[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

12. Konklusion og anbefalinger

I nærværende rapport er status for indsamling og anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg vurderet i relation til indsamling, teknik, økonomi, miljø, marked og organisatoriske forhold.

Organisk dagrenovation kan behandles enten ved separat bioforgasning eller ved behandling i biogasfællesanlæg.

Hvis regeringens målsætning for genanvendelse af organisk dagrenovation skal nås, kræves det, at 20-25% af den samlede mængde dagrenovation skal behandles på biogas- eller komposteringsanlæg.

Hvis intentionen om, at 20-25% af den samlede mængde organisk dagrenovation på ca. 1,6 mio. ton/år skal behandles på biologiske affaldsbehandlingsanlæg, kræver dette et kapacitetsbehov på minimum 350.000 tons om året. Ifølge de nyeste opgørelser blev der i 1996 tilført ca. 40.000 tons organisk affald til biologiske behandlingsanlæg. Der er således brug for en betydelig udbygning på både indsamlings- og behandlingssiden.

Organisk dagrenovation kan bioforgasses enten ved separat bioforgasning eller ved tilførsel til et biogasfællesanlæg. Et biogasfællesanlæg behandler husdyrgødning og organisk affald og producerer heraf biogas og afgasset gødning. Husdyrgødningen tilføres fra flere husdyrbrugere og returneres efter afgasning. Det organiske affald tilføres fra indsamlingsordninger og indgår efter afgasningen i det afgassede gødningsprodukt, der tilbageføres til husdyrbrugere og planteavlere. Ved separat bioforgasning sker bioforgasningen, uden at den organiske dagrenovation opblandes i husdyrgødning, og det afgassede gødningsprodukt anvendes til jordbrugsformål.

De miljømæssige fordele ved at udnytte organisk affald i biogasanlæg er større end ved andre behandlingsformer, fordi affaldet via biogasanlæggene både udnyttes til energiproduktion og til produktion af gødning.

12.1 Indsamling

Der findes en række forskellige systemer til indsamling af den organiske fraktion af organisk dagrenovation. Følgende indsamlingssystemer er beskrevet med hensyn til teknik og økonomi:

Økonomi
Der er stor variation på omkostningen ved separat indsamling af organisk affald.

Det skal bemærkes, at prisen for indførelse af separat indsamling af organisk affald i praksis afhænger af, hvilket indsamlingssystem kommunen anvender i forvejen.

Ved en vurdering af, hvad prisen generelt vil være ved en separat indsamling af organisk affald, har udgangspunktet derfor været, at det billigste af de eksisterende indsamlingssystemer til separat indsamling af organisk affald er sammenlignet med det billigste referencesystem uden sortering.

Det billigste, eksisterende indsamlingssystem er dobbeltbeholder-systemet, som sammenlignet med det billigste referencesystem uden sortering giver en meromokostning på ca. 500 kr. pr. ton indsamlet organisk dagrenovation eller ca. 76 kr./husstand/år. Denne pris afspejler imidlertid ikke omkostningen for den enkelte kommune, fordi prisen vil være afhængig af, hvilket indsamlingssystem kommunen har i forvejen. Ekstraomkostningen på 500 kr./ton afspejler således den pris, som det teoretisk vil være muligt at indsamle organisk affald til i blandet bebyggelse.

Det er næsten udelukkende indsamlingen af organisk affald fra enfamiliehuse, der giver en meromkostning. Indsamlingen af organisk affald fra etageejendomme vil i de fleste indsamlingssystemer kunne udføres næsten uden meromkostning.

Papirposer
Alle systemerne er undtagen Bates Combi Systemet baseret på anvendelse af plastposer til indsamling i køkkenet. I alle systemerne vil der dog uden videre kunne anvendes papirposer til opsamling af organisk affald i køkkenet, undtagen enkeltbeholder-systemet, der bygger på optisk sortering af poserne efter indsamlingen.

Den helt store fordel ved anvendelse af papirsposer er, at behandlingen af det organiske affald bliver væsentligt nemmere i eksisterende og kommende biogasanlæg, og behandlingskapaciteten til organisk dagrenovation i biogasanlæg vil kunne udbygges væsentligt hurtigere.

Ulempen ved anvendelse af papirsposer er, at prisen pr. ton organisk affald, der indsamles, stiger med 300-400 kr./ton. Derudover kan nævnes problemet med, at poserne ikke er 100% tætte, således at meget vådt affald kan bløde igennem med heraf følgende mindre tilfredsstillende hygiejniske forhold (spild af perkolat eller poser, der går i stykker under transporten fra køkken til det udendørs opsamlingsmateriel).

Erfaringerne med anvendelse af papirposer til indsamlingen i køkkenet er stadig ret begrænsede i Danmark. I de områder, hvor indsamling i papirsposer er indført for nylig, gives der udtryk for tilfredshed.

I Holland er der flere års erfaring med opsamling af det organiske affald enten i papirpose eller løst i spand. Fra spanden hældes affaldet uemballeret i den udendørs beholder. Brug af plastposer til opsamling af organisk affald i køkkenet forekommer ikke i Holland.

Anbefaling: Mulighederne for opsamling af det organiske affald enten i papirpose eller løst i spand i køkkenet bør undersøges nærmere, fordi det vil betyde en langt større driftssikkerhed på biogasanlæggene, og det vil være muligt at udbygge behandlingskapaciteten væsentligt hurtigere, end det ellers vil være tilfældet. I den forbindelse bør de hollandske erfaringer med denne indsamlingsmetode og med initiativer til sikring af optimal renhed af materialet undersøges nærmere.

12.2 Driftserfaringer

De hidtidige erfaringer med anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg stammer dels fra biogasfællesanlæg, hvor den organiske dagrenovation behandles sammen med husdyrgødning og andre organiske affaldsprodukter, og dels fra affaldsbehandlingsanlæg, hvor den organiske dagrenovation udrådnes alene (separat bioforgasning).

Anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg har fundet sted siden 1991, hvor de første forsøg fandt sted på pilotanlæg i Sinding, Vegger og Hillerød. Anvendelsen af organisk dagrenovation i de første anlæg gav anledning til en række tekniske problemer, som betød, at anlæggene blev modificeret på en række punkter.

Siden er der etableret biogasanlæg med behandlingsfaciliteter til organisk dagrenovation i Helsingør, Studsgård, Århus og Grindsted.

Det kan konkluderes, at behandlingen af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg i dag fungerer tilfredsstillende, men at omkostningerne og de driftsmæssige problemer kan reduceres betydeligt, hvis kvaliteten af det indsamlede affald kan forbedres. Erfaringerne med separat bioforgasning (Nordsjællands Biogasanlæg) af organisk dagrenovation har i Danmark givet store tekniske problemer, men erfaringer fra udlandske anlæg viser, at det teknisk er muligt at behandle organisk dagrenovation ved separat bioforgasning.

På nuværende tidspunkt (juli 1997) er det udelukkende anlæggene i Studsgård, Sinding og Grindsted, der behandler organisk dagrenovation. Nordsjællands Biogasanlæg er midlertidigt lukket og vil kun blive genåbnet, hvis der kan findes en løsning på de tekniske og miljømæssige problemer, der har været forbundet med driften.

Anlægget i Grindsted har kun kørt i ca. et halvt år, og det er derfor vanskeligt at drage konklusioner. Anlægget har haft nogle få indkøringsproblemer, men i store træk har der kun været få tekniske problemer. Anlægget modtager udelukkende kildesorteret organisk dagrenovation, der er indsamlet i papirposer, hvilket betyder, at forbehandlingen er væsentligt mindre problematisk, og det er ikke nødvendigt at udføre en forseparering af plastik.

På stort set alle udenlandske anlæg behandles den organiske dagrenovation rent. Vurderingen af driftserfaringerne generelt skal naturligvis ske på grundlag af de faktiske driftsbetingelser i de pågældende lande. Generelt anføres at de fleste anlæg fungerer teknisk under de givne betingelser (bl.a. lavere krav til genbrug og en tendens til mere ansat mandskab).

Forbehandling
De fleste problemer på forsøgsanlæggene har været knyttet til affaldets indhold af plast. I starten blev affaldet i Sinding og Vegger behandlet uden forsortering af plast, medens der i Hillerød blev anvendt en tromlesold til plastfjernelse. Senere blev anlægget i Sinding ombygget, fordi det viste sig, at plastindholdet i affaldet gav store problemer med omrøring og tilstopninger. Det var derfor nødvendigt at fjerne en betydelig mængde plast ved en forsortering.

Der har været afprøvet forskellige løsninger, med hensyn til neddelingsudstyr og sigteudstyr (rullesigte, tromlesigte og pulper), men ingen af de valgte kombinationer har virket 100% tilfredsstillende.

På biogasanlæggene i Herning anvendes der rullesigte, og der har tidligere været anvendt tromlesigte. Det er kun muligt at give en skønsmæssig vurdering af rullesigten og tromlesigtens sorteringseffektivitet, da der kun foreligger få data om sigterestens og kompostfraktionens størrelse og renhed i relation til den valgte sigtehulsstørrelse og affaldets kvalitet.

De hidtidige undersøgelser viser, at sigterestens størrelse ligger i intervallet 10-30% af den samlede affaldsmængde. Det tyder på, at sigteresten ved tromlesortering er lavere end ved anvendelse af rullesigte, men det er vanskeligt at konkludere noget entydigt, fordi affaldets sammensætning har stor betydning for sigterestens størrelse. Endvidere skal sigtereststørrelsen ses i relation til renheden af kompostfraktionen, fordi man ved separeringen altid er nødt til at finde en passende balance mellem renheden af den organiske fraktion og sigterestens størrelse.

Ved anvendelse af papirposer i indsamlingen vil der kunne ske en betydelig forenkling af forbehandlingen, og det vil ikke være nødvendigt at udføre en forseparering af plast, jf. erfaringerne fra Grindsted.

I udlandet anvendes dels de samme metoder som i Danmark og dels håndsortering. Håndsortering betyder meget rene produkter til biogasprocessen og relativt små frasorteringer. Af arbejdsmiljømæssige grunde er håndsortering dog ikke et alternativ i Danmark og håndsortering må også forventes at forsvinde i udlandet.

Driftsparametre
Udbyttet af biogas fra kildesorteret organisk dagrenovation kan variere en hel del og er afhængig af indsamlingskriterierne. Indsamlingskriterier, hvor der medtages haveaffald og bleer, vil mindske gaspotentialet.

Affaldets beskaffenhed er således mere afgørende for gasudbyttet end anlægstypen.

Ved anvendelse af organisk dagrenovation vil udrådningen af organisk dagrenovation typisk give 150 Nm3 biogas/ton med et metanindhold på 62-65% og med et energiindhold på 22-25 MJ/Nm3 biogas. På forsøgsanlæggene har gasudbyttet generelt været lavere, bortset fra Vegger, der har opnået gasudbytter på ca. 175 Nm3/ton.

Anlægget i Helsingør har givet et gasudbytte på 97 Nm3/ton organisk dagrenovation, hvilket er væsentligt lavere end de øvrige anlæg. Dette hænger dog primært sammen med de alvorlige procesmæssige problemer, der har præget anlæggets drift.

På samtlige anlæg har der generelt ikke været problemer med at overholde grænseværdierne for tungmetaller og kravene til hygiejnisering, bortset fra anlægget i Helsingør, som på grund af tekniske problemer har undladt at hygiejnisere gødningsproduktet, og som i den seneste driftsperiode har haft problemer med at overholde kravene til maksimalt indhold af cadmium i gødningsvæsken. Analyser af affald fra Nordsjælland har dog vist, at det fremover vil være muligt at overholde grænseværdierne for cadmium i det afgassede gødningsprodukt.

Gasudbyttet på de udenlandske anlæg ligger på ca. 120 - 150 m3 biogas/t affald tilført anlægget.

12.3 Økonomi

Der er foretaget en driftsøkonomisk vurdering af omkostningen ved behandling af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg, sammenlignet med de alternative bortskaffelsesmetoder forbrænding og højteknologisk kompostering.

De forøgede indsamlingsomkostninger ved separat indsamling af den organiske fraktion er af afgørende betydning for behandlingsomkostningen ved bioforgasning og kompostering. Den forøgede indsamlingsomkostning er vurderet til 500 kr./ton organisk dagrenovation, der indsamles.

Behandlingsomkostningen ved anvendelse af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg er vurderet til 269-469 kr./ton. Når de forøgede indsamlingsomkostninger indregnes, bliver behandlingsudgiften 769-969 kr./ton affald, der behandles i biogasfællesanlæg. Dette skal ses i forhold til en behandlingsudgift på 550-715 kr./ton i forbrændingsanlæg.

Anvendelse af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg er billigere end højteknologisk kompostering, men dyrere end lavteknologisk kompostering og forbrænding. Der er således en ekstraomkostning på 200 kr./ton ved at anvende organisk dagrenovation i biogasanlæg frem for forbrænding, svarende til en ekstraomkostning på ca. 40 kr./husstand/år.

Meromkostningerne ved kildesortering/indsamling i papirsposer er mindre i Holland, hvilket skyldes at forbrugerne selv bringer indsamlingsudstyret til vej og retur, ligesom de selv betaler for poser.

I Wien er det vurderet, at meromkostningerne kan reduceres ved en optimering af antallet og placeringen af spande/containere til indsamling.

På behandlingsiden kan der ud fra det eksisterende datamateriale ikke beregnes behandlingsomkostning på de udenlandske anlæg. Desuden vil omkostningen svinge fra land til land idet behandlingsprisen er det residual, der fremkommer, når alle andre indtægter og udgifter er indregnet. Tipafgiften på de udenlandske anlæg ligger på fra 385 - 800 kr/t, hvilket er lidt højere end i Danmark. Der kan således være en tendens til lidt større økonomisk råderum på de udenlandske anlæg end på de danske.

12.4 Miljø

Organisk dagrenovation kan i dag principielt behandles ved bioforgasning, kompostering og forbrænding.

De miljømæssige aspekter ved bioforgasning af organisk dagrenovation er vurderet og sammenlignet med kompostering og forbrænding på følgende parametre:

Set fra et genanvendelsesmæssigt synspunkt er kompostering og bioforgasning bedre end forbrænding, hvor der ikke produceres genanvendelige produkter. Bioforgasning er bedre end kompostering, fordi der ved korrekt håndtering af det afgassede produkt er mulighed for at udnytte næringstofferne i affaldet bedre end ved kompostering.

Set fra et energimæssigt synspunkt er forbrænding og bioforgasning bedst. Ved bioforgasning er nettoenergiproduktionen ca. 2.948 MJ/ton incl. energibesparelse ved substitution af handelsgødning, og ved forbrænding er nettoenergiproduktionen ca. 2.332 MJ/ton organisk affald. Bioforgasning er således bedre end forbrænding.

Emissionerne af drivhusgasser er mindst ved bioforgasning og forbrænding, fordi den producerede energi substituerer fossile brændsler. På grund af den større energiproduktion fra bioforgasning substitueres der mere fossilt brændstof ved bioforgasning end ved forbrænding. Bioforgasning af et ton organisk dagrenovation giver således en reduceret CO2-emission på ca. 168 kg, når energien erstatter naturgas til decentral varmeproduktion.

Ved anvendelse af afgasset organisk dagrenovation som gødning formindskes emissionen af cadmium, medens emissionen af bly øges ved substitution af handelsgødning. Ved en vægtning af de to tungmetallers betydning bliver resultatet, at tungmetaludledningen reduceres ved anvendelse af afgasset gødning i forhold til anvendelse af handelsgødning.

Grænseværdierne for tungmetalindhold i gødningsproduktet er centralt for genanvendelsesgraden. Det skal her bemærkes, at der i EU arbejdes på fælles europæsike normer her for.

Ved forbrænding opkoncentreres tungmetallerne i flyveasken og i slaggen undtagen kviksølv, som er vanskelig at fjerne og derfor udledes med røggassen. Opkoncentrering og udledning af tungmetallerne med røggas er en dårligere løsning end situationen, hvor affaldets gødningsstoffer substituerer handelsgødning og samlet set giver en mindsket emission.

Det kan konkluderes, at bioforgasning på alle de vurderede miljøparametre er bedre end alternative bortskaffelsesmetoder.

En afgørende forudsætning for, at de nævnte miljømæssige fordele ved bioforgasning er til stede er, at kvaliteten af det producerede gødningsprodukt lever op til de lovgivningsmæssige standarder, og de afsætningsmæssige forhold er i orden. De hidtidige undersøgelser viser, at anvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg kan leve op til de fastsatte standarder, både i forhold til indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt de hygiejniske aspekter.

Ved anvendelse af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg er de afsætningsmæssige forhold løst som følge af landbrugets engagement i anlægget. Erfaringer fra separate biogasanlæg og komposteringsanlæg viser, at afsætningen af slutproduktet ofte har været forbundet med problemer, fordi der ikke allerede ved etableringen af anlægget har været taget højde for dette.

På de udenlandske anlæg er genanvendelse af det afgassede produkt generelt ringe. Det afgassede produkt separeres på næsten alle anlæg i en kompostfraktion og en flydende fraktion. Der er ingen tradition for anvendelse af den flydende fraktion, der ledes til renseanlæg. Kompostfraktionen genanvendes kun i få tilfælde, hvilket kan skyldes, at der ikke er tradition for samarbejde mellem affaldssektoren og landbruget og en manglende accept af komposten i landbruget (nok især af hygiejniske grunde, tungmetalindholdet og på grund af riskikoen for spredning af ukrutsfrø). Det skal dog bemærkes, at der kun sjældendt er formelle barrierer for genbrug (f.eks. grænseværdier for tungmetaller).

12.5 Marked

Der er på nuværende tidspunkt 19 større biogasfællesanlæg i drift. Biogasanlæggene spiller en væsentlig rolle inden for genanvendelse af forskellige affaldsprodukter, hvor den organiske dagrenovation dog indtil videre kun har spillet en begrænset rolle. Nordsjællands Biogasanlæg er det eneste danske anlæg, der bioforgasser organisk dagrenovation separat.

Fire af de eksisterende biogasfællesanlæg og et rensningsanlæg er indrettet på behandling af organisk dagrenovation, men kun to af biogasfællesanlæggene behandler på nuværende tidspunkt organisk dagrenovation. Den samlede behandlingskapacitet for organisk dagrenovation er i øjeblikket ca. 15. - 20.000 tons/år inkl. Århus Nord, hvor organisk dagrenovationslinien endnu ikke er idriftsat. Behandlingskapaciteten på Nordsjællands Biogasanlæg er ikke medregnet, eftersom det ikke er afklaret, om anlægget atter kommer i drift.

Behandlingskapaciteten er således meget begrænset i forhold til Miljøstyrelsens målsætning om indsamling og behandling af ca. 350.000 tons organisk dagrenovation om året.

De eksisterende biogasanlæg vil kunne behandle en betydelig mængde supplerende biomasse. Der behandles på nuværende tidspunkt ca. 200.000 tons organisk affald om året, og det vurderes, at denne mængde uden problemer vil kunne øges med 50.000 tons organisk dagrenovation om året uden at fortrænge industriaffald.

Hvis der skal ske biologisk behandling af en mængde affald svarende til målsætningen, kræves der en udbygning med nye biogasfællesanlæg eller anlæg til separat bioforgasning med en samlet behandlingskapacitet på minimum 217.000 tons om året, svarende til ca. 15-20 nye biogasanlæg.

Den organiske dagrenovation er geografisk meget skævt fordelt i forhold til de eksisterende biogasfællesanlæg. En meget stor del af den potentielle mængde organisk dagrenovation vil blive indsamlet i de større byer, og specielt er mængden af organisk dagrenovation særlig stor på Sjælland, samtidig med, at der kun er få biogasfællesanlæg.

Mængden af organisk dagrenovation, der realistisk set kan indsamles på Sjælland, er ca. 140.000 tons pr. år. Dette vil kræve en betydelig etablering af nye biogasanlæg på Sjælland. Det vil således være nødvendigt at etablere ca. 15 nye biogasfællesanlæg på Sjælland, hvis transport af organisk affald til Jylland skal undgås.

Dette vil kræve, at størsteparten af anlæggene etableres på Vestsjælland, hvor husdyrtætheden er størst. Alternativt kan der etableres anlæg, hvor husdyrgødningen udgør en mindre del af biomassen, hvilket muliggør etablering af anlæg i områder med mindre husdyrgødningstæthed. Alternativt kan der etableres anlæg med stor behandlingskapacitet til separat bioforgasning af organisk dagrenovation uden anvendelse af husdyrgødning.

I Jylland vil størstedelen af det organiske affald kunne behandles, hvis der sker en udbygning med nogle få nye anlæg. Dette kræver dog, at de eksisterende anlæg er villige til at etablere de nødvendige behandlingsfaciliteter. Alternativt kræves det, at der etableres 5-10 nye biogasfællesanlæg, der er indrettet til behandling af organisk dagrenovation.

12.6 Barrierer og organisatoriske forhold

Teknikken
Teknikken til behandling af organisk dagrenovation er endnu ikke tilstrækkeligt veldokumenteret. Anlæggene i Studsgård, Sinding og Grindsted fungerer tilfredsstillende, men driftsperioden er stadig forholdsvis kort. Samtidig skræmmer de dårlige erfaringer fra Nordsjællands Biogasanlæg de kommunale beslutningstagere. Det er således vigtigt, at teknikken til behandling af organisk dagrenovation bliver veldokumenteret.

Der kræves således, at der sker en fortsat udvikling og dokumentation af teknikken i såvel biogasfællesanlæg og anlæg til separat bioforgasning (Nordsjællands biogasanlæg).

Forbehandling
Teknikken til behandling af organisk dagrenovation afhængig af affaldets indhold af plast. Det er således vist, at forbehandlingen af affaldet kan forenkles betydeligt, hvis indsamlingen i køkkenet foregår i papirposer. På de nyeste anlæg, hvor indsamlingen sker i papirposer (Grindsted og det svenske anlæg i Kristiansstad), er det således ikke nødvendigt at frasortere plast inden bioforgasningen.

Indsamling af affaldet i papirposer vil således kunne give en væsentligt hurtigere omstilling af de eksisterende biogasfællesanlæg til behandling af organisk dagrenovation. Dette synes specielt at kunne være fornuftigt i mindre kommuner, hvor mængden af affald gør det vanskeligt at forrente et avanceret forbehandlingsanlæg.

Hvis indsamlingen af affaldet ikke foregår i plastikposer, er det vigtigt, at kommuner og affaldsselskaber går aktivt ind i etablering og udvikling af forbehandlingsanlæg, således at kommunerne kan levere et forbehandlet materiale til biogasanlæggene med lavt indhold af plastik. Forbehandlingsanlægget vil typisk kunne forsyne flere biogasanlæg med affald, fordi kapaciteten vil være væsentligt større end den mængde, et enkelt biogasanlæg kan aftage.

For de eksisterende biogasanlæg vil det være vanskeligt selv at løfte denne opgave, fordi der er store kapitalomkostninger forbundet med forbehandlingen, ligesom det vurderes at være vanskeligt at løse de arbejdsmiljømæssige problemer.

Indsamlingen
Hvis der skal ske en fortsat udvikling med nye biogasanlæg til behandling af organisk affald, kræver det, at der sker en udbygning af kildesorteringen. Dette kræver, at kommunerne i øget omfang igangsætter kildesortering i nye områder. For kommunerne er dilemmaet til gengæld, at man ikke ønsker at udbygge kildesorteringen uden at have sikkerhed for at kunne afsætte det indsamlede affald til et behandlingsanlæg.

En øget udbygning med kildesortering, vil derfor kun kunne finde sted i takt med, at der sker en eventuel udbygning med behandlingsfaciliteter på biogasanlæggene, medmindre der indføres krav om tvungen sortering og behandling af den organiske fraktion.

Økonomi
Det fremgår af tidligere kapitel om økonomi, at der er en betydelig meromkostning ved biologisk behandling af organisk affald i forhold til forbrænding. Der er således i dag ikke noget direkte økonomisk incitament til biologisk behandling af affaldet. Hvis der skal være et direkte økonomisk incitament til biologisk behandling af affaldet, kræves der en betydelig afgiftsforhøjelse på forbrænding i størrelsesordenen 200 kr./ton.

Organisation
Hvis der skal ske en øget udbygning med biogasanlæg, der kan behandle organisk dagrenovation, kræves der en aktiv indsats fra flere aktører.

Det kræves således, at kommuner og affaldselskaber i øget omfang samarbejder med eksisterende og kommende biogasanlæg om behandlingen af affaldet.

Det bør således være et krav, at kommunerne i forbindelse med eksisterende og kommende biogasanlæg, der ønsker at inddrage organisk dagrenovation, er villige til at bidrage med den fornødne mængde affald, forudsat at omkostningen ikke er væsentligt højere end alternative bortskaffelsemetoder. Det har hidtil været et problem for de biogasfællesanlæg, der har ønsket at behandle organisk dagrenovation, at indgå leveringsaftaler på de ønskede affaldsmængder.