[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

11. Barrierer og organisatoriske forhold

Når organisk dagrenovation behandles i biogasanlæg, indgår der en række aktører, der spænder fra borgeren, der sorterer affaldet, til landmanden, der anvender gødningsproduktet på marken.

Indsamlingen af den organiske dagrenovation udføres af kommunerne. Hvis der skal ske en øget behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg, er det således en forudsætning, at kommunerne iværksætter en kildesortering af det organiske affald. Hvis kommunerne skal indføre kildesortering, er det vigtigt, at følgende forudsætninger er til stede:

Behandlingen af organisk dagrenovation i biogasanlæg kan enten ske i biogasfællesanlæg eller ved separat bioforgasning. Ved separat bioforgasning vil anlægget normalt altid være organiseret med et kommunalt eller fælleskommunalt ejerskab, medens et biogasfællesanlæg både kan være organiseret som andelsselskab med landmænd og varmeforbrugere som andelshavere eller som kommunale anlæg.

Ved separat bioforgasning er der normalt ikke knyttet en landmandskreds til anlægget. Dette betyder, at det er nødvendigt, at biogasanlægget indgår aftale med lokale landmænd om at aftage gødningsproduktet. Det kan i mange tilfælde være vanskeligt at indgå de nødvendige aftaler med landbruget om at aftage et gødningsprodukt fra et kommunalt anlæg, og det er derfor nødvendigt allerede i planlægningsfasen af et sådant anlæg at indgå aftaler om afsætning af gødningsproduktet.

Ved behandling af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg vil der uanset organisationsformen være tilknyttet en landmandskreds, der leverer gylle til anlægget. Dette forhold betyder, at der normalt ikke er problemer med at afsætte gødningsproduktet, fordi landmændene oftest selv er ansvarlig for afsætning og distribution heraf.

Hidtil er det primært de kommunalt ejede biogasfællesanlæg, der er indrettet på behandling af organisk dagrenovation. Dette skyldes nok primært, at teknikken og økonomien til behandling af organisk dagrenovation ikke har været tilstrækkeligt gennemprøvet. Det er derfor kun de kommunale anlæg, der har været villige til at løbe risikoen, fordi behandlingen af den organiske dagrenovation betragtes som en del af kommunens affaldsbehandling, og fordi det har været nemmere at indgå leveringsaftaler på affaldet inden for kommunen eller mellem kommunerne.

En del af de andelsbaserede biogasfællesanlæg vil formodentligt være villige til at indgå aftaler med kommunerne om behandling af organisk dagrenovation. For disse anlæg er det væsentligste argument for at behandle organisk dagrenovation, at der kan opnås en forbedret anlægsøkonomi, og det er derfor vigtigt, at teknikken er veldokumenteret.

Barrierer og incitamenter for en øget biologisk behandling af organisk dagrenovation:

Teknikken
Teknikken til behandling af organisk dagrenovation er endnu ikke tilstrækkeligt veldokumenteret. Anlæggene i Studsgård, Sinding og Grindsted fungerer tilfredsstillende, men driftsperioden er stadig forholdsvis kort. Samtidig skræmmer de dårlige erfaringer fra Nordsjællands Biogasanlæg de kommunale beslutningstagere. Det er således vigtigt, at teknikken til behandling af organisk dagrenovation bliver veldokumenteret.

Der kræves således, at der sker en fortsat udvikling og dokumentation af teknikken i såvel biogasfællesanlæg og anlæg til separat bioforgasning (Nordsjællands Biogasanlæg).

Forbehandling
Teknikken til behandling af organisk dagrenovation er afhængig af affaldets indhold af plast. Det er således vist, at forbehandlingen af affaldet kan forenkles betydeligt, hvis indsamlingen i køkkenet foregår i papirposer. På de nyeste anlæg, hvor indsamlingen sker i papirposer (Grindsted og det svenske anlæg i Kristiansstad), er det således ikke nødvendigt at frasortere plast inden bioforgasningen.

Indsamling af affaldet i papirposer vil således kunne give en væsentligt hurtigere omstilling af de eksisterende biogasfællesanlæg til behandling af organisk dagrenovation. Dette synes specielt at kunne være fornuftigt i mindre kommuner, hvor mængden af affald gør det vanskeligt at forrente et avanceret forbehandlingsanlæg.

Hvis indsamlingen af affaldet ikke foregår i plastikposer, er det vigtigt, at kommuner og affaldsselskaber går aktivt ind i etablering og udvikling af forbehandlingsanlæg, således at kommunerne kan levere et forbehandlet materiale til biogasanlæggene med lavt indhold af plastik. Forbehandlingsanlægget vil typisk kunne forsyne flere biogasanlæg med affald, fordi kapaciteten vil være væsentligt større end den mængde, et enkelt biogasanlæg kan aftage.

For de eksisterende biogasanlæg vil det være vanskeligt selv at løfte denne opgave, fordi der er store kapitalomkostninger forbundet med forbehandlingen, ligesom det vurderes at være vanskeligt at løse de arbejdsmiljømæssige problemer.

Indsamlingen
Hvis der skal ske en fortsat udvikling med nye biogasanlæg til behandling af organisk affald, kræver det, at der sker en udbygning af kildesorteringen. Dette kræver, at kommunerne i øget omfang igangsætter kildesortering i nye områder. For kommunerne er dilemmaet til gengæld, at man ikke ønsker at udbygge kildesorteringen uden at have sikkerhed for at kunne afsætte det indsamlede affald til et behandlingsanlæg.

En øget udbygning med kildesortering vil derfor kun kunne finde sted i takt med, at der sker en eventuel udbygning med behandlingsfaciliteter på biogasanlæggene, medmindre der indføres krav om tvungen sortering og behandling af den organiske fraktion.

Økonomi
Det fremgår af tidligere kapitel om økonomi, at der er en betydelig meromkostning ved biologisk behandling af organisk affald i forhold til forbrænding. Der er således i dag ikke noget direkte økonomisk incitament til biologisk behandling af affaldet. Hvis der skal være et direkte økonomisk incitament til biologisk behandling af affaldet, kræves der en betydelig afgiftsforhøjelse på forbrænding i størrelsesordenen 200 kr./ton.

Organisation
Hvis der skal ske en øget udbygning med biogasanlæg, der kan behandle organisk dagrenovation, kræves der en aktiv indsats fra flere aktører. Det kræves således, at kommuner og affaldselskaber i øget omfang samarbejder med eksisterende og kommende biogasanlæg om behandlingen af affaldet.

Det bør således være et krav, at kommunerne i forbindelse med eksisterende og kommende biogasanlæg, der ønsker at inddrage organisk dagrenovation, er villige til at bidrage med den fornødne mængde affald, forudsat at omkostningen ikke er væsentligt højere end alternative bortskaffelsemetoder. Det har hidtil været et problem for de biogasfællesanlæg, der har ønsket at behandle organisk dagrenovation, at indgå leveringsaftaler på de ønskede affaldsmængder.