[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

3. Handlingsplaner samt incitamenter til øget genanvendelse

3.1 Handlingsplaner

De stigende affaldsmængder og den stigende miljøbelastning fra affaldsbortskaffelsen var baggrunden for, at man i 1987 fastlagde en prioritering af indsatsen på affaldsområdet, hvor genanvendelsen ønskes øget og deponeringen begrænset mest muligt.

Strategien er beskrevet i Genanvendelseshandlingsplanen 1987-89 og den efterfølgende Handlingsplan for øget genanvendelse 1990-92, hvor målet om 50 pct. genanvendelse af de samlede affaldsmængder i løbet af 90'erne blev fastlagt.

I Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 er det angivet, at der i 1993 lægges op til en beslutning om, at der inden 1. januar 1996 indføres en landsdækkende 2-delt indsamling af organisk affald og restaffald med henblik på kompostering eller behandling på et biogasanlæg. Målet var at sikre biologisk behandling af størstedelen af det organiske affald, svarende til 20-25% af den samlede dagrenovation fra husstandene.

I 1994 indgik Miljøministeriet en aftale med Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner om forbrændingsegnet affald, bygge- og anlægsaffald, organisk affald og deponering. Parterne var enige om, at biogasanlæg til behandling af organisk affald - miljømæssigt set - er den bedste løsning, fordi bioforgasning medfører såvel energiproduktion som produktion af gødning til jordbrugsformål. Samtidig blev parterne enige om at vælge en fleksibel løsning, der støtter kommunale initiativer til indførelse af særskilt indsamling og behandling af organisk affald i stedet for tvungen indsamling fra 1996.

Til opfølgning af aftalens elementer blev der nedsat en teknisk arbejdsgruppe med deltagelse af Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner og Miljøstyrelsen. I 1995 udkom arbejdsgruppens rapportering, af hvilken det fremgik, at der var konstateret et behov for yderligere udviklingsarbejde på biogasanlæg, specielt til løsning af problemerne vedrørende tilførsel af organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg. Dette arbejde skulle resultere i en statusrapport i sommeren 1996, som kunne danne baggrund for en større udbredelse af biogasanlæg, der tilføres organisk dagrenovation.

Afrapporteringen blev siden hen udskudt til 1997 med begrundelse i, at erfaringsgrundlaget var meget sparsomt. Det begrænsede erfaringsmateriale skyldes, at det har været svært for anlæggene at opnå leveringsaftaler for organisk affald. Dette primært på grund af kommunernes tilbageholdenhed med etablering af to-delte indsamlingssystemer samt manglende driftserfaringer fra de nye biogasanlæg i Århus og Studsgård, der var etableret med behandlingsmulighed til organisk dagrenovation.

Tabel 3.1: Politiske beslutninger i forhold til kildesortering af organisk dagrenovation

Samtidig med Miljøministeriets indførelse af handlingsplaner for øget genanvendelse er der siden igangsætningen af de koordinerede programmer for udvikling af biogasanlæg i 1987 sket væsentlige fremskridt inden for biogasområdet. Der er således aktuelt 19 større biogasfællesanlæg i drift, og biogasanlæggene spiller således en væsentlig rolle inden for genanvendelse af forskellige affaldsprodukter, hvor den organiske dagrenovation dog indtil videre kun har spillet en begrænset rolle. Det er imidlertid et vigtigt mål for udviklingsprogrammet for biogasområdet at medvirke til udvikling af biogasanlæg, der kan anvende kildesorteret organiske dagrenovation.

Ifølge den nye energiplan, Energi 21, forventes biogas på langt sigt (år 2020) at bidrage til energiforsyningen med 20 PJ/år, hvilket er en 10-dobling i forhold til den aktuelle produktion på ca. 2 PJ/år. I planen er det ikke konkretiseret, hvor stor en andel organiske dagrenovation der forventes tilført biogasanlæg.

3.2 Incitamenter til øget genanvendelse

Der eksisterer en række økonomiske incitamenter til fremme af udviklingen for biogasanlæg og anvendelse af organisk dagrenovation:

Afgiftsfritagelser
Fritagelse for affaldsafgift ved biologisk behandling udgør et indirekte økonomisk incitament. Afgiften forhøjes fra 1997 således, at afgiften for deponering udgør 335 kr. pr. ton affald og henholdsvis 210 og 260 kr. pr. ton affald, der leveres til forbrænding med og uden kraftvarmeproduktion. Fremover vil deponering af organisk dagrenovation kun være muligt undtagelsesvis.

Tilskud til biogasanlæg
Sidst i 1980'erne blev der bevilget 30-40% anlægstilskud, siden er tilskuddet sænket til aktuelt omkring 20%. Energistyrelsen administrerer to tilskudsordninger, der er relevante i forbindelse med udvikling og etablering af biogasanlæg:

Tilskud til energiproduktion for biogas
Tilskud til el-produktion på biomasse udgør et indirekte incitament til at producere biogas. Biogasanlæggene er i dag afhængige af, at energien kan sælges afgiftsfrit (ca. 2,50 kr. pr. m_ metan).

Tilskud til indsamling af organisk dagrenovation
Indtil 1993 har der været ydet udviklings- og standardtilskud til 2-delt indsamling af dagrenovation.