[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

2. Metodebeskrivelse og udvælgelsesprocedure

	Metodefastsættelse
	Interviewundersøgelsen
	Spørgeskemaundersøgelsen

For at give læseren et samlet overblik af hele projektet, foretages der i dette kapitel en kort beskrivelse af projektets indhold og opbygning. Efterfølgende er resultaterne fra metodefastsættelsen og interviewundersøgelsen kort skitseret. Og endelig beskrives metoden for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen.

Ønsker læseren en mere detaljeret beskrivelse af projektets metodefastsættelse og interviewundersøgelse henvises til midtvejsrapporten, som kan rekvireres ved henvendelse hos Rendan A/S.

Projektets indhold
Projektet er opdelt i følgende tre faser:

1. Metodefastsættelse
2. Interviewundersøgelse
3. Spørgeskemaundersøgelse

Metodefastsættelse

Indhold
Projektets metodefastsættelse omhandlede følgende:

1. Udarbejdelse af forslag til metode til vurdering af de økonomiske konsekvenser for københavnske virksomheder som følge af erhvervsaffaldsregulativet.
   
2. Udarbejdelse af forslag til udvælgelsesprocedure af virksomheder til interviewundersøgelsen, herunder kategorisering af disse (branchefordeling m.v.).
   

Interviewundersøgelsen

Indhold
Projektets interviewundersøgelse omhandlede følgende:

1. At teste den foreslåede metode på 5-8 udvalgte virksomheder (pilotinterviews).
   
2. At justere metoden i henhold til erfaringer fra pilotinterviewene.
   
3. At gennemføre kombinerede telefoninterviews og virksomhedsbesøg på ca. 42 virksomheder på baggrund af den reviderede metode.
   

Resultater af pilotinterview
Resultaterne af de indledende interviews viste, at det generelt er meget vanskeligt og ofte endog umuligt at fremskaffe 1990-oplysninger om virksomhedernes affaldsmængder og udgifter til affaldsbortskaffelse.

Konklusionen på pilotinterview-runden var således, at 1994 var det eneste år for hvilket, der ville kunne forventes oplysninger vedrørende affaldsmængder og bortskaffelsesomkostninger.

Da der således, jf. ovenstående, ikke længere kunne foretages en sammenligning med eksakte data fra et konkret år før erhvervsaffaldsregulativets ikrafttræden og eksakte data fra 1994, blev der i stedet opstillet en ny metode til vurdering af de økonomiske konsekvenser for virksomhederne som følge af erhvervsaffaldsregulativet. Denne metode blev godkendt af styregruppen.

Revideret metode
Princippet i metoden var at opstille et realistisk alternativ til virksomhedernes 1990-situation for herefter at sammenligne dette alternativ med faktiske data fra 1994.

90-situationen
Eksempel: En virksomhed bortskaffede i 1990 alt sit affald til forbrænding, men i 1994 sorterede virksomheden pap fra det øvrige affald. Via prisen på forbrænding i 1994 beregnes virksomhedens omkostninger for bortskaffelse af alt virksomhedens affald i "90-situationen" (alt pap til forbrænding). Data for 1994 registreres, og virksomhedens omkostninger for 1994 opgøres for pap og restaffald.

Den økonomiske konsekvens for virksomheden i forbindelse med indførelse af erhvervsaffaldsregulativet beregnes herefter som forskellen mellem virksomhedens beregnede omkostninger for "90-situationen" og de faktisk registrerede omkostninger i 1994.

Resultater af interviewundersøgelsen
Hovedresultater fra interviewundersøgelsen er følgende:

1. Ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder har ændret på sorteringen af affaldet på virksomheden, skiftet transportør og/eller behandlingsanlæg.
   
2. Der er en overvægt af virksomheder inden for detail, fremstilling og bank/finansiering, der har ændret affaldshåndtering på grund af regulativet.
   

   Tilsyneladende afhænger affaldsadfærden i højere grad af virksomhedernes størrelse end af deres branchetilhørsforhold.

3. På fraktionsniveau er især glas, pap og papir blevet berørt af kravet om sortering i erhvervsaffaldsregulativet.
   
4. Der er en tendens til, at mindre virksomheder har bibeholdt samme transportør gennem hele perioden, mens 5 ud af 9 virksomheder med over 100 ansatte har ændret transportør.
   
   Transportørerne har en central rolle i forhold til virksomhedernes affaldshåndtering på følgende områder:
   

   	Information til virksomhederne om indholdet af regulativet, herunder hvilke fraktioner der skal kildesorteres. Transportørerne har klart et forretningsmæssigt incitament i at oplyse virksomhederne om kildesorteringkravet, da de tjener ekstra penge for hver fraktion, virksomhederne yderligere skal kildesortere.
   	Transportørerne varetager transporten af affald til de rette behandlingsanlæg uden indblanding fra virksomhederne.

5. Virksomhederne har kun meget begrænset viden om, hvilke behandlingsanlæg de anvender.
   
6. Der er en dominerende opfattelse hos virksomhederne, at ændringerne i affaldshåndteringen ikke har medført væsentlige ændringer i omkostningsniveauet til affaldshåndtering.

   Hvad enten virksomhederne har ændret håndtering som følge af regulativet eller ej, vurderer de ikke, at omkostningerne til affaldshåndtering fra perioden 1990 til 1994 er steget.

   Der har ikke på baggrund af interviewundersøgelse kunnet konstateres nogen egentlig sammenhæng mellem virksomhedernes efterlevelse af erhvervsaffaldsregulativet og deres vurdering af, om omkostningerne er øget. Dette kan skyldes den relativt beskedne stikprøve.

   Dette forhold undersøges nærmere i spørgeskemaundersøgelsen.
   

   Virksomhederne foretager ingen registrering af den arbejdstid, der anvendes til affaldshåndtering, herunder kildesortering. Således er det ikke muligt at indsamle faktiske oplysninger på dette område.

   Erfaringerne fra interviewundersøgelsen viste endvidere, at virksomhederne betragter den interne affaldshåndtering og omkostninger hertil i form af anvendt tid til bl.a. kildesortering som produktionsomkostninger, og derfor opgøres maginalomkostningerne i forbindelse med affaldshåndtering ikke.

7. For små og mindre virksomheder er det ikke muligt at fremskaffe oplysninger om virksomhedernes affaldsmængder og omkostninger til affaldshåndtering og bortskaffelse, idet disse virksomheder typisk afregner omkostninger til affaldsbortskaffelsen over huslejen, ligesom affaldsmængderne tilføres fællescontainere. Disse virksomheder udgør en stor delmængde af det samlede antal københavnske virksomheder.
   
8. Endelig skal det bemærkes, at resultaterne af en gennemført modelberegning for 3 virksomheder ikke viste sig at være væsentligt forskellige fra de vurderinger, virksomhederne selv angav i interviewundersøgelsen.
   
9. Det har dog vist sig, at der er en række problemer forbundet med indsamlingen af detaljerede oplysninger fra interviewundersøgelsen, og at eksisterende data er opgjort på et alt for lille datagrundlag til at kunne bruges. Omvendt har det vist sig, at de mere kvalitativt betonede spørgsmål har kunnet besvares af de fleste af de deltagende virksomheder.

Erfaringer
Interviewundersøgelsen viste, at virksomhederne ikke skelner mellem omkostninger, som knytter sig til den interne håndtering af affald på virksomheden, og omkostninger, der knytter sig til transport og behandling af affald. Derfor bør virksomhederne, som indgår i projektets spørgeskemaundersøgelse, alene spørges om det samlede omkostningsniveau.

Interviewundersøgelsen viste endvidere, at det for langt hovedparten af virksomhederne ikke har været muligt at oplyse om affaldsproduktionens størrelse. Derfor bør oplysninger om virksomhedernes affaldsproduktion, herunder udviklingen i denne ikke indgå i spørgeskemaundersøgelsen.

Ligeledes viste interviewundersøgelsen, at virksomhederne som regel kun har en ringe og ofte ingen viden om, hvilke behandlingsanlæg virksomhedens affald tilføres. Således bør der ikke medtages oplysninger om virksomhedernes brug af modtageanlæg eller evt. ændringer i valg af behandlingsanlæg i spørgeskemaundersøgelsen.

Der bør i spørgeskemaundersøgelsen ikke søges oplysninger om virksomhedernes udvikling i proces- og produktionsteknologi. Årsagen hertil er dels, at interviewundersøgelsen viste, at ganske få virksomheder (under 5%) svarede herpå, og dels vurderede kun 2 virksomheder, at dette havde indflydelse på affaldsproduktionen.

Spørgsmål vedrørende udviklingen i virksomhedernes produktionsmængde i perioden medgik ligeledes i interviewundersøgelsen. Resultaterne viste, at en stor del af virksomhederne havde oplevet en stigning i produktionsmængden, men alligevel ikke mente, at dette havde indvirket på sammensætningen og mængden af affald. Derfor bør der ikke søges oplysninger herom i spørgeskemaundersøgelsen.

Resultaterne af interviewundersøgelsen viste således, at der var behov for at revidere metoden i forhold til ovenstående erfaringer for at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af regulativet. Metoden for spørgeskemaundersøgelsen er derfor et resultat af erfaringerne fra interviewundersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelsen

Metode
På baggrund af resultaterne fra interviewundersøgelsen besluttede styregruppen at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen under hensyntagen til erfaringerne fra projektets metodefastsættelse og interviewundersøgelse.

På grund af vanskeligheder ved at få faktiske oplysninger vedrørende økonomien, som det fremgår af interviewundersøgelsen, blev det anbefalet, at man i den videre undersøgelse (spørgeskemaundersøgelsen) undersøgte, hvorvidt virksomhederne vurderer, at regulativet har påvirket omkostningerne til affaldshåndtering, herunder også på hvilke områder omkostningerne har været påvirket.

Således fokuserer den anvendte metode på, om der fra 1990 til 1994 er sket en ændring i håndteringen af virksomhedens affald.

Udviklingen i virksomhedens omkostninger til affaldshåndtering og bortskaffelse opgøres som virksomhedernes procentvise angivelser af udviklingen.

Hvis virksomheden ikke siden 1990 og frem til 1994 har ændret håndtering af affaldet, vil de økonomiske konsekvenser af regulativet blive betragtet som en del af den almindelige omkostningsudvikling på området.

Indhold
Spørgeskemaundersøgelsen omhandlede derfor følgende:

1. At afprøve konklusionerne fra interviewundersøgelsen.
   
2. At undersøge, om virksomhederne er bekendt med regulativet.
   
3. At undersøge, om det er transportørerne, der bibringer virksomhederne viden om regulativet, eller om der er andre forklaringer herpå.
   
4. At undersøge, om regulativet i givet fald har betydet ændringer hos virksomhederne.
   
5. At undersøge regulativets økonomiske konsekvenser.
   
6. At undersøge, om virksomhederne af andre årsager end regulativet har haft adfærdsændringer i affaldshåndteringen.
   
7. At undersøge de økonomiske konsekvenser af punkt 6.
   
8. At undersøge, om virksomheden afregner udgifter til affaldshåndtering over huslejen.
   

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen skal danne grundlag for at generere branchenøgletal samt nøgletal på virksomhedsstørrelse (baseret på antal ansatte) til brug for at vurdere konsekvenserne ved implementering af lignende erhvervsaffaldsregulativer på landsplan.

Stikprøvens størrelse
Ifølge projektbeskrivelsen skulle der til spørgeskemaundersøgelsen udtrækkes 10-20% af de 30.000 erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. For at gennemføre denne del af projektet blev der set på mulighederne for at inddrage et professionelt markedsanalysebureau, som kunne vejlede ved den endelige udformning samt udsendelse og indhentning af spørgeskemaet.

Indledningsvis blev tre bureauer kontaktet, nemlig Gallup, GFK, og Vilstrup.

Ud fra samtaler med disse bureauers konsulenter viste det sig muligt at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen med visse ændringer i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse.

I projektbeskrivelsen er anført at 3.000 til 6.000 virksomheder skal indgå i spørgeskemaundersøgelsen. Analyseinstitutterne mente, at antallet af virksomheder ikke alene var ambitiøst og meget omkostningskrævende — men også unødvendigt høj.

Analyseinstitutterne mente, at en stikprøve på ca. 700 virksomheder var passende for at gennemføre en spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere anbefalede analyseinstitutterne at gennemføre undersøgelsen i form af telefoninterview, for at sikre en høj svarprocent.

På baggrund af ovenstående besluttede styregruppen, at det ville være hensigtsmæssigt med en stikprøveundersøgelse hos 700 virksomheder, samt at anvende et analyseinstitut til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere besluttede styregruppen at anvende en ekstern konsulent til at vurdere stilprøvens størrelse og sammensætning.

Styregruppen valgte Hans Kurt Kvist fra Handelshøjskolen i København som ekstern konsulent i forbindelse med stikprøvens størrelse, sammensætning og udtagelse. Hans Kurt Kvist har bekræftet, at en stikprøve på ca. 700 virksomheder vil være repræsentativ.

Gallup blev valgt som analyseinstitut til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen udført som telefoninterview. Desuden blev Gallup inddraget i udarbejdelsen af spørgeskemaet for at undgå systematiske fejl (bias).

Spørgeskema
Erfaringerne fra interviewundersøgelsen viste, at der var en række forhold, som virksomhederne ikke besvarede, bl.a. oplysninger vedrørende faktiske økonomiske data for såvel interne som eksterne forhold, oplysninger om behandlingsanlæg samt oplysninger om affaldsmængder.

Det blev derfor besluttet at gøre spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen mere generelle og kvalitative.

Til indsamling af data i spørgeskemaundersøgelsen er der udarbejdet et spørgeskema. Spørgeskemaet og spørgeguiden er udformet i samråd med Gallup. Spørgeskemaet er gengivet i bilagsrapporten.

Selve spørgeskemaet er begrænset til enkle spørgsmål med et lille antal på forhånd faste svarkategorier, så skemaet nemt har kunnet besvares udelukkende ved afkrydsning.

Enhver form for "hard facts" er undgået, først og fremmest fordi erfaringerne fra interviewundersøgelsen viste, at virksomhederne ikke kan give præcise tal.

Til gengæld er der lagt mere vægt på virksomhedernes kendskab til og mening om regulativet, samt virksomhedernes vurdering af ændringen i omkostningsniveauet som følge af gennemførelsen af Københavns kommunes erhvervsaffaldsregulativ.

Inden selve hovedundersøgelsen blev der af Gallup gennemført 10 pilotinterview. Disse resulterede ikke i ændringer i forhold til spørgeteknik eller spørgeskemaets opbygning.

Udvalgte virksomheder
Udtrækket af de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er foretaget af Danmarks Statistik på baggrund af en specifikation afgivet af Gallup. Gallup har stået for udtagelse af stikprøven.

I alt er der udtaget en stikprøve på 1.604 virksomheder ud af 10.673 mulige inden for de 7 brancher, alle med mindst 1 ansat.

Dette betyder, at virksomheder med ingen ansatte, eller virksomheder, der ikke har oplyst om antal ansatte, ikke indgår i populationen og dermed heller ikke i undersøgelsen.

I alt har 843 virksomheder (inkl. frafald) deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

Brancher
Der er anvendt følgende brancheindeling af de 843 virksomheder:

Bank/Finansiering
Detail
Engros
Fremstilling
Hotel/Restauration
Tjenesteydelser
Transport

Virksomhedsstørrelse
Virksomhederne er inddelt i følgende tre størrelsesgrupper:

Gruppe 1: 1-9 ansatte
Gruppe 2: 10-49 ansatte
Gruppe 3: fra 50 ansatte og derover

Tabel 2.1 viser dels Danmarks Statistiks opgørelse af antal ansatte inden for ovennævnte brancher, angivet som population (pop), dels stikprøvens størrelse (stik).

Tabel 2.1 Branche- og størrelsesfordeling af undersøgelsens population samt stikprøvestørrelsen.

Kilde: Gallup

Vægtning af stikprøven
Styregruppen ønskede at vægte stikprøvens udtagelse og undersøgelsens gennemførelse således, at virksomheder med få ansatte blev nedprioriteret. Dette skyldes erfaringer fra Miljøkontrollen om, at hovedparten af små virksomheder ikke er omfattet af kravene i erhvervsaffaldsregulativet, da deres affaldsmængder ligger under bagatelgrænsen.

Det blev aftalt med Gallup at gennemføre undersøgelsen således, at der blev gennemført ca. 100 interview indenfor hver branche. Udvælgelsen af virksomhederne er foretaget således, at samtlige virksomheder indenfor de udvalgte brancher med over 50 ansatte er medtaget i undersøgelsen, 10 virksomheder fra hver branche i gruppen med 1-9 ansatte, og resten i gruppen med 10-49 ansatte.

Som nævnt deltager der i alt 843 virksomheder i undersøgelsen, heraf har der været et frafald på 180 virksomheder, således at antallet af gennemførte interview er 663.
Fordelingen af 663 gennemførte interview på henholdsvis grupper og brancher fremgår af tabel 2.2.

Tabel 2.2 Branche- og størrelsesfordeling af de 663 interviewede virksomheder.

Som det fremgår af tabellen, er der interviewet i størrelsesordenen 100 virksomheder i hver branche. Transport er dog kun repræsenteret med 62 virksomheder.

De 663 virksomheder, hvor der er gennemført interview, repræsenteret 6,2% af samtlige københavnske virksomheder indenfor de 7 udvalgte brancher, hvor der er mindst 1 ansat.

Fordeling af de 663 interviewede virksomheder i forhold til størrelse viser, at virksomheder med 1-9 ansatte udgør 10%, virksomheder med 10 - 49 ansatte udgør 56% og virksomheder med over 50 ansatte udgør 33% af det samlede antal interviewede virksomheder.

Undersøgelsesgrupper
Alle virksomheder i København kommune er omfattet af erhvervsaffaldsregulativet. Undersøgelsen omfatter alle private virksomheder med undtagelse af bygge- og anlægsvirksomheder.

Undersøgelsen burde derfor i princippet være repræsentativ for alle private virksomheder, men er blevet gennemført ud fra antagelsen om, at erhvervsaffaldsregulativets betydning er stigende med stigende virksomhedsstørrelse. Eftersom over 80% af de private virksomheder i Københavns Kommune har mindre end 10 ansatte, blev det af styregruppen besluttet at se bort fra en egentlig repræsentativitet for i stedet at fokusere på de større virksomheder.

Virksomheder, der i 1994 kun er omfattet af dagrenovationsordningen, indgår ikke i afrapporteringen af undersøgelsens resultater.

Virksomheder, der afregner udgifter til håndtering af affald over huslejen, er behandlet særskilt i forbindelse med bortfaldsanalysen, der er gengivet i bilagsrapporten.

Alle oplysninger, der kan relateres til en bestemt erhvervsvirksomhed, er blevet behandlet fortroligt og vil kun være tilgængelige for Rendan A/S’s interne projektorganisation.

Definitioner
I undersøgelsen er anvendt følgende definitioner:

Virksomhedsstørrelse
Virksomhedsstørrelse defineres i forhold til antallet af ansatte.

Affaldshåndtering
Ved affaldshåndtering forstås:

	Den interne håndtering/sortering (kildesortering) af affald på virksomheden
	Valg af transportør

Nøgledata
Der er indsamlet følgende nøgledata fra virksomhederne:

	Ændringer i affaldshåndtering
	Udviklingen i omkostningerne
	Årsager til ændringer
	Hvilke fraktioner, der er omfattet af ændringen
	Virksomhedernes kendskab til erhvervsaffaldsregulativet

Fraktioner kildesorteret til genanvendelse
Følgende affaldsfraktioner indgår i undersøgelsen:

	Have- og parkaffald
	Organisk affald
	Jern og metal
	Glas
	Pap
	Papir
	PE-, PP- og PS-plast
	Bygge- og anlægsaffald
	Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v.
	Genanvendeligt olie- og kemikalieaffald

Fraktioner kildesorteret m.h.p. specialbehandling

	Flydende affald
	PVC-plast
	Olie- og kemikalieaffald

Øvrige fraktioner

	Andet brændbart affald
	Andet ikke-brændbart affald

"Bonus Pater"
Ved behandlingen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blev det forudsat, at alle virksomheder agerer i overensstemmelse med lovgivningen på affaldsområdet, her også Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Dette betyder, at virksomheder, der ikke har gennemført ændringer i håndteringen i undersøgelsesperioden, antages ikke at have været nødsaget hertil.

Det kan enten være, fordi virksomhederne ikke er omfattet af regulativet (eksempelvis p.g.a. de fastsatte bagatelgrænser for kildesortering), fordi virksomhederne i forvejen sorterede, som de skulle, eller fordi virksomhederne i forvejen benyttede sig af transportører, der senere har indgået aftale med Københavns Kommune.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]