[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

7. Økonomi

I det følgende foretages en driftsøkonomisk vurdering af omkostningerne ved indsamling og anvendelse af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg.

7.1 Omkostning ved indsamling af organisk dagrenovation

Indsamlingsomkostningerne har en helt afgørende betydning for den samlede økonomi i affaldsbortskaffelsen. Til bedømmelse af indsamlingsomkostningen er det billigste indsamlingssystem til indsamling af det organiske affald sammenlignet med det billigste referencesystem, hvor hele fraktionen går til forbrænding. Herved kan prisen for indsamling af et tons organisk affald beregnes ved anvendelse af det billigste kildesorteringssystem.

I kapitel 4 er økonomien i forskellige indsamlingssystemer vurderet og sammenlignet med 3 referencesystemer.

Det fremgår af tabel 4.3 og 4.4, at der er stor variation på omkostningen ved separat indsamling af organisk husholdningsaffald, efter hvilket referencesystem der sammenlignes med.

Det skal samtidig bemærkes, at prisen for indførelse af separat indsamling af organisk affald i praksis afhænger af, hvilket indsamlingssystem kommunen anvender i forvejen.

Ved en vurdering af, hvad prisen generelt vil være ved en separat indsamling af organisk affald, bør udgangspunktet derfor være, at det billigste af de eksisterende indsamlingssystemer til separat indsamling af organisk affald sammenlignes med det billigste referencesystem uden sortering.

Det billigste eksisterende indsamlingssystem er dobbeltbeholder-systemet, og det billigste eksisterende referencesystem er referencesystem 1.

De forøgede årlige indsamlingsomkostninger kan således i dag anslås til ca. 500 kr./ton eller ca. 76 kr./husstand for en kommune, som indfører sortering i dobbeltbeholder.

I de følgende udregninger anvendes derfor en ekstra omkostning ved separat indsamling af den organiske fraktion på 500 kr./ton.

Referencesystem 3, der er et teoretisk referencesystem, vil på sigt kunne indføres, og dette vil betyde, at meromkostningerne ved separat indsamling bliver større. Når meromkostningen for indsamling af organisk affald skal vurderes, vil den derfor ligge i intervallet 500-740 kr./ton eller 76-112 kr./husstand/år. Denne pris afspejler imidlertid ikke omkostningen for den enkelte kommune, fordi prisen vil være afhængig af, hvilket indsamlingssystem kommunen har i forvejen.

7.2 Økonomi ved behandling af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg

Udgangspunktet for den driftsøkonomiske vurdering af omkostningen ved behandling af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg er oplysninger opsamlet af Herning Kommunale Værker i forbindelse med driften af Studsgård og Sinding biogasanlæg samt teoretiske overvejelser over omkostningen ved etablering af et nyt biogasfællesanlæg til behandling af 10.000 tons organisk dagrenovation.

Der vil i det følgende blive taget udgangspunkt i størrelser anlæg, der kan behandle 4.000 tons, 7.000 tons og 10.000 tons organisk dagrenovation, og hvor den organiske dagrenovation udgør 10% af den samlede biomasse.

Driftsudgifterne opdeles i udgifter til forbehandling af affaldet og selve behandlingen i biogasanlægget. Denne opdeling er foretaget, fordi forbehandlingen og biogasanlægget ikke behøver at være dimensioneret efter den samme mængde affald. Forbehandlingsanlægget kan med fordel dimensioneres således, at flere biogasanlæg kan forsynes med forsorteret affald fra et forbehandlingsanlæg, hvilket muliggør en fornuftig økonomi for biogasanlæg, der behandler en mindre mængde organisk dagrenovation.

7.2.1 Forbehandling

Forbehandling af organisk dagrenovation er nødvendig, når affaldet indsamles i plastposer. Forbehandlingen udføres ved en neddeling og plastsortering i tromle- eller rullesigte.

Den omtrentlige investering til et anlæg, der kan behandle ca. 15.000 tons affald om året, udgør 3-5 mio. kr. I den følgende økonomiudregning er der regnet med en investering på 5 mio. kr., som stort set svarer til den investering, der er foretaget i Herning.

Den samlede udgift til forbehandling af affaldet afhænger af mængden af organisk dagrenovation, der behandles, som det fremgår af nedenstående tabel. Der er skelnet mellem forskellige mængder affald, fordi det ikke er muligt at etablere et forbehandlingsanlæg til en mindre kapacitet end 15.000 tons/år, medens det i praksis ofte er en væsentligt mindre mængde, der aktuelt vil blive behandlet, fordi mængden skal tilpasses den indsamlede mængde og biogasanlæggets behandlingskapacitet.

Oftest vil den maksimale mængde affald, der kan behandles i et biogasfællesanlæg være 4.000-10.000 tons/år.

Tabel 7.1: Udgift til forbehandling af et ton organisk dagrenovation ekskl. omkostning til bortskaffelse af sigterest. Delvist efter oplysninger fra Herning Kommunale Værker.

7.2.2 Bioforgasning

Vurderingen af investeringen til behandling af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg kan principielt anskues på følgende måder:

Det vurderes, at det vil være mest korrekt at betragte anlægsinvesteringen til behandling af organisk dagrenovation biogasfællesanlæg som en integreret investering. Herved vil driftsøkonomien kunne afspejle den omkostning, der vil være forbundet med behandling af organisk dagrenovation på kommende anlæg, der etableres. Den fremgangsmåde er endvidere anvendt i miljørapport nr. 68, 1993, og for sammenlignelighedens skyld vil denne metode derfor blive anvendt i det følgende.

For eksisterende biogasanlæg, der ønsker at vurdere økonomien i at behandle organisk dagrenovation, vil det dog fra en snæver driftsøkonomisk betragtning være mere korrekt at se driftsøkonomien fra en marginal betragtning.

I de følgende økonomiske udregninger vil der blive set på anlæg, hvor den organiske dagrenovation udgør ca. 10% af den samlede biomasse. For de anlægsdele, der udelukkende vedrører bioforgasningen af organisk dagrenovation, indgår investeringen og driftsudgiften med 100%, mens investering i de anlægsdele, der vedrører hele anlægsdriften, indgår forholdsmæssigt med den organiske dagrenovations andel af den samlede biomasse i anlægget. Det skal bemærkes, at den organiske dagrenovation vil bidrage med mere end 10% af gasproduktionen. Da merinvestering og drift af gassystemer kun i mindre grad er påvirket af denne marginale forøgelse ud over den forholdsmæssige andel, er der i nedenstående beregning ikke taget hensyn her til.

Investering og driftsudgifter i økonomiudregningen for et anlæg til behandling af 4.000 tons og 7.000 tons organisk dagrenovation bygger dels på tal fra Herning Kommunale Værker og dels på teoretiske overvejelser, medens udregningen for et anlæg til behandling af 10.000 tons organisk dagrenovation er et tænkt eksempel.

I driftsudgiften er følgende udgifter indregnet:

I driftsindtægten indregnes salg af biogas, der produceres af den organiske dagrenovation. Gasudbyttet er fastsat til 150 Nm3/ton organisk dagrenovation, og værdien er fastsat til 1,68 kr./Nm3. Der er ikke regnet med, at den organiske dagrenovation fortrænger gylle fra anlægget, fordi den organiske dagrenovation virker stabiliserende på processen, og belastningen af anlægget kan dermed øges.

Den privatøkonomiske kalkulationsrente fastsættes til 7%, og afskrivningstid lig med levetid (20 år). Renter og afdrag af investeringer betales over driften. Beregningen sker ved annuitetskalkuler.

Alle beregninger er udført med prisniveau primo 1997.

For en nærmere forståelse af udregningerne henvises til arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 68, 1993./17/

Tabel 7.2 A: Udgift til forbehandling af et ton organisk dagrenovation ekskl. omkostning til bortskaffelse af sigterest. Delvist efter oplysninger fra Herning Kommunale Værker ved behandling af organisk dagrenovation pr. år.

Tabel 7.2 B: Udgift til forbehandling af et ton organisk dagrenovation ekskl. omkostning til bortskaffelse af sigterest. Delvist efter oplysninger fra Herning Kommunale Værker ved behandling af organisk dagrenovation pr. år.

Tabel 7.2 C: Udregning af behandlingsomkostningen af organisk dagrenovation ved behandling af 10.000 t organisk dagrenovation pr. år. Der er ikke regnet med indtægt for salg af afgasset biomasse.

7.3 Samlet økonomisk vurdering af behandlingen af organisk dagrenovation i biogasanlæg

Tabel 7.3: Driftsøkonomisk beregning for indsamling, forbehandling og bioforgasning af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg.

Det fremgår af tabel 7.3, at behandlingsomkostningen inkl. forbehandling er afhængig af anlæggets kapacitet, og den samlede nettobehandlingspris vil være inden for intervallet 269-469 kr./ton.

Når den forøgede omkostning til kildesortering indregnes, vil den samlede pris for behandling af 1 ton organisk dagrenovation være mellem 769-969 kr./ton.

Det skal bemærkes, at der i beregningen ikke er medregnet inflation. Da der er regnet med fast rente lån vil en inflation betyde faldende reale priser.

Der kan kompenseres for dette, ved at anvende indexfinansiering som baggrund for beregningerne ved anvendelse af afskrivningstider og priser som ovenfor, samt 25% indexannuitetslån til nettobehandlingsprisen blive 184-373 kr.

7.3.1 Omkostninger ved anvendelse af papirposer til den indendørs opsamling

Grindsted Kommune anvender papirposer til den indendørs opsamling. Grindsted Kommune oplyser, at papirposer udleveres gratis til husstandene kvartalsvist. Der udleveres svarende til et forbrug på 3_ pose pr. uge, hvilket er rigeligt for de fleste husstande. Borgere, som ønsker flere poser, kan købe dem i almindelig handel eller af kommunen.

Der benyttes almindelige papirposer - ikke specielle majsposer. Tilsvarende poser har i en årrække været brugt af Fredericia og Silkeborg kommuner.

Grindsted Kommune betaler ca. 0,55 kr. excl. moms pr. pose til Bates, svarende til 0,55*3,5*52= ca. 100 kr. excl. moms pr. husstand pr. år. Med en bioaffaldsmængde på ca. 3,5 kg. pr. husstand pr. uge medgår således 1 pose pr. kg bioaffald, svarende til en poseudgift på ca. 550 kr. excl. moms pr. ton bioaffald.

Til sammenligning er indkøbsprisen for polyethylen plastposer ved større leverancer 0,18 kr. excl. moms pr. pose, svarende til 0,18*3,5*52= ca. 33 kr. excl. moms pr. husstand pr. år, svarende til en poseudgift på 180 kr. excl. moms pr. ton bioaffald.

Den umiddelbare driftsmæssige merudgift ved at overgå til papirposer vil således være (550-180) = ca. 370 kr. pr. ton bioaffald. Dette beløb bør naturligvis ses i sammenhæng med de driftsøkonomiske konsekvenser på behandlingsanlægget, kvalitet og afsætningsmuligheder for restprodukterne m.v.

Økonomiske konsekvenser ved anvendelse af papirposer:

Ved anvendelse af papirposer er meromkostningen således ca. 370 kr./ton, som skal afvejes over for en række besparelser. Den største besparelse er, at sigteresten bliver væsentligt mindre. Det forventes, at sigteresten kan reduceres fra ca. 20% til ca. 5%. Det anslås, at prisen til bortskaffelse af sigterest til forbrænding er 500 kr./ton.

Endvidere vil det på lang sigt være muligt at undlade forsorteringen af plast. Dette kræver dog, at sorteringen af affaldet i husholdningen er næsten 100%.

Det vurderes, at de generelle driftsudgifter på anlægget vil kunne reduceres, som følge af færre tilstopninger og omviklinger af omrørere med plaststrimler. Det vurderes således, at der kan opnås en driftsbesparelse på ca. 100 kr./ton affald.

Hertil kommer, at papiret bidrager med biogas, svarende til en værdi på 15-30 kr. pr. ton indsamlet organisk affald.

Besparelser og ekstraomkostning pr. ton affald ved anvendelse af papirposer:

På længere sigt forventes det, at der kan spares ca. 100 kr./ton affald ved, at forsorteringen af plast vil kunne undlades. På lidt længere sigt vil den samlede besparelse således kunne anslås til 295 kr./ton. På lidt længere sigt vil besparelsen, således i det store hele opveje meromkostningen (ca. 75 kr./ton i meromkostning), samtidigt med, at der sikres et gødningsprodukt med mindre indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetal. På kort sigt vil der dog være en meromkostning på ca. 175 kr./ton ved anvendelse af papirposer eller ca. 30 kr. pr. husstand pr. år.

Det skal dog samtidigt fremhæves, at der ved anvendelse af papirposer kan være hygiejniske problemer, specielt når indsamlingen sker i beholdere. Der er således ikke medregnet ekstraudgifter til vask af beholdere. Hvis indsamlingen sker i beholdere, vil der således være en betydelig ekstraomkostning til beholdervask (1.260-1.360 kr./ ton).

7.4 Økonomisk sammenligning af bioforgasning med alternative bortskaffelsesmetoder

Organisk dagrenovation kan i princippet bortskaffes ved tre centrale bortskaffelsesmetoder:

Deponering af brændbart affald er fra den 1. januar 1997 forbudt. Deponering anses derfor ikke for en relevant bortskaffelsesmetode. I forbindelse med kompostering anvendes omkostningen ved højteknologisk kompostering.

Udgiften til indsamling vurderes at være ens for biogasanlæg og komposteringsanlæg. Indsamlingsomkostningen vurderes at være 500 kr./ton højere end referencesituationen, hvor affaldet køres til forbrænding, jævnfør kapitel 7.1.

Tabel 7.4 Driftsøkonomisk udgift ved forbrænding, bioforgasning og kompostering af organisk dagrenovation. ¹ Omkostning til kompostering er anslået ud fra aflæsningsgebyrer på komposteringsanlæggene i Vejle, Århus, Noveren, AFAU.
² (Arbejdsrapport 38, 1993). ³ Affaldsafgift på sigterest er indregnet i behandlingsomkostning.

Det fremgår af tabel 7.4, at den billigste bortskaffelsesmetode er forbrænding og lavteknologisk kompostering, når de forøgede indsamlingsomkostninger ved kildesortering medregnes. Omkostningen ved bioforgasning inkl. de forøgede indsamlingsomkostninger er 769-969 kr./ton, hvilket er lavere end højteknologisk kompostering, der ligger i intervallet 850-1.500 kr./ton.