[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

6. Anlæg til behandling af organisk dagrenovation

Siden 1987, da handlingsplanen for biogasfællesanlæg blev formuleret, var det forventet, at den organiske del af organisk dagrenovation ville komme til at indgå i biomassen på biogasfællesanlæggene. Det har imidlertid været forbundet med større problemer, end man dengang forudså, hvilket skyldes flere forhold, herunder i den organiske dagrenovations indhold af plastik og andre fremmedlegemer, der skal fjernes, inden affaldet kan anvendes på landbrugsjord, og som kræver en omfattende forbehandling af affaldet, inden det kan indfødes i biogasanlæggenes reaktortanke.

En medvirkende faktor er også, at det har været vanskeligt for biogasfællesanlæggene at skaffe den fornødne mængde organisk dagrenovation på grund af mange kommuners tilbageholdenhed med at indføre kildesortering af den organiske fraktion. En del af forklaringen på kommunernes tilbageholdenhed med hensyn til 2-delt indsamling skyldes de problemer, der har været på biogasanlæggene, og specielt har de dårlige erfaringer fra Nordsjællands Biogasanlæg sandsynligvis betydet en langsommere udbygningstakt af separat indsamling af den organiske fraktion.

Udbygningstakten for anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg er således gået væsentligt langsommere end forventet.

Siden 1991 er der til trods herfor, sket en udvikling for behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg. Der blev etableret et pilotanlæg i Hillerød, og på de eksisterende biogasfællesanlæg i Sinding og Vegger blev der etableret behandlingsfaciliteter til organisk dagrenovation. Samtidig blev der i Helsingør etableret et anlæg, der udelukkende anvender organisk dagrenovation. Siden er der etableret biogasanlæg med behandlingsfaciliteter til organisk dagrenovation i Studsgård, Århus og Grindsted.

Teknisk volder behandlingen dog stadig vanskeligheder, primært på grund af et højt indhold af plastik og andre fremmedlegemer i affaldet. Det er således vanskeligt at opnå en passende renhed af det organiske materiale, der tilføres biogasanlæggene uden samtidigt at frasortere en meget stor restfraktion. For at undgå at frasortere en for stor restfraktion, er det således nødvendigt, at biogasanlæggene modtager affaldet med et relativt højt plastindhold.

På de anlæg, der anvender indsamlingssystemer uden anvendelse af plastposer, er problemerne med plastik væsentligt mindre, selv uden en forbehandling med plastfjernelse (Grindsted).

Nogle af de vanskeligheder, der er forbundet med behandlingen af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg, kan dog mindskes ved at opbygge anlæggene anderledes. Opvarmning af affaldet i varmevekslere bør således undgås, og i stedet ske ved opvarmning med varmespiraler i reaktortanken.

Selve den biologiske nedbrydning af affaldet i anlæggets udrådningstanke fungerer imidlertid problemfrit og bidrager med et højt gasudbytte.

6.1 Anlæg i drift og under etablering

Erfaringerne med anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg stammer såvel fra biogasfællesanlæg, hvor den organiske dagrenovation behandles sammen med husdyrgødning og andre organiske affaldsprodukter, som fra affaldsbehandlingsanlæg, hvor den organiske dagrenovation udrådnes alene (separat bioforgasning).

Anvendelse af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg har fundet sted siden 1991, hvor de første forsøg fandt sted på pilotanlæg i Sinding, Vegger. Anvendelsen af organisk dagrenovation i de første anlæg gav anledning til en række tekniske problemer, som betød, at anlæggene blev modificeret på en række punkter. På forsøgsanlæggene i Sinding og Vegger var de primære problemer tilstopninger af rør og for dårlig omrøring i fortankene. Problemerne var knyttet til et stort indhold af plast i affaldet, fordi der ikke blev frasepareret plast inden tilsætningen til anlæggets fortank og reaktor.

Erfaringerne fra de første forsøgsanlæg har dannet grundlag for etablering af flere nye fuldskalaanlæg til behandling af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg. På følgende biogasfællesanlæg er der på nuværende tidspunkt etableret behandlingsmulighed for organisk dagrenovation:

Biogasanlægget Århus Nord har dog endnu ikke opstartet behandlingen, og Vaarst-Fjellerad biogasanlæg bliver først idriftsat i juli 1997, og behandlingen af organisk dagrenovation starter først op i vinteren 1997/98.

Anlægget i Grindsted er indrettet i forbindelse med et rensningsanlæg, hvor den organiske dagrenovation udrådnes sammen med primærslam. Anlægget er derfor ikke et biogasfællesanlæg, men fordi det procesteknisk er opbygget som et sådant, er det medtaget under samme gruppe.

De eneste biogasfællesanlæg, der på nuværende tidspunkt behandler organisk dagrenovation, og som har konkrete driftserfaringer, er Sinding og Studsgård biogasfællesanlæg samt rensningsanlægget i Grindsted.

Anvendelse af organisk dagrenovation ved separat bioforgasning har fundet sted i Danmark siden 1989, hvor der blev etableret et forsøgsanlæg i Hillerød med en "tør" proces. I 1990 blev der etableret et fuldskalaanlæg i Helsingør (Nordsjællands Biogasanlæg) til separat bioforgasning af organisk dagrenovation ved en "våd" proces. Nordsjællands Biogasanlæg er et teknisk kompliceret anlæg, der procesteknisk er opbygget anderledes end biogasfællesanlæggene. Nordsjællands Biogasanlæg har siden starten været præget af store økonomiske og tekniske vanskeligheder, som har ført til en lukning af anlægget. Anlæggets fremtid er derfor på nuværende tidspunkt uvis.

Det fremgår af tabel 6.1, at kapaciteten på de anlæg, der kan behandle organisk dagrenovation på nuværende tidspunkt, er 41.000 tons/år. Med lukningen af Nordsjællands Biogasanlæg er kapaciteten 21.000 tons/år. Der mangler således en betydelig udvidelse af anlægskapaciteten, hvis en væsentlig del af den potentielle mængde organisk dagrenovation skal behandles i biogasanlæg.

Tabel 6.1: Fuldskalaanlæg til behandling af organisk dagrenovation, der er i drift, eller som indtil for nylig har været i drift, samt anlæg, som i nærmeste fremtid vil blive idriftsat.

6.1.1 Sinding-Ørre Biogasanlæg

Sinding-Ørre Biogasanlæg blev startet i 1988. Produktionen af biogas skulle ske ved udrådning af husdyrgødning sammen med forskellige former for organisk affald fra levnedsmiddelindustrien. Herning Kommunale Værker ejer anlægget, der har en årlig kapacitet på 50.000 tons biomasse, heraf 40.000 tons husdyrgødning, der leveres fra landbrugsbedrifter i området.

I 1993 blev anlægget udvidet til også at kunne modtage kildesorteret organisk dagrenovation. To år tidligere var det besluttet at forsøge med anvendelse af organisk dagrenovation til produktionen af biogas. Der var derfor bygget et pilotanlæg, hvor der blev lavet forsøg med udrådningen.

Anlægget blev bygget om til et fuldskalaanlæg, hvor den organiske dagrenovation kunne udrådnes i den ene af biogasanlæggets tre eksisterende reaktorer.

Anlægget kan omsætte ca. 4.000 tons forbehandlet organisk dagrenovation. Ved forbehandlingen neddeles affaldet, og større plaststykker samt andre uønskede ting sorteres fra. Anlægget til forbehandling er placeret ved Herning Kommunale Værkers anlæg til affaldsforbrænding, og forbehandlingen er fælles med Studsgård Biogasanlæg. Anlægget beskrives senere.

Den organiske dagrenovation modtages i en tank (380 m3), hvor det blandes med gylle for at gøre det flydende. Herfra pumpes det gennem en finneddeler til en hygiejniseringstank, hvor det opvarmes til 60C i 2,5 time. Fra hygiejniseringstanken pumpes det over i reaktortanken (700 m3), hvor det udrådnes over en 14-16 dages periode. Omsætningen foregår termofilt ved ca. 50C.

Efter udrådning pumpes biomassen til en separator for at sortere rester af plast, metalstykker m.v. fra. Den flydende del kan nu blandes sammen med biogasanlæggets øvrigt udrådnede biomasse for senere at blive bragt ud på markerne som gødning. Den flydende del indeholder langt hovedparten af næringsstofferne. Den er helt fri for plast, og overholder kravene for anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.

Den faste del fra separatoren består mest af en mindre mængde organiske fibre og en mindre mængde plast m.v. Den kan derfor ikke anvendes som gødning, men brændes af for at udnytte energien. Den faste del udgør ca. 2 procent af den samlede mængde inkl. husdyrgødning eller ca. 8% af den behandlede mængde organisk dagrenovation.

Erfaringerne med behandling af organisk dagrenovation i Sinding Biogasanlæg er beskrevet i kilde /6/ og /15/.

Teknisk set er det hele forbehandlingen, der har voldt de største problemer, herunder neddeling, forsortering og opblanding i gylle.

Forbehandling
Der blev anvendt en grovsorterer udviklet af TIM Maskinfabrik (tromlesold). Systemet fjernede ca. 90% af plasten ved tromlesorterer med indbygget blæser og fraseparerede ca. 12-18% som ekstraktion.

Forbehandlingen udførtes i første omgang på losseplads, men blev senere udført på det nye forbrændingsanlæg i Herning.

Der blev her anvendt en rullesigte til sortering, som tilsyneladende giver en større restfraktion end den tidligere anvendte tromlesold.

Forbehandlingen udføres ikke på biogasanlægget, da man har måttet erkende, at dette vil kunne give anledning til arbejdsmiljøproblemer og lugtgener.

De valgte løsningsmodeller i Sinding har fungeret tilfredsstillende, men visse optimeringer er dog stadig ønskelig i forbindelse med forsortering og opblanding.

Affaldets kvalitet har været meget varierende. Generelt har mængden af plast samt grus og sten fra haveaffald været større end forventet.

Hovedkonklusionerne for driftserfaringerne kan sammenstilles i følgende punkter:

6.1.2 Studsgård Biogasanlæg

Ud fra erfaringerne med anlægget i Sinding har Herning Kommunale Værker bygget et nyt biogasanlæg i Studsgård til udrådning af husdyrgødning, industri- og organisk dagrenovation. Anlægget har kapacitet til at behandle 130.000 tons biomasse årligt, heraf er de 110.000 tons husdyrgødning, og der er regnet med 7.000 tons forsorteret organisk dagrenovation.

Biogasanlægget har to reaktortanke, men kun den ene anvendes til organisk dagrenovation. Øges mængden af organisk dagrenovation væsentligt, kan også den anden reaktortank anvendes, men herved skal al biomassen separeres efter udrådningen, som omtalt nedenfor.

Biogasanlægget modtager den organiske dagrenovation fra et forbehandlingsanlæg, hvor affaldet er neddelt, og de større plaststykker m.v. er sorteret fra. Anlægget til forbehandlingen er placeret ved Herning Kommunale Værkers anlæg til affaldsforbrænding, og forbehandlingen er fælles med Sinding Biogasanlæg. Anlægget beskrives senere.

Den organiske dagrenovation modtages i en betontank (680 m3), hvor det blandes med gylle. Fra tanken pumpes biomassen gennem en finneddeler til en hygiejniseringstank, hvor det opvarmes til 60C i 2,5 time for at leve op til kravene i bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om reduktion af smittekim. Efter hygiejnisering pumpes biomassen over i reaktortanken (3.300 m3). Omsætningen foregår termofilt ved ca. 50C.

Efter 16-18 dages udrådning (hydraulisk opholdstid) tilføres biomassen en efterhygiejniseringstank, hvor biomassen står 4 timer for at sikre hygiejnisering af andet affald og af husdyrgødning, der ud over den organiske dagrenovation pumpes ind i reaktortanken.

Biomassen pumpes til en separator for at sortere rester af plast og andre uønskede ting fra. Den flydende del blandes sammen med den udrådnede biomasse fra den anden reaktor og bliver transporteret tilbage til landbrugsbedrifterne. Den flydende del indeholder langt hovedparten af næringsstofferne, og da den er fri for plast, har landbruget ingen betænkeligheder ved modtagelsen.

Den faste del fra separatoren består mest af ikke omsat halm fra husdyrgødningen og af en mindre mængde plast m.v. Den kan derfor ikke anvendes som gødning, men afbrændes for at udnytte energien. Den faste del udgør ca. 2% af den samlede mængde inkl. husdyrgødning, eller ca. 8% af den behandlede mængde organiske dagrenovation.

Forsortering, Knudmosen
Ved forsorteringen til pilotanlægget i Sinding blev der anvendt en tromlesold med gode erfaringer. Ved permanent opbygning af anlægget til forsortering på Knudmoseværket, var det ikke muligt at indbygge den teknik, fordi det blev vurderet, at de arbejdsmiljømæssige problemer ved anvendelse af tromlesold ville være for store. Det blev derfor besluttet at anvende en rullesigte, der er væsentligt mere enkel at indkapsle.

På forsorteringsanlægget tippes det kildesorterede organiske dagrenovation af i en grav inde i bygningen. En kran hejser affaldet op i en grovneddeler, der består af to snegle med knive monteret i enden. Affaldet falder ned på rullesigten, der er bygget af excentriske skiver. Skiverne får affaldet til at bevæge sig fremad, og modsat traditionelle sigter arbejder rullesigten ved at sigte materialet opad.

Den organiske del falder igennem sigten, hvor den med et transportbånd føres over i en lukket container. Når containeren er fuld, køres den til et af biogasanlæggene, hvor indholdet tømmes ned i fortanken for sammenblanding med husdyrgødningen.

Restdelen ved sigtningen, føres i en komprimator-container. Containeren tømmes over i forbrændingsanlægget, hvor restdelen brændes sammen med andet affald i et kraftvarmeanlæg. Restdelen består primært af plastik og bleer, men der frasorteres også en del organisk materiale.

Af arbejdsmiljø- og lugtmæssige årsager er hele anlægget kapslet inde, og udsugningsluften fra anlægget renses i et biofilter.

Anlægget kører fuldautomatisk. Det kan betjenes både fra tavlerummet midt i bygningen og fra forbrændingsanlæggets vagtrum, der er døgnbemandet.

Sorteringsanlægget har en kapacitet på 5 tons i timen, og det kører kun inden for normal arbejdstid.

6.1.3 Nordsjællands Biogasanlæg

Anlægget blev opført af Helsingør og Fredensborg-Humlebæk kommuner, der i 1988 stiftede det fælleskommunale selskab "Nordsjællands Biogasanlæg I/S". Biogasanlægget er detailprojekteret af det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro A/S. BTA (Biotechnische Abfalle-Verwertung/München) har udviklet og afprøvet den anvendte proces.

Driften af Nordsjællands Biogasanlæg blev påbegyndt i september 1991. Anlægget er det eneste anlæg i Danmark, der udelukkende behandler kildesorteret organisk dagrenovation. Driften af anlægget har siden starten været præget af indkøringsvanskeligheder. Ved udgangen af 1994 var anlægget stadig langt fra at nå den budgetterede kapacitet og gasproduktion. Dette betød, at man i 1994 besluttede at ændre organisationen. Der blev således indgået en forpagtningsaftale mellem Nordsjællands Biogasanlæg og Carl Bro Miljø A/S.

I 1997 blev anlægget imidlertid lukket ned på ubestemt tid på grund af tekniske og miljømæssige problemer. I den forbindelse blev der udarbejdet en uvildig teknisk og økonomisk vurdering af anlæggets fremtid, som pegede på, at anlægget kunne ombygges til en ændret driftsform, som kunne overholde gældende miljøkrav - herunder kravene til lugt. Anlægsudgifterne til ombygningen skønnedes her i at være ca. 20-25 mio. kr. /7/.

Den uvildige tekniske vurdering af anlægget /7/ påpegede en række væsentlige problemer ved det eksisterende anlæg, herunder:

Efterfølgende har bestyrelsen for biogasanlægget besluttet at iværksætte en forprojektering, som mere præcist kan fastlægge koncept for og omkostningerne ved en ombygning af anlægget.

Det oprindelige anlægskoncept fungerede på følgende måde:

Fast affald læsses af i en indendørs affaldsgrav. Fra affaldsgraven transporteres affaldet med en grab til en affaldskværn. Affaldskværnen fungerer som poseåbner, og samtidig neddeler den affaldet til under 100 mm. Fra kværnen transporteres affaldet videre i snegletransportører.

Forbehandlingen består af 2 hydropulpere, en buffertank for pulpet materiale, tre tanke for termisk-alkalisk behandling og et varmesystem til opvarmning og afkøling af det pulpede materiale.

Hydropulpere opløser ved hjælp af hydrauliske kræfter affaldet i fibre til en affaldspulp. Affaldspulpen kan opvarmes til 70C og kan herefter opbevares i minimum 1 time.

I de to serieforbundne hydrolysetanke omsætter syredannede bakterier det organiske materiale til organiske syrer og andre former for opløst materiale under mesofile temperaturforhold (ca. 35C). Det opløste materiale fra hydrolysetankene udskilles ved hjælp af separatorer.

Det opløste organiske stof fra separatorerne ledes til de to parallelforbundne anaerobe filtertanke, hvor hovedparten omsættes til biogas under mesofile temperaturforhold.

6.1.4 Grindsted Biogasanlæg

Grindsted Kommune har etableret et nyt rensningsanlæg med behandlingsfacilitet til kildesorteret organisk dagrenovation. Det kildesorterede affald, der tilføres anlægget, er indsamlet i papirposer, og der stilles derfor væsentligt mindre krav til forbehandling af affaldet. Det er således ikke nødvendigt at fraseparere plastik, inden affaldet udrådnes.

Rensningsanlæggets biogasanlæg behandler årligt omkring 1.500 tons organisk dagrenovation fra 6.200 husstande. Inden affaldet pumpes ind i anlæggets rådnetank, gennemgår det en forbehandling, hvor det bliver neddelt, jernlegemer og lignende sorteres fra med magnetseparator, hvorefter affaldet blandes sammen med spildevandsslam i en pulper.

Pulperen opblander i løbet af et kvarters tid affaldet op med spildevandsslam i forholdet en del affald til 1:9 dele slam.

I pulperen bundfælles glas, sten og andre fremmedlegemer, hvorfra de udtages. Efter pulperen bliver biomassen pumpet igennem en macerator, inden biomassen varmes op til 70C i to hygiejniseringstanke.

Fra hygiejniseringstankene bliver biomassen pumpet over i rådnetanken. Hver dag tilføres der omkring 100 m2 biomasse, og det giver en gasproduktion på ca. 2.500 m³ i døgnet. Omkring 60 procent af biomassen består i øjeblikket af spildevandsslam, knap 40 procent kommer fra de private husholdninger. Desuden leverer Grindsted Products en mindre mængde fedtaffald.

Efter udrådningen frasorteres en sigterest, der primært består af plastik. Herefter skilles den afgassede biomasse i en slamfraktion og gødningsvæske med en sibåndspresse ved tilsætning af polymer. Slamfraktionen afsættes til landbrug, medens gødningsvæsken tilføres rensningsanlægget.

Det har ikke været muligt på nuværende tidspunkt at få oplysninger om mængden af frasorteret materiale, men frasorteringsmængden er væsentligt mindre end på anlæg, hvor sorteringen i husholdningen sker i plastposer.

6.1.5 Århus Biogasfællesanlæg

Anlægget i Århus blev idriftsat i starten af 1995. Århus Kommunale Værker ejer og driver anlægget. C.G. Jensen har stået som totalleverandør, og Rambøll som rådgiver. Anlægget er dimensioneret til at behandle 310 tons biomasse dagligt fordelt på: ca. 280 tons gylle, 20 tons industriaffald, 10 tons sorteret organisk dagrenovation.

Behandlingen af organisk dagrenovation er endnu ikke iværksat. Dette skyldes, at forsorteringen, der foregår på et komposteringsanlæg, endnu ikke er etableret. Det forventes, at der kan behandles organisk dagrenovation i løbet af 1998.

Systemet for behandling af organisk dagrenovation foregår efter de samme principper, som anlægget i Sinding. Affaldet forbehandles på et komposteringsanlæg, hvor det neddeles og separeres for plast ved hjælp af en rullesigte.

På biogasanlægget tippes affaldet ned i en fortank, hvor det opblandes med gylle ved hjælp af pumpeomrøring. Det opblandede materiale hygiejniseres ved 70C i en time og udrådnes termofilt i 1.300 m³ reaktorvolumen. Efter udrådning separeres materialet i en fiber- og en gødningsfraktion.

6.1.6 Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg

Anlægget er idriftsat juli 1997, og ejes af et landmandsejet andelsselskab med begrænset ansvar, men andelsselskabet har indgået en 20-årig aftale med NNR A/S om drift af anlægget. Jysk Biogas har stået som totalleverandør med NNR A/S som rådgiver.

Anlægget behandler en årlig biomassemængde på 40.000 tons gylle og 10.000 tons organisk affald, herunder den mængde organisk dagrenovation, der sorteres i Aalborg.

Det kildesorterede organisk dagrenovation påregnes forsorteret og neddelt på forbrændingsanlægget i Aalborg. I startfasen behandles affaldet uden forbehandling.

Affaldet tilføres tørt til separat reaktor/hydrolysetank, hvor opvarmningen sker med indbyggede varmespiraler. Efter udrådning/hydrolyse snegles biomassen til en separator med stor hulstørrelse, der fjerner plasten. Den flydende fraktion tilføres anlæggets øvrige reaktortanke, hvor der sker en efterafgasning. Den afgassede biomasse udbringes sammen med anlæggets øvrige biomasse til de tilsluttede landmænds lagertanke og anvendes herefter til gødningsformål.

Behandlingen af organisk dagrenovation forventes først at starte op i vinteren 1997/98.

6.2 Generelle driftserfaringer

De hidtidige erfaringer med anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg stammer dels fra biogasfællesanlæg, hvor den organiske dagrenovation behandles sammen med husdyrgødning og andre organiske affaldsprodukter, og dels fra affaldsbehandlingsanlæg, hvor den organiske dagrenovation udrådnes alene (separat bioforgasning).

Anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg har fundet sted siden 1991, hvor de første forsøg fandt sted på pilotanlæg i Sinding, Vegger og Hillerød. Anvendelsen af organisk dagrenovation i de første anlæg gav anledning til en række tekniske problemer, som betød, at anlæggene blev modificeret på en række punkter.

Siden er der etableret biogasanlæg med behandlingsfaciliteter til organisk dagrenovation i Helsingør, Studsgård, Århus og Grindsted.

Danmarks eneste anlæg der udrådner organisk dagrenovation separat er Nordsjællands Biogasanlæg. Anlægget har siden starten i 1991 været præget af alvorlige tekniske problemer, som senest har ført til en lukning af anlægget. Anlægget er meget teknisk kompliceret med flertrins udrådning i biofilter, hvilket er en del af forklaringen på problemerne. Bestyrelsen for Nordsjællands Biogasanlæg arbejder derfor på at forenkle anlægget og fjerne flaskehalsene i systemet. Erfaringerne med separat bioforgasning (Nordsjællands Biogasanlæg) af organisk dagrenovation har i Danmark været, at dette giver store tekniske problemer.

På biogasfællesanlæggene, der behandler organisk dagrenovation er der positive erfaringer, og det kan konkluderes, at behandlingen af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg i dag fungerer tilfredsstillende, men at omkostningerne og de driftsmæssige problemer kan reduceres betydeligt, hvis råvarekvaliteten kan forbedres.

På nuværende tidspunkt (juli 1997) er det udelukkende anlæggene i Studsgård, Sinding og Grindsted, der behandler organisk dagrenovation. Nordsjællands Biogasanlæg er midlertidigt lukket, og vil kun blive genåbnet, hvis der kan findes en løsning på de tekniske og miljømæssige problemer, der har været forbundet med driften.

Anlægget i Grindsted har kun kørt i ca. et halvt år, og det er derfor vanskeligt at drage konklusioner. Anlægget har haft nogle få indkøringsproblemer, men i store træk har der kun været få tekniske problemer. Anlægget modtager udelukkende kildesorteret organisk dagrenovation, der er indsamlet i papirposer, hvilket betyder, at forbehandlingen er væsentligt mindre problematisk, og det er ikke nødvendigt at udføre en forseparering af plastik.

Forbehandling
De fleste problemer på forsøgsanlæggene har været knyttet til affaldets indhold af plast. I starten blev affaldet i Sinding og Vegger behandlet uden forsortering af plast, medens der i Hillerød blev anvendt en tromlesold til plastfjernelse. Senere blev anlægget i Sinding ombygget, fordi det viste sig, at plastindholdet i affaldet gav store problemer i forbindelse med omrøring, og det var derfor nødvendigt at fjerne en betydelig mængde plast ved en forsortering.

I forbindelse med Sinding Biogasanlæg blev der i en længere periode (1994-1995) anvendt en tromlesortering til kildesorteret affald fra Århus. I denne periode blev der frasepareret 10-14 vægtpct. I samme periode blev der på det samme affald udført forsøg med ACTA-rullesigte i forbindelse med komposteringsanlægget i Århus. Ved dette forsøg blev der frasorteret 12-18 vægtpct. Det tyder således på, at en tromlesortering giver en lidt mindre sigterest, men der er ikke udført tilstrækkeligt med forsøg til at underbygge dette, ligesom renheden af den organiske fraktion efter sorteringen i de to tilfælde ikke er vurderet.

Herning Kommunale Værker etablerede i 1996 et permanent forsorteringsanlæg, hvor der anvendes en rullesigte. Anlægget har indtil videre hovedsageligt været anvendt til affald fra Helsingør, samt andet affald indsamlet i plastikposer. Dette betyder, at det er nødvendigt at neddele affaldet og fraseparere størstedelen af plastikken. Ved denne proces frasepareres ca. 30% af affaldsmængden som sigterest. Denne frasorteringsmængde er uforholdsmæssig stor, og hænger til dels sammen med indsamlingskriterierne, hvor bleer indgår i den organiske fraktion. Ifølge Herning Kommunale Værker består en meget stor del af den frasorterede mængde af bleer.

På Nordsjællands Biogasanlæg er der sket en plastfjernelse med "river" i pulperne. Dette har givet en effektiv fjernelse af plastik, men der har været problemer med arbejdsmiljø og lugt. Samtidig har sigteresten været forholdsvis stor (20-30%).

Tidligere forsøg med tromlesigte har vist frasorteringsmængder på omkring 10%, og det bør derfor undersøges nærmere, hvordan forbehandlingen kan optimeres, således at sigteresten kan reduceres til et acceptabelt niveau. Hidtidige undersøgelser peger på, at frasorteringsmængden er mindre ved anvendelse af tromlesold end ved anvendelse af rullesigte.

Proces
På biogasfællesanlæggene opblandes den organiske dagrenovation i husdyrgødning, hvorefter det finneddeles og pumpes til reaktor. Efter udrådningen eftersepareres det afgassede gødningsprodukt i en fiber- og en gødningsvæskefraktion. Behandlingen af den organiske dagrenovation på biogasfællesanlæg er efterhånden gennemprøvet over længere perioder og fungerer i store træk tilfredsstillende. Behandlingen af organisk dagrenovation kræver dog en væsentligt større indsats fra personalet på anlægget end den øvrige biomasse, der behandles på anlægget.

Der sker således oftere tilstopninger af rør og varmevekslere, ligesom der oftere skal fjernes bundfald fra tanke osv. Disse forhold betyder, at omkostningen ved at behandle organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg er væsentligt højere end for andre biomasser. Dette afspejles ved, at driftsudgifterne til at behandle et tons organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg er ca. 300 kr./ton, hvilket skal ses i forhold til en driftsudgift på ca. 25 kr./ton for den øvrige biomasse /4/. Til gengæld bidrager den organiske dagrenovation med en gasindtægt på ca. 200 kr./ton i forhold til den øvrige biomasse, der bidrager med en gasindtægt på ca. 75 kr./ton.

Driftsparametre
Udbyttet af biogas fra kildesorteret organisk dagrenovation kan variere en hel del og er afhængig af indsamlingskriterierne og indsamlingsområdets sammensætning af etageejendomme og en-familiehuse. Indsamlingskriterier, hvor der medtages haveaffald og bleer, vil mindske gaspotentialet.

Affaldets beskaffenhed er således mere afgørende for gasudbyttet end anlægstypen.

Ved anvendelse af organisk dagrenovation vil udrådningen af organisk dagrenovation typisk give 150-160 Nm3 biogas/ton med et metanindhold på 62-65% og med et energiindhold på 22-25 MJ/Nm3 biogas. På forsøgsanlægget i Sinding har gasudbyttet været lavere, mens der i Vegger er opnået gasudbytter på ca. 175 Nm3/ton /14/.

Anlægget i Helsingør har givet et gasudbytte på 97 Nm3/ton organisk dagrenovation, hvilket er væsentligt lavere end de øvrige anlæg. Dette hænger dog primært sammen med de alvorlige procesmæssige problemer, der har præget anlæggets drift.

På samtlige anlæg har der generelt ikke været problemer med at overholde grænseværdierne for tungmetaller og kravene til hygiejnisering, bortset fra anlægget i Helsingør, som på grund af tekniske problemer har undladt at hygiejnisere gødningsproduktet, og som i den seneste driftsperiode har haft problemer med at overholde kravene til maksimalt indhold af cadmium i gødningsvæsken (belyses nærmere i senere afsnit).

Den producerede mængde gødning er forskellig for, om affaldet behandles i biogasfællesanlæg eller ved separat bioforgasning i rensningsanlæg (belyses nærmere i senere afsnit), ligesom frasorteringsmængden har betydning.

I nedenstående tabel er forskellene i gasproduktion og frasorteringsmængder belyst for pilotanlæg og fuldskalaanlæg. For forsøgsanlægget i Hillerød har det ikke været muligt at skaffe de relevante data.

Tabel 6.2: Nøgletal for driftsparametre for pilotanlæg og fuldskalanlæg.
1) Den store mængde skyldes anvendelse af store mængder postevand til opblanding.
2) Slamfraktion. Gødningsvæske anvendes ikke på landbrugsjord.