensætningen af affaldet fremgår af tabel 2.2. Den samlede mængde dagrenovation i Danmark kan anslås til 1,6 mio. tons om året (1995, ISAG). Denne opgørelse er foretaget på grundlag af indberetninger af konkrete mængder fra behandlingsanlæggene og anses derfor som korrekt, hvad angår de totale mængder dagrenovationer fra private husholdninger. I denne opgørelse er imidlertid ikke foretaget en opdeling på fraktioner. Dette er undersøgt i Miljøprojekt nr. 264, 1994. For beregning af fraktionerne i den organiske dagrenovation anvendes derfor denne.

I henhold til Miljøprojekt nr. 264 er fordelingen mellem fraktionerne følgende:

Figur 2.1: Dagrenovationspotentiale for private husholdninger fordelt på 8 hovedgrupper, (Retteblad til Miljøprojekt 264, 1994)

I kildesorteret organisk dagrenovation medtages ofte ud over madaffald bleer m.v, (udgør ca. 5% af dagrenovation). Aftørringspapir (udgør ca. 2% af dagrenovation) samt haveaffald (udgør ca. 3% af dagrenovation). Det vil sige, at ved disse "brede" sorteringskriterier medgår ca. 45% af dagrenovationerne i den organiske fraktion. Da bleer m.v. ikke anses for egnede i biogasanlæg, udgør den fraktion, der kan anvendes i biogasanlæg, ca. 40% af dagrenovationen.

På baggrund af tidligere definition på organisk dagrenovation kan det bestemmes, at den organiske fraktion, der vil kunne anvendes i biogasanlæg, udgør 40% af den totale dagrenovation. Dette betyder, at den potentielle mængde organisk dagrenovation, der vil kunne anvendes i biogasanlæg, kan anslås til ca. 650.000 tons om året. Det er imidlertid ikke muligt i praksis at indsamle hele den organiske fraktion. Målet for genanvendelse af dagrenovation er 40-50%. For at opfylde dette mål skal 20-25% af dagrenovationen behandles biologisk, svarende til minimum 350.000 tons organisk dagrenovation.

2.3 Indsamlede og behandlede mængder organisk dagrenovation

Tabel 2.2: Årligt potentiale, målsætning samt anslået aktuelt indsamlet og behandlet mængde organisk dagrenovation.

Det indsamlede organiske dagrenovation behandles enten i komposteringsanlæg eller biogasanlæg. Komposteringen sker enten i højteknologiske komposteringsanlæg (Vejle, Frederikssund, Århus, Audebo) eller i lavteknologiske anlæg med mile- og madraskompostering (bl.a. Høng, Skælskør og Kerteminde). Bioforgasningen sker enten i biogasfællesanlæg (Sinding, Studsgård) eller i biogasanlæg uden husdyrgødning (Helsingør, Grindsted).