[Forside] [Indhold] [Forrige]

3. Konklusion

	Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen
	Økonomi
	Omkostningsændringer i forhold til brancher
	Størrelsesfordeling
	Størrelsesfordeling og omkostningsændring
	Ændring i affaldshåndtering
	Ændring af transportør og omkostninger forbundet hermed
	Ændring af transportør i forhold til virksomhedsstørrelse
	Kendskab til regulativet
	Årsagen til adfærdsændring
	Omkostningsændringer ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativer i andre kommuner

Det overordnede mål med undersøgelsen var at belyse, hvilke økonomiske konsekvenser indførelsen af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ har haft for kommunens virksomheder.

Formålet med projektet var:

1. Repræsentativt at kortlægge og sammenligne Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativs samlede omkostninger til affaldsbortskaffelsen før og efter implementeringen af regulativet.
   
2. At udpege grupper af erhvervsvirksomheder med fælles træk i udviklingen af omkostninger til affaldsbortskaffelse samt inden for disse grupper at vurdere årsagerne hertil.
   
3. At vurdere omkostningsniveauet for øvrige kommuner på landsplan ved indførelse af lignende erhvervsaffaldsordninger.
   

Resultaterne i forhold til projektets formål 1 og 2 er beskrevet i det efterfølgende. En vurdering af omkostningsniveauet for øvrige kommuner ved indførelse af lignende erhvervsaffaldsordninger er beskrevet i et afsluttende afsnit.

Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Hovedresultater
Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen:

	Hovedparten af de københavnske virksomheder er ikke blevet økonomisk påvirket ved gennemførelse af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Kun 20% af de interviewede virksomheder har oplevet en omkostningsforøgelse til affaldsbortskaffelse.
	Vægtes undersøgelsens resultater i forhold til erhvervsstrukturen i Københavns Kommune, vil 93% af virksomhederne i Københavns Kommune ikke være blevet påvirket negativt af gennemførelsen af erhvervsaffaldsregulativet. Kun 7% vil opleve øgede omkostninger til sortering og bortskaffelse af affald.
	Der er ingen brancher, som skiller sig væsentligt ud fra det generelle billede af den økonomiske påvirkning af regulativet.
	Det er primært de store og mellemstore virksomheder, som er blevet påvirket økonomisk ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativet.
	For de virksomheder, som har oplyst om stigende omkostninger til sortering af affald, har 50% oplevet omkostningsstigninger på under 15%.
	For de virksomheder, der har oplyst om faldende omkostninger til sortering af affald, har 50% haft faldende omkostninger på under 15%.
	Halvdelen af virksomhederne har foretaget en ændring i affaldshåndteringen enten i form af en kildesorteringsændring, en ændring af transportøren eller begge dele.
	Ca. 40% af de interviewede virksomheder har ændret på sorteringen af affald.
	15% af virksomhederne i undersøgelsen har ændret transportør.
	Alle brancher er i overvejende grad omfattet af kravet om at sortere pap og papir fra til genanvendelse.
	Indgående kendskab til erhvervsaffaldsregulativet er ikke afgørende for, om virksomhederne handler efter reglerne.
	Den primære årsag til virksomhedernes adfærdsændring er direkte eller indirekte regulativet samt miljøhensyn.

Nedenstående afsnit giver en uddybning af de anførte hovedresultater.

Økonomi

Uændrede omkostninger
Undersøgelsen viser, at der ud af det samlede antal undersøgte virksomheder er 80%, som enten ikke er blevet økonomisk påvirket, eller som har haft faldende omkostninger ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativet.

Stigende omkostninger
Der er således kun 20%, der har oplevet øgede omkostninger til affaldsbortskaffelsen efter erhvervsaffaldsregulativets gennemførelse. Figur 3.1 viser fordelingen af virksomheder, der har haft henholdsvis faldende, uændrede og stigende omkostninger.

Figur 3.1 Omkostningsudvikling forbundet med ændring i affaldshåndtering

Vægtning af virksomheder
Ved udvælgelsen af virksomheder til undersøgelsen blev det besluttet at vægte større virksomheder højere end små virksomheder.

Undersøgelsens resultater er søgt omsat i forhold til den faktiske størrelsesfordeling af virksomheder i Københavns kommune. Såfremt de undersøgte virksomheder var udvalgt repræsentativt i forhold til størrelsesfordelingen af Københavns Kommunes virksomheder må det forventes, at mindre end 10% er påvirket økonomisk negativt som følge af gennemførelsen af erhvervsaffaldsregulativet.

Vægtningen af virksomhederne er foretaget ud fra resultaterne i undersøgelsen fordelt på brancher og i forhold til virksomhedsstørrelse. Der er således foretaget en opskalering af undersøgelsens resultater. Det skal bemærkes, at andelen af små virksomheder i Københavns Kommune er relativ stor.

Ved indførelse af erhvervsaffaldsregulativet har man i Københavns Kommune skønsmæssigt opnået en fordobling af genbruget af affald fra virksomheder, samtidig med at under 10% af virksomhederne har haft stigende omkostninger til affaldsbortskaffelsen.

Det overordnede billede af den økonomiske påvirkning af virksomhederne ved implementering af regulativet underbygger således resultaterne fra interviewundersøgelsen. Her blev det konkluderet, at virksomhedernes ændring i affaldshåndteringen ikke har medført væsentlige ændringer i omkostningsniveauet til affaldshåndtering.

Inden for dette overordnede billede af omkostningsudviklingen ved gennemførelse af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ viser undersøgelsen en lang række detaljerede oplysninger, som knytter sig til omkostninger fordelt på branche, størrelse, affaldsfraktioner m.v.. En mere detaljeret gennemgang af resultaterne er foretaget i de efterfølgende afsnit.

Omkostningsændringer i forhold til brancher

Brancher
Figur 3.2 viser omkostningsændringen fordelt på branche.

Figur 3.2 Omkostningsudviklingen til affaldshåndtering fordelt på brancher

Generelt tyder det på, at 70-80% i hver branche enten har haft uændrede eller faldende omkostninger til affaldsbortskaffelse, mens ca. 20% har haft stigende omkostninger.

Hotel- og restaurationsbranchen skiller sig en smule ud fra det generelle billede, da branchen er den branche, hvor flest virksomhederne har oplevet stigninger i udgifterne. Her har ca. 30% haft stigende udgifter. En del af denne stigning kan skyldes, at der inden for hotel- og restaurationsbranchen er iværksat en obligatorisk ordning for indsamling af madaffald fra storkøkkener, der siden etableringen har været kritiseret for at være relativ omkostningstung.

Den væsentligste årsag til at ordningen er så dyr, skyldes at madaffaldet skal afhentes relativt ofte for at kunne leve op til et friskhedskriterie, som er nødvendigt, for at madaffaldet kan oparbejdes til grisefoder.

Madaffaldsordningen er ikke specifikt medtaget i dette projekt, men som det ses af virksomhedernes besvarelse af spørgeskemaet, har 40 ud af 94 virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen svaret, at de har foretaget en sortering af organisk affald i undersøgelsesprioden. Det må derfor antages, at det er indsamling af madaffald, der refereres til.

Størrelsesfordeling Omkostninger i.f.t virksomhedsstørrelse
Ser man på størrelsesfordelingen af virksomhederne i forhold til den økonomiske påvirkning fra erhvervsaffaldsregulativet, fremgår det, at hovedparten af de små virksomheder ikke har oplevet en ændring i omkostningerne til affaldsbortskaffelse (93%).

Figur 3.3 Ændring i omkostninger til affaldshåndtering i.f.t. virksomhedsstørrelse

Undersøgelsen viser, at erhvervsaffaldsregulativet primært påvirker store og mellemstore virksomheder inden for hver branche og der er derved kun ca. 20% af Københavns Kommunes samlede antal virksomheder, som er blevet påvirket økonomisk af erhvervsaffaldsregulativet i form af stigende eller faldende omkostninger.

Årsagen til, at mindre virksomheder med under 10 ansatte ikke oplever en ændring i omkostningerne til affaldsbortskaffelsen, er som nævnt, at små virksomheder for det meste ikke har affaldsmængder i en sådan størrelse, at de er forpligtet til at sortere affaldet.

Faldende omkostninger
Ved undersøgelsen blev virksomhederne bl.a. bedt om at vurdere størrelsen af omkostningsændringen. Undersøgelsen viser, at 50% af de virksomheder, som havde faldende omkostninger, har oplevet op til 15% fald i omkostningerne.

Fordelingen er illustreret i figur 3.4.

Figur 3.4 Virksomheder med faldende omkostninger til affaldsbortskaffelse

Stigende omkostninger
Endvidere viser undersøgelsen, at 50% af de virksomheder, som har oplevet en stigning i omkostningerne, har haft en samlet omkostningsstigning på under 15%.

Fordelingen er illustreret i figur 3.5.

Figur 3.5 Virksomheder med stigende omkostninger til affaldsbortskaffelse

Generel prisudvikling
Der har i perioden 1990 - 1994 været en generel prisudvikling inden for affaldsbortskaffelsen, dels i forhold til behandlingspriser og dels i forhold til transportomkostninger.

I ovenstående periode er der sket en stigning i statsafgifterne på affald til forbrænding fra kr. 130 pr. tons til kr. 160 pr. tons. Tilsvarende er der sket en stigning i statsafgiften for affald til deponering fra kr. 130 pr. tons til kr. 195 pr. tons. Dette betyder en stigning i statsafgiften for de to behandlingsformer på henholdsvis 23% og 50%.

Prisen for behandling af affald til forbrænding og deponering inkl. statsafgifterne er steget med 15-20% i perioden 1990 til 1994.

Generelt er omkostningerne til transport af affald steget med ca. 10% som følge af øgede afgifter og øgede lønomkostninger.

Det samlede omkostningsbillede er således, at prisstigningerne på transport, behandling samt affaldsafgifter har ført til, at virksomheder, der i perioden 1990 - 1994 ikke har foretaget en ændring i affaldshåndteringen og derfor får bortskaffet alt affald til f.eks. forbrænding, må forventes at have haft en generel prisstigning på ca. 15% i perioden uafhængigt af den kommunale regulering på området.

Priserne for afsætning af genanvendelige materialer har været stagnerende eller for nedadgående i perioden fra 1990 til 1994. For pap og papir er der dog i slutningen af 1994 sket en positiv udvikling i afsætningspriserne.

Virksomheder med mindre mængder af genanvendelige materialer vil i perioder, hvor afsætningspriserne på disse materialer er meget lave, kommer til at opleve øgede udgifter til affaldsbortskaffelsen. Dette skyldes at leje af materiel til opsamling af de genanvendelige materialer og afhentningsafgiften ikke kan modsvares af den sparede statsafgift ved genanvendelse. Omkostningsstigningerne vil for disse virksomheder typisk ligge omkring 15% som et udtryk for den almindelige prisudvikling.

Derimod kan virksomheder med store mængder genanvendelige materialer under samme betingelser opleve en økonomisk fordel ved at udsortere genanvendelige materialer, idet der opnås en besparelse i kraft af mindre affald til forbrænding og deponering, for hvilket der jo betales statsafgifter.

For at underbygge betydningen af den almindelige prisudvikling til affaldsbortskaffelsen i undersøgelsesperioden er der foretaget en sammenligning af de virksomheder, der oplevelser en omkostningsudvikling, og som har foretaget en ændring af kildesorteringen, med virksomheder, som ikke har foretaget en ændring i kildesorteringen.

Det viser sig, at 1/4 af de virksomheder, der ikke har foretaget en ændring ved sortering af affald, alligevel har oplevet stigende omkostninger til affaldsbortskaffelsen.

Foretages der en sammenligning på brancher, viser det sig, at der inden for engros-, transport- samt hotel- og restaurationsbranchen er næsten lige stor andel af virksomheder med stigende omkostninger i gruppen af virksomheder, som har ændret på kildesorteringen samt i gruppen af virksomheder, der ikke har ændret på kildesorteringen.

Det må derfor antages, at det for en del af virksomhederne gælder, at det er den almindelige omkostningsudvikling, der refereres til, når udvikling i omkostningerne til affaldsbortskaffelsen er blevet vurderet.

Mængden af genanvendelige materialer samt priserne på afsætning af disse har stor indflydelse på virksomhedernes omkostninger til affaldsbortskaffelsen.

De affaldsfraktioner, som hovedparten af virksomhederne har frasorteret, er pap og papir. For disse materialer har der stort set i hele undersøgelsesperioden været faldende afsætningspriser. Det betyder, at virksomhederne kan have oplevet øgede omkostninger ved bortskaffelse af disse materialer.

Størrelsesfordeling og omkostningsændring

Omkostningsstørrelse i.f.t. virksomhedsstørrelse
Sammenlignes ændringen i omkostningsstørrelse ved affaldssorteringen med virksomhedsstørrelsen, ses det, at det stort set kun er virksomheder med mere end 10 ansatte, som oplever en stigning i omkostninger til affaldsbortskaffelsen. Årsagen til, at det primært er de store og mellemstore virksomheder, der oplever prisfald eller prisstigninger, er, at affaldsreguleringen på grund af de fastsatte bagatelgrænser primært omfatter de store virksomheder, som beskrevet i det tidligere afsnit om størrelsesfordeling.

Et tilsvarende billede viser sig, hvis man ser på, hvilke virksomheder, der har oplevet et fald i omkostningerne til affaldsbortskaffelsen.

For at foretage en nærmere vurdering af omkostningsændringen på brancheniveau er det nødvendigt at sammenholde udviklingen i omkostningerne med virksomhedernes ændringer i affaldshåndteringen.

Ændring i affaldshåndtering

Affaldshåndtering
Undersøgelsens resultater viser, at samtlige brancher er berørt af kildesorteringen. Det er ca. halvdelen af de undersøgte virksomheder, som har foretaget en ændring i affaldshåndteringen. Dette underbygger resultaterne fra interviewundersøgelsen, hvor det tilsvarende var halvdelen af de undersøgte virksomheder, der havde foretaget en ændring i affaldshåndteringen.

Figur 3.6 viser en oversigt over, hvilke fraktioner virksomhederne sorterer i fordelt på antallet af virksomheder, der sorterer den pågældende fraktion. Det fremgår af figuren, at stort set alle virksomheder er berørt af sortering af pap og papir.

Resultaterne fra interviewundersøgelsen viste ligeledes, at hovedparten af virksomhederne inden for næsten alle brancher blev berørt af sortering i fraktionerne pap og papir. Interviewundersøgelsen viste tillige, at glas også var en affaldsfraktion, som hovedparten af virksomhederne sorterede fra til genanvendelse. I spørgeskemaundersøgelsen er resultatet ikke så entydigt, da der ikke registreres en tilsvarende stor andel af virksomheder, der sorterer glas. Det ses imidlertid, at sortering af glas hovedsagelig foretages inden for hotel- og restaurationsbranchen.

Sammenlignes omkostningsstigningen med de ændringer i affaldshåndteringen, som virksomhederne har foretaget i undersøgelsesperioden, fremgår det, at det for hotel- og restaurationsbranchen gælder, at der bl.a. er foretaget en sortering af organisk affald. Omkostningsstigningen er ydermere mest markant inden for hotel- og restaurationsbranchen, hvor en reletivt stor andel af virksomheder har svaret, at de har haft forøgede omkostninger på over 30%.

Figur 3.6 Andel af virksomhederne med ændret håndtering af de enkelte fraktioner

Der er ingen brancher ud over hotel- og restaurationsbranchen, som skiller sig særligt ud i forhold til den økonomiske påvirkning ved gennemførelsen af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Det må formodes, at hotel- og restaurationsbranchens omkostningsstigning i overvejende grad er knyttet til udgifterne til bortskaffelse af madaffald.

Ændring af transportør og omkostninger forbundet hermed

Ændring af transportør
Ca. 4% af de interviewede virksomheder oplyser, at de har skiftet transportør. 12% af virksomheder har ud over en ændring i kildesorteringen også har skiftet transportør.

Det er således i alt 15% ud af det samlede antal virksomheder i undersøgelsen, der har skiftet transportør. Dette betyder, at langt hovedparten af virksomhederne har fastholdt deres transportør også efter gennemførelsen af erhvervsaffaldsregulativet.

Nedenstående figur 3.7 viser omkostningsændringen forbundet med udskiftning af transportør fordelt på brancher.

Figur 3.7 Udviklingen i omkostninger ved udskiftning af transportør

Undersøgelsen viser, at de virksomheder, der alene har foretaget udskiftning af transportøren, i overvejede grad har haft et fald i omkostningerne til affaldsbortskaffelse.

Brancherne bank/finansiering og fremstilling har imidlertid oplevet stigende omkostninger forbundet med udskiftning af transportøren.

Ses der på udviklingen i omkostningerne hos de virksomheder, som alene har foretaget en udskiftning af transportøren og på udviklingen i omkostningerne hos de virksomheder, der både har ændret på kildesortering og udskiftet deres transportør, viser resultatet, at det i overvejende grad er de virksomheder, der alene har udskiftet tranportør, der oplever faldende omkostninger.

Det er vanskeligt at fastslå årsagen til dette forhold, men det spiller utvivlsomt ind, at virksomhederne har vanskeligt ved at skelne mellem udgifter til transport og udgifter til kildesortering. Interviewundersøgelsen viste, at virksomheder ofte afregner affaldsbortskaffelsen med transportøren. Dette betyder, at det er vanskeligt for virksomhederne at skelne mellem omkostninger forbundet med kildesortering og omkostninger forbundet med transporten. Det antages derfor, at omkostningerne forbunden i vid udstrækning knytter sig til omkostninger til kildesorteringen.

Derfor vurderes det, til trods for det relative lille antal af virksomheder, at de virksomheder som kun har skiftet transportør giver et mere korrekt billede af omkostningsændringen som knytter sig til transport af affald ved gennemførelse af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ.

Konklusionen er, at virksomheder i det store og hele ikke er påvirket af kravet om anvendelse af transportør med kommunal aftale. Ændringer i valget af transportør skyldes hovedsageligt servicefordele og pris, eller mixet af disse to parametre.

Ændring af transportør i forhold til virksomhedsstørrelse

Ændring af transportører i.f.t virksomhedsstørrelse
Det er primært de mellemstore og store virksomheder, som har foretaget en ændring af transportøren.

I forhold til resultaterne fra interviewundersøgelsen som viste, at det primært er de store virksomheder, der har foretaget en ændring af transportøren, viser spørgeskemaundersøgelsen, at det i lige så stor udstrækning er mellemstore virksomheder, der har skiftet deres transportør.

Som det fremgår af figur 3.8 nedenfor, har virksomhedsstørrelsen ikke betydning for den gruppe af virksomheder, der har oplevet faldende udgifter i forbindelse med udskiftninger i transportører. Derimod er det bemærkelsesværdigt, at 30-35% af de mellemstore og store virksomheder oplyser om stigninger i omkostningerne som følge af skift i brug af transportør, mens ingen små virksomheder har haft stigninger.

fordelt på virksomhedsstørrelse

Kendskab til regulativet

Regulativet
Ved etablering af et helhedsorienteret affaldssystem, hvor samtlige affaldsstrømme er omfattet, og hvor affaldet er styret, fra det opstår til det behandles, opnås et system, der til en vis grad har en selvjusterende effekt.

Undersøgelsen viser bl.a., at 40% af de virksomheder, der har foretaget en ændringer i affaldsbortskaffelsen i undersøgelsesperioden, oplyser, at de ikke har kendt til Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Kendskabet til regulativet er således ikke afgørende for, om virksomhederne foretager de ifølge regulativet nødvendige justeringer af affaldsbortskaffelsen.

Det er således af mindre betydning, om virksomhederne umiddelbart har kendskab til regulativets indhold, men det er vigtigt at hæfte sig ved, at virksomhederne handler efter reglerne.

Årsagen til adfærdsændring

Adfærdsændring
Figur 3.9 viser virksomhedernes angivelse af årsagen til, at der er foretaget en ændring af kildesorteringen, dels når virksomhederne er bekendt med regulativet, og dels når virksomhederne ikke er bekendt med regulativet.

Samlet set fremgår det, at det er regulativet, der er hovedårsagen til, at virksomhederne har foretaget ændringer af affaldshåndteringen. Samtidig ses det, at 43% af virksomhederne har ændret affaldshåndtering ud fra miljøhensyn.

For fremstillingsbranchen betyder regulativet mindre, mens miljøhensynet og grønt image er hovedårsagerne til ændring af affaldshåndteringen. En af årsagerne til, at miljøhensyn og grønt image vægter tungere end regulativet, kan være, at der fra forbrugernes side i dag ligger et generelt pres på industrien om en mere grøn profil. Et grønt image indgår derfor i dag som en konkurrenceparameter.

Transport- og engrosbranchen markerer sig ved at være de brancher, hvor regulativet er den væsentligste årsag til, at der er foretaget ændring i affaldshåndteringen.

Figur 3.9 Årsager til at virksomhederne har ændret affaldshåndtering

For virksomheder, der ikke har haft kendskab til regulativet, er miljøhensyn den mest hyppige årsag til ændring af affaldshåndteringen.

Systemmæssig virkning
Imidlertid svarer 21% alligevel, at årsagen til ændringen i affaldshåndteringen er regulativet, selvom de samtidig har svaret, at de ikke er bekendt med regulativet. Dette underbygger antagelsen om, at der er en systemmæssig virkning, hvor virksomhederne uden at kende regulativet i detaljer alligevel er bekendt med dets krav.

Transportørernes rolle
Som det fremgår af figur 3.9, tillægger virksomhederne ikke transportørerne den store rolle i forbindelse med årsagen til ændringen af affaldshåndteringen.

Årsagen kan skyldes en række forhold som nærværende undersøgelse ikke kan afgøre. Dog kan en forsigtig antagelse være, at virksomhederne ikke ønsker at fremstå som passivt handlende, hvilket det må siges at være, når de alene foretager ændringen på transportørens foranledning, i modsætning til den mere aktive handling at have en holdning til miljøet og således lægge dette til grund for besvarelsen.

Når denne antagelse fremsættes, skal det ses i lyset af, at de personlige interviews som dannede grundlaget for resultaterne i interviewundersøgelsen, klart indikerede, at transportørene spiller en væsentlig rolle i forbindelse med virksomhedens affaldshåndtering. Det kan således tilskrives den anvendte interviewform i forbindelse med indsamlingen af oplysninger i denne rapport, at transportørenes rolle ikke er så fremtrædende, som resultaterne af interviewundersøgelsen viste.

I hovedresultaterne fra interviewundersøgelsen blev det anført, at transportørerne har en central rolle. Som information til virksomhederne om indholdet i regulativet, herunder hvilke fraktioner der skal kildesorteres.

Ovenstående resultat fra interviewundersøgelsen kan ikke bekræftes i den endelige undersøgelse. Det må derimod siges, at virksomhederne ikke tillægger transportørerne den store betydning i forhold til virksomhedernes ændringen i affaldshåndteringen.

Omkostningsændringer ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativer i andre kommuner

Øvrige kommuner
Projektet har tillige til formål at vurdere omkostningsniveauet for øvrige kommuner og på landsplan ved indførelse af lignende erhvervsaffaldsordninger.

Undersøgelsens resultater kan bruges til at udpege nogle generelle forhold i tilknytning til forventningerne til den økonomiske påvirkning af virksomheder i andre kommuner ved gennemførelse af en erhvervsaffaldsregulering svarende til den, der er gennemført i Københavns Kommune.

Erhvervsstrukturen i Københavns Kommune er imidlertid præget af mange mindre virksomheder inden for brancherne detail, bank/finansiering og tjenesteydelser i forhold til erhvervsstrukturen på landsplan. Det er derfor vigtigt, at der ved anvendelse af undersøgelsens resultater altid tages hensyn til de lokale forhold, såsom erhvervssammensætning, -placering m.v..

Økonomi
Generelt kan det forventes, at der vil være en overvejende del (75%) af erhvervslivet, der ikke vil blive økonomisk påvirket af gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativer svarende til Københavns kommunes.

En mindre del af erhvervslivet kan forventes at få faldende omkostninger (ca. 5%), mens ca. 20 % kan forventes at få stigende omkostninger. Omkostningsændringen afhænger dog af virksomhedsstørrelse og branchesammensætning.

Virksomhedsstørrelse
Det må forventes, at virksomheder med under 10 ansatte stort set ikke vil opleve en omkostningsændring som følge af gennemførelse af et erhvervsaffaldsregulativ. Omkostningsændringen vil primært være at finde hos virksomheder med mere end 50 ansatte. Gruppen af virksomheder mellem 10 og 50 ansatte vil i mindre omfang blive påvirket.

Omkostningsændringen
Størrelsen af omkostningsstigningen må forventes at være på under 15% for ca. halvdelen af de virksomheder, der er påvirket.

Dette gælder for både mellemstore virksomheder og store virksomheder. Den øvrige del af virksomhederne i nævnte grupper må forventes at få omkostningsstigninger på over 15% som følge af gennemførelse af et erhvervsaffaldsregulativ i lighed med Københavns Kommunes.

Det har ikke været muligt at opsætte en fordelingsnøgle for reduktionen i omkostningerne sammenholdt med virksomhedsstørrelsen, idet kun 13 virksomheder i undersøgelsen har kunnet sætte størrelse på reduktionen af udgifterne til affaldsbortskaffelsen, hvilket er et for lille tal at generalisere ud fra.

Sorteringskrav
Det kan forventes, at samtlige brancher i større eller mindre grad bliver omfattet af én eller flere fraktioner, som skal sorteres fra til genanvendelse eller specialbehandling. Et generelt træk er, at alle brancher bliver påvirket af kravene om udsortering af pap og papir.

Tabel 3.1 viser, hvilke affaldsfraktioner som er dominerende inden for hver branche.

Tabel 3.1 Opgørelse over affaldsfraktioner som primært påvirker den enkelte branche.

Transportører
Undersøgelsen viser, at der ikke er væsentlige udslag i omkostningsniveauet for virksomheder til affaldsbortskaffelsen som følge af, at transport af affald er reguleret gennem aftaler mellem transportørerne og kommunen.

Generelt kan det siges, at det primært er omkostninger forbundet med en øget kildesortering, som kan give udslag i virksomhedernes omkostninger til affaldsbortskaffelsen.

Behandlingsanlæg
Erfaringen fra interviewundersøgelsen viser, at virksomhederne kun i begrænset omfang har viden om, hvilke behandlingsanlæg, der benyttes. Det er derfor transportøren, som er afgørende for, hvilke behandlingsanlæg der benyttes.

Informationsindsats
Generelt må det antages, at det i forbindelse med indførelse af erhvervsaffaldsregulativer er vigtigt at sikre, at virksomhederne overordnet bliver bekendt med, at der er nye regler på området. Endvidere bør der foretages en målrettet informationsindsats, således at det sikres, at virksomheder, som påvirkes af regulativets bestemmelser, bliver informeret om, hvilke krav der stilles til affaldshåndtering og -bortskaffelse.

Endvidere kan der af tabel 3.1 uddrages nogle generelle erfaringer om, hvilke affaldsfraktioner, der er de primære inden for brancherne.

Det er samtidig væsentligt, at de transportører, som indgår i den kommunale ordning for transport af affald, er godt informeret om reglerne og deres rolle i forhold til virksomhederne. Som interviewundersøgelsen viste, har virksomhederne ikke kendskab til, hvilke behandlingsanlæg deres affald bortskaffes til. Det er alene transportøren, som afgør, hvor affaldet skal behandles. Derfor er det vigtigt, at der laves en informationsindsats over for transportørerne, dels så de ved, hvordan affaldet skal være sorteret, for at det er lovligt at foretage transporten, og så de ved, hvilke affaldsbehandlingsanlæg, der må benyttes.

Håndhævelse
Reglerne i et erhvervsaffaldsregulativ kan håndhæves dels gennem tilsyn og stikprøvekontrol og dels ud fra de håndhævelsesskridt som tilsyn og stikprøvekontrollen kan afstedkomme.

Undersøgelsen indikerer, at tilsynsmyndighederne kan forvente, at der for virksomheder med mere en 10 ansatte vil være behov for affaldssortering og derved behov for at kontrollere, om reglerne overholdes. For virksomheder med mindre end 10 ansatte er billedet ikke helt lige så entydigt. I denne gruppe vil der naturligt findes virksomheder, som er omfattet af kildesorteringskravene, og virksomheder, som ikke påvirkes af kravene om kildesortering.

Undersøgelsens resultater giver ingen signaler om, hvilke typer af virksomheder med under 10 ansatte, der vil være omfattet af kildesorteringskravet, og hvilke typer, der ikke vil være det. Dog vil der være mere affald hos en detailvirksomhed med 9 ansatte end hos en detailvirksomhed med 2 ansatte.

Stikprøver
Et andet element til brug for målretning af tilsynsindsatsen er, at der i aftaler med behandlingsanlæg for forbrænding og deponering af affald er fastsat krav til daglig udtagning af stikprøver af affald modtaget fra virksomheder. Gennem stikprøverne kontrolleres det, om virksomhederne i kommunen lever op til kildesorteringskravene. Samtidig kontrolleres det, om transportørerne lever op til krav om kun at transportere kildesorteret affald. Kommunen kan derved reagere over for både virksomhed og transportør.

Ovenstående mulighed for at reagere over for en virksomhed forudsætter naturligvis, at kommunen er sikker på, at det pågældende affald stammer fra lige præcis denne virksomhed.

Ved stikprøvekontrollen opnås en kontrol med, at anlæggene ikke tilføres fraktioner, som er miljømæssigt uhensigtsmæssige at behandle på det pågældende anlæg. Endvidere forbedres mulighederne for en udpegning af problemområder, hvorved man kan målrette kommunens tilsynsindsats yderligere.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Top]