[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

9. Udenlandske erfaringer

Biologisk behandling af den organiske del af organisk dagrenovation er i stigende grad ved at vinde indpas i de fleste europæiske lande. Med hensyn til kildesortering af den organiske dagrenovation er det især Holland, Tyskland, Østrig og Schweiz, som er længst fremme, og i mindre udstrækning Sverige og Danmark.

Behandlingen af det organiske affald sker primært ved kompostering, men biogasudnyttelsen er i stigende grad ved at vinde indpas. Den teknologiske udvikling har resulteret i stabile anlæg med behandlingspriser fra omkring 400 kr./ton, der efterhånden kan konkurrere med komposteringsanlæg.

I udlandet er der i stor udstrækning valgt løsninger, hvor der anvendes en separat bioforgasning. Det afgassede produkt separeres til en kompostfraktion og en flydende fraktion. Kompost anvendes i få tilfælde i landbruget ellers til afdækning på lossepladser eller i parker/vejrabatter. Den begrænsede anvendelse af det afgassede materiale til gødning betyder, at den miljømæssige gevinst generelt er dårligere end det "danske" koncept med kombineret udrådning.

Ved vurdering af de udenlandske erfaringer, er det vigtigt at have for øje, at anlæggene er opført og drevet ud fra forskellige målsætninger. Der er kun i få tilfælde anvendt den danske målsætning om at opnå maksimal energiproduktion og en 100% genbrug af det afgassede materiale som gødning på vilkår som ved anvendelse af husdyrgødning.

Det er desuden vigtigt, at anlæggene i de enkelte lande fungerer under forskellige betingelser. Der er forskellige grænseværdier for gødningsstoffer (almindeligvis højere end de danske grænseværdier), og de forskellige økonomiske forhold betyder, at anlægs- og driftsøkonomien ikke kan sammenlignes indenfor dette projekts rammer.

De forskellige vilkår for anlæggenes funktion i udlandet og i Danmark betyder, at de udenlandske erfaringer vanskeligt kan overføres, og at forhold af stor betydning i den danske situation ikke er undersøgt for de udenlandske anlæg. Dette gælder i høj grad for genanvendelsen af det afgassede produkt.

Internationale udredninger/papers fra diverse seminarer om behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg beskæftiger sig især med de tekniske forhold ved selve udrådningen og i nogen grad ved forbehandlingen af affaldet (plastfjernelse) og i mindre udstrækning med sammenhængene mellem indsamlingssystem, selve behandlingen og anvendelsen af det afgassede materiale. Ligeledes er der meget få internationale erfaringer med kombineret udrådning af organisk dagrenovation og andre biomasser, specielt gylle.

9.1 Kildesortering

I udlandet opsamles det organiske affald i køkkenet oftest enten i papirpose eller løst i spand. Fra spanden hældes affaldet ofte uemballeret i den udendørs beholder. Anvendelse af plastposer til opsamling af organisk affald i køkkenet forekommer f.eks. slet ikke i Holland.

Kildesortering af den organiske del af organisk dagrenovation har vundet stor udbredelse i lande som Holland, Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor størstedelen af det organiske affald i dag bliver kildesorteret. I Holland har samtlige kommuner i dag indført kildesortering af den organiske fraktion, og der indsamles og behandles ca. 1,7 mio. tons organisk affald årligt (1997). De hollandske erfaringer er derfor betydelige, og det indsamlede affald er af en høj kvalitet.

Hollandske erfaringer
Holland indførte allerede i 1990 en lov, som pr. 1. januar 1994 forpligtede alle kommuner til at indføre en indsamling af kildesorteret organisk affald fra kommunens husstande.

I køkkenet opsamles det organiske affald enten i papirpose eller løst i spand. Fra spanden hældes affaldet uemballeret i den udendørs beholder. Brug af plastposer til opsamling af organisk affald i køkkenet forekommer ikke i Holland.

Det mest benyttede system til indsamling af kildesorteret dagrenovation fra parcel- og rækkehuse samt tæt-lav bebyggelse er to-beholdersystemer. Således har omkring 80% af de kommuner, som indsamler organisk affald, valgt et to-beholder-system. Små 10% har valgt todelte beholdere/spande, mens de resterende kommuner har valgt andre løsninger som f.eks. kombinationer af beholdere eller mindre spande uden hjul til organisk affald og sække til restaffaldet (RenDan 1994).

140 liters beholdere på hjul er de mest almindelige til organisk affald, men mange kommuner med meget bebyggelse på store parceller har valgt 240 liters beholdere af hensyn til mængden af haveaffald. Af todelte beholdere anvendes 240 liters. Restaffald indsamles oftest i 240 liters beholdere. En del kommuner har valgt ventilerede beholdere (140 l) (f.eks. Kliko's BioCon).

Den enkelte husstand er selv ansvarlig for rengøringen af beholdere. Husstandene sætter selv opsamlingsudstyret frem til skel eller nærmere afmærket afhentningssted på afhentningsdagen, hvor det også efterlades af renovationsarbejdere efter endt tømning.

I kommuner med 2-delte beholdere ses oftest ugetømning. I områder med etagebebyggelse foretages normalt ugetømning. Begge affaldsfraktioner indsamles hovedsageligt i komprimatorvogne med tømning via elevator og indlæsning i ca. 1-2 meters højde ved vognens bagende (RenDan 1994).

De forøgede indsamlingsomkostninger ved kildesortering anslås til 160-240 kr./ton i organisk dagrenovation (ISWA, 1995). Den lavere meromkostning i forhold til beregningerne af meromkostninger i Danmark skyldes bl.a., at der ikke er indregnet poser, samt at indsamlingen er billigere, da forbrugeren selv sætter opsamlingsudstyret frem til skel/afhentningssted og selv bringer opsamlingsudstyret retur. Den samlede omkostning ved biologisk behandling af organisk dagrenovation er således 560-740 kr./ton, hvilket er billigere end forbrænding. Den samlede omkostning ved biologisk behandling er vurderet væsentligt højere i Danmark, primært fordi indsamlingsomkostningerne ved kildesortering vurderes væsentligt højere.

Østriske erfaringer
I Wien er der opsamlet en betydelig erfaring med indsamling af organisk dagrenovation i midtbyområderne. Et væsenligt punkt har været reduktion af omkostningerne og de nuværende erfaringer viser, at omkostningerne selv i områder med begrænset plads til indsamlingsudstyr, kan blive holdt på et moderat niveau. De nuværende omkostninger til indsamling af organisk dagrenovation er ca. 1.500 ATS/t (svarende til ca. 810 kr./t). Det forventes, at denne omkostning kan nedbringes ved at optimere antallet af containere (fjerne containere hvor der ikke indsamles ret meget affald eller hvor affaldet er for dårligt sorteret). Erfaringerne viser desuden, at affaldets kvalitet generelt er god og at den del af ikke organisk affald (fejlsorteringer) der er, stammer fra relativt få containere.

9.2 Teknikker til bioforgasning

De udelandske erfaringer stammer udelukkende fra anlæg, hvor der kun behandles organisk dagrenovation samt i enkelte tilfælde anlæg, der anvender organisk dagrenovation blandet med spildevandsslam. De eksisterende anlæg fungerer enten ved en tør proces med direkte indfødning af organisk dagrenovation (kildesorteret og forsorteret eller mekanisk sorteret) eller en våd proces med indfødning af affald blandet med væske enten direkte til forgasning eller i en 2-trinsproces med en adskildt hydrolyse og metaniserings fase (se tabel 5.2).

9.2.1 Udvalgte udenlandske anlæg

Biogasudnyttelse er i stigende grad ved at vinde indpas i Europa som et alternativ til kompostering, og på nuværende tidspunkt er der etableret en række anlæg, hvoraf flere har været i drift i en årrække. I nedenstående tabel er der oplistet en række af de største anlæg, som på nuværende tidspunkt er i drift. Listen er langt fra fuldkommen, og kun udvalgte anlæg er medtaget.

Tabel 9.1: Udvalgte Europæiske biogasanlæg der behandler organisk dagrenovation.

Flere af anlægskoncepterne er afprøvet over en årrække, og udrådningsteknikken fungerer tilsyneladende teknisk. De største problemer er oftest knyttet til kvaliteten af slutprodukterne og afsætningen til landbruget. De fleste anlæg udnytter kun kompostfraktionen, som ofte har en dårlig kvalitet, mens væskefraktion ledes til renseanlæg.

Der er dog også eksempler på anlæg, hvor der sker en fornuftig udnyttelse af gødningsprodukterne på landbrugsjord. Dette gælder f.eks. anlæg i Schweiz, hvor kravene til det materiales renhed, der går ind i anlæggene, er meget store, og hvor både den faste og den flydende gødning anvendes på landbrugsjord.

9.2.2. Vurdering af alternative teknikker

I forbindelse med gennemførelse af forundersøgelser for etablering af biogasanlæg til behandling af organisk dagrenovation i Wien, er der foretaget en sammenligning af de enkelte teknikker til udrådning af denne type affald. Hovedresultaterne er gengivet i nedenstående tabel (ref. 56, oversættelse NNR):

Tabel 9.2: Sammenligning af eksisterende tekniske systemer til behandling af organisk dagrenovation (ref 56.) (oversættelse NNR)

Denne vurdering har være grundlag for systemvalg i Wien. Anbefalingen er her ud fra at etablere et et-trins anlæg med våd forbehandling. Denne anbefaling svarer til tendenserne til valg af teknologier i Danmark. Det skal dog bemærkes, at de ulemper som er nævnt ved 1-trinsudrådning ikke ses på danske anlæg.

9.3 Forsortering

Der anvendes generelt følgende former for sortering af organisk dagrenovation til udenlandske biogasanlæg:

Tabel 9.3: Sorteringsmetoder for organisk dagrenovation

Den bedste affaldskvalitet opnås ved kildesortering i papirposer og efterfølgende håndsortering. Det skal bemærkes, at håndsortering af arbejdsmiljømæssige grunde ikke kan anvendes i Danmark og at det også er tvivlsom om denne mulighed vil være til stede i udlandet i fremtiden. Nedenfor er set på eksempler på konsekvenserne for renheden af affaldet ved alternative sorteringsmetoder. På den anden side kan behandling af usorteret/mekanisk forbehandlet affald ikke anbefales ud fra vore krav til renhed i det afgassede produkt. Indsamlingen i Danmark må således bygge på erfaringerne primært med indsamling af kildesorteret materiale i plastposer evt. i papirposer.

Ud over renheden vil de forskellige håndteringsmetoder resultere i forskellige mængder bortsorteret affald i forsortering/efterbehandling. Mængden af frasorteret materiale er dog også i høj grad afhængig af sorteringseffektiviteten ved kilden og af kravet til renheden af materialet inden processen. Som yderpunkter i ovenstående kan nævnes, at anlægget i Tilburg frasorterer ca. 9% af det tilførte affald, mens anlægget i Amiens frasorterer ca. 28% af det tilførte affald. Set i forhold til danske erfaringer er dette en relativ lille frasorteringsgrad. For anlægget i Tilburg kan dette skyldes effektiv sortering ved kilden samt at håndsorteringen betyder, at kun begrænsede mængder organisk materiale fjernes i forsorteringen. Den relativt lave frasortering i Amiens kan skyldes relativt lave krav til renheden af det materiale, der tilføres biogasprocessen, hvilket underbygges af et relativ højt indhold af uorganisk tørstof i kompostfraktionen (58% af den totale tørstofmængde).

Fra tyske anlæg med en våd forbehandling (affaldet blandes med vand og neddeles/separeres i pulpere) foreligger opgørelse af masseflow. I henhold til (ref. 62) frasepareres ca. 8% af det tilførte materiale som hhv. rivegods (især plast) og som bundfald (metal, sten m.m.). Dette er klart forskelligt for erfaringerne med driften af tilsvarende system i Helsingør, hvor der var en frasortering af rivegods og bundfald på mellem 23 - 26% (afhængig af om frasorteringen ses i forhold til den totale tilførsel eller udelukkende i forhold til tilførslen af organisk dagrenovation). (ref 8.). Erfaringen fra frasorteringen i Herning viser noget tilsvarende.

9.4 Miljømæssige forhold

Anvendelse af det afgassede produkt
I langt den overvejende del af de udenlandske anlæg separeres det afgassede materiale i en væskefraktion og en kompostfraktion. Kompostfraktionen anvendes i visse tilfælde som gødning i landbruget (f.eks. Amiens hvor komposten anvendes i vinmarker). I de fleste tilfælde anvendes komposten til afdækning på lossepladser og anden ikke landbrugsmæssig anvendelse. Væskefraktionen ledes som hovedregel til renseanlæg. Hermed tabes en stor del af kvælstof-indholdet i biomassen, hvorved den positive miljømæssige effekt bliver betydeligt mindre. Et enkelt anlæg i Schweiz med kildesortering og håndsortering som forsortering anvender både kompostfraktionen og den flydende fraktion til gødning.

Tungmetalindhold
Egnetheden af det afgassede materiale til gødningsformål afhænger af materialets renhed. Her er tungmetalindholdet af stor betydning. Der foreligger fra udenlandske anlæg kun meget begrænsede tilgængelige data på dette område.

Interessen for overholdelse af grænseværdierne er generelt reduceret til de(n) fraktioner der anvendes til gødningsformål. Det vil for langt de fleste europæiske anlæg udelukkende være kompostfraktionen, som fremkommer ved afvanding og evt. aerob efterkompostering af det afgassede materiale.

I Danmark anses cadmiumindholdet for kritisk. Fra danske analyser ses, at cadmiumindholdet i det afgassede materiale i stor udstrækning vil forefindes i væskefraktionen. Separationen og afledning af væskefraktionen til renseanlæg betyder således, at "cadmium-problemet" reduceres i kompostfraktionen. Problemet flyttes dog til renseanlæggene samtidig med, at det gødningsmæssige genbrug reduceres betydeligt.

Ved undersøgelse af anvendelse af det afgassede produkt i Europa, er der kun kendskab til et enkelt anlæg (Schweiz), hvor der anvendes både kompostfraktionen og den flydende fraktion. Det vurderes her, at genanvendelse ikke er problematisk ud fra et tungmetalsynspunkt, dels på grund af grænseværdierne og dels på grund af en god kildesortering. Der kan dog være tendenser til et kritisk zinkindhold. Lignende konklusioner findes vedrørende kompost fra et enkelt tysk anlæg. Som årsag til dette peges på zinkindholdet i den organiske dagrenovation samt på muligheden for frigivelse af zink i de anvendte rørssystemer på anlæggene (ref. 62). Det skal bemærkes, at anlægget i Baden-Baden kan overholde de tyske grænseværdier for alle tungmeteller - altså også zink (ref. 63).

Fra østrigske undersøgelser i Wien er konkluderet, at kompost fremstillet af kildesorteret organisk dagrenovation fra midtbyområdet kan anvendes til jordbrugsformål (kompostklasse II, hvor der bl.a. tillades et cadmiumindhold på 1 mg/kg TS). Der er i Wien lavet analyser for at finde kilderne til tungmetallerne. Da det har været vanskeligt at identificere forureningskilder i affaldet (f.eks. fejlsorteringer), er den foreløbige konklusion, at indholdet af tungmetaller i fødevarerester og i den begrænsede mængde haveaffald (indsamling i midtbyområde) kan være af stor betydning for det samlede tungmetalindhold.

Fra anlægget i Amiens er vurderet forskellen i affald indsamlet kildesorteret og som blandet affald, der tilføres efter en mekanisk forsortering. Dette viser, at tungmetalindholdet i affald indsamlet usorteret er ca. 3 gange højere end kildesorteret affald.

Generelt foreligger kun få analyser af indgangsmaterialet og på grund af usikkerheder med prøveudtagningen, er der en vis usikkerhed. Fra Kristianstad, Sverige, foreligger analyser, der viser et cadmiumindhold på hhv. <0,5 mg/kg TS og 0,6 mg/kg TS. Fra Amiens viser analyser af kildersorteret affald et cadmiumindhold på 1 mg/kg TS.

Til sammenligning vil de danske krav til cadmium indhold efter 01.07.2000 være 0,4 mg/kg TS.

9.5 Økonomiske forhold

De økonomiske forhold for anlæggene kan ikke umiddelbart sammenlignes som beskrevet i indledningen ovenfor. Der er derfor udelukkende set på affaldsgebyrerne (tipafgiften) til anlæggene, da dette kan give en indikation af anlæggenes økonomiske råderum, da dette ofte er den betydeligste indtægtskilde. Modtagegebyret er oftest bestemt ud fra konkurrencesituationen i form af prisen for alternative behandlingmåder.

Tyskland:Der er en tendens til faldende tipafgift på biogasanlæggene. For et par år siden lå afgiften for aftipning af kildesorteret affald opsamlet i plastposer i køkkenet på 200 - 250 DM/t (ca. 775 - 950 DKK/t). Afgiften er for nuværende faldet til ca. 150 - 200 DM/t (ca. 580 - 775 DKK/t). Der er en tendens for nye anlæg til at prisen falder til ca. 100 - 150 DM/t (385- 580 DKK/t). Dette anses for at være det blivende laveste niveau (ref. 54) .

Sverige: Datamaterialet er begrænset, idet der kun er et anlæg i drift. På dette anlæg er modtageprisen 350 SK/t (ca. 305 DKK./t). Det bemærkes fra anlægget, at denne pris er politisk fastsat.

Østrig: Behandlingsafgiften afhængig af konkurrencesituationen til andre affaldsbehandlere/deponi. Pt. ligger prisen på ca. 1.000 - 1.500 ATS/t (ca. 540 - 810 DKK/t). (ref. 55)

Schweiz: Modtagegebyret er på 120 - 160 sf, svarende til 565 - 755 DKK/t (ref. 59).

Holland: I Holland er udgifterne til forbrænding 800-1200 kr./ton på nye forbrændingsanlæg, der kan overholde de nye emissionskrav. Udgifterne til kompostering og bioforgasning er ca. 400-500 kr./ton. Modtagegebyret på anlægget i Tilburg er ca. 120 Gylden (ca. 400,- DKK) (ref. 57).

Frankrig: Modtagegebyret i Amiens er ca. 350 ff/t (ca. 400 DKK/t). Det bemærkes fra Valorga, at den relativt lave pris skyldes de store mængder affald anlægget modtager (ca. 80.000 t/år) (ref. 57).

9.6 Status for udenlandske aktiviteter

Tyskland: Der er pt. ca. 15 biogasanlæg til behandling af organisk dagrenovation i drift og ca. 20 anlæg under etablering/planlægning. Aktiviteten sker på trods af en betydelig overkapacitet på komposteringsanlæggene, og primært på grund af at en del affaldsfraktioner er for våde til at behandle i komposteringsanlæggene. Desuden er der en tendens til, at biogasanlæggene kan behandle affaldet billigere, jf. den faldende behandlingspris beskrevet ovenfor.

Sverige: Der er pt. 1 anlæg i drift med kombineret udrådning af organisk dagrenovation og andre biomasser (gødning, spildevandsslam) samt et anlæg med afgasning af perkolat fra komposteringsanlæg (filteranlæg).

Schweiz: Det forventes, at der i løbet af de næste par år, vil blive etableret ca. 5 anlæg ud over de 3, der er i drift i dag, til rent husholdningsaffald. Anlæggene vil hver have en kapacitet på 10.000 t organisk dagrenovation pr. år.

Østrig: I Østrig er der 1 anlæg i drift (Salzburg). Der arbejdes pt. med etablering af et anlæg i Wien og i enkelte andre større byer. Det er opfattelsen, at der vil blive etableret anlæg i de fleste større byer.

Frankrig: Der er, ud over de to anlæg der er i drift, planer om etablering af et anlæg i Lille.

USA: Der er ikke i øjeblikket kommersielle biogasanlæg til behandling af organisk dagrenovation i drift, og udviklingen på området går meget langsomt på grund af konkurrencesituationen i forhold til lossepladser, ingen villighed hos forbrugerne til at betale mere for affaldshåndteringen, lave enegipriser samt dårlige erfaringer med udnyttelse af affald til energi i forbrændingsanlæg (forureningsproblemer og højere omkostninger end forventet - sporene skræmmer).

Det forventes dog, at interessen for bioforgasning af organisk dagrenovation vil øges i de nærmeste år, bl.a. i forbindelse med stigende priser for alternativ behandling og problemer med lugt og emissioner af næringsstoffer på de ca. 120 eksisterende komposteringsanlæg.