[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

4. Indsamling af organisk dagrenovation

4.1 Forudsætninger

I det følgende er der gennemgået en række indsamlingssystemer for dagrenovation, hvor der er tale om frasortering af en organisk fraktion, der i de enkelte tilfælde enten behandles på et komposteringsanlæg eller i et biogasanlæg. Derudover er de enkelte indsamlingsordninger evt. suppleret med forskellige yderligere ordninger med henblik på genanvendelse. Afsnittet er uddrag af rapport, der er udarbejdet af DTI. Rapporten i sin helhed foreligger som en bilagsrapport.

Følgende indsamlingssystemer er gennemgået:

Indsamlingssystemerne er i det omfang, der foreligger de nødvendige data, beskrevet med hensyn til følgende forhold:

I de økonomiske beregninger er alle priser omregnet til 1995-priser. Der er kalkuleret med en afskrivningstid på 10 år og 6% årlig rente.

Dobbeltbeholder-system
Systemet baserer sig på, at husstande i enfamilieboliger er forsynet med rumopdelt opsamlingsmateriel til både organisk dagrenovation og restaffald.

I nærværende projekt er det valgt at gennemgå og beskrive et indsamlingssystem med dobbeltbeholder, der har fungeret i Århus Kommune i knap 3 år hos i alt ca. 17.000 husstande, heraf de ca. 6.000 i enfamilieboliger.

Årsagen til, at der ved dobbeltbeholder-systemet er valgt et indsamlings-system i Århus Kommune, er, at indsamlingssystemet er meget veldokumenteret i forbindelse med forsøg i kommunen med det såkaldte SYSTEM 2000, og der foreligger meget detaljerede mængderegistreringer. Der foreligger endvidere resultater fra affaldsanalyser og spørgeskemaundersøgelser. De seneste registreringer går frem til udgangen af 1995 og foreligger i afrapporteringen af SYSTEM 2000 1997 (endnu ikke udgivet).

To-beholder-system
Systemet baserer sig på, at husstande i enfamilieboliger er forsynet med adskilt opsamlingsmateriel til henholdsvis organisk dagrenovation og restaffald. Det kan i princippet være to plastbeholdere eller to papirsække.

I nærværende projekt er det valgt at gennemgå og beskrive et system med to plastbeholdere.

Det udvalgte system har fungeret i ca. 6 år hos i alt ca. 10.000 husstande i Århus Kommune, heraf knap 5.000 husstande i enfamilieboliger.

Årsagen til, at indsamlingssystemet i Århus Kommune også er valgt som eksempel på et to-beholder-system, er, at der foreligger en lang række registreringer over en længerevarende periode, herunder bl.a. resultater fra affaldsanalyser og spørgeskemaundersøgelser. De seneste registreringer går frem til udgangen af 1995 og foreligger i en intern rapport hos Århus Kommune.

Bates Combi System
Bates Combi Systemet baserer sig på, at husstande i enfamilieboliger er forsynet med en specielt udviklet konsol med 2 sækkeholdere til sortering af organisk dagrenovation og restaffald.

Bates Combi Systemet anvendes i dag i flere kommuner. I nærværende projekt er det valgt at gennemgå og beskrive et indsamlingsforsøg på Amager.

Forsøget omfattede det første år 1.500 husstande (1.000 husstande i etageboliger og 500 husstande i enfamilieboliger) og andet år 4.500 husstande (4.000 husstande i etageboliger og 500 husstande i enfamilieboliger).

Forsøget startede i maj 1992, og resultaterne for en to-årig periode frem til maj 1994 er afrapporteret af Rendan, april 1995: "Indsamling af dagrenovation med Bates Combi System. Resultater fra 2 års forsøg på Amager".

Enkeltbeholder-system
Systemet baserer sig på, at husstande i enfamilieboliger er forsynet med 1 stk. opsamlingsmateriel, hvori både organisk dagrenovation og restaffald emballeret i hver sin farve plastpose placeres. Også ved tæt-lav bebyggelse og etageboliger placeres begge fraktioner i den samme beholder. Systemet indebærer, at affaldsskakten kan anvendes til både den grønne fraktion og restfraktionen. Efterfølgende sorteres poserne ved optisk sortering i henholdsvis en grøn fraktion og en restfraktion.

Systemet har fungeret i 8-10 år hos i alt ca. 25.000 husstande i Vejle Kommune, heraf ca. 12.500 husstande i enfamilieboliger.

Systemet fungerer i Danmark indtil videre kun i Vejle Kommune. Der foreligger en række erfaringer fra perioden medio 1989 til udgangen af 1991. Disse erfaringer er afrapporteret i Miljøprojekt nr. 208 1992 og i "Vejle Systemet - et affaldssystem baseret på kildesortering", Inger Rohde Svensson, 1994. Erfaringer fra disse rapporter er suppleret med en henvendelse til Vejle Kommune.

4.2 Sammenfatning af mængder og økonomi i de 4 systemer

I den økonomiske sammenligning af de 4 beskrevne systemer skal man være opmærksom på, at man i sammenligningen kun ser på den del af de enkelte systemer, der er beregnet til indsamling af organisk dagrenovation og restaffald. De 4 beskrevne systemer er, som det også fremgår af systembeskrivelserne, på mange måder vidt forskellige, og de indsamlede mængder og de dertil knyttede omkostninger baserer sig på større eller mindre forsøg.

Opdeling af de indsamlede mængder mellem enfamilieboliger og etageboliger findes i tre af systemerne, mens en sådan opdeling ikke findes i enkeltbeholder-systemet.

De indsamlede mængder af organisk dagrenovation varierer i enfamilieboliger fra 2,9 kg/husstand/uge til 5,9 kg/husstand/uge og i etageboliger fra 0,5 kg/husstand/uge til 2,2 kg/husstand/uge. Variationen i mængden fra enfamilieboliger kan bl.a. tilskrives forskellen i mængden af haveaffald, men også forskelligheder i boligområdernes karakter spiller ind. De enkelte forsøgsresultater vil i høj grad også være afhængige af den enkelte husstands motivation til at frasortere organisk dagrenovation.

Hvad angår den økonomiske opgørelse, er der kun i dobbeltbeholder-systemet skelnet mellem indsamlingsøkonomi for enfamilieboliger og etageboliger. Indsamlingsomkostninger varierer fra 182 kr./husstand/år til 557 kr./husstand/år, primært afhængigt af faktorer som boligtype, indsamlingsudstyr, servicegrad og prisen på udlicitering af indsamling samt for enkeltbeholder-systemet ikke mindst prisen på sortering af farvede poser.

Sammenfatning - Enfamilieboliger

Sammenfatning - Etageboliger

4.3 Sammenligning af de 4 systemer med 3 referencesystemer

Det er væsentligt for sammenligningen af de 4 beskrevne systemer med referencesystemer, at fordelingen mellem enfamilieboliger og etageboliger i de 4 systemer er nogenlunde ens, idet der er betydelig forskel på både indsamlet mængde organisk affald og indsamlingspriser for de to boligtyper. Som det fremgår af systembeskrivelserne og gentaget nedenfor, er der en væsentlig forskel i fordelingen af boligtyperne.

Da der imidlertid kun findes økonomiske data fordelt på henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger for dobbeltbeholder-systemet, har det ikke været muligt at skabe den bedste sammenlignelighed. Det bør man være opmærksom på ved læsningen af det følgende afsnit.

Under de givne betingelser er den bedste måde at sammenligne de 4 beskrevne systemer på at udregne vægtede gennemsnitstal for enfamilieboliger og etageboliger for hvert system for henholdsvis indsamlet mængde organisk dagrenovation og dertil knyttede indsamlingsomkostninger.

For dobbeltbeholder-systemet er de vægtede tal beregnet på grundlag af data for:

De vægtede mængder er 151 kg organisk dagrenovation/husstand/år.
De vægtede indsamlingsomkostninger er 268 kr./husstand/år.

For to-beholder-systemet er de vægtede tal beregnet på grundlag af data for:

De vægtede mængder er 244,4 kg organisk dagrenovation/husstand/ år.
De vægtede indsamlingsomkostninger er 468 kr./husstand/år.

For Bates Combi Systemet er de vægtede tal beregnet på grundlag af mængdedata for Amagerforsøget omregnet til:

De vægtede mængder er 104 kg organisk dagrenovation/husstand/år.
De vægtede indsamlingsomkostninger er 531 kr./husstand/år.

For enkeltbeholder-systemet er anvendt de opgivne gennemsnitstal, der baserer sig på:

De gennemsnitligt indsamlede mængder organisk dagrenovation er vurderet til 239 kg/husstand/år.

De gennemsnitlige indsamlingsomkostninger er vurderet til 557 kr./ husstand/år.

Når man sammenligner de gennemsnitligt indsamlede mængder organisk dagrenovation i de 4 systemer, skal der tages hensyn til, at specielt to-beholder-systemet, på grund af et stort volumen til den organiske dagrenovation, tillader og muliggør større mængder haveaffald i det organiske dagrenovation.

Haveaffaldets andel af den organiske fraktion er i to-beholder-systemet opgjort til ca. 40 vægtprocent, og i dobbeltbeholder-systemet til ca. 4 vægtprocent.

Der findes ingen opgørelser for Bates Combi Systemet eller enkeltbeholder-systemet.

Endvidere skal det bemærkes, at Amagerforsøget med anvendelse af Bates Combi Systemet viste lave mængder organisk affald fra etageboliger.

4.3.1 Referencesystemer

Der er til sammenligning af de fire systemer valgt 3 referencesystemer.

Referencesystem 1

I rapport fra SYSTEM 2000 (endnu ikke udgivet) er indsamlingsomkostningerne pr. husstand pr. år for dette referencesystem opgjort til:

Referencesystem 2

I rapport fra I/S Vestforbrænding "Indsamling af bioaffald og biologisk behandling i Danmark - status februar 1996", er indsamlingsomkostninger/husstand/år opgjort til:

Referencesystem 3
Referencesystem 3 er et "teoretisk" referencesystem baseret på 14-dages tømning.

I referencesystem 3 er indsamlingsomkostningerne pr. husstand pr. år i enfamilieboliger opgjort til 255 kr./husstand/år, mens indsamlingsomkostningerne for etageboliger er 89 kr./husstand/år (data fra rapport fra SYSTEM 2000).

4.3.2 Sammenfatning af de 4 systemer i forhold til 3 referencesystemer

Sammenligning af meromkostningerne ved indførelse af de i rapporten gennemgåede 4 indsamlingssystemer (med indsamling af organisk dagrenovation) i forhold til de 3 opstillede referencesystemer fremgår af nedenstående tabel 6.13 og 6.14. Meromkostningerne er opgjort i kr./husstand/år samt i kr. pr. kg indsamlet organisk dagrenovation.

Tabel 4.3

Tabel 4.4

4.4 Sammenfatning

Som det fremgår af tabel 4.3, er der ved sammenligning med reference-system 1 (110 l beholdere med ugentlig tømning ved enfamilieboliger og 600 l containere med 2 ugentlige tømninger ved etageboliger) tale om en merpris på fra 0,50 kr. pr. kg indsamlet organisk dagrenovation til 1,91 kr. pr. kg.

Ved sammenligning med referencesystem 2 (110 l sæk i sækkestativ med ugentlig tømning hos både enfamilieboliger og etageboliger) er der tale om udsving fra en besparelse på 4,30 kr. pr. kg indsamlet organisk dagrenovation til en meromkostning på 0,87 kr. pr. kg.

Ved sammenligning med referencesystem 3 (240 l beholder med 14-dages tømning ved enfamilieboliger og 600 l containere med 2 ugentlige tømninger ved etageboliger) er der tale om en meromkostning på fra 0,74 kr. pr. kg indsamlet organisk dagrenovation til 2,25 kr. pr. kg. Når meromkostningen er størst ved sammenligning med referencesystem 3, hænger det sammen med, at den rationaliseringsgevinst, som 14-dages tømning medfører, og som er indbygget i 3 af de 4 indsamlingssystemer, allerede findes i referencesystemet. I det fjerde system (Vejle-systemet) er der ikke 14-dages tømning, men til gengæld afhentes begge fraktioner på én gang.

Følgende forhold skal tages i betragtning, når indsamlingssystemerne sammenlignes:

Vedr. dobbeltbeholder-system
Økonomi og indsamlingsresultater stammer fra en kommune (Århus Kommune), hvor der ud over indsamling af en organisk fraktion også foregår en indsamling af en papirfraktion, som er udvidet i forhold til en standard-indsamling af aviser og ugeblade. Dette kan have betydning for kapaciteten til restaffald i det valgte beholdermateriel. På den anden side eksisterer der i dag i andre kommuner indsamling af organisk fraktion og restfraktion i en 240 l dobbeltbeholder, uden at der samtidig foregår en indsamling af en udvidet papirfraktion. Dette giver så vidt vides ikke kapacitetsproblemer, men er ikke undersøgt i nærværende projekt.

Vedr. to-beholder-system
Her har som tidligere nævnt affaldsanalyser vist, at ca. 40% af den komposterbare fraktion udgøres af haveaffald. Den indsamlede organiske fraktion skal, når den valgte behandlingsmåde er bioforgasning, i princippet ikke indeholde haveaffald. Anvendelse af så stor en beholder (130 l), som er valgt i det beskrevne system, kan muligvis friste husstande til at udnytte den ledige kapacitet til haveaffald, selvom man måtte definere sorteringskriterierne for den organiske fraktion uden haveaffald.

Vedr. Bates Combi System
De rent faktisk indsamlede mængder organisk affald er hos den lokalitet, der er beskrevet i den tekniske gennemgang af indsamlingssystemet, mindre end den, der fremgår af figur 7.1. Dvs. at der her, såfremt der anvendes de faktisk indsamlede mængder, vil fremkomme en større omkostning pr. kg indsamlet organisk affald, end der fremgår af figur 7.1. Endvidere skal opmærksomheden henledes på, at de tekniske data for det beskrevne system, herunder indsamlede mængder, hidrører fra et system, hvor der er ugentlig tømning af restfraktionen, mens der i de økonomiske data er regnet med 14-dages tømning af restfraktionen og hermed en halvering af kapaciteten.

Vedr. enkeltbeholder-system
Enkeltbeholder-systemet er p.t. kun indført i en enkelt kommune i Danmark (Vejle Kommune). Her har man valgt at supplere den ugentlige indsamling af den organiske fraktion og restfraktionen med en månedlig indsamling af storskrald, og opmærksomheden skal henledes på, at ifølge sorteringskriterierne hører en stor del af de emner, der i de andre systemer defineres som restaffald, her hjemme i storskraldsfraktionen.

Der foreligger ingen opgørelse af indsamlede mængder fordelt på enfamilie-boliger og etageboliger, ligesom der ikke er foretaget affaldsanalyser, der kan oplyse om sorteringseffektiviteten. Dvs. at både fordelingen af mængder på boligtyper og sorteringseffektiviteten her er baseret på et skøn foretaget af Vejle Kommune.

Vurdering af pris for behandling af organisk dagrenovation
Det fremgår af tabel 4.4, at der er stor variation på omkostningen ved separat indsamling af organisk dagrenovation.

Det skal samtidig bemærkes, at prisen for indførelse af separat indsamling af organisk affald i praksis afhænger af, hvilket indsamlingssystem kommunen anvender i forvejen.

Ved en vurdering af, hvad prisen generelt vil være ved en separat indsamling af organisk dagrenovation, bør udgangspunktet derfor være, at det billigste af de eksisterende indsamlingssystemer til separat indsamling af organisk dagrenovation sammenlignes med det billigste referencesystem uden sortering.

Det billigste eksisterende indsamlingssystem er dobbeltbeholder-systemet og det billigste eksisterende referencesystem er referencesystem 1.

De forøgede indsamlingsomkostninger kan således anslås til ca. 500 kr./ton (0,50 kr./kg) eller ca. 76 kr. pr. husstand pr. år for en kommune, som indfører sortering i dobbeltbeholder.

Referencesystem 3, der er et teoretisk referencesystem, vil på sigt kunne indføres, og dette vil betyde, at meromkostningerne ved separat indsamling bliver større. Når meromkostningen for indsamling af organisk affald skal vurderes, vil den derfor ligge i intervallet 500-740 kr./ton eller 76-112 kr./husstand/år. Denne pris afspejler imidlertid ikke omkostningen for den enkelte kommune, fordi prisen vil være afhængig af, hvilket indsamlingssystem kommunen har i forvejen. Ekstraomkostningen på 500-740 kr./ton afspejler således den pris, som det teoretisk vil være muligt at indsamle organisk affald til i blandet bebyggelse.

Det er næsten udelukkende indsamlingen af organisk affald fra enfamiliehuse, der giver en meromkostning. Indsamlingen af organisk affald fra etageejendomme vil i de fleste indsamlingssystemer kunne udføres næsten uden meromkostning.

4.5 Erfaringer med anvendelse af papirposer til indsamling

I ingen af de beskrevne systemer (dobbeltbeholder, 2 beholdere, Bates Combi System og enkeltbeholder) anvendes i dag papirposer til indendørs opsamling af den organiske fraktion. I Bates Combi System anvendtes i den forsøgsperiode, der er beskrevet i nærværende projekt, papirposer, men man er siden gået over til at anvende plastposer til den indendørs opsamling af den organiske fraktion. Begrundelsen herfor er ifølge R98, at det ikke har været muligt at få en papirpose, der er vådfast. Brugerne har ikke været tilfredse med papirposerne, og når man i dag har udskiftet papirposerne med plastposer, er det udelukkende ud fra et brugerhensyn. Fra Miljøkontrollen bemærkes det supplerende, at mange brugere anvendte en plastpose uden om papirposen.

Også i andre indsamlingssystemer har man forladt papirposerne som emballage til fordel for plastposerne. Nedenfor er fra yderligere 3 forsøg angivet begrundelserne for ikke længere at anvende papirposer til indendørs opsamling af den organiske fraktion.

Aalborg Kommune
Aalborg Kommune gennemførte fra 1990 til 1993 et forsøg med 2-delt indsamling af dagrenovation hos i alt 2.640 husstande.

Ca. 600 af disse husstande anvendte i starten af forsøgsperioden papirposer til indendørs opsamling af den organiske fraktion. Efter få måneders driftserfaringer blev papirposerne udskiftet med plastposer i et forsøg på at imødegå lugtgener, og fordi distributionen af papirposer vurderedes at være for omkostningskrævende.

Ved en telefoninterviewundersøgelse, der blev gennemført i januar/ februar 1991, svarede 76% af de husstande, der havde prøvet at anvende både papirposer og plastposer, at de foretrak plastposerne; 15% foretrak papirposer. Begrundelserne fra husstandene for at foretrække plastposerne var, at papirposerne blev gennemblødte (90% af husstandene). 14% mente desuden, at plastposerne havde reduceret lugtgenerne.

Københavns Kommune
I Miljøprojekt nr. 220, "Indsamling af madaffald fra husstande i Københavns Kommune" afrapporteres perioden juli 1991 - juli 1992 med forsøg med indsamling af 2-delt dagrenovation hos 8.953 husstande, hvoraf 2.676 husstande anvendte papirposer, 3.311 husstande anvendte plastposer, og 2.966 husstande anvendte en spand som opsamlingsmateriel for den organiske fraktion. Følgegruppen for forsøget anbefaler i afrapporteringen følgende vedr. indendørs opsamlingsmateriel:

"Plastposen med bindehank foretrækkes frem for papirposen med bærehank, set ud fra et brugermæssigt synspunkt samt under hensyntagen til størst indsamlede mængder madaffald.

Arbejdsmiljømæssigt er plastposen tillige bedst, idet brugen af enten papirpose eller spand øger risikoen for direkte kontakt med madaffaldet ved indsamling."

Hillerød Kommune
I oktober 1989 i forbindelse med opstart af forsøg med indsamling af en organisk fraktion fik 250 af de i alt 1.000 husstande, der var omfattet af indsamlingssystemet, udleveret papirposer til indendørs opsamling af den organiske fraktion.

Meget hurtigt efter udlevering af papirposerne blev Teknisk Forvaltning kontaktet af utilfredse forsøgsdeltagere, som klagede over, at poserne var utætte, og at en dårlig limkvalitet medførte problemer med posernes styrke.

På grund af de leverede posers dårlige kvalitet valgte man at indstille forsøget med anvendelse af papirposer og udleverede i stedet plastposer tilsvarende dem, de øvrige husstande i forsøgsområdet anvendte.

I en senere gennemført spørgeskemaundersøgelse (januar 1990) svarede 62%, at de var utilfredse med papirposerne.

I afrapporteringen af forsøget indgår en anbefaling om, at der bør anvendes plastposer frem for papirposer til indendørs opsamling af den organiske fraktion. "Plastposer er indendørs at foretrække i hygiejnemæssig henseende, ligesom gener ved den udendørs opsamling (lugt etc.) samt afhentning (arbejdsmiljø) minimeres, såfremt poserne lukkes forsvarligt med knude etc"[1].

Silkeborg Kommune/Grindsted Kommune
For at kunne inddrage erfaringer med anvendelse af papirposer i dag, er der rettet henvendelse til henholdsvis Silkeborg Kommune, der har anvendt papirposer til den indendørs opsamling af den organiske fraktion siden august 1994, og til Grindsted Kommune, der har anvendt papirposer siden januar 1997.

For begge kommuners vedkommende er der tale om, at der har været anvendt papirposer (uden hank), siden indsamling af en organisk fraktion startede. Dvs. at ingen af kommunerne (hverken borgere eller behandlingsanlæg) har indhøstet erfaringer med brug af plastposer.

Indsamlingsfrekvens og poseforbrug
I begge kommuner er indsamlingsfrekvensen for den organiske fraktion 14 dage.

Begge kommuner udleverer papirposerne til brugerne én gang i kvartalet. Der udleveres et antal poser svarende til et forbrug på 1 pose hver anden dag. I Grindsted Kommune har der været enkelte henvendelser fra brugere om, at dette er for lidt, idet nogle ønsker at kunne skifte pose hver dag. I Silkeborg Kommune har man gjort den erfaring, at det udleverede antal poser er passende for enfamilieboliger, mens antallet af udleverede poser påtænkes reduceret for husstande i etageboliger.

Udendørs materiel
Til den udendørs opsamling af den organiske fraktion anvendes i Grindsted Kommune papirsække, mens der i Silkeborg Kommune anvendes ventilerede plastbeholdere.

Indendørs materiel
I Grindsted Kommune er der udleveret et dobbelt trådstativ til den indendørs opsamling af den organiske fraktion og restfraktionen. Trådstativet er forsynet med en opsamlingsbakke for væde.

I Silkeborg Kommune er der ikke udleveret indendørs opsamlingsmateriel.

Vedr. brugernes tilfredshed med papirposerne
Ingen af de to kommuner har foretaget undersøgelser af brugernes tilfredshed med papirposerne.

Det generelle indtryk er hos Grindsted Kommune, at brugerne overvejende er tilfredse med poserne. Der har dog været henvendelser til kommunen om, at poseåbningen er for lille (17 l poser), og det derfor kan være vanskeligt at undgå at spilde, når organisk dagrenovation skal placeres i poserne. Derudover har der været henvendelser om, at meget vådt affald bløder gennem poserne, dog uden at de går i stykker.

I Silkeborg Kommune var der hos brugerne i starten en del utilfredshed med papirposerne. Mange brugere opbevarede papirposen i en lukket spand, hvilket medførte, at der ingen fordampning fandt sted. Resultatet var, at posen "soppede" i væde. Det er stadig vanskeligt for Silkeborg Kommune at få overbevist brugerne om, at de ikke skal opbevare papirposen i en lukket beholder.

Fordele og ulemper ved brug af papirposer i Silkeborg og Grindsted kommuner
Begge kommuner forventer at fortsætte med at anvende papirposer.

Som fordel ved anvendelse af papirposer siger begge kommuner, at de undgår problemer på behandlingsanlæggene. For Silkeborg Kommunes vedkommende undgår de plast i komposten, og for Grindsted Kommunes vedkommende undgår de problemer i biogasanlægget.

Som ulempe ved anvendelse af papirposer nævner begge kommuner økonomien. Derudover nævner Grindsted Kommune problemet med, at poserne ikke er 100% tætte, således at meget vådt affald kan bløde igennem.

Ulemperne ved brug af papirposer i Hillerød, København og Aalborg kommuner
Ved alle 4 forsøg (2 forsøg i Københavns Kommune) angives brugerhensyn som årsag til, at man har udskiftet papirposerne med plastposer.

Det drejer sig primært om problemer med gennemvædning af papirposerne med heraf følgende mindre tilfredsstillende hygiejniske forhold (spild af perkolat eller poser, der går i stykker under transporten fra køkken til det udendørs opsamlingsmateriel).

Derudover angiver rapporten om indsamling af madaffald fra husstande i Københavns Kommune, at der indsamles mindre mængder organisk affald i områder, hvor der anvendes papirposer, end i områder hvor der anvendes plastposer.

Man kan ikke se bort fra, at problemer med utætte poser og lignende kan påvirke indsamlingseffektiviteten, specielt i etageboligområder, hvor afstanden fra køkken til udendørs opsamlingsmateriel er større end ved enfamilieboliger.

Økonomi
Økonomien ved anvendelse af papirposer er nærmere beskrevet i kapitlet om økonomi.