1.1 Den kommunale miljøforvaltning
1.1.1 Udviklingen på landsplan
1.1.2 Aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljø- og Energiministeren om    kommunernes miljøtilsyn.
1.1.3 "Årets tema" for 1996
1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn
1.2.1 Udviklingen på landsplan
1.2.2 Virksomhedstilsynet
1.2.3 Tilsyn med renseanlæg.
1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer.
1.2.5 Tilsyn med jordforurening
1.3 Miljøstyrelsens tilsynsindsats.

 

1. Indledning

Hermed foreligger sammenfatningen af de kommunale og amtskommunale tilsynsberetninger samt Miljøstyrelsens tilsyn for året 1996.

 

1.1 Den kommunale miljøforvaltning

1.1.1 Udviklingen på landsplan

Det samlede antal årsværk til den kommunale miljøforvaltning lå i 1996 på 938 årsværk. Det er nogenlunde det samme, som i 1995.

Andel af årsværk til tilsyn og vejledning svagt faldende
Andelen af disse årsværk, der anvendes til løsning af tilsyns- og vejledningsopgaver er svagt faldende, hvorimod den andel, der anvendes til kortlægnings- og planlægningsopgaver, er stigende.

Årsværkforbruget til godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven har ligget nogenlunde stabilt siden ændringen af miljøbeskyttelseslovens godkendelsesbestemmelser slog igennem i 1994.

Tilsynsfrekvenser svagt stigende
Selvom årsværkantallet til tilsyn og vejledning har været svagt faldende, har tilsynsfrekvenserne - både i forhold til virksomheder og landbrug - vist en stigende tendens.

1.1.2 Aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljø- og Energiministeren om kommunernes miljøtilsyn.

I november 1996 blev der indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljø- og Energiministeren om en styrkelse af kommunernes tilsynsindsats.

Aftalen skal ses som led i den handlingsplan for en bedre håndhævelse af miljøbeskyttelseslovgivningen, som blev fremlagt af Miljø- og Energiministeren i foråret 1996.

Den fremtidige vurdering af de kommunale tilsynsberetninger.
Aftalen opstiller minimumskrav til miljøtilsynet og fastlægger en ramme for den fremtidige behandling af de kommunale tilsynsberetninger.

Siden 1986 har kommunerne årligt udarbejdet tilsynsberetninger, og Miljøstyrelsen har sammenfattet disse tilsynsberetninger hvert år.

Det har gennem årene vist sig, at næsten alle kommuner varetager tilsynsopgaven i forhold til virksomheder og landbrug på en god og forsvarlig måde.

Tre gange - sidst i 1995 - har gennemgangen af tilsynsberetningerne imidlertid givet Miljøstyrelsen anledning til over for en mindre gruppe af kommuner at stille spørgsmålstegn ved, om tilsynet nu også udførtes godt nok i de pågældende kommuner.

Debat om grundlaget for Miljøstyrelsens kritik af kommunernes tilsyn
Denne kritik har generelt medført en styrkelse af tilsynet i de pågældende kommuner, men det har også givet anledning til debat om Miljøstyrelsens grundlag for at rejse kritik mod enkelte kommuners varetagelse af deres tilsynsbeføjelse.

Kritikken har især rettet sig imod, at Miljøstyrelsen alene lagde kvantitative data - altså data om antallet af årsværk, tilsynsbesøg m.v. - til grund for en vurdering af kommunernes tilsyn og ikke gik ind i en mere kvalitativ vurdering af de enkelte kommuners indsats.

Det kvalitative aspekt skal fremover inddrages mere i Miljøstyrelsens vurdering af kommunernes tilsyn
Et af formålene med den aftale, der er indgået mellem KL og Miljø- og Energiministeren, er netop at sikre, at det kvalitative aspekt bliver inddraget i en vurdering af den enkelte kommunes miljøindsats.
Dialog mellem kommunerne og Miljøstyrelsen

Grundideen bag aftalen er, at den kommunale tilsynsindsats - hvor det måtte være nødvendigt - skal styrkes gennem en udvidet dialog mellem kommunen og Miljøstyrelsen, en dialog, hvor også det kvalitative aspekt af kommunens miljøindsats nu inddrages.

Det centrale grundlag for aftalen er de minimumsfrekvenser for miljøtilsynet, som blev udmeldt første gang i "Miljøtilsyn 1995" og i et særskilt brev til samtlige kommuner i foråret 1997.

Minimumskravene til tilsyn
I aftalen arbejdes med flg. minimumsfrekvenser for tilsyn til brug ved vurderingen af tilsynsberetningerne:

at over 50 % af listevirksomhederne er blevet tilset i løbet af det pågældende år og,

at over 50 % af virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser er blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og,

at over 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold er blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år (og at alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion er blevet tilset inden for en samme periode).

Miljøstyrelsens brug af minimumskravene
Hvis det fremgår af tilsynsberetningen, at kommunen ikke lever op til disse minimumskrav, vil Miljøstyrelsen gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet i den pågældende kommune.

Hvis kommunen har udarbejdet en god og fyldig miljøhandlingsplan, vil handlingsplanen i almindelighed indeholde de oplysninger, som styrelsen har brug for ved denne vurdering.

Miljøhandlingsplanernes rolle
I sådanne miljøhandlingsplaner vil kommunens miljøindsats være relateret til en vurdering af de miljømæssige forhold og problemer i kommunen, og indsatsen vil være planlagt for de nærmeste år med henblik på at løse disse problemer under hensyn til de forhåndenværende ressourcer.

Et højt håndhævelsesniveau og en fornuftig planlægning kan være et tilstrækkeligt grundlag for, at minimumskravene til tilsyn på nogle punkter midlertidigt fraviges for at skaffe ressourcer til løsning af større miljøopgaver.

En videre dialog med sådanne kommuner er derfor ikke nødvendig.

Har kommunen ikke en miljøhandlingsplan, eller indeholder handlingsplanen - eller tilsynsberetningerne -ikke tilstrækkelige oplysninger til at
foretage en sådan kvalitativ vurdering, vil Miljøstyrelsen gå i direkte dialog med de pågældende kommuner for at drøfte behovet for at opprioritere miljøtilsynet.

En sådan dialog kan føre til, at styrelsen må opfordre kommunen til en yderligere indsats på tilsynsområdet.

Miljø- og Energiministeren kan nu stille specifikke krav til den enkelte kommunes tilsyn
Hvis sådanne opfordringer i sjældne tilfælde ikke fører til de fornødne forbedringer, kan miljø- og energiministeren overfor en kommunalbestyrelse eller et amtsråd nærmere fastlægge omfanget af disse myndigheders tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

Aftalen om ét årsværk til tilsyn pr 10.000 indb. er afløst af den nye aftale med KL.
Aftalen mellem KL og Miljø- og Energiministeren afløser den gamle aftale om det kommunale tilsyn fra 1986 om ét årsværk pr. 10.000 indbyggere.

Aftalen træder fuldt ud i kraft for året 1998 - idet året 1997 betragtes som et indkøringsår.

Den nye aftale fokuserer på tilsynsaktiviteten og ikke på ressourcerne til tilsyn.

Kontakten til virksomheder og landbrug er væsentlig
Tilsynet er væsentligt, fordi kontakten mellem myndighed og virksomheder og landbrug ikke alene er grundlaget for, at loven og regler og vilkår fastsat efter loven overholdes, men også er en forudsætning for, at der gives den nødvendige information om nye regler og andre forhold af betydning for et godt miljø. Det kan således være information om miljøstyringssystemer eller om muligheden for at forbedre miljøet gennem anvendelse af renere teknologi.

Tilsynet skal tilrettelægges ud fra de lokale miljøproblemer - ikke på baggrund af minimumskriterierne
Tilsynsindsatsen i forhold til virksomheder og landbrug må være afpasset de miljømæssige problemer, der skal løses.

Mimimumsfrekvenserne er således ikke i sig selv udtryk for et godt eller tilstrækkeligt tilsyn og bør derfor ikke alene lægges til grund ved tilrettelæggelsen af kommunens tilsynsindsats.

Det gode tilsyn er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, hvori den faglige norm for miljøtilsynet i forhold til virksomheder og landbrug er beskrevet.

1.1.3 "Årets tema" for 1996

"Årets tema" ved indkaldelsen af tilsynsberetningerne for 1996 var overholdelse af reglerne om bræmmer langs vandløb. Imidlertid har de oplysninger, som kommunerne har indberettet herom, i et vist omfang været for ufuldstændige til, at det har været muligt at give et landsdækkende billede af overholdelsen af bræmmebestemmelserne.

Miljøstyrelsen vil i stedet indsamle oplysninger hos såvel kommuner som amtskommuner om overholdelsen af bestemmelserne for året 1998, med henblik på en senere præsentation af disse data i et nyhedsbrev eller i en særskilt rapport.

1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn

 

1.2.1 Udviklingen på landsplan

Amterne anvendte til tilsynsvirksomhed i 1996 i alt 429 årsværk og 99,5 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser. I forhold til 1995 er der tale om en stigning på 8 årsværk og 9 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.

Amternes tilsynsvirksomhed omfatter tilsyn og godkendelser af a-mærkede listevirksomheder, tilsyn med vindmøller, tilsyn med kommunalt drevne virksomheder, f.eks. renseanlæg og lossepladser, samt tilsyn med affaldsdepoter. Amterne varetager endvidere tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne, herunder overvågningen af miljøtilstanden i vandløbene, søerne og de kystnære havområder samt i luften og i grundvandet.

1.2.2 Virksomhedstilsynet

Ressourcer til virksomhedstilsynet
Amterne anvendte til virksomhedstilsynet i 1996 ressourcer svarende til i alt 212 årsværk, hvilket var en stigning på 10 årsværk i forhold til året før.
Udarbejdelse af godkendelser er indeholdt i tilsynet. Antallet af registrerede virksomheder, for hvilke amterne var tilsynsmyndigheder omfattede i 1996 i alt 3.865 virksomheder, en forøgelse på 367 virksomheder sammenlignet med 1995. Listevirksomhederne alene omfattede 2.729 virksomheder, hvilket var 22 virksomheder mere end året før.


Tilsynsindsatsen
I lighed med tidligere år ligger amternes virksomhedstilsyn på et højt niveau. Af listevirksomhederne blev 72 % tilset i 1996, svarende til niveauet for 1995. Mange listevirksomheder tilses dog flere gange i løbet af året. Således blev der i 1996 i alt gennemført 4.117 tilsyn på listevirksomhederne. Af samtlige registrerede virksomheder blev 58 % tilset i 1996, hvilket er 5 % under niveauet for 1995.

Håndhævelse
Tilsynene på listevirksomheder gav i 1996 anledning til i alt 1.505 myndighedsreaktioner. Dermed gav 37 % af tilsynsbesøgene på listevirksomheder anledning til en myndighedsreaktion, hvilket er en stigning i forhold til 1995, hvor hyppigheden af reaktioner i forhold til tilsynsbesøg var 30 %. Myndighedsreaktionerne i 1996 var fordelt på flg. håndhævelsesskridt: henstillinger, 49 %, indskærpelser, 44 %, påbud ell. forbud, 5 % og politianmeldelser, 2 %.

1.2.3 Tilsyn med renseanlæg.

Tilsynet med renseanlæg
Antallet af renseanlæg med overskridelser var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men er i 1996 steget til 30 %, svarende til at i alt 337 af de kommunale renseanlæg figurerer som ulovlige udledere.

Den nærmere analyse af de 337 ulovlige udledere viste, at heraf havde 187 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 1996, 65 anlæg i hvert af de seneste 2 år, 36 anlæg i hvert af de seneste 3 år, 14 anlæg i hvert af de seneste 4 år og 35 anlæg i hvert af de seneste 5 år eller mere.

Antallet af anlæg med overskridelser har allerede i de foregående år været for stort. For første gang i de senere år er antallet af overskridelser yderligere vokset i forhold til året før, hvilket gør det endnu mere presserende at få overskridelserne nedbragt i fremtiden.

Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
Miljøstyrelsen oplyste i "Miljøtilsyn 1995", at styrelsen, såfremt der i 1996 skete ulovlig udledning fra et renseanlæg 3 år i træk eller mere, eller såfremt der i 2 år i træk skete udledning fra et renseanlæg med recipientpåvirkning af kategori 1 eller 2 til følge, agtede at indkalde det tilsynsførende amt til en drøftelse af forholdet samt drøftelse af, hvilke skridt amtet havde taget til forebyggelse af yderligere ulovlig udledning fra anlægget.

På baggrund af det store antal berørte amter indkaldte Miljøstyrelsen i december 1997 amterne til en fælles drøftelse af sagen. Her lagde Miljøstyrelsen op til skærpet opmærksomhed omkring kravene i udledningstilladelserne og hurtigere reaktioner over for manglende overholdelse af kravene.

Miljøstyrelsens tiltag
Miljøstyrelsen vil i forlængelse heraf pålægge amterne, at de senest 1. september 1998 skal melde tilbage til Miljøstyrelsen om, hvorvidt de anlæg, der har overskridelser i 1997 + de 3 foregående år, enten er retlig lovliggjort eller politianmeldt.

Miljøstyrelsen vil på baggrund af amternes redegørelser tage stilling til, hvorvidt styrelsen selv skal foretage politianmeldelse for de anlægs vedkommende, hvor der ikke i fornødent omfang senest 1. september 1998 er sket retlig lovliggørelse eller politianmeldelse, samt hvorvidt styrelsen skal rette henvendelse til Indenrigsministeriet med anmodning om undersøgelse af, hvorvidt der for de pågældende amter foreligger embedssvigt jf. styrelsesloven.

1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer.

Miljøtilstanden i vandløb og søer er stadigt utilfredsstillende, idet kun 38 % af vandløbene og 30 % af søerne opfyldte de fastsatte målsætninger i 1996.

Forskellig tilsynsstrategi amterne imellem betyder, at Miljøstyrelsen ikke på baggrund af de indberettede data er i stand til at give et sikkert, landsdækkende billede af miljøtilstanden i vandløbene og søerne eller i udviklingen heri. Dette er utilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af de store offentlige investeringer, der er foretaget i bl.a. renseanlæg m.v. med henblik på at forbedre miljøkvaliteten i vandløbene og søerne.

Miljøstyrelsen har også i de foregående års tilsynsrapporter kritiseret den utilfredsstillende situation i forbindelse med amternes tilsyn med vandløbene og søerne. Miljøstyrelsen vil derfor søge, at tilsynet og indberetningen til styrelsen standardiseres således, at styrelsen på baggrund af dataindberetningen i fremtiden kan give et landsdækkende billede af vandløbenes og søernes miljøtilstand og udvikling.
Som led i standardiseringen udsender Miljøstyrelsen nu en vejledning i anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks. Indekset er en ny, objektiv metode til biologisk bedømmelse af vandløbskvaliteten.

1.2.5 Tilsyn med jordforurening

Der eksisterer endnu ikke et samlet overblik over omfanget af amters og kommuners tilsynsopgaver på jordforureningsområdet. Den samlede indsats med kortlægning og registrering af affaldsdepoter skrider dog jævnt frem, nogle amter er snart færdige med kortlægningsprocessen, mens andre har prioriteret ressourcerne anderledes. Pr. 31/12 1996 registreret i alt knap 3.700 depoter, heraf er 394 registreret i 1996.

I alt er der oprenset 450 tidligere registrerede depoter, heraf er 167 afværgeforanstaltninger foretaget i 1996, enten offentligt ell. privat finansieret. Der er er igangværende oprensningsaktiviteter og dermed en særlig tilsynsforpligtelse på mere end 500 depoter.

Tilsynsopgaven vedrørende jordforurening forventes fremover at skulle indgå i amters og kommuners tilsynsindberetninger. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med indberetning om miljøtilsynet i 1999 bede amterne udfylde et særligt skema om det førte tilsyn med jordforurening.

1.3 Miljøstyrelsens tilsynsindsats.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f. eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selvstændig årsberetning.

Miljøstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug.